Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 27. maj 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31441

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l167/20241_l167_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 27. maj 2025
    Forslag
    til
    Lov om forsyning med teknisk vand
    Kapitel 1
    Formål og definitioner
    § 1. Loven har til formål at medvirke til at beskytte vand-
    forbrugerne økonomisk og at sikre kommuners mulighed
    for at udøve forsyning med teknisk vand på en økonomisk
    hensigtsmæssig måde. Loven skal endvidere fremme anven-
    delsen af alternative vandkilder, herunder genbrug af renset
    spildevand, og derigennem aflaste drikkevandsressourcerne.
    § 2. I denne lov forstås ved følgende:
    1) Forsyningsaktiviteter med teknisk vand: Indvinding,
    behandling, transport og levering af vand, der udeluk-
    kende foretages med henblik på anden anvendelse end
    drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning
    m.v., og som sker med henblik på levering af vandet til
    en eller flere aftagere efter aftale.
    2) Teknisk vand-selskab: En fysisk eller juridisk person,
    der udøver eller har til formål at udøve forsyningsak-
    tiviteter med teknisk vand, og som ikke er et vandsel-
    skab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5.
    3) Kommunalt teknisk vand-selskab: Et teknisk vand-sel-
    skab, som helt eller delvis og direkte eller indirekte er
    ejet af en eller flere kommuner.
    Kapitel 2
    Forsyningsvilkår
    § 3. Teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsy-
    ningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere.
    Stk. 2. Teknisk vand-selskaber skal indgå en skriftlig afta-
    le med de enkelte aftagere. Aftalen skal omfatte vilkår om,
    at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på
    anden anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov
    om vandforsyning m.v.
    Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder også anvendelse for forsynings-
    aktiviteter med teknisk vand, som udøves af vandselskaber
    omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5, og for forsynings-
    aktiviteter med teknisk vand, som udøves af vandselskaber
    omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, efter reglerne om
    vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens
    § 18.
    Kapitel 3
    Vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber
    § 4. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand må ikke udø-
    ves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.
    1, eller et selskab, som er helt eller delvis og direkte eller
    indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens
    § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2,
    stk. 1, eller selskaber, som helt eller delvis og direkte eller
    indirekte er ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlo-
    vens § 2, stk. 1, kan uanset stk. 1 udøve forsyningsaktivi-
    teter med teknisk vand, som er lovlige efter reglerne om
    vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens
    § 18.
    Kapitel 4
    Organisering af kommunale forsyningsaktiviteter med
    teknisk vand
    § 5. En kommune kan alene eller sammen med andre
    aktører udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med
    henblik på levering til aftagere inden for egen kommune-
    grænse, jf. dog stk. 2 og 3.
    Stk. 2. En kommune kan sammen med andre kommuner
    og eventuelle andre aktører udøve forsyningsaktiviteter med
    teknisk vand med henblik på levering til aftagere i de pågæl-
    dende kommuner, hvis
    1) de deltagende kommuner er geografisk tilstødende eller
    2) de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvis
    og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af
    vandsektorlovens § 2, stk. 1.
    Stk. 3. En kommune kan alene eller sammen med andre
    aktører ud over de tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2,
    udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kom-
    muner, hvis disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammen-
    Til lovforslag nr. L 167 Folketinget 2024-25
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2023-14726
    AX031441
    hængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som
    er omfattet af stk. 1 eller 2.
    § 6. En kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med
    teknisk vand skal ske på kommercielle vilkår med kommu-
    nen som kapitalejer i et kapitalselskab, hvori der ikke må
    udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med tek-
    nisk vand, jf. dog stk. 3 eller § 4.
    Stk. 2. En kommune skal give meddelelse til Vandsektor-
    tilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer
    eller helt eller delvis overtager et teknisk vand-selskab.
    Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-
    fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3, stk. 1, i lov
    om fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner
    for forsyningsaktiviteter med teknisk vand varetages i et
    selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner
    i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter
    lov om miljøbeskyttelse og opgaver omfattet af lov om el-
    forsyning, lov om varmeforsyning, lov om gasforsyning, lov
    om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og vandsek-
    torloven.
    Kapitel 5
    Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk
    vand
    § 7. En kommune eller et kommunalt selskab må ikke yde
    tilskud til eller stille lånegaranti for forsyningsaktiviteter
    med teknisk vand, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. En kommune eller et kommunalt selskab kan i
    forbindelse med etablering eller hel eller delvis overtagelse
    af et teknisk vand-selskab indskyde kapital.
    Stk. 3. Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 2 skal på
    indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsva-
    rende kommunal ejerandel af teknisk vand-selskabet.
    Stk. 4. Beslutning om en kommunes eller et kommunalt
    selskabs kapitalindskud efter stk. 2 træffes af kommunalbe-
    styrelsen på et møde.
    Stk. 5. Udskilles forsyningsaktiviteter med teknisk vand
    fra et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed,
    skal eksisterende kommunale lånegarantier til disse aktivi-
    teter afvikles. Overgår et selskab til at være et teknisk
    vand-selskab, skal eksisterende kommunale lånegarantier til
    selskabets forsyningsaktiviteter med teknisk vand samtidig
    afvikles, jf. dog § 15, stk. 3.
    Kapitel 6
    Kommunal modregning
    § 8. Kommuner, der helt eller delvis og direkte eller in-
    direkte ejer et teknisk vand-selskab, registrerer modtagne
    uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i det
    kommunale teknisk vand-selskab eller selskaber, der direkte
    eller indirekte ejer andele i et sådant selskab.
    Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfat-
    tet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har
    ejerandele i de selskaber, som berøres af den selskabsmæssi-
    ge omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse
    hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme ind-
    byrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består
    efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog
    betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk.
    1.
    Stk. 3. Registrering efter stk. 1 skal omfatte den dato, hvor
    uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen
    (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.
    Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en
    fond eller anden selvejende institution anses afståelsestids-
    punktet for rådighedsdatoen efter stk. 3, og der skal efter
    stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markeds-
    værdien af de pågældende ejerandele.
    Stk. 5. Kommuner, der helt eller delvis og direkte eller
    indirekte ejer et teknisk vand-selskab, indberetter senest den
    1. september hvert år til Vandsektortilsynet de registreringer,
    som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det fore-
    gående kalenderår.
    Stk. 6. Indberetning efter stk. 5 skal angive det samlede
    beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår
    (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for
    størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for
    de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetnin-
    gen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra
    de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det
    år, hvor der sker meddelelse i medfør af stk. 9. Rentesatsen
    fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar.
    Stk. 7. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 fra-
    trække
    1) indskudskapital, som kommunen har indskudt i det på-
    gældende teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2,
    2) nettoprovenu og indskudskapital, som Forsyningstilsy-
    net har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5,
    jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og
    som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller
    samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
    medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
    3) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om
    kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk. 1, el-
    ler § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
    forsyningssektoren, § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller
    6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23
    m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning har ført eller
    samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
    medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse af vandsel-
    skaber, § 12, stk. 10, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
    forsyningssektoren, § 37, stk. 10, i lov om elforsyning
    eller § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning.
    Stk. 8. Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt
    de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den bereg-
    nede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 kan
    godkendes. Kan Vandsektortilsynet ikke godkende disse,
    fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbeløb, rådighedsda-
    toer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fra-
    drag. Vandsektortilsynet kan også fastsætte rådighedsbeløb,
    rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af even-
    tuelle fradrag i tilfælde, hvor en kommune har modtaget
    uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele om-
    2
    fattet af stk. 1, men hvor kommunen ikke har foretaget
    indberetning efter stk. 5.
    Stk. 9. Vandsektortilsynet giver hvert år senest den 1.
    marts i året efter indberetningsfristen, jf. stk. 5, Indenrigs-
    og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 8 god-
    kendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og
    med eventuelle fradrag efter stk. 7. Indenrigs- og Sundheds-
    ministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter
    lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
    ner. Overstiger beløbet efter 2. pkt. det modregnede beløb i
    det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundheds-
    ministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november
    i meddelelsesåret til den 1. juli året efter. Rentesatsen fast-
    sættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i medde-
    lelsesåret.
    Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
    sætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktu-
    reringer efter stk. 2.
    § 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
    regler om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6, og om doku-
    mentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 8,
    stk. 1, 2, 5 og 6, herunder om indhentning af erklæringer fra
    kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.
    Kapitel 7
    Tilsyn, oplysningspligt og behandling af oplysninger
    § 10. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn
    med overholdelsen af regler i denne lov eller regler udstedt i
    medfør af loven.
    § 11. Vandsektortilsynet kan påbyde teknisk vand-selska-
    ber inden for en nærmere bestemt frist at indsende oplys-
    ninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortil-
    synets varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler
    udstedt i medfør af loven.
    Stk. 2. Et påbud efter stk. 1 kan omfatte tilvejebringelse af
    nye nødvendige oplysninger.
    § 12. Myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, og
    myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i
    medfør af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare
    og videregive, oplysninger til brug for deres opgaver og
    tilrettelæggelsen heraf.
    Kapitel 8
    Gebyrer for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse
    § 13. Omkostninger forbundet med Vandsektortilsynets
    drift og opgavevaretagelse efter § 8, stk. 8 og 9, § 11 og
    regler udstedt i medfør af § 9 betales af de kommunale
    teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsy-
    nets opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i
    medfør af loven.
    Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
    regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af
    Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1.
    Kapitel 9
    Straf
    § 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
    lovgivning, straffes med bøde den, der
    1) undlader at foretage registrering, jf. § 8, stk. 1,
    2) undlader at foretage indberetning, jf. § 8, stk. 5, eller
    3) undlader at efterkomme påbud om at indsende oplys-
    ninger eller dokumenter, jf. § 11.
    Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i medfør af loven, kan
    der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
    i forskrifterne.
    Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
    er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    Kapitel 10
    Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
    § 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
    Stk. 2. §§ 3-6 finder til og med den 31. december 2026
    ikke anvendelse for selskaber, der på tidspunktet for lo-
    vens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk
    vand. For sådanne selskaber finder de hidtil gældende regler
    anvendelse. §§ 3-6 finder dog anvendelse for nye aktiviteter,
    som påbegyndes i selskaber, der på tidspunktet for lovens
    ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
    Stk. 3. Eksisterende kommunale lånegarantier til forsy-
    ningsaktiviteter med teknisk vand i selskaber, som ved lo-
    vens ikrafttræden overgår til at være teknisk vand-selskaber,
    skal være afviklet senest den 31. december 2026.
    Stk. 4. En kommune skal give meddelelse til Vandsektor-
    tilsynet, hvis kommunen eller et kommunalt selskab ejer et
    selskab, som ved lovens ikrafttræden overgår til at være et
    teknisk vand-selskab.
    Kapitel 11
    Ændringer i anden lovgivning
    § 16. I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af
    6. marts 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 132 af 16.
    februar 2016, foretages følgende ændringer:
    1. I § 2, stk. 8, nr. 3, indsættes efter »drikkevand«: », jf. § 3,
    stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v.,«.
    2. I § 19, stk. 2, indsættes efter »bestemmelse«: », § 4 i lov
    om forsyning med teknisk vand«, efter »lov om varmeforsy-
    ning« indsættes: », lov om forsyning med teknisk vand«,
    og »lov om naturgasforsyning« ændres til: »lov om gasfor-
    syning«.
    § 17. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1093 af 11. oktober 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
    898 af 21. juni 2022 og senest ved § 35 i lov nr. 468 af 14.
    maj 2025, foretages følgende ændring:
    1. I § 49 b, stk. 2, indsættes efter »vand- og spildevands-
    forsyningsaktiviteter,«: »forsyningsaktiviteter med teknisk
    vand,«.
    3
    § 18. I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1149 af 28. oktober 2024, som ændret ved § 2 i lov nr.
    668 af 11. juni 2024 og § 38 i lov nr. 468 af 14. maj 2025,
    foretages følgende ændring:
    1. § 3 affattes således:
    »§ 3. I denne lov forstås ved følgende:
    1) Grundvand: Vand, som gennem brønde, boringer eller
    kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrun-
    den.
    2) Overfladevand: Vand i vandløb, herunder søer, damme,
    kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.
    3) Drikkevand:
    a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller
    efter behandling er beregnet til drikkebrug, mad-
    lavning, fødevaretilberedning eller andre hushold-
    ningsformål i både offentlige og private ejendom-
    me, uanset vandets oprindelse, og uanset om det
    leveres gennem distributionsnet eller leveres fra
    tankvogn eller tankskib.
    b) Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirk-
    somheder til fremstilling, behandling, konservering
    eller markedsføring af produkter eller stoffer be-
    stemt til konsum.
    c) Alle former for vand, der anvendes til fremstilling
    af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stil-
    les særlige sundhedsmæssige krav til vandet.
    4) Almen vandforsyning: Den person eller juridiske en-
    hed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der
    forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejen-
    domme hver, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Et teknisk vand-selskab, jf. § 2, nr. 2, i lov om
    forsyning med teknisk vand, anses ikke for en almen vand-
    forsyning i medfør af denne lov.«
    § 19. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud
    til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar
    2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, §
    30 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30.
    december 2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 15, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »lov om kommuners
    afståelse af vandselskaber«: »og § 8, stk. 9, i lov om forsy-
    ning med teknisk vand«.
    2. I § 15, stk. 4, 3. pkt., udgår: »med social- og indenrigsmi-
    nisterens godkendelse«.
    § 20. I lov om kommuners afståelse af vandselskaber,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024, som
    ændret ved § 5 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og § 35
    i lov nr. 1647 af 30. december 2024, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 2, stk. 1 og 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 8, stk.
    1, i lov om forsyning med teknisk vand,«.
    2. To steder i § 4, stk. 3, ændres »lov om naturgasforsyning«
    til: »lov om gasforsyning«.
    3. I § 4, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
    »En kommune kan endvidere ved indberetningen efter
    stk. 1 fratrække indskudskapital, som kommunen har ind-
    skudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om
    forsyning med teknisk vand.«
    § 21. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
    124 af 2. februar 2024, som ændret senest ved § 22 i lov nr.
    468 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
    1. I § 23 l, stk. 8, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-
    forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.
    2. I § 23 l, stk. 8, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
    »2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-
    nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsy-
    ning med teknisk vand, og«.
    Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
    § 22. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248
    af 24. oktober 2023, som ændret senest ved § 25 i lov nr.
    468 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
    1. I § 37, stk. 8, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-
    forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.
    2. I § 37, stk. 8, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
    »2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-
    nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsy-
    ning med teknisk vand, og«.
    Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
    § 23. I lov nr. 1647 af 30. december 2024 om CO2-fangst-
    aktiviteter i forsyningssektoren, som ændret ved § 40 i lov
    nr. 468 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
    1. I § 12, stk. 7, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-
    forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.
    2. I § 12, stk. 7, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
    »2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-
    nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsy-
    ning med teknisk vand, og«.
    Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
    Kapitel 12
    Territorialbestemmelse
    § 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    4