Henvendelse af 31/5-25 fra Thomas Harder og Lene Ewald Hesel om en dansk sproglov

1
København, den 31. maj 2025
Til Folketingets Kulturudvalg
Vi sender hermed vores bemærkninger til Forslag til folketingsbeslutning om at styrke og
udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk sproglov, Beslutningsforslag nr. B
174.
Vi er forfattere, oversættere og foredragsholdere og TH desuden konferencetolk.
Venlig hilsen
Lene Ewald Hesel & Thomas Harder
Bredgade 51, 4., th.
1260 København K
TH: 23601201, th@thomasharder.dk – https://thomasharder.dk/da/cv
LEH: 35434333, lene@ewaldhesel.dk – https://danskforfatterforening.dk/09-lene-ewald-hesel/
Offentligt
B 174 - Bilag 2
Kulturudvalget 2024-25
2
København, den 31. maj 2025
Til Folketingets Kulturudvalg
Kommentarer til Forslag til folketingsbeslutning om at styrke og udvikle det danske sprog
gennem vedtagelsen af en dansk sproglov, Beslutningsforslag nr. B 174
Principielt er det naturligvis et meget prisværdigt formål at beskytte og udvikle det danske sprog, og
forslaget rummer da også gode og nyttige elementer. Andre forekommer mindre nyttige, og
hovedindtrykket er desværre, at forslaget er for uambitiøst og for snævert fokuseret på at begrænse
importen af engelske (og arabiske) ord. Der er andre og vigtigere initiativer, man burde tage for at
beskytte og udvikle det danske sprog – og danskernes sprogkundskaber. Man burde desuden
interesserer sig mere for at styrke de ordninger, der allerede eksisterer på området.
Danske navne til læreanstalter m.v.
Det er en god ide at pålægge læreanstalter m.v. at have danske navne. Navne som “University
College” o.l. forekommer provinsielle og skabagtige og kan ligefrem være forvirrende. Der er på
den anden side god mening i at lade institutionerne have engelske “binavne” (fx “Handelshøjskolen
i København (Copenhagen Business School)”).
Forrang for dansk
Det er uklart, hvad der menes med, at “en sproglov skal sikre, at offentlige myndigheder og
institutioner i højere grad giver det danske sprog forrang for andre sprog”. Dansk er
forvaltningssproget i Danmark, og dansk har i forvejen en indlysende forrang frem for andre sprog.
På den anden side bør det i højere grad, end tilfældet er nu, sikres, at myndigheder og institutioner
er i stand til at kommunikere kvalificeret på andre sprog end dansk. Det gælder ikke mindst
sundheds- og socialsystemet, men også retsvæsenet.
“Hjemliggørelse” af udenlandske udtryk
Det er ikke umuligt, at et sprogråd som det foreslåede faktisk vil kunne opfinde fornuftige danske
udtryk som erstatning for, eller i hvert fald alternativ til, de udenlandske (engelske) udtryk, der
ellers trænger sig på, og det er heller ikke umuligt, at nogle af disse faktisk vil blive brugt af andre
end de offentlige myndigheder m.m., som (mere eller mindre) kan tvinges til at bruge dem. Det er
imidlertid ønsketænkning at tro, at miljøer/brancher, som i det daglige er stærkt udsat for engelsk
påvirkning (og måske ligefrem betjener sig af engelsk som virksomhedssprog) ikke vil blive ved
med at tage engelske udtryk til sig og foretrække dem frem for danske konstruktioner.
“Downloade” har i øvrigt ikke brug for et nyt dansk udtryk. Vi har (og bruger) også “hente”.
3
Hvilke ord skal medtages i ordbøgerne?
Ønsket om at “indføre en højere standard for optagelse af nye ord i det danske sprog” bygger på en
fejlagtig forestilling om, at sproget er et lukket system, og at man kan bestemme, hvilke ord og
udtryk der skal have adgang til det. Sproget består af de ord og udtryk, som faktisk anvendes af
sprogbrugerne. Fransk og italiensk omfatter mængder af ord, der ikke står i Académie Francaises
eller Accademia della Cruscas normgivende ordbøger.
Optagelse i ordbøgerne skal fortsat ske ud fra en vurdering af, om ordene bruges af danske
sprogbrugere, ikke af om man ønsker dem brugt eller ej. Ordbøgerne indeholder masser af ord, som
vi aldrig ville finde på at bruge (undtagen måske i oversættelser, hvor ordvalget til dels bestemmes
af originalteksten), og sågar ord, som vi ville ønske, at folk ville lade være med at bruge, men som
det alligevel er nyttigt for os at kunne slå op, så vi kan få en ordentlig – fagligt funderet, troværdig
og autoritativ – forklaring på, hvad de betyder, hvor de stammer fra, hvordan de staves, hvilket
stilleje de hører hjemme i, hvilke grupper der særligt bruger dem og i hvilke sammenhænge osv. Det
er fx nyttigt at fortælle ordbogsbrugerne, at “fuck” og “fucking” anvendes og opfattes anderledes i
dansk sprogbrug end i britisk/amerikansk. Personligt klarer vi os udmærket med “forhåbentlig” o.l.
gængse danske udtryk, men hvis vi af en eller anden grund skulle få brug for, eller lyst til, at skrive
inshallah, ville det være nyttigt for os at kunne slå op, hvordan det staves. (Det ville også være
nyttigt at få at vide, hvor stor eller lille vægt man skal lægge på ordets religiøse rod). Vi ville ikke
lade være med at bruge et givet ord, fordi vi ikke fandt det i ordbogen, men vi ville måske være
mindre sikre på, hvordan vi burde stave det, og hvad det egentlig betød og i højere grad risikere at
bruge det forkert.
Udtryk som “omg”, “lol” og “cringe” er en del af et ungdommeligt modesprog, som de fleste vokser
fra at bruge. Men både de unge, der bruger udtrykkene, og vi andre kan have brug for at slå op,
hvordan de staves.
Man kan som sagt ikke bestemme, hvilke ord der skal “optages i sproget”. Sproget består af de ord
og udtryk, som sprogbrugerne anvender, men også af de ord og udtryk, som de ville kunne anvende,
hvis de ellers kendte dem. Man skal mao. være tilbageholdende med at lade ældre/sjældent brugte
ord udgå af ordbøgerne.
Ordbøger er kritisk infrastruktur
Pålidelige ordbøger – såvel aktuelle som historiske og mellemsproglige – er en del af sprogets og
kulturens kritiske infrastruktur. Det er meget vigtigt, at der også fremover er gratis adgang til
netudgaverne af Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog og de
øvrige ordbøger i Ordnet.dk-systemet.
Ordbøgernes forhold til korrekthed og anbefalinger mht. godt sprog
En sproglov kan ikke skabe klarhed om, hvad der er godt eller dårligt dansk. Det kan ordbøgerne
derimod, hvis de i højere grad – og tydeligere end det er tilfældet nu – tager stilling til, hvad der er
korrekt sprogbrug, og hvad der ikke er.
4
Et eksempel: Om udtrykket “det ligner at …” skriver DDO, at “denne konstruktion regnes af nogle
for ukorrekt”. Det er en slap formulering (og den opleves som mistænkeliggørende, hvis man er
blandt de “nogle”, der betragter udtrykket som ukorrekt). En bedre formulering ville være: “Denne
konstruktion er ikke i overensstemmelse med konventionel dansk sprogbrug.” Eller “… reglerne for
dansk grammatik.” Eller hvordan man nu kunne finde ud af at formulere en tekst, der gør
opmærksom på, at ikke alle udtryk er lige rigtige. Det ville også være nyttigt, hvis ordbogen
samtidig gjorde opmærksom på de mere korrekte muligheder “det ser ud til”/“lader til”/“virker, som
om” osv.
Ordbøgernes autoritet
Der findes ganske rigtigt mennesker, der tror, at ord, der ikke står i Retskrivningsordbogen eller
Den Danske Ordbog, ikke findes på dansk, og at dét, at et ord optages i en af disse ordbøger,
betyder, at man nu har fået lov til at bruge det, og at man ikke længere må bruge de ord, der udgår
af ordbøgerne. Denne fejlagtige opfattelse skyldes formentlig delvis mediernes overfladiske
behandling af sproglige emner.
Dét, at nogle ordbogsbrugere (og måske især folk, der ikke bruger ordbøger så meget) ligger under
for en sådan misforståelse, er ikke nogen grund til at ændre kriterierne for, hvilke ord der optages i
ordbøgerne. Det kan derimod være en grund til – i forord eller brugsanvisninger – tydeligere at
forklare, hvad en ordbog er og ikke er.
Litteraturens bidrag til dansk som kultur, videnskabs- og videnssprog
Dansksproget skøn- og faglitteratur bidrager til at styrke og udvikle det danske sprog.
Frembringelsen af dansk litteratur hjælpes bl.a. på vej af Statens Kunstfonds arbejdslegater og
udgivelsesstøtte, samt af bibliotekspengeordningen.
Ikke kun litteratur, der oprindelig er skrevet på dansk, bidrager til at styrke og udvikle sproget. Det
gør danske oversættelser af udenlandsk litteratur i høj grad også. Oversættelser mobiliserer ofte dele
af sproget, som ellers sjældent bruges, og tvinger sommetider det danske sprog til at beskæftige sig
med emner, der ikke før har været omtalt på dansk, og til at gøre ting, som ikke før har været gjort
på dansk. En god oversættelse – skabt af en dygtig, menneskelig oversætter, ikke af en AI-robot –
bidrager lige så meget til sprogets udvikling som en gennemsnitlig “danskfødt” bog.
Børns og unges læselyst og -evne og sproglige udvikling
Man styrker børns og unges dansk og læselyst- og evne ved at støtte de forfattere, oversættere og
forlag, der sørger for, at der stadig udkommer gode bøger (inkl. tegneserier) til børn og unge.
God b&u-litteratur – hvad enten den er skrevet på dansk eller oversat – udvider læsernes ordforråd
og sproglige horisont, gør dem opmærksomme på andre slags dansk end dem, de kender i forvejen,
og hjælper dem med at navigere i forskellige sproglige registre og træffe mere bevidste og
kvalificerede sproglige valg.
5
I de øvrige nordiske lande findes der ikke bare statslige priser for børnebogsforfattere og
-illustratorer, men også for oversættere af b&u-litteratur. Det gør der ikke i Danmark. Dansk
Oversætterforbunds Ærespris (der finansieres af Statens Kunstfond) kan i teorien godt tildeles b&u-
oversættere, men i de 80 år prisen har eksisteret, er det kun sket én gang, og b&u-oversættere
konkurrerer på meget ulige vilkår med voksenbogsoversættere, når der skal vælges prismodtagere.
Der er brug for en selvstændig pris for b&u-oversættere af samme størrelse og på samme
prestigeniveau som DOF’s Ærespris.
Særligt om faglitteratur
Man støtter vedligeholdelsen og udviklingen af dansk som kultur-, videnskabs- og videnssprog ved
at sikre og styrke Lex.dk (som der ligesom til netordbøgerne fortsat bør være gratis adgang til) og
fremme udgivelsen af fagbøger på dansk. Sikker viden på højt niveau skal gøres tilgængelig for den
danske offentlighed på dansk, og danske forskere og eksperter skal opmuntres til at skrive og tale
om deres fag på dansk.
Sproget i public service-medierne
Public service-mediernes tale- og skriftsprog smitter af på det dansk, der tales og skrives i
samfundet. Der bør derfor stilles krav til den sproglige kvalitet i public service-medierne – det gør
der muligvis allerede, men i så fald bør kravene skærpes – naturligvis med respekt for, at forskellige
programtyper og målgrupper gør det relevant at bruge forskellige varianter af sproget, og at
bevidste norm- og regelbrud er anerkendte virkemidler i kunst, humor og formidling.
Studieværter m.fl. i nyheds-, kultur-, debatprogrammer o.l. skal ikke nødvendigvis tale “fint”, men
det må forlanges, at de betjener sig af et korrekt, voksent, præcist og klichéfrit dansk. Samme krav
må stilles til kanalernes hjemmesider, hvor alt for mange “nyhedsartikler” i virkeligheden er dårlige
maskinoversættelser af engelsk stof. Det ødelægger nyhedsformidlingen og kan hos svage
sprogbrugere skabe en falsk forestilling om, hvad der er godt dansk.
Thomas Harder & Lene Ewald Hesel