Brev fra statsministeren til Folketingets formand om indkaldelse af Folketinget med henblik på behandling af et lovforslag fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Brev fra statsministeren til Folketingets formand om indkaldelse af Folketinget med henblik på behandling af et lovforslag fra forsvarsministeren

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ufo/bilag/48/3029340.pdf

Folketingets formand
Folketinget
Kære folketingsformand
Regeringen har den 13. maj 2025 indgået en aftale med Socialistisk Folkeparti, Dan-
marksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Ven-
stre og Dansk Folkeparti om en ny lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsak-
tiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabs-
formål.
Det fremgår af aftalen, at partierne er enige om, at det i lyset af den sikkerhedspoliti-
ske situation er vigtigt at få tilvejebragt lovgrundlaget hurtigst muligt, således at loven
kan træde i kraft medio september 2025, og at lovforslaget – efter en sædvanlig hø-
ringsperiode på fire uger – derfor bør fremsættes for Folketinget ultimo juni 2025 og
behandlet i august og september 2025.
Lovforslaget, der fremsættes af forsvarsministeren, er mandag den 19. maj 2025 sendt
i 4 ugers ekstern høring.
Jeg skal i forlængelse heraf anmode om, at der indkaldes til møder i Folketinget så-
ledes, at lovforslaget kan behandles efter følgende tidsplan, der ikke kræver dispen-
sationer fra Folketingets forretningsorden:
- Torsdag den 26. juni: Fremsættelse
- Torsdag den 14. august: 1. behandling
- Torsdag den 4. september: 2. behandling
- Tirsdag den 9. september: 3. behandling
Den foreslåede dato for 3. behandlingen skal ses i sammenhæng med, at Folketinget
denne dag i forvejen har planlagt at førstebehandle regeringens forslag til finanslov
for 2026.
København, den 23. maj 2025
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 48
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
- 2 -
På forhånd tak for din og Folketingets forståelse for sagens alvorlige karakter. Rege-
ringen stiller sig selvsagt til rådighed i forhold til den videre planlægning af behand-
lingen.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen