Orientering om offentlig høring af bekendtgørelser, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
BEK om forretningsorden for Medienævnet (udkast).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l162/bilag/12/3030971.pdf
Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet I medfør af § 12, stk. 3 og § 13 i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte som ændret ved lov nr. [xx] fastsættes: Medienævnets organisering § 1. Medienævnet består af syv medlemmer, som beskikkes af kulturministeren for fire år ad gangen. Stk. 2. Nævnets medlemmer skal samlet repræsentere ekspertise inden for nyhedsformidling, driftsøkonomi, mediemarkedet, journalistisk innovation, medieforbrug samt mediernes demokratiske funktion og teknologiske udvikling vedrørende de medietyper, der er omfattet af loven. Stk. 3. Kulturministeren udpeger nævnets medlemmer, herunder nævnets formand og næstformand. Formanden skal være jurist. Stk. 4. Et medlem udpeges efter indstilling fra Foreningen Danske Medier, og et medlem udpeges efter indstilling fra Dansk Journalistforbund. § 2. Slots- og Kulturstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for nævnet. Medienævnets opgaver § 3. Medienævnet behandler ansøgninger om tilskud i henhold til lov om mediestøtte. Stk. 2. Tilskud kan ydes som redaktionel produktionsstøtte, jf. lovens §§ 3-5, som redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. lovens § 5 a, som redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. lovens § 5 b, som projektstøtte til henholdsvis etablering af nye nyhedsmedier eller udvikling af eksisterende nyhedsmedier, jf. lovens §§ 6-9, eller som saneringsstøtte, jf. lovens § 10. Stk. 3. Nævnets afgørelser om tilskud offentliggøres med støttemodtagerens navn og støttebeløb på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside efter, at ansøger har modtaget afgørelsen. Afgørelser om afslag offentliggøres ikke. § 4. Medienævnet offentliggør ansøgningsfrister på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. § 5. Medienævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven samt vilkår for tilskud. Stk. 2. Tilsyn med modtagere af redaktionel produktionsstøtte kan ske ved løbende stikprøvekontrol. § 6. Medienævnet kræver udbetalt tilskud helt eller delvist tilbagebetalt og tilbagekalder tilsagn om tilskud i tilfælde af, at tilskudsmodtager har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgninger eller dokumentation, samt i tilfælde Offentligt L 162 - Bilag 12 Kulturudvalget 2024-25 hvor tilskudsmodtager ikke opfylder de betingelser, der er knyttet til tilskuddet, eller ikke gennemfører de forudsatte aktiviteter. Stk. 2. Medienævnet kan i umiddelbar forlængelse af en afgørelse efter stk. 1 fastsætte skærpede vilkår for tilskud til et nyhedsmedie, herunder om aflevering af redegørelser, dokumentation m.v., hvis dette er nødvendigt for at forebygge yderligere overtrædelser. Stk. 3. Medienævnet vil bringe udbetaling af støtte til et nyhedsmedie til ophør, hvis det ud fra en samlet vurdering må anses for åbenbart, at grundlaget for støtte er bortfaldet. § 7. Medienævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 8. Medienævnet offentliggør årligt en rapport om dets aktiviteter. Nævnets udtalelser ved mediemarkedsfusioner § 9. Medienævnet skal ved anmodning fra Radio- og tv-nævnet jf. bekendtgørelse om håndhævelse af og tilsyn med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed) komme med en udtalelse ved mediemarkedsfusioner, hvor én eller flere medier omfattet af lov om mediestøtte deltager. Nævnets behandling af sager § 9. Sekretariatet forbereder sagerne for Medienævnet. Stk. 2. Formanden disponerer sammen med sekretariatet over midlerne til at indhente sagkyndig konsulentbistand til sagernes behandling. Der kan f.eks. være tale om at indhente analyser af et nyhedsmedies indhold eller af sagkyndige vurderinger af ansøgerens projekt, budgetter, markedsforhold mv. Stk. 3. Sekretariatet afgiver en indstilling til afgørelse af sagen. § 10. Nævnet kan træffe beslutninger ved møde, telefonmøde og videomøde, skriftlig procedure og ved formanden. Stk. 2. Beslutninger på møder, ved telefon- og videomøder og ved skriftlig procedure træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 3. Alle beslutninger i nævnet skal føres til referat, herunder beslutninger truffet ved skriftlig procedure og af formanden alene. Stk. 4. Ingen af nævnets medlemmer kan deltage i behandlingen af en sag, hvor vedkommende er inhabil efter reglerne i forvaltningsloven. Et medlem har pligt til så tidligt som muligt at underrette nævnet om sin eventuelle inhabilitet. Nævnet træffer afgørelse om et medlems inhabilitet. Et medlem kan ikke deltage i behandling og afgørelse af spørgsmålet om egen inhabilitet. Møder § 11. Medienævnet holder fem ordinære møder årligt. Der udarbejdes løbende en mødeplan over de kommende fem møder. Stk. 2. Udover de ordinære møder kan formanden indkalde nævnet til ekstraordinære møder, når dette skønnes påkrævet. Nævnets beslutningsdygtighed § 12. Nævnet er beslutningsdygtig, når fire medlemmer, herunder formanden, er til stede. Formanden kan give et medlem, der ikke kan være fysisk til stede, adgang til at være til stede via telefon eller videomøde. Stk. 2. Hvis nævnet har besluttet, at et eller flere medlemmer ikke kan deltage i en sags behandling som følge af inhabilitet, kan sagen behandles af de øvrige medlemmer, dog skal der have deltaget tre medlemmer i afgørelsen. Stk. 3. Er et medlem forhindret i at deltage i et møde, skal afbud hurtigst muligt meddeles sekretariatet. Et medlem, som ikke er i stand til at deltage i et møde, kan skriftligt give sin vurdering til kende om dagsordenens enkelte punkter. Dagsorden og mødemateriale § 13. Som faste punkter på dagsordenen optages: 1) Godkendelse af dagsorden. 2) Meddelelser. 3) Økonomisk status. 4) Behandling af ansøgninger. 5) Næste møde. 6) Eventuelt. Stk. 2. Dagsorden udsendes senest syv dage før mødet. Formanden kan dog indkalde nævnet med et kortere varsel, når særlige grunde taler herfor, herunder ved ekstraordinære møder om behandling af ansøgninger om saneringsstøtte. Stk. 3. Dagsordenen skal indeholde oplysning om, hvilke sager, der behandles på mødet. Sammen med dagsordenen følger det relevante mødemateriale, dog kan materiale eftersendes i begrænset omfang. Stk. 4. Nævnets medlemmer kan kræve punkter optaget på dagsordenen. Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest to uger før mødets afholdelse. Mødernes gennemførelse m.m. § 14. Møderne ledes af formanden, der træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende mødernes ledelse, herunder afstemninger. Stk. 2. Sekretariatet udarbejder et mødereferat. Følgende skal fremgå af referatet: 1) Tid og sted for mødet. 2) Deltagere. 3) Dagsorden. 4) Beslutninger under de enkelte punkter og i nødvendigt omfang de for sagerne væsentligste indlæg. 5) Beslutninger truffet ved skriftlig procedure, ved telefon- og videomøder og af formanden siden sidste møde. Stk. 3. Det tilstræbes at et udkast til referat sendes til nævnet senest 14 dage efter mødet. Referatet godkendes af nævnet ved skriftlig høring. Er der uenighed om beslutninger truffet på mødet, er formandens opfattelse afgørende. Stk. 4. Et medlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin opfattelse tilført referatet. Stk. 5. Referaterne er ikke offentlige. Stk. 6. Møderne er ikke offentlige Skriftlig procedure og telefon- eller videomøde § 15. Nævnet kan beslutte at behandle en sag efter skriftlig procedure, når det ikke har været muligt at færdigbehandle den på et møde. Stk. 2. Formanden kan beslutte at behandle en sag efter skriftlig procedure, hvis den ikke skønnes at give anledning til rimelig tvivl. Stk. 3. Sager om saneringsstøtte kan behandles ved skriftlig procedure, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til en hurtig afgørelse af sagen. § 16. Afgørelse ved skriftlig procedure skal ske med mindst fem dages varsel, medmindre sagens hastende karakter gør det påkrævet med et kortere varsel. Stk. 2. En beslutning efter den skriftlige procedure er først truffet, hvis mindst fire af nævnets medlemmer har meldt tilbage. Et medlem kan begære en skriftligt forelagt sag optaget til behandling på et møde, dersom særlige grunde taler for det. Stk. 3. Beslutninger truffet efter skriftlig procedure indføres i referatet af det efterfølgende møde. § 17. Nævnet kan afgøre sager ved telefon- eller videomøde efter de samme retningslinjer som gælder for skriftlig procedure ifølge §§ 14-15. Formandsbeslutning § 18. Formanden kan afslå ansøgninger, som helt åbenbart ikke vil kunne støttes af nævnet. Stk. 2. Formanden afgør, om en anmodning om genoptagelse af en sag kan imødekommes. Stk. 3. I sager om saneringsstøtte kan formanden træffe afgørelse på nævnets vegne, hvis sagen ikke tåler udsættelse, og det ikke er praktisk muligt at indkalde til møde eller afvikle en skriftlig procedure, f.eks. på grund af ferie og sygdom. Stk. 4. Formandens beslutninger indføres i referatet af det efterfølgende møde. Stk. 5. Formanden udtaler sig på vegne af Medienævnet. § 19. Formanden godkender projektregnskaber fra tilskudsmodtagere, dog således at spørgsmål af principiel karakter forelægges nævnet. Tavshedspligt § 20. Der påhviler nævnets medlemmer, sekretariatets medarbejdere og de sagkyndige konsulenter tavshedspligt efter de almindelige regler herom. Ikrafttræden § 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. august 2025. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1. Bekendtgørelse nr. 152 af 19. februar 2014 om forretningsorden for Medienævnet 2. Bekendtgørelse nr. 948 af 5. august 2024 om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet
BEK om håndhævelse og tilsyn med den europæiske forordning om mediefrihed (udkast).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l162/bilag/12/3030968.pdf
Bekendtgørelse om håndhævelse af og tilsyn med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed)1) I medfør af § 44 c, stk. 2, § 85 b, § 85 c, § 85 d, § 92 c og § 93, stk. 2, i lov nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. [xx] samt § 11, stk. 3, i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. [xx], fastsættes: Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde og definitioner § 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for Radio- og tv-nævnets opgaver som national tilsynsmyndighed. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere forpligtelser for medietjenesteudbydere og offentlige myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed). § 2. Formålet med denne bekendtgørelse er at: 1) sikre Radio- og tv-nævnets udførelse af sine opgaver som national tilsynsmyndighed, jf. artikel 5, stk. 4, og artikel 6, 2) skabe gennemsigtighed i ejerskabsstrukturer og finansiering blandt medietjenesteudbydere, jf. artikel 6, 3) etablere rammer for vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 22, stk. 1, og 4) regulere offentlige myndigheders og enheders rapportering om udgifter til statslig reklame, jf. artikel 25. § 3. Bekendtgørelsen finder anvendelse på: 1) medietjenesteudbydere, der leverer tjenester til offentligheden i Danmark, jf. artikel 2. 2) public service-medieudbydere jf. artikel 5, stk. 1-3. 1 I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU, nr. L 202401083, side … . Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Offentligt L 162 - Bilag 12 Kulturudvalget 2024-25 3) offentlige myndigheder og enheder, som tildeler midler til statslig reklame eller anden offentlig mediefinansiering, jf. artikel 25. § 4. Definitioner i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed) finder anvendelse i denne bekendtgørelse. Kapitel 2 Radio- og tv-nævnets opgaver som national tilsynsmyndighed § 5. Radio- og tv-nævnet, der er udpeget som national tilsynsmyndighed i henhold til § 44 c i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, udfører de opgaver, der fremgår af artikel 5, stk. 4, artikel 6, stk. 2, artikel 22 samt artikel 25, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 om mediefrihed. § 6. Radio- og tv-nævnet skal som national tilsynsmyndighed: 1) overvåge anvendelsen af artikel 5, stk. 1-3, samt offentliggøre dette jf. artikel 5, stk. 4. 2) sikre gennemsigtighed om ejerskab, indtægter fra statslig reklame og økonomiske forhold i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, 3) vurdere mediemarkedsfusioner for at sikre mediepluralisme og redaktionel uafhængighed i henhold til artikel 22, og 4) foretage rapportering til Europa-Kommissionen, jf. artikel 27, stk. 3. § 7. Radio- og tv-nævnet kan i medfør af artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 om mediefrihed og § 39, stk. 4, i lov om radio og fjernsyn m.v., anmode om oplysninger fra medietjenesteudbydere, offentlige myndigheder og andre aktører, der er nødvendige for udførelsen af nævnets opgaver. § 8. Henvendelser vedrørende overtrædelser af de anførte bestemmelser i forordningen indgives skriftligt til Radio- og tv-nævnet jf. § 22. Stk. 2. Henvendelsen skal indeholde: 1) en beskrivelse af og dokumentation for den påståede overtrædelse, og 2) angivelse af kontaktoplysninger. Stk. 3. Radio- og tv-nævnet kvitterer for modtagelsen af henvendelsen. Kapitel 3 Medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse (og indberetning) af oplysninger om ejerskab og indtægter for statslig reklame, § 9. Medietjenesteudbydere skal offentliggøre oplysninger om deres ejerskabsstruktur og indtægter fra statslig reklame i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, 1) deres juridiske navn eller navne og kontaktoplysninger. 2) navn eller navne på deres direkte eller indirekte ejer eller ejere med kapitalandele, der giver dem mulighed for at udøve indflydelse på driften og den strategiske beslutningstagning, herunder en stats eller en offentlig myndigheds eller enheds direkte eller indirekte ejerskab. 3) navn eller navne på deres reelle ejer eller ejere jf. artikel 6, stk. 1, litra c. 4) det samlede årlige beløb af offentlige midler til statslig reklame, der tildeles dem, og de samlede årlige reklameindtægter fra offentlige myndigheder eller enheder i tredjelande, jf. artikel 6, stk. 1, litra d. § 10. Oplysningerne jf. § 9 skal indberettes til Radio- og tv-nævnet til brug for nævnets database, jf. artikel 6, stk. 2. Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen [Radio- og tv-nævnet] stiller et indberetningsskema til rådighed for indberetning af oplysningerne. Stk. 3. Medietjenesteudbyder skal løbende opdatere oplysningerne ved ændringer, jf. §10, stk. 2. § 11. Radio- og tv-nævnet offentliggør oplysningerne i nævnets database. Kapitel 4 Mediemarkedsfusioner § 12. Radio- og tv-nævnet skal vurdere mediemarkedsfusioner i overensstemmelse med artikel 22 i forordningen for at sikre mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, herunder sikre, at fusionerne ikke påvirker mediemarkedet negativt. § 13. Fusionen skal anmeldes til Radio- og tv-nævnet på forhånd, jf. artikel 22, stk. 1, litra b. Stk. 2. Anmeldelsen skal fremsendes efter en nærmere angivet frist. § 14. Ved vurderingen af en mediemarkedsfusion skal nævnet: 1) foretage en analyse af de berørte markeder og fusionens indvirkning på mediepluralismen, 2) indhente udtalelser fra parterne i fusionen, relevante interessenter og myndigheder. Der kan blandt andet anmodes om oplysninger vedrørende: a. fusionens omfang. b. markedsandele før og efter fusionen. 3) foretage en vurdering af fusionens indvirkning på: a. mediepluralisme og adgang til varierede informationskilder. b. konkurrencemæssige forhold på det danske mediemarked. § 15. Radio- og tv-nævnet kan til brug for vurderingen iht. § 14 pålægge parterne i fusionen at fremlægge yderligere relevante og supplerende oplysninger. Stk. 2. Oplysningerne skal fremsendes i den angivne form og efter en nærmere angivet frist. § 16. Ved fusioner, som vurderes at kunne påvirke mediepluralismen negativt, og som er omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer, jf. Konkurrenceloven, oversendes nævnets vurdering til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. § 17. Ved mediemarkedsfusioner, hvor én eller flere medier omfattet af lov om mediestøtte deltager, skal Radio- og tv-nævnet til brug for vurderingen, jf. § 12, indhente en udtalelse fra Medienævnet. Stk. 2. Oplysningerne skal fremsendes i den angivne form og efter en nærmere angivet frist. § 18, Medienævnet skal efter anmodning fra Radio- og tv-nævnet foretage en vurdering af mediemarkedsfusionen, jf. § 14, nr. 1 og 3, og komme med en udtalelse herom. Stk. 2. Udtalelsen skal indgå i Radio- og tv-nævnets samlede vurdering. Kapitel 5 Offentlige myndigheder eller enheders indberetning af offentlige udgifter til statslig reklame samt Radio- og tv-nævnets indhentelse af yderligere oplysninger § 19. Offentlige myndigheder og enheder omfattet af art. 25 skal årligt indberette udgifter til statslig reklame til Radio- og tv-nævnet, jf. art. 25, stk. 2, og stk. 3. Stk. 2. Indberetningen skal indeholde: 1) de juridiske navne på de medietjenesteudbydere eller udbydere af onlineplatforme, hvorfra der er købt tjenester, og hvis det er relevant, de juridiske navne på de koncerner, som enhver medietjenesteudbyder eller udbyder af onlineplatforme indgår i, 2) det samlede årlige beløb, der er brugt, og de årlige beløb, der er brugt pr. medietjenesteudbyder eller udbyder af onlineplatform. 3) Samtlige udgifter til statslig reklame fordelt på medietyper (fx trykte medier, radio, tv og digitale medier). 4) En beskrivelse af formål og målgrupper for finansieringen/den statslige reklame. 5) Eventuelle kontrakter, aftaler eller vilkår knyttet til de offentlige midler eller anden modydelse. § 20. Ved indberetning af de oplysninger, der fremgår i § 19, skal Radio- og tv-nævnets indberetningsskema anvendes. § 21. Radio- og tv-nævnet kan kræve yderligere oplysninger fra offentlige myndigheder og medietjenesteudbydere, hvis de indberettede data vurderes utilstrækkelige til at opfylde kravene i artikel 25 i forordningen. Stk. 2. Oplysningerne skal fremsendes i den angivne form og efter en nærmere angivet frist. Kapitel 6 Digital kommunikation og selvbetjening § 22. Henvendelser, herunder indberetning af oplysninger og efterfølgende kommunikation om sagen, skal indsendes til Radio- og tv-nævnet ved anvendelse af digital selvbetjening. Nævnet afviser en henvendelse, der ikke indgives ved digital selvbetjening, jf. dog stk. 2 Stk. 2. Nævnet kan behandle en henvendelse, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at der ikke må forventes at kunne anvendes digital selvbetjening. Kapitel 7 Klageadgang § 23. Nævnets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Kapitel 8 Straffebestemmelser § 24. Overtrædelse af § 9 og § 10 kan straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 9 Ikrafttrædelsesbestemmelser § 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. august 2025.
BEK om tilsyn med samt straffebestemmelser for overtrædelse af forordning om gennemsigtighed og målretning ifm. politisk reklame (udkast).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l162/bilag/12/3030969.pdf
Bekendtgørelse om tilsyn med samt straffebestemmelser for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame1) I medfør af § 44 d, stk. 2, § 85 e, § 92 c, § 93, stk. 2, og § 93, stk. 4, i lov nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. [xx], fastsættes: Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde og definitioner § 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for Radio- og tv-nævnets opgaver som national tilsynsmyndighed. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere straffebestemmelser for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame. § 2. Definitioner i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame finder anvendelse i denne bekendtgørelse. Kapitel 2 Radio- og tv-nævnets opgaver og beføjelser som national tilsynsmyndighed § 3. Radio- og tv-nævnet varetager tilsynet med forordningens regler om politisk reklame i artikel 9, artikel 11, og artikel 12, jf. artikel 16, stk. 1. § 4. Radio- og tv-nævnets beføjelser følger af artikel 22, stk. 5, litra a-h. § 5. Radio- og tv- nævnet kan ved overtrædelse af forordningen påbyde, 1) at den pågældende politiske reklame fjernes eller ændres for at overholde forordningens bestemmelser eller 2) at overtrædelser bringes til ophør, og kræve, at sponsorer eller udbydere af politiske reklametjenester træffer de nødvendige foranstaltninger for at overholde forordningen. Stk. 2. Påbuddet skal indeholde: 1) En præcis angivelse af den reklame, der er i strid med forordningen. 1 I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame, nr. L 202400900, side …. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Offentligt L 162 - Bilag 12 Kulturudvalget 2024-25 2) En detaljeret beskrivelse af, hvordan reklamen skal ændres eller fjernes for at efterleve de krav, der er fastsat i forordningen, herunder regler om gennemsigtighed, finansiering og målretning af reklamen. 3) En frist for, hvornår ændringerne skal være foretaget eller reklamen fjernet. Stk. 3. Påbuddet skal være skriftligt og sendes til den ansvarlige for reklamen, som skal bekræfte modtagelsen. § 6. Radio- og tv-nævnet kan i medfør af artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame og § 39, stk. 4, i lov om radio og fjernsyn m.v., anmode udbydere af politiske reklametjenester om at videregive alle nødvendige oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af nævnets opgaver. Stk. 2. De videregivne oplysninger skal være fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. Oplysningerne skal endvidere fremlægges i et klart, sammenhængende, konsolideret og forståeligt format. Hvis det er teknisk muligt, videregives oplysningerne i et standardiseret og maskinlæsbart format. Stk. 3. Anmodningen skal indeholde følgende: 1. en begrundelse for formålet med anmodningen om oplysninger, medmindre anmodningen har til formål at forebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger eller alvorlige administrative lovovertrædelser, og i hvilket omfang begrundelsen for anmodningen vil modvirke dette formål 2. oplysninger om de klagemuligheder, der er tilgængelige for den relevante udbyder af politiske reklametjenester og sponsoren af den politiske reklametjeneste. Stk. 4. Ved modtagelse af en anmodning, jf. stk. 1, bekræfter udbydere af politiske reklametjenester inden for to arbejdsdage modtagelsen af anmodningen og underretter Radio- og tv- nævnet om de skridt, der er taget for at efterkomme den. Den relevante udbyder af politiske reklametjenester skal fremlægge de ønskede oplysninger inden for otte arbejdsdage jf. artikel 16, stk. 3, 1., og 2. punktum, jf. dog stk. 5 og stk. 6. Stk. 5. Udbydere af politiske reklametjenester, der betragtes som mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder jf. artikel 16, stk. 3, 3. punktum, skal gøre en rimelig indsats for at tilvejebringe de ønskede oplysninger inden for 12 arbejdsdage. Hvis dette ikke er muligt, skal dette ske uden unødig forsinkelse efter modtagelse af anmodningen, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Udbydere af politiske reklametjenester skal i den sidste måned forud for et valg eller en folkeafstemning fremlægge de ønskede oplysninger, som de er i besiddelse af, uden unødig forsinkelse og senest 48 timer efter modtagelse af anmodningen, jf. stk. 1. Stk. 7. Udbydere af politiske reklametjenester, der betragtes som mikrovirksomheder eller små virksomheder jf. artikel 16, stk. 3, 3. punktum, skal give de ønskede oplysninger, som de er i besiddelse af, uden unødig forsinkelse og om muligt inden datoen for valget eller folkeafstemningen. Stk. 8. Udbydere af politiske reklametjenester udpeger et fysisk eller elektronisk kontaktpunkt til kommunikation med Radio- og tv-nævnet, jf. artikel 16, stk. 5, 1. pkt. Udbydere af politiske reklametjenester, der betragtes som mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder, jf. artikel 16, stk. 5, 2. pkt., kan udpege en ekstern fysisk person som kontaktpunkt. § 7. Henvendelser vedrørende overtrædelser af de anførte bestemmelser i forordningen indgives skriftligt til Radio- og tv-nævnet jf. § 8. Stk. 2. Henvendelsen skal indeholde: 1) En beskrivelse af og dokumentation for den påståede overtrædelse, og 2) Angivelse af kontaktoplysninger. Stk. 3. Radio- og tv-nævnet kvitterer for modtagelsen af henvendelsen. Kapitel 3 Digital kommunikation og selvbetjening § 8. Henvendelser vedrørende politisk reklame, herunder indberetning af oplysninger og efterfølgende kommunikation om sagen skal indsendes til Radio- og tv-nævnet ved anvendelse af digital selvbetjening. Nævnet afviser en henvendelse, der ikke indgives ved digital selvbetjening, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Nævnet kan behandle en henvendelse, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at der ikke må forventes at kunne anvendes digital selvbetjening. Kapitel 4 Klageadgang § 9. Nævnets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Kapitel 5 Straffebestemmelser § 10. Overtrædelse af § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 4-8, straffes med bøde. § 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder artikel 9, artikel 11 eller artikel 12. Stk. 2. På samme måde som efter § 10, straffes den, der ikke imødekommer Radio- og tv-nævnets anmodning om at fremsende oplysninger, jf. artikel 16. § 12. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. oktober 2025, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kapitel 5 træder i kraft den [dato tilgår]. [Hovedunderskriver] / [Medunderskriver] Bilag 1 [Overskrift] … .
BEK om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet (udkast).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l162/bilag/12/3030970.pdf
Bekendtgørelse om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet 1 I medfør af § 9 a, stk. 3, § 39, stk. 5, § 40, stk. 1, stk. 5-7, og § 48, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr. [xx], og efter indhentet udtalelse fra Radio- og tv-nævnet, fastsættes: Kapitel 1 Radio- og tv-nævnets organisation og opgaver Radio- og tv-nævnets organisation § 1. Radio- og tv-nævnet består af 12 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 10 medlemmer, herunder formand og næstformand. Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer udpeger 1 medlem og Den Danske Dommerforening udpeger 1 medlem. Danske Medier og Dansk Journalistforbund indstiller hver to kandidater, der repræsenterer praktisk mediefaglighed, og ministeren udpeger en af de indstillede kandidater fra hver af de to indstillende parter. De enkelte medlemmer kan genudpeges. Stk. 2. De medlemmer, ministeren udpeger, skal repræsentere juridiske og økonomisk/administrative kompetencer, medieforskningskompetencer, markedsføringsretlige kompetencer samt praktisk mediefaglighed. Formanden skal være jurist. Et medlem skal have særlig strafferetlig indsigt. Stk. 3. Nævnet er nedsat for 4 år ad gangen. Beskikkelsen af nævnet kan forlænges med en periode på op til 1 år. Forlængelse af beskikkelsesperioden kan kun finde sted én gang. Stk. 4. Det medlem, der er udpeget af Den Danske Dommerforening, og det medlem med særlig strafferetlig indsigt, der er udpeget af kulturministeren, deltager alene i nævnets arbejde ved behandlingen af sager, hvor der vil kunne træffes afgørelse efter § 50, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. vedrørende regler som fastsat i medfør af lovens § 48, 3. pkt. Ved behandlingen af disse sager fungerer det medlem, der er udpeget af Den Danske 1 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), EU-Tidende 2010, nr. L 95, side 1, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-tidende 2018, nr. L 303, side 69. Offentligt L 162 - Bilag 12 Kulturudvalget 2024-25 Dommerforening, som nævnets formand, og den af ministeren udpegede formand fungerer som næstformand. Stk. 5. Bekendtgørelsens bestemmelser om formandens ansvar og opgaver finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 4 nævnte sager, jf. dog § 15, stk. 5-6. § 2. Radio- og tv-nævnet kan oprette sagsforberedende underudvalg vedrørende nævnets opgaver. § 3. Radio- og tv-nævnet kan beslutte at knytte tilforordnede med særlig sagkundskab til sig eller til de nævnte underudvalg. Stk. 2. Tilforordnede har ikke stemmeret. Radio- og tv-nævnets opgaver § 4. Radio- og tv-nævnets opgaver fremgår af §§ 40-44 d i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Stk. 2. Radio og tv-nævnets behandling af sager om godkendelse af DR’s og de regionale TV 2- virksomheders iværksættelse af væsentlige nye tjenester og væsentlige ændringer af eksisterende tjenester sker efter reglerne i lovens § 44 b og bestemmelserne herom fastsat efter loven. Stk. 3. Radio- og tv-nævnet kan efter lovens § 9 a, træffe foranstaltninger, der midlertidigt begrænser adgangen til at levere en fjernsynsudsendelse eller en on demand audiovisuel medietjeneste, over for en udbyder, der hører under en anden EU-medlemsstats myndighed i tilfælde af en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af reglerne om forbud mod tilskyndelse til had eller vold eller offentlig opfordring til at begå en terrorhandling eller for beskyttelse af mindreårige i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester, eller hvor der er fare for folkesundheden eller den offentlige sikkerhed, jf. § 19. Stk. 4. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med, at udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester aldersmærker programmer efter regler fastsat i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Kapitel 2 Radio- og tv-nævnets behandling af sager m.v. Behandling af sager § 5. Radio- og tv-nævnet kan på grundlag af ansøgninger, klager eller lignende eller på eget initiativ tage sager op til behandling. Stk. 2. Nævnet er ikke forpligtiget til at behandle alle klager, som nævnet modtager. Stk. 3. Nævnet kan afvise åbenbart grundløse klager, ansøgninger m.v. uden at inddrage den radiostation, tv-station eller medietjenesteudbyder, der er klaget over. § 6. Klager skal være skriftlige og modtaget i Radio- og tv-nævnet senest 3 måneder efter, at det forhold, der har givet anledning til klagen, er indtruffet, jf. dog stk. 2. Nævnet kan i særlige tilfælde fravige fristen. Stk. 2. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. § 44 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., skal dog være modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt. § 7. Radio- og tv-nævnet kan afkræve DR, de regionale TV 2-virksomheder, indehavere af tilladelse til programvirksomhed og registrerede foretagender enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager, ligesom de nævnte foretagender skal stille optagelser af reklamer, udsendelser m.v. til rådighed for nævnet, jf. § 39, stk. 6, og § 87 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 8. Ved høring af en sags parter fastsætter Radio- og tv-nævnet en frist for indsendelse af svar. Fristen bør normalt ikke overstige 14 dage. § 9. Radio- og tv-nævnets afgørelser skal ledsages af en begrundelse, og skal indeholde oplysning om eventuelle mindretalsopfattelser og begrundelser for disse. § 8. Radio- og tv-nævnets formand sørger for, at afgørelser og udtalelser snarest bringes til adressatens kundskab, samt for, at principielle afgørelser og udtalelser offentliggøres. § 9. Radio- og tv-nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Afgørelser kan dog forlanges indbragt for domstolene, såfremt der er tale om: a) Afgørelser truffet jf. § 50, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., og som vedrører regler som fastsat i medfør af lovens § 48, 2. eller 3. pkt. b) Afgørelse truffet efter lovens § 51 c, stk. 1, og som vedrører regler som fastsat i medfør af lovens § 51 b, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3. Stk. 3. Begæring om indbringelse for domstolene skal fremsættes af den som afgørelsen vedrører til Radio- og tv-nævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor. Radio- og tv-nævnet anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. § 12. En afgørelse truffet efter § 50, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene, hvis afgørelsen vedrører regler som fastsat i medfør af lovens § 48, 2. eller 3. pkt. Stk. 2. En afgørelse truffet efter lovens § 51 c, stk. 1, kan tillige af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene, hvis afgørelsen vedrører regler som fastsat i medfør af lovens § 51 b, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3. Stk. 3. Begæring om indbringelse for domstolene efter stk. 1 og 2 skal fremsættes til Radio- og tv- nævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor. Radio- og tv-nævnet anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Udtalelser § 10. Nævnet afgiver årligt udtalelser om radio- og tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakter og tilladelser til at udøve public service-programvirksomhed, jf. § 40, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Stk. 2. Herudover afgiver nævnet udtalelse om andre forhold, hvis dette er fastsat i radio- og fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser eller lignende, jf. § 40, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Stk. 3. Forinden nævnet afgiver de i stk. 1 nævnte udtalelser om DR’s, TV 2 DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders redegørelser gennemfører nævnet en offentlig høring over redegørelserne. Stk. 4. Høringen omfatter de i stk. 3 nævnte foretagenders redegørelser for opfyldelse af de krav, der fremgår af kontrakter og tilladelse. Nævnets møder m.v. § 11. Radio- og tv-nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og leder forhandlingerne på nævnets møder. Formanden fastsætter tid og sted for møderne og påser, at de for nævnet forelagte sager fremmes med tilbørlig hurtighed. Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen yder sekretariatsbistand til nævnet. Styrelsen indkalder og udsender materiale til nævnsmøderne senest 1 uge før mødernes afholdelse. Stk. 3. Formanden kan træffe beslutning om, at der sker udsendelse af materiale til nævnsmøderne senere end 1 uge før mødernes afholdelse, hvis forholdene taler herfor. Nævnet orienteres herom. Stk. 4. Formanden kan træffe beslutning om, at sager af rutinemæssig karakter behandles skriftligt. Stk. 5. I særlige tilfælde kan formanden, når praktiske hensyn tilsiger dette, træffe beslutning om, at sager behandles skriftligt. Stk. 6. Formanden kan på nævnets vegne træffe afgørelse i følgende sagstyper: 1. Frekvensflytninger. 2. Midlertidige tilladelser. 3. Konkrete sager af rutinemæssig karakter. Stk. 7. Sekretariatet kan, efter nævnets retningslinjer, varetage visse sager på nævnets vegne. § 12. Radio- og tv-nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 5 medlemmer er til stede, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I sager om overtrædelse af § 50, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., vedrørende regler som er fastsat i medfør af lovens § 48, 3. pkt. er Radio- og tv-nævnet dog beslutningsdygtigt, når mindst 6 medlemmer er til stede. Stk. 3. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog stk. 4. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 4. Afgørelser skal indeholde oplysning om eventuelle mindretalsopfattelser og begrundelse herfor. Stk. 5. I sager, der ikke tåler opsættelse, kan formanden træffe afgørelse på nævnets vegne, såfremt det ikke er praktisk muligt at indkalde nævnsmedlemmerne eller at behandle sagen skriftligt, jf. dog stk. 6. Stk. 6. I sager, hvor der vil kunne træffes afgørelse jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 50, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, vedrørende regler som fastsat i medfør af lovens § 48, 3. pkt. finder stk. 5 ikke anvendelse. § 13. Formanden sørger for, at der tages referat af de trufne beslutninger. Et medlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening tilført referatet. Stk. 2. Kopi af referatet udsendes til medlemmerne senest i forbindelse med indkaldelse til det efterfølgende nævnsmøde. Hvis der ikke på dette møde fremkommer indsigelser mod referatets indhold, betragtes dette som godkendt. § 14. Ved udgangen af hvert finansår udarbejder nævnet en beretning om nævnets virksomhed i det forløbne år. Beretningen sendes til kulturministeren. Habilitet § 15. Ingen af nævnets medlemmer kan deltage i behandlingen af en sag, hvor vedkommende er inhabil efter reglerne i forvaltningsloven. Et medlem har pligt til så tidligt som muligt at underrette nævnet om sin eventuelle inhabilitet. Nævnet træffer afgørelse om et medlems inhabilitet. Et medlem kan ikke deltage i behandling og afgørelse af spørgsmålet om egen inhabilitet. Tavshedspligt § 16. Der påhviler nævnets medlemmer, sekretariatets medarbejdere og de tilforordnede tavshedspligt efter (forvaltningslovens) de almindelige regler herom. Kapitel 3 Samarbejde med andre tilsynsorganer m.fl. § 17. Radio- og tv-nævnet samarbejder med tilsynsorganer i andre EU-medlemsstater, lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og øvrige europæiske lande, jf. § 40, stk. 6, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Dette sker eksempelvis ved at deltage i arbejdet i Det Europæiske Råd for Medietjenester (Rådet) Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Tjenester (ERGA), der er etableret ved art. 8, stk. 1, i ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (den europæiske forordning om mediefrihed).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester. Hjemlandskontrol og gensidig anerkendelse § 18. Radio- og tv-nævnet kan efter § 9 a, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. træffe foranstaltninger, der midlertidigt begrænser adgangen til at levere en fjernsynsudsendelse eller en on demand audiovisuel medietjeneste, over for en udbyder, der hører under en anden EU- medlemsstats myndighed i tilfælde af en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af forbud mod tilskyndelse til had eller vold eller offentlig opfordring til at begå en terrorhandling eller regler for beskyttelse af mindreårige som fastsat i bestemmelser i medfør af loven, eller hvor der er fare for folkesundheden eller den offentlige sikkerhed, jf. dog stk. 2 og 4. Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan alene træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, i tilfælde af en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af de nævnte forbud mod tilskyndelse til had eller vold eller regler for beskyttelse af mindreårige, eller hvis tjenesten bringer folkesundheden i fare eller udgør en væsentlig og alvorlig risiko for at bringe den i fare, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) udbyderen har i løbet af de foregående 12 måneder mindst to gange tidligere allerede udført en eller flere af de nævnte handlinger, 2) nævnet har skriftligt underrettet udbyderen, den medlemsstat, der har myndighed (jurisdiktion) over denne udbyder, og Kommissionen om de påståede overtrædelser og om de forholdsmæssige foranstaltninger, som nævnet agter at træffe, hvis der igen sker en sådan overtrædelse, 3) nævnet har respekteret udbyderens ret til forsvar og navnlig givet denne udbyder mulighed for at udtrykke sin holdning til de påståede overtrædelser, og 4) konsultationer med den medlemsstat, der har myndighed over udbyderen, og Kommissionen har ikke ført til en mindelig løsning inden for en måned efter Kommissionens modtagelse af den i nr. 2 nævnte underretning. Stk. 3. Senest tre måneder efter modtagelsen af underretningen om de foranstaltninger, som Radio- og tv-nævnet har truffet efter stk. 1 og 2, og efter at have anmodet ERGA Rådet, jf. § 17, om at afgive en udtalelse, træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt disse foranstaltninger er forenelige med EU-retten. Kommissionen holder kontaktudvalget, der er nedsat ved Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester, behørigt underrettet. Træffer Kommissionen afgørelse om, at disse foranstaltninger ikke er forenelige med EU-retten, skal den pålægge Radio- og tv-nævnet straks at bringe de pågældende foranstaltninger til ophør. Stk. 4. Radio- og tv-nævnet kan alene træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, i tilfælde af en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af det nævnte forbud mod offentlig opfordring til at begå en terrorhandling eller hvis tjenesten bringer den offentlige sikkerhed i fare eller udgør en væsentlig og alvorlig risiko for at bringe den i fare, herunder med hensyn til national sikkerhed og forsvar, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) den nævnte handling har i løbet af de foregående 12 måneder fundet sted mindst én gang, 2) nævnet har skriftligt underrettet udbyderen, den medlemsstat, der har myndighed over denne udbyder, og Kommissionen om den påståede overtrædelse og om de forholdsmæssige foranstaltninger, som nævnet agter at træffe, hvis der igen sker en sådan overtrædelse, og 3) nævnet har respekteret den pågældende udbyders ret til forsvar og navnlig givet denne udbyder mulighed for at udtrykke sin holdning til de påståede overtrædelser. Stk. 5. Senest tre måneder efter modtagelsen af underretningen om de foranstaltninger, som Radio- og tv-nævnet har truffet efter stk. 1 og 4, og efter at have anmodet ERGA Rådet om at afgive en udtalelse træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt disse foranstaltninger er forenelige med EU-retten. Kommissionen holder kontaktudvalget behørigt underrettet. Træffer Kommissionen afgørelse om, at disse foranstaltninger ikke er forenelige med EU-retten, skal den pålægge Radio- og tv-nævnet straks at bringe de pågældende foranstaltninger til ophør. Stk. 6. Uanset stk. 1-5, kan der iværksættes procedurer, forholdsregler eller sanktioner som følge af de pågældende overtrædelser i den medlemsstat, under hvis myndighed den pågældende udbyder hører. Stk. 7. Radio- og tv-nævnet kan i hastende tilfælde senest en måned efter den påståede overtrædelse fravige betingelserne i stk. 4, nr. 1 og 2. De foranstaltninger, som er truffet, skal i så fald snarest muligt meddeles Kommissionen og den medlemsstat, under hvis myndighed udbyderen hører, med angivelse af grundene til, at nævnet finder, at der er tale om et hastende tilfælde. Kommissionen undersøger hurtigst muligt, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten. Hvis Kommissionen finder, at foranstaltningerne ikke er forenelige med EU-retten, skal den kræve, at Radio- og tv-nævnet straks bringer disse foranstaltninger til ophør. Stk. 8. Hvis Kommissionen mangler oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe en afgørelse i henhold til stk. 1-5, anmoder den inden for en måned efter modtagelsen af underretningen Radio- og tv-nævnet om alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan træffe denne afgørelse. Den tidsfrist, som Kommissionen har til at træffe afgørelsen, suspenderes, indtil Radio- og tv-nævnet har indgivet sådanne nødvendige oplysninger. Suspenderingen af tidsfristen må under ingen omstændigheder vare mere end en måned. Procedurer ved omgåelse af mere restriktive bestemmelser § 19. Hvis Radio- og tv-nævnet vurderer, at en udbyder af fjernsynsvirksomhed eller en udbyder af en on demand audiovisuel medietjeneste, som hører under en anden EU-medlemsstats myndighed, ved udbud af en tjeneste, der er rettet helt eller fortrinsvis mod Danmark, overtræder bestemmelser i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller bestemmelser fastsat i medfør af loven vedrørende offentlighedens interesse, der er mere restriktive end bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester, kan nævnet anmode den anden medlemsstat om at løse eventuelle konstaterede problemer i relation hertil med henblik på i samarbejde at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning. Stk. 2. Ved modtagelsen af en begrundet anmodning i henhold til stk. 1, anmoder den medlemsstat, der har myndighed, udbyderen om at overholde de relevante bestemmelser i offentlighedens interesse. Den medlemsstat, der har myndighed, underretter regelmæssigt Radio- og tv-nævnet om, hvilke skridt der er truffet for at løse de konstaterede problemer. Senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen underretter den medlemsstat, der har myndighed, nævnet og Kommissionen om resultaterne og angiver årsagerne hertil, hvis der ikke har kunnet findes en løsning. Både nævnet og den medlemsstat, der har myndighed, kan på ethvert tidspunkt anmode kontaktudvalget om at behandle sagen. Stk. 3. Radio- og tv-nævnet kan træffe passende foranstaltninger over for udbyderen, hvis nævnet vurderer, at det resultat, der er opnået ved anvendelsen af stk. 1 og 2, ikke er tilfredsstillende, og nævnet har fremlagt beviser for, at udbyderen har etableret sig i den medlemsstat, der har myndighed, for på de områder, der samordnes ved direktivet om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester, at omgå de strengere bestemmelser, der ville være gældende, hvis udbyderen var etableret i Danmark. Sådanne beviser skal gøre det muligt med rimelig sikkerhed at konstatere en sådan omgåelse, uden at det er nødvendigt at bevise, at udbyderen havde til hensigt at omgå de strengere regler. De foranstaltninger, der er nævnt i 1. pkt., skal være objektivt nødvendige og anvendes på en ikkediskriminerende måde, og de må ikke gå videre end nødvendigt for at nå de mål, der forfølges. Stk. 4. Radio- og tv-nævnet kan alene træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) nævnet har underrettet Kommissionen og den medlemsstat, hvor udbyderen er etableret, at nævnet har til hensigt at træffe sådanne foranstaltninger, og nævnet har angivet de grunde, nævnet baserer sin vurdering på, 2) nævnet har respekteret den pågældende udbyders ret til forsvar og navnlig givet udbyderen mulighed for at udtrykke sin holdning til den påståede omgåelse og de foranstaltninger, som nævnet agter at træffe, og 3) Kommissionen har, efter at have anmodet ERGA Rådet om at afgive en udtalelse, truffet afgørelse om, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten, og navnlig om, at den vurdering, der er foretaget af nævnet om foranstaltningerne, hviler på et korrekt grundlag. Stk. 5. Senest tre måneder efter modtagelsen af underretningen efter stk. 4, nr. 1, træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt foranstaltningerne er forenelige med EU-retten, og at den vurdering, der er foretaget af Radio- og tv-nævnet i forhold til foranstaltningerne, hviler på et korrekt grundlag. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne ikke er forenelige med EU-retten, pålægger den nævnet at afstå fra at træffe de påtænkte foranstaltninger. Stk. 6. Hvis Kommissionen mangler oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe en afgørelse i henhold til stk. 5, anmoder den inden for en måned efter modtagelsen af underretningen Radio- og tv-nævnet om alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan træffe denne afgørelse. Den tidsfrist, som Kommissionen har til at træffe afgørelsen, suspenderes, indtil nævnet har indgivet sådanne nødvendige oplysninger. Suspenderingen af tidsfristen må under ingen omstændigheder vare mere end en måned. Stk. 7. Radio- og tv-nævnet skal, hvis en anden EU-medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning som nævnt i stk. 1 og 2 til Danmark, vurdere om anmodningen vedrører en udbyder af fjernsynsvirksomhed eller en udbyder af en on demand audiovisuel medietjeneste under dansk myndighed, som udbyder en tjeneste, som helt eller fortrinsvis er rettet mod denne anden medlemsstat, og om anmodningen vedrører overtrædelse af bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse, som er mere restriktive end bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester. Hvis Radio- og tv-nævnet vurderer, at dette er tilfældet, skal nævnet anmode udbyderen om at overholde bestemmelserne. Radio- og tv-nævnet skal efter, at nævnet har modtaget anmodningen, efter reglerne i stk. 2 underrette den anden medlemsstat og Kommissionen om de foretagne tiltag og opnåede resultater. Uenighed om myndighed (jurisdiktion) § 20. Hvis Radio- og tv-nævnet og en anden EU-medlemsstat ved anvendelse af bestemmelserne i §§ 18og 19ikke er enige om, hvilken medlemsstat der har myndighed over en udbyder af fjernsynsvirksomhed eller en udbyder af en on demand audiovisuel medietjeneste, forelægger de sagen for Kommissionen uden unødig forsinkelse. Kommissionen kan anmode Rådet ERGA om at afgive en udtalelse om spørgsmålet. Rådet ERGA afgiver en sådan udtalelse senest 15 arbejdsdage efter Kommissionens anmodning. Kommissionen holder kontaktudvalget behørigt underrettet. Når Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til § 18, stk. 1-5, eller § 19, stk. 5, afgør den også, hvilken medlemsstat der har myndighed. Udveksling af oplysninger § 21. Radio- og tv-nævnet skal give tilsynsmyndigheder eller -organer i andre EU-medlemsstater og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester. Stk. 2. Når Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udveksling af oplysninger efter stk. 1 modtager oplysninger fra en udbyder af fjernsynsvirksomhed eller en udbyder af en on demand audiovisuel medietjeneste, der hører under dansk myndighed, om at udbyderen vil levere en tjeneste, som helt eller fortrinsvis er rettet mod publikum i en anden medlemsstat, underretter nævnet den nationale tilsynsmyndighed eller det nationale tilsynsorgan i målmedlemsstaten. Stk. 3. Hvis tilsynsmyndigheden eller -organet i en medlemsstat, hvis område er mål for en udbyder, der hører under dansk myndighed, sender en anmodning vedrørende denne udbyders aktiviteter til Radio- og tv-nævnet, skal nævnet bestræbe sig på i videst muligt omfang på at tage stilling til anmodningen inden for to måneder, uden at dette berører de strammere tidsfrister, der gælder i §§ 18 og 19. Tilsynsmyndigheden eller -organet i målmedlemsstaten forelægger efter anmodning alle oplysninger, der kan bidrage til at tage stilling til anmodningen, for Radio- og tv-nævnet. Aldersmærkning § 22. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med, at udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester aldersmærker programmer efter regler fastsat i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Kapitel 4 Ikrafttræden § 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. august 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2279 af 29. december 2020 om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet ophæves.
Brev til KUU.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l162/bilag/12/3030967.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 218479 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 27. maj 2025 Orientering om offentlig høring over bekendtgørelser vedr. forordninger om hhv. politisk reklame og mediefrihed Til Folketingets Kulturudvalg Til udvalgets orientering er følgende fire bekendtgørelser netop sendt i offentlig høring: • Bekendtgørelse om tilsyn med samt straffebestemmelser for overtrædelse af Eu- ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame. • Bekendtgørelse om håndhævelse af og tilsyn med Europa-Parlamentets og Rå- dets forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed). • Bekendtgørelse om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet. Ændringer til gæl- dende forretningsorden fremgår med ændringsmarkeringer. • Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet. Ændringer til gældende forretningsorden fremgår med ændringsmarkeringer. Bekendtgørelserne har til formål at udmønte L 162 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte (Etablering af tilsyn og supplerende be- stemmelser med henblik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og målret- ning i forbindelse med politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed). Formålet med bekendtgørelserne er at sikre mulighed for efterlevelse af de to forordnin- ger, men ikke at indføre yderligere krav. Derudover foretages også justeringer i forret- ningsordenerne for Radio- og tv-nævnet og Medienævnet, som ikke er relateret til lov- forslaget. For overblikkets skyld er justeringerne i de to forretningsordener fremhævet med ændringsmarkeringer. Offentligt L 162 - Bilag 12 Kulturudvalget 2024-25 Side 2 Det er hensigten, at bekendtgørelserne skal træde i kraft samtidig med forordningerne, det vil sige hhv. 8. august og 10. oktober. Der udestår som bekendt stillingtagen til, hvornår sanktionsbestemmelserne vedr. forordningen om politisk reklame skal træde i kraft, hvilket jeg vil invitere til en drøftelse om. Datoen herfor fremgår derfor ikke af høringsudkastet. Det er naturligvis en forudsætning for udstedelse af bekendtgørel- serne, at L 162 er vedtaget. Med venlig hilsen Jakob Engel-Schmidt