B 162 - svar på spm. 12 om beregningseksempel, der redegør for indtægterne for en landmand ved at udtage jord og genskabe et vådområde på et drænet, lavtliggende landbrugsareal, når landmanden modtager midler fra de støtteordninger under den grønne trepartsaftale
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at styrke kontrollen med håndtering af jord fra bygge- og anlægsprojekter. (Spørgsmål 12)
Aktører:
MOF B 162- svar på spm. 12.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b162/spm/12/svar/2144876/3031951.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2025 - 1660 Den 28. maj 2025 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 til B 162, forslag til folketingsbeslutning om at styrke kontrollen med håndtering af jord fra bygge- og anlægsprojekter stillet den 20. maj 2025 af Leila Stockmarr (EL). Spørgsmål nr. 12 til B 162 ” Vil ministeren, eventuelt med bidrag fra ministeren for byer og landdistrikter og ministeren for den grønne trepart, oversende et beregningseksempel, der redegør for indtægterne for en landmand ved at udtage jord og genskabe et vådområde på et drænet, lavtliggende landbrugsareal, når landmanden modtager midler fra de støtteordninger under den grønne trepartsaftale, der er målrettet omlægning til natur med henblik på at mindske kvælstofudvaskning til vores vandmiljø, i forhold til indtægterne fra at modtage overskudsjord med henblik på at terrænregulere eller jordforbedre det samme areal, hvor mængden af overskudsjord svarer til, at arealet hæves med 1 meter i gennemsnit?” Svar I forhold til de ordninger i spørgsmålet, der hører under Ministeriet for Grøn Trepart, har jeg modtaget følgende bidrag, til besvarelse af spørgsmålet: ”En lodsejer, der ønsker at indgå i den grønne arealomlægning, har mulighed for at vælge mellem forskellige former for kompensation, herunder salg af arealet, værditabskompensation eller engangskompensation med faste satser. Tages der udgangspunkt i engangskompensation med faste satser, kan der kompenseres med op til 82.500 kr. pr. ha.” Desuden er der spurgt ind til det beløb, der kan tjenes ved at modtage jord til jordforbedring- /terrænregulering. Det lægges til grund, at der er tale om et anlæg, der har en miljøgodkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33. Hvad det koster at komme af med jorden afhænger af flere faktorer bl.a., hvor forurenet jorden er og af modtagerens prissætning for at modtage jord i overensstemmelse med miljøgodkendelsen. Det er derfor ikke muligt at lægge et nøjagtigt tal til grund for de efterspurgte beregninger. Magnus Heunicke / Mikkel Dam Schwartz Offentligt B 162 - endeligt svar på spørgsmål 12 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25