Aktstykke 230 taget til efterretning
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Orienterende aktstykke om merforbrug på delloft for driftsudgifter ()
- Hovedtilknytning: Orienterende aktstykke om merforbrug på delloft for driftsudgifter ()
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk230/20241_aktstk_afgjort230.pdf
Afgjort den 28. maj 2025 230 Børne- og Undervisningsministeriet. København, den 20. maj 2025. a. Børne- og Undervisningsministeriet orienterer med indeværende aktstykke Finansudvalget om, at der i 2024 var et merforbrug på i alt 237,1 mio. kr. på de aktivitetsstyrede konti omfattet af tekstanmærkning 1 under delloft for drift. Merforbruget skal tilskrives højere aktivitet end forudsat på lov om tillægsbevilling 2024. b. Der var på finansloven 2024 budgetteret med i alt 32.844,6 mio. kr. på de aktivitetsstyrede konti omfattet af tekstanmærkning 1 under delloft for drift på § 20. Børne- og Undervisningsministeriet. Løbende udgiftskontroller i løbet af 2024 har indikeret et samlet forventet mindreforbrug på tværs af de aktivitetsstyrede konti i 2024. På den baggrund nedskrev Børne- og Undervisningsministeriet på lov om tillægsbevilling 2024 de samlede aktivitetsstyrede bevillinger med i alt 319,3 mio. kr. Ved den afsluttende udgiftskontrol for finansåret 2024 (Udgiftsopfølgning 4) blev der imidlertid konstateret et merforbrug på i alt 237,1 mio. kr. ift. lov om tillægsbevilling 2024, som følge af en højere aktivitet i fjerde kvartal på de omfattede konti. De samlede udgifter ligger således 82,2 mio. kr. lavere end det på FL24 budgetterede niveau. Tabel 1 viser de samlede bevillingsbevægelser på aktivitetsstyrede konti omfattet af tekstanmærkning 1 i 2024. Tabel 1: Bevilling og regnskab for de aktivitetsstyrede konti 2024 Budgetteret bevilling på Finansloven for 2024 32.844,6 mio. kr. Samlet bevilling på Finansloven for 2024, inkl. lov om tillægsbevilling 2024 32.525,3 mio. kr. Aktstykke nr. 230 Folketinget 2024-25 DA001595 Regnskab 2024 32.762,4 mio. kr. Børne- og Undervisningsministeriet har af tekstanmærkning 1 hjemmel til at afholde merudgifter på de af tekstanmærkningen omfattede konti, i det omfang aktiviteten afviger fra det i anmærkningen forudsatte. Ved en væsentlig samlet bevillingsoverskridelse for de af tekstanmærkningen omfattede konti skal Finansudvalget dog orienteres herom efter finansårets udløb. c. Aktstykket forelægges for Finansudvalget nu med henblik på at orientere om den realiserede bevil- lingsoverskridelse under delloft for driftsudgifter på § 20, jf. tekstanmærkning 1, stk. 5. e. Under henvisning til ovenstående orienterer Børne- og Undervisningsministeriet hermed Finansud- valget om, at der var merforbrug på 237,1 mio. kr. på de aktivitetsstyrede konti på § 20. Børne- og Undervisningsministeriet. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 20. maj 2025 Mattias Tesfaye / Sigrid Lundetoft Clausen Til Finansudvalget. Taget til efterretning af Finansudvalget på et møde den 28-05-2025 2