Udkast til beretning

Tilhører sager:

Aktører:


    Ber. B 169

    https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b169/bilag/1/3032090.pdf

    Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2025
    Udkast
    til
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om, at screening af brystkræft nedsættes fra 50
    til 40 år (borgerforslag)
    [af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen
    (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene
    Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)]
    1. Politiske bemærkninger
    Udvalget
    Brystkræft er den mest udbredte kræftsygdom blandt
    danske kvinder. Hvert år mister mere end tusinde kvinder
    livet til brystkræft.
    Udvalget er enigt om, at vi skal have et effektivt nationalt
    screeningsprogram for brystkræft i Danmark, og er enigt
    om, at screening for brystkræft er en afgørende del af den
    tidlige opsporing af sygdommen.
    Udvalget er enigt om, at ændringer af det nationale
    screeningsprogram for brystkræft skal ske på et solidt fag-
    ligt grundlag og foregå i overensstemmelse med, hvordan
    vi sædvanligvis arbejder med screeningsprogrammer i Dan-
    mark, herunder at ændringer af programmer sker med afsæt
    i en faglig analyse fra Sundhedsstyrelsen og eksperter på
    området.
    Udvalget noterer sig, at der med Kræftplan V er initie-
    ret en grundig analyse af de nationale screeningsprogram-
    mer for kræft, herunder screening for brystkræft. Arbejdet
    forestås af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af eksperter
    samt viden og erfaringer fra ind- og udland. Analysen skal
    danne grundlag for vurdering af potentialer for større mål-
    retning/risikobasering i forhold til ny viden om f.eks. mål-
    grupper, herunder om nogle borgere har brug for mere eller
    tidligere screening.
    Udvalget er enigt om, at en beslutning om ændring i
    målgruppen for det nationale screeningsprogram for bryst-
    kræft skal afvente analysen fra Sundhedsstyrelsen. Udvalget
    noterer sig, at screening for brystkræft er reguleret i sund-
    hedsloven, og udvalget ser frem til, at Sundhedsstyrelsen
    præsenterer deres analyse.
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
    flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgi-
    velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
    til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. marts 2025 og
    var til 1. behandling den 23. maj 2025. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds-
    udvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Til beslutningsforslag nr. B 169 Folketinget 2024-25
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 169 - Bilag 1
    Sundhedsudvalget 2024-25
    P.u.v.
    Rasmus Lund-Nielsen
    formand
    2