B 160 - svar på spm. 1 om, hvordan myndighederne aktuelt håndterer henvendelser om konkrete bunkere, hvor der udtrykkes bekymring for, at bunkerens placering eller tilstand udgør en fare for omgivelserne
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af muligheden for at fjerne farlige bunkere. (Spørgsmål 1)
Aktører:
MOF B 160- svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b160/spm/1/svar/2143240/3029023.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K • Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2025 - 35508 Den 23. maj 2025 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 160, forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af muligheden for at fjerne farlige bunkere stillet den 25. april 2025 af Erling Bonnesen (V). Spørgsmål nr. 1 til B 160 ”Vil ministeren redegøre for, hvordan myndighederne aktuelt håndterer henvendelser om konkrete bunkere, hvor der udtrykkes bekymring for, at bunkerens placering eller tilstand udgør en fare for omgivelserne, herunder besøgende, lystsejlere, surfere m.fl.? Redegørelsen bedes omfatte eventuelle forskelle i myndighedernes ansvar og handlemuligheder alt efter, om bunkeren er beliggende på statslig, kommunal, offentlig eller privat grund.” Svar Der er ikke et entydigt myndighedsansvar for bunkere langs den jyske vestkyst, og der findes ikke en oversigt over, hvordan henvendelser vedr. bunkere håndteres. Den enkelte grundejer har mulighed for at fjerne bunkere. Kystdirektoratet udfører kystbeskyttelsesarbejder på fællesaftalestrækningen, Lodbjerg-Nymindegab og grundet tilstedeværelsen her, vil konkrete henvendelser om potentielt farlige bunkere, blive håndteret, f.eks. ved at der afskæres blotlagt armeringsjern fra en nedbrudt bunker. I 2011 trådte de relevante myndigheder sammen for at fjerne ca. 120 bunkere. Det indebar bl.a., at Naturstyrelsen, Kystdirektoratet og de relevante kommuner samarbejdede om myndighedsbehand- lingen og tilvejebragte fælles finansiering af projektet. Statens finansiering af projektet udgjorde 9,7 mio. kr., mens kommunerne betalte et aftalt beløb per bunker, som sammenlagt udgjorde ca. 2,4 mio. kr. Kystdirektoratet har oplyst, at de ikke har kendskab til, at der er et generelt problem med farlige bunkere ved Vestkysten. Magnus Heunicke / Jens Brandt Sørensen Offentligt B 160 - endeligt svar på spørgsmål 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25