Spm. om beslutningsprocedurerne vedr. habitatdirektivet

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20251/kommissionsforslag/kom(2025)0106/spm/3/3030079.pdf

Europaudvalget
Til: Ministeren for grøn trepart
Dato: 27. maj 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KOM (2025) 0106
Forslag til ændring af direktiv om ulvens beskyttelsesstatus
Spørgsmål 3
Ministeren oplyser i sit svar af 14. maj 2025 på mit spørgsmål om ulvens beskyttelses-
status, at det ikke længere kræver enstemmighed i Rådet at ændre i habitatdirektivets
bilag IV (strengt beskyttede arter), men at en beslutning om at flytte ulven fra direktivets
bilag IV til bilag V kan træffes med kvalificeret flertal. Ifølge ministeren skyldes denne
ændring, at EU-landene moderniserede beslutningsprocedurerne med Lissabontraktaten
i 2009. Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for, hvorledes hans svar er for-
eneligt med, at det flere år efter Lissabontraktatens ikrafttræden, ifølge både artikel 19
i Kommissionens konsoliderede version af habitatdirektivet fra 2013 og EU-domstolens
afgørelse fra 2024 i sag C-601/22, fortsat udtrykkeligt kræver enstemmighed at tilpasse
habitatdirektivets bilag IV.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus Jørgensen (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på claus.joergensen@ft.dk og til lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Brigitte Klintskov Jerkel
formand
Kopi til europaministeren 1/1
Offentligt
KOM (2025) 0106 - Spørgsmål 3
Europaudvalget 2025