Betænkning afgivet af Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget den 27. maj 2025
Tilhører sager:
Aktører:
AX31531
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b173/20241_b173_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget den 27. maj 2025 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen med Amerikas Forenede Stater [af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen)] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller beslut- ningsforslaget til forkastelse. Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Enhedslisten Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker at anføre, at det er paradoksalt, at Folketinget nu står foran at vedta- ge et beslutningsforslag, som giver USA meget vidtgående rettigheder – med en aftale, der er uopsigelig i 10 år – på foreløbig tre flyvestationer i Danmark, i en situation, hvor USA’s præsident ikke vil udelukke at bruge militær magt for at annektere Grønland. Forsvarssamarbejdsaftalen bryder derudover grundlæggende med årtiers konsekvente danske politik om, at vi ikke tillader stationering af udenlandske tropper i Danmark i fredstid. Efter Enhedslistens opfattelse er forsvarssamarbejdsafta- len ikke det rigtige svar at give til et USA, som truer med at annektere Grønland, og som også i bredere forstand tager skridt til at undergrave den internationale retsorden og det multilaterale system. Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker at henlede opmærksomheden på, at flere meningsmålinger peger i ret- ning af, at der er flere modstandere end tilhængere af aftalen i den danske befolkning. Denne bredt funderede folkelige skepsis er fuldt forståelig i lyset af USA’s ageren, og rege- ringen og Folketingets flertal burde lytte til befolkningen i stedet for at holde fast i en aftale, der i 2023 blev indgået med en amerikansk regering med en markant anderledes udenrigspolitik end den nuværende. Enhedslisten har hele tiden – også under den tidligere regering i USA – været imod at stille dansk territorium til rådighed for USA, hvorfra de kan operere uden at spørge Danmark. Med det øgede netværk af amerikanske baser i Norden, som de amerikanske baser her er en del af, vil det også være nemmere for USA at omgå europæisk modstand mod amerikansk udenrigs- og forsvarspolitik. Med valget af Donald Trump til USA’s præsident burde regeringen og Folketingets flertal have trukket i nødbremsen og som minimum udsat behandlingen af aftalen, indtil den kaotiske og eksplosive situation omkring Donald Trumps territoriale trusler mod Grønland og andre lande er afklaret. Det er bekymrende, at flertallet har valgt en anden vej, og Enhedslisten frygter, at forsvarssamarbejdsaftalen kan få meget ubehagelige konsekvenser for Danmark, for dansk suverænitet, sikkerhed og handlefrihed og for den danske befolkning. 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. marts 2025 og var til 1. behandling den 11. april 2025. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Til beslutningsforslag nr. B 173 Folketinget 2024-25 AX031531 Høring Udvalget afholdt den 23. maj 2025 en åben høring og en lukket høring om beslutningsforslaget og lovforslag L 188. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på beslut- ningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Benny Engelbrecht (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kasper Roug (S) Mogens Jensen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Simon Kollerup (S) Christian Friis Bach (V) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Peter Have (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Aaja Chemnitz (IA) Lise Bech (DD) Søren Espersen (DD) Carsten Bach (LA) Alexander Ryle (LA) Rasmus Jarlov (KF) fmd. Mai Mercado (KF) Mads Fuglede (DD) Alex Ahrendtsen (DF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Trine Pertou Mach (EL) Søren Søndergaard (EL) Stinus Lindgreen (RV) Sascha Faxe (ALT) Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 50 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23 Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Liberal Alliance (LA) 15 Moderaterne (M) 12 Det Konservative Folkeparti (KF) 10 Enhedslisten (EL) 9 Dansk Folkeparti (DF) 7 Radikale Venstre (RV) 6 Alternativet (ALT) 6 Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1 Naleraq (N) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5 2