L 188 - svar på spm. 179 om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 26/5-25 om danske borgeres retsstilling i forbindelse med forsvarssamarbejdsaftalen med USA
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. (Spørgsmål 179)
Aktører:
FOU L 188 - Svar på spm. 179.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l188/spm/179/svar/2145442/3033067.pdf
Side 1 af 1 Dato: 2. juni 2025 Enhed: Lovgivning Sagsnr.: 2025/005916 Dok.nr.: 1072906 Bilag: 1 Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg Christiansborg Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har den 26. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 179 til L 188, som her- med besvares. Spørgsmål nr. 179: ”Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 26. maj 2025 danske borgeres retsstilling i forbindelse med forsvarssamarbejdsaftalen med USA, jf. L 188 - samrådsspørgsmål A?” Svar: Vedlagt fremsendes det udkast til talepapir, som dannede grundlag for min besvarelse af samrådsspørgsmål A den 26. maj 2025. Der gøres opmærksom på, at det talte ord gælder. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen Offentligt L 188 - endeligt svar på spørgsmål 179 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
Talepapir fra samrådet den 26. maj 2025.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l188/spm/179/svar/2145442/3033068.pdf
Side 1 af 5 Det talte ord gælder. Tak for samrådsspørgsmålet. Jeg vil starte med at svare på den del af spørgsmålet, der ved- rører selve forsvarssamarbejdsaftalen med USA. Derefter vil justitsministeren komme nærmere ind på, hvilke rettigheder og pligter danske borgere, der er ofre for en forbrydelse, har i en eventuel straffesag mod amerikanske soldater. Den 21. december 2023 underskrev regeringen en forsvars- samarbejdsaftale med USA, som skaber grundlaget for en mere permanent amerikansk militær tilstedeværelse på dansk jord. Aftalen bidrager til at styrke Danmarks og Europas sikkerhed. Og aftalen er en naturlig udvikling i Danmarks og USA’s tætte samarbejde på sikkerhedsområdet og på forsvarsområdet. Et samarbejde, der går mange årtier tilbage. Et samarbejde, som der allerede i dag er rammer for. For det er vigtigt for mig at slå fast, at det ikke er noget nyt, at der fastsættes regler for, hvad et NATO-lands styrker må – og ikke må – når styrkerne opholder sig på et andet NATO- lands territorium. 26. maj 2025 Dok.nr.: 1056510 TALEPAPIR TIL SAMRÅD A VEDR. L 188 DEN 26. MAJ 2025 OM FORURETTEDES RETSSIKKERHED Offentligt L 188 - endeligt svar på spørgsmål 179 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25 Sagsnr.: 2025/004901 Dok.nr.: 1056510 Side 2 af 5 Med forsvarssamarbejdsaftalen får vi en opdateret juridisk ramme for USA’s militære tilstedeværelse i Danmark. Aftalen vil supplere den eksisterende statusaftale mellem NATO-med- lemslandene fra 1951 – i daglig tale kaldet NATO SOFA – som fortsat vil være gældende for amerikanske og andre allierede styrker, der opholder sig i Danmark. Det er den NATO-aftale, der fastsætter retsstillingen for et NATO-lands styrker, når de opholder sig på et andet NATO- lands territorium. Forsvarssamarbejdsaftalen med USA supplerer de vilkår og be- tingelser, der gælder efter NATO-aftalen. Og det fremsatte lovforslag om forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA skaber det retlige grundlag for opfyldelsen af aftalen. Spørgsmålet om, hvordan vi i samarbejde med USA fremover håndterer strafbare overtrædelser, som måtte blive begået af amerikanske soldater i Danmark, er selvsagt vigtigt. Det er et alvorligt emne, og derfor er jeg også glad for, at vi får lejlighed til at drøfte det nærmere i dag. Personer, der opholder sig her i landet, skal selvfølgelig over- holde Danmarks lovgivning. Sagsnr.: 2025/004901 Dok.nr.: 1056510 Side 3 af 5 Det fremgår da også klart af forsvarssamarbejdsaftalen, at alle USA’s aktiviteter i henhold til aftalen skal udføres med fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov og forfatnings- mæssige sædvane, lovgivning samt folkeretlige forpligtelser. Hvis det meget alvorlige skulle ske, at en amerikansk soldat begår et strafbart forhold, er der nogle ting, som er vigtige at holde sig for øje. Det gælder allerede i dag, at USA har fortrinsret til at retsfor- følge amerikanske soldater, hvis de inden for tjenesten begår lovovertrædelser, der er strafbare efter både dansk og ameri- kansk ret. Det ændrer forsvarssamarbejdsaftalen ikke på. Aftalen ændrer heller ikke på, at USA har fortrinsret til at rets- forfølge amerikanske soldater, hvis de uden for tjenesten be- går lovovertrædelser mod andre amerikanske soldater, deres pårørende, amerikansk ejendom eller sikkerhed. Danske myndigheder vil også fortsat have eneret til at retsfor- følge lovovertrædelser, som kun er strafbare efter dansk lov- givning, men ikke amerikansk. Så hvis en amerikansk soldat begår en forbrydelse, som kun er strafbar efter dansk lovgiv- ning, vil de danske myndigheder kunne retsforfølge den på- gældende. Danske myndigheder vil i øvrigt også fortsat som udgangs- punkt have straffemyndighed over pårørende til amerikanske Sagsnr.: 2025/004901 Dok.nr.: 1056510 Side 4 af 5 soldater samt danske statsborgere eller personer med fast bopæl her i landet. Det nye, der indføres med forsvarssamarbejdsaftalen, er, at Danmark på forhånd vælger ikke at udøve sin fortrinsret efter gældende NATO-regler til at udøve straffemyndighed over for amerikanske soldater for de resterende ikke-tjenstlige lovover- trædelser på dansk territorium, som kan straffes efter både dansk og amerikansk ret. Det betyder, at en amerikansk soldat, der begår en lovover- trædelse på dansk territorium, som udgangspunkt i alle til- fælde vil blive retsforfulgt og straffet efter de amerikanske reg- ler. Set med amerikanske briller er det ikke et urimeligt krav, at amerikanske soldater skal retsforfølges efter de regler og pro- cesser, som gælder i deres hjemland – og som de kender og forstår. Når det er sagt, så er det også vigtigt at huske på, at der er en væsentlig undtagelse i forsvarssamarbejdsaftalen. De danske myndigheder kan i konkrete tilfælde af særlig vigtighed for Danmark vælge at tilbagekalde frafaldelsen. Så straffesagen alligevel føres i Danmark og efter danske regler. Om den mulighed skal anvendes, vil blive vurderet af de dan- ske myndigheder fra sag til sag. Sagsnr.: 2025/004901 Dok.nr.: 1056510 Side 5 af 5 Jeg har noteret mig, at der i debatten om lovforslaget er flere, der har givet udtryk for, at vi allerede nu burde lave en liste over tilfælde, hvor undtagelsen vil blive anvendt. Men det vil efter min opfattelse være en dårlig idé. Hvis vi allerede nu i et lovforslag låser os fast på en detaljeret liste, så afskærer vi os selv fra at kunne foretage en løbende vurdering af, hvornår undtagelsen skal anvendes. Efter min mening er det klart at foretrække, at vi holder mu- lighederne åbne. For selv en sag, der på papiret ser lille ud, kan konkret vise sig at være af særlig vigtighed – og så er det ærgerligt, hvis vi har lagt os fast på, at undtagelsen kun kan anvendes på bestemte sager. Tak for ordet. Jeg vil nu give det videre til justitsministeren.