B 109 - berigtigelse af svar på spm. 4 om, hvad mener ministeren, at det vil koste statskassen, hvis kravet om energiselskab til solceller i kommunerne afskaffes
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
Brev vedr. berigtigelse af svar på spm. 4 til B109.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b109/bilag/0/3031316.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 28-05-2025 J nr. 2025 – 35 Akt-id 639535 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Berigtigelse af besvarelse af 12. maj 2025 af spørgsmål nr. 4 til B109 fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget havde i spørgsmål 4 til B 109 spurgt til, hvad det vil koste statskassen af afskaffe kravet om selskabsudskillelse ifm. sol- celler i kommuner. I besvarelsen af 12. maj 2025 oplyses følgende skøn: ”Tabel 1. Skønnet statsligt mindreprovenu 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031- 2050 (akk.) Årligt statsligt mindre- provenu mio. kr. (2025-pl.) 20 50 70 90 120 130 4.700 Anm.: Skønnene er afrundet til nærmeste 10 mio kr. i de enkelte år og nærmeste 100 mio. kr. samlet. Den almindelige elafgift udgør 72 øre pr. kWh i 2025. Der er aftalt lempelser af afgiften frem mod 2030, hvor den vil udgøre 62,3 øre pr. kWh (2025-priser). ” Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet opmærksom på, at der er be- hov for at berigtige skønnede statslige mindreprovenu sfa. følgende opdateringer i de bagvedliggende forudsætninger: a) Fremskrivningen af den potentielle solcelleudbygning som følge af en afskaf- felse af kravet om selskabsudskillelse var baseret på den samlede offentlige bygningsmasse-andel (kommune, region og stat). Dette bør alene baseres på andelen af regionale og kommunale bygninger. Dette medfører, at det sam- lede skøn nedjusteres. Det er opdateret i den korrigerede besvarelse. b) Der er i beregningen af det skønnede mindreprovenu ikke er taget højde for gældende regler om kommunal modregning. Dette er opdateret i den korrige- rede besvarelse, så skønnet nu afspejler mindreprovenuet ved afskaffelse af både krav om kommunal og regional selskabsudskillelse samt regler for kom- munal modregning fsva. solceller til egetforbrug. c) Det første år med et skønnet mindreprovenu blev rykket fra 2025 til 2026. På baggrund af ovenstående skønnes det statslige mindreprovenu ved afskaf- felse af krav om selskabsudskillelse og krav om kommunal modregning til føl- gende: Offentligt B 109 - endeligt svar på spørgsmål 4 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 Side 2/2 Tabel 1. Skønnet statsligt mindreprovenu 2026 2027 2028 2029 2030 2031-2050 (akk.) Årligt statsligt mindreprovenu mio. kr. (2025-pl.) 30 60 90 110 110 3.800 Anm.: Skønnene er afrundet til nærmeste 10 mio kr. i de enkelte år og nærmeste 100 mio. kr. samlet. Den almindelige elafgift udgør 72 øre pr. kWh i 2026. Der er aftalt lempelser af afgiften frem mod 2030, hvor den vil udgøre 62,3 øre pr. kWh (2025-priser). Der vedlægges berigtiget besvarelse af spørgsmålet til erstatning af besvarelsen af 12. maj 2025. Med venlig hilsen Lars Aagaard
Korrigeret svar på B 109 - spørgsmål 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b109/bilag/0/3031317.pdf
Side 1/3 Ministeren Dato 28-05-2025 J nr. 2025 - 35 Akt-id 639535 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på B 109 - spørgsmål 4 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 7. april 2025 stillet mig føl- gende spørgsmål 4 til B 109, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil- let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 4 Hvad mener ministeren, at det vil koste statskassen, hvis kravet om energisel- skab til solceller i kommunerne afskaffes? Svar Egetforbrug af el fra solceller er som udgangspunkt fritaget for elafgift og tariffer. Kommuner og regioner er dog underlagt et krav om selskabsudskillelse for sol- celler på offentlige bygninger, som medfører, at kommuner og regioner ikke kan egetforbruge den strøm, der produceres fra et solcelleanlæg, uden at betale elaf- gift. En afskaffelse af kravet om kommunal og regional selskabsudskillelse af VE- anlæg vil derfor indebære et statsligt mindreprovenu, idet kommuner og regioner ikke vil skulle betale elafgift af deres egetforbrug af VE-el. En afskaffelse af kravet om selskabsudskillelse vil umiddelbart indebære, at der opstår et indirekte afgiftstilskud til kommunernes og regioners opstilling af solcel- ler på egne tage. Dette skal ses i lyset af, at den el, som kommuner og regioner alternativt forbruger fra det kollektive net, er pålagt almindelig elafgift. Det bemær- kes, at elafgift generelt set er pålagt elforbruget og dermed som udgangspunkt er uafhængig af produktionsformen for den el, som bliver leveret til elnettet. Dette inkluderer, at der ikke er et indirekte afgiftstilskud for fx kommerciel solcellepro- duktion, der leveres til det kollektive net. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke data for den nuværende udbyg- ning af solceller på offentlige tage eller en fremskrivning heraf. Det vurderes der- for ikke muligt at foretage et egentligt skøn over konsekvenserne af en fjernelse Offentligt B 109 - endeligt svar på spørgsmål 4 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 Side 2/3 af kravet om kommunal og regional selskabsudskillelse fsva. solceller til egetfor- brug. Der er derfor udarbejdet et beregningsteknisk skøn baseret på en række usikre antagelser. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at der ikke er installeret solcellekapacitet på kommunale og regionale tage i 2025, og at solcellekapaciteten installeret på kommunale og regionale tage i 2030 vil svare til den skønnede gennemsnitlige tagmonterede solcellekapacitet på øvrige tage, jf. klimastatus og fremskrivning 2025 (KF25). Det svarer til ca. 170 MW installeret på kommunale og regionale tage i 2030. Der antages en lineær kapacitetsudbygning fra 2026 til 2030, dvs. en årlig udbyg- ning med ca. 40 MW i årene 2026-2029. Frem til 2030 antages der dermed en betydelig højere vækstrate af solcelleudbygning på kommunale og regionale tage end på øvrige tage. Fra 2030 lægges til grund, at udbygningen af solceller på kommunale og regio- nale tage følger udbygningen på øvrige tage, hvilket svarer til, at solcellekapaci- teten på kommunale og regionale bygninger stiger med ca. 20 MW årligt, jf. Kli- mastatus og -Fremskrivning 2025. Det lægges beregningsteknisk til grund, at kommuner og regioner egetforbruger 70 pct. af den strøm, der er produceret på deres solcelleanlæg. 70 pct. svarer til den egetforbrugsandel, der normalt benyttes i beregninger for erhvervsbygninger. Der antages derudover, at regler om kommunal modregning af besparelser ifm. solceller til egetforbrug ligeledes afskaffes. Baseret på ovenstående antagelser skønnes det årlige mindreprovenu ved en afskaffelse af kravet om selskabsudskillelse og kravet om kommunal modregning med betydelig usikkerhed til ca. 30 mio. kr. (2025-pl.) i 2026, jf. tabel 1. Mindre- provenuet skønnes at stige med 20-30 mio. kr. (2025-pl.) om året frem mod 2030 og med ca. 10 mio. kr. (2025-pl.) årligt i gennemsnit herefter i takt med den skøn- nede udbygning af tagmonterede solceller. Side 3/3 Tabel 1. Skønnet statsligt mindreprovenu 2026 2027 2028 2029 2030 2031-2050 (akk.) Årligt statsligt mindreprovenu mio. kr. (2025-pl.) [30] [60] [90] [110] [110] [3.800] Anm.: Skønnene er afrundet til nærmeste 10 mio kr. i de enkelte år og nærmeste 100 mio. kr. samlet. Den almindelige elafgift udgør 72 øre pr. kWh i 2026. Der er aftalt lempelser af afgiften frem mod 2030, hvor den vil udgøre 62,3 øre pr. kWh (2025-priser). Med venlig hilsen Lars Aagaard