B 89 - svar på spm. 32 om at kommentere præsentationen fra Dansk Industris foretræde

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 23. maj 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 32 til B 89, forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod fortynding af farlige stoffer i vandmiljøet (forbud mod blandingszoner) stillet den 15. november
2024 af Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 32
”Vil ministeren kommentere præsentationen fra Dansk Industris foretræde for udvalget, jf. B 89 - bilag
2?”
Svar
Jeg har ikke deltaget i Dansk Industris foretræde for Udvalget, og jeg vurderer derfor ikke, at jeg har et
tilstrækkeligt grundlag for at kommentere på den konkrete præsentation.
Jeg har imidlertid besvaret en række spørgsmål i relation til beslutningsforslaget, som vedrører nogle
af de elementer, som fremgår af præsentationen. Jeg kan således henvise til svar på spørgsmål 1, 5, 6,
7, 9, 10, 11, 16, 20, 26 og 27 til B 89.
Magnus Heunicke / Lea Frimann Hansen
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 5
”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for ministeriets vurdering af, hvordan den grønne
omstilling vil blive voldsomt udfordret, og at det ikke vil være muligt at etablere power-to-x eller
vigtige klimatilpasningsprojekter, hvis der stilles krav om, at blandingszoner for miljøfarlige stoffer
skal afvikles senest i 2033. Ministeren bedes herunder henvise til, hvilke klimatilpasningsprojekter det
specifikt drejer sig om, som er under planlægning eller i proces, og som ikke vil kunne etableres uden
tilladelse til at benytte blandingszoner efter 2033? Der henvises til ministerens tale ved
førstebehandlingen af B 89.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Til brug for driften af Power-to-X-anlæg (PtX) skal der produceres ultrarent vand. Det ultrarene vand
skal oparbejdes fra vandkilder som fx renset spildevand, overfladevand og havvand. Når dette vand
omdannes til ultrarent vand overføres og opkoncentreres vandkildens indhold af salte, næringsstoffer
og miljøfarlige forurenende stoffer til rejektvandet. Det fremgår af NIRAS’ rapport af 23. april 2024 om
PtX, at koncentrationsniveauet af salte, næringsstoffer og en række udvalgte miljøfarlige forurenende
stoffer i rejektvandet vil være en faktor 3 – 7 gange højere end i vandkilden.
Opkoncentreringen i rejektvandet medfører derved koncentrationer over miljøkvalitetskrav og -kriterier
for en række miljøfarlige forurenende stoffer såsom metaller, PAH-stoffer, PFAS, phenoler og phtalater.
Derfor skal rejektvandet renses, inden det udledes til vandmiljøet. For at rense rejektvandet skal der
anvendes en serie af forskellige renseteknologier. Det fremgår også af NIRAS rapporten, at det er
usikkert, om de tilgængelige renseteknologier kan rense rejektvandet til et niveau, der resulterer i
koncentrationer under miljøkvalitetskrav og –kriterier.
Hvis det ikke er muligt at rense rejektvandet til et tilstrækkeligt lavt niveau, vil det være nødvendigt at
udpege en blandingszone for disse stoffer, hvis rejektvandet skal udledes til vandmiljøet. På baggrund
af den tilgængelige viden er det derfor for nuværende Miljøstyrelsens vurdering, at der forventeligt ikke
ville kunne meddeles tilladelse til spildevandsudledning fra PtX-anlæg i 2033, såfremt der ikke kan
udpeges blandingszoner.
Miljøstyrelsen er ikke myndighed på konkrete klimatilpasningsprojekter og kan derfor ikke udtale sig
om enkelte projekter. Generelt vil klimatilpasningsprojekter ofte medføre regnbetingede udledninger,
da projekterne har til formål at håndtere udfordringer med store mængder af regnvand samt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 5
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
overløbsvand. Regnbetingede udledninger dækker både udledning af almindeligt belastet
overfladevand og overløb (en blanding af regnvand og spildevand fra fælleskloak).
Miljøstyrelsens rapport om typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra regnbetingede
udledninger fra 2022 er udarbejdet på baggrund af data fra Det Nationale Overvågningsprogram for
Vandmiljø og Natur (NOVANA) i perioden 2000-2020. Det kan udledes af disse data, at der er en
række miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra regnbetingede udledninger, som udledes i
koncentrationer højere end stoffernes miljøkvalitetskrav for vand. Dette indikerer, at det kan være
nødvendigt i udledningstilladelsen at udpege blandingszoner for disse stoffer, hvis spildevandet skal
udledes til vandmiljøet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt ikke altid er
muligt at rense alle stoffer i spildevand fra regnbetingede udledninger til et niveau, hvor samtlige
miljøkvalitetskrav er overholdt. Miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra klimatilpasnings-
projekter kan både stamme fra produkter og materialer, som er anvendt i anlægsfasen eller som under
anlægs- eller driftsfasen frigiver miljøfarlige forurenede stoffer. De miljøfarlige forurenende stoffer
kan også stamme fra kilder i oplandet.
Det er generelt Miljøstyrelsens vurdering, at klimatilpasningsprojekter, også efter 2033, i mange tilfælde
ikke ville kunne anlægges uden, at der tillades udlægning af blandingszoner. Dermed vil konsekvensen
af at afvikle blandingszoner kunne være, at disse projekter ikke vil kunne få udledningstilladelse og
dermed ikke kunne gennemføres.”
Magnus Heunicke / Paolo Perotti


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag B89 stillet 20. december 2024
efter ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 1
”Vil ministeren oplyse, hvad den kemiske tilstand er i dag i danske kystvande fordelt på god og ikke-
god kemisk tilstand?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Der er i Danmark 123 målsatte kystvande og territorialfarvande. Klassificering og vurdering af disse
viste i tredje vandområdeplan, at otte var i god kemisk tilstand, 111 var i ikke-god kemisk tilstand og
fire var i ukendt tilstand. Opgørelsen blev overvejende baseret på data fra 2014-2019, suppleret med
data fra 2010-2013 for vandområder, hvor der ikke var data fra perioden 2014-2019. I den seneste
vurdering og klassificering af tilstanden, som blev foretaget i forbindelse med genbesøget af tredje
vandområdeplan, var tre i god kemisk tilstand og 120 var i ikke-god kemisk tilstand. Data til denne
vurdering er baseret på data fra 2017-2022, suppleret med data fra 2013-2016 for vandområder, hvor
der ikke var tilgængelige data for 2017-2022. Ændringer i tilstanden fra tredje vandområdeplan til
den opgjorte tilstand i forbindelse med genbesøget, skyldes umiddelbart ny viden og fastsættelse af nye
miljøkvalitetskrav, der anvendes til at klassificere og vurdere tilstanden i vandmiljøet.”
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 6
”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for ministeriets vurdering af, at det vil være umuligt
at udlede almindelig husholdningsspildevand fra vores rensningsanlæg, hvis der stilles krav om, at
blandingszoner for miljøfarlige stoffer skal afvikles senest i 2033. Der henvises til ministerens tale ved
førstebehandlingen af B 89.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsens rapport om nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg
fra 2021 er udarbejdet på baggrund af data fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og
Natur (NOVANA) i perioden 1998-2019. Det kan udledes af disse data, at der er en række miljøfarlige
forurenende stoffer i det rensede spildevand fra renseanlæg, som udledes i koncentrationer højere end
stoffernes miljøkvalitetskrav for vand. Dette indikerer, at det på nogle renseanlæg, kan være
nødvendigt i udledningstilladelsen at udpege blandingszoner for disse stoffer, hvis det rensede
spildevand skal udledes til vandmiljøet.
Det er kommunerne som tilladelsesmyndighed, der i udarbejdelsen af den enkelte udledningstilladelse
tager stilling til, hvorvidt der skal udpeges en blandingszone for et eller flere stoffer i en udledning fra
et renseanlæg.
Når kommunen meddeler udledningstilladelse til et renseanlæg, skal kommunen stille krav om, at
renseanlægget anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT). Hvis dette krav ikke er tilstrækkeligt til
at sikre, at miljøkvalitetskravene overholdes, skal kommunen stille strengere krav i
udledningstilladelsen. Først herefter kan miljømyndigheden tillade, at der udpeges en blandingszone.
Der findes renseteknologier på markedet, som kan rense spildevandet for en række af de miljøfarlige
forurenende stoffer, som typisk kan findes i almindeligt husholdningsspildevand, fx tungmetaller og
PFAS. Flere af disse renseteknologier er imidlertid udviklet til anvendelse i industrispildevand, hvor
der typisk er mindre vandmængder med en relativt høj koncentration af bestemte miljøfarlige
forurenende stoffer eller en mindre kompleks sammensætning af stoffer i spildevandet.
Renseteknologierne er således mindre effektive, når de anvendes i store mængder af vand med en lav
koncentration af miljøfarlige forurenende stoffer, som forekommer i almindeligt husholdnings-
spildevand. Der er fx sket en stor udvikling i teknologier, som kan rense PFAS i mindre
spildevandsstrømme, men på baggrund af den for nuværende tilgængelige viden er det Miljøstyrelsens
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 6
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
aktuelle vurdering, at det ikke er muligt for renseanlæggene at rense tilstrækkeligt for alle PFAS. På
det grundlag og på baggrund af den for nuværende tilgængelige viden om spildevandets
sammensætning samt renseteknologier vurderer Miljøstyrelsen derfor pt., at det ikke er muligt at
rense alle stoffer i husholdningsspildevand til et niveau, hvor samtlige miljøkvalitetskrav vil være
overholdt. Som følge deraf er det Miljøstyrelsens vurdering, at det forventeligt vil være nødvendigt
også at udpege en blandingszone for visse stoffer i kombination med vilkår om, at blandingszonen
mindskes over tid, efter 2033.
Der er i dag indberettet blandingszoner til Miljøstyrelsen for fire forsyningsejede renseanlæg.
Blandingszonerne er udpeget for en række tungmetaller, PFOS, pyren, bisphenol A og 17-β-østradiol.”
Magnus Heunicke / Paolo Perotti


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 til beslutningsforslag B89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 7
”Er ministeren uenig med Teknologisk Institut, der konkluderer, at den teknologiske udvikling inden
for spildevandsrensning er i fuld sving, og at uklare lovmæssige krav til spildevandsbehandling er den
største hæmsko for implementeringen af et fjerde rensetrin? Og er ministeren uenig med
forslagsstillerne i, at et krav om udfasning af blandingszoner senest i 2033 netop ville udgøre et klart
lovmæssigt krav til spildevandsbehandling, der ville medføre en hurtigere implementering af et fjerde
rensetrin – både ift. byspildevand og øvrige spildevandsudledinger? Der henvises til analysen
”Fremtidens spildevandsbehandling, kortlægning af den teknologiske udvikling på danske
renseanlæg”, Teknologisk Institut, Miljøteknologi, 2023.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Der findes mange nye, effektive teknologier til spildevandsrensning. Det viser Miljøstyrelsens katalog
over rensningsteknologier på centralrenseanlæg fra 2021. Miljøstyrelsen har siden 2021 arbejdet
videre med at afdække nye teknologiske muligheder og nye krav i forbindelse med
innovationspartnerskabet om rensning af miljøfarlige stoffer.
Det er Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, jf. svar på spørgsmål 6 til B 89, at det på nuværende
tidspunkt ikke er muligt at rense alle stoffer i husholdningsspildevand til et niveau, hvor samtlige
miljøkvalitetskrav er overholdt. Derfor kan det være nødvendigt også at udpege en blandingszone for
visse stoffer samt stille vilkår om, at blandingszonen mindskes over tid. På baggrund af den aktuelle,
tilgængelige viden om spildevandets sammensætning samt renseteknologier, er det Miljøstyrelsens
vurdering for nuværende, at et forbud mod blandingszoner i 2033 forventeligt vil betyde, at
spildevandsselskaberne ikke vil kunne opnå en tilladelse til udledning af det rensede spildevand. Det
kan gøre det umuligt at leve op til byspildevandsdirektivets krav om håndtering af byspildevand, hvis
det ikke er muligt at udlede det rensede spildevand efter indsamling og rensning.”
Regeringen arbejder som følge af det reviderede byspildevandsdirektivet fra 2024 på at sikre bedre
rensning af spildevandet for miljøfarlige forurenende stoffer. Det skal bl.a. ske ved at stille krav om
overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer i indløb og udløb på renseanlæg således at kendskabet
til omfanget af miljøfarlige forurenende stoffer øges. Endvidere skal kommunerne hvert 10. år
revurdere tilslutningstilladelser til virksomheder og udledningstilladelser til renseanlæg.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 7
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
Magnus Heunicke / Paolo Perotti


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 9
”Ministeren bedes oversende en juridisk vurdering af, hvordan det er muligt efter
Vandrammedirektivets deadline den 22. december 2027 fortsat ikke at have de nødvendige
virkemidler på plads til at sikre, at der ikke udledes spildevand med miljøfarlige stoffer over
grænseværdierne til områder, der er i dårlig kemisk tilstand, og hvor grænseværdierne for stofferne
allerede er overskredet.”
Svar
Regeringen er med vandrammedirektivet forpligtet til senest i 2027 at gennemføre de indsatser, der er
nødvendige for at nå direktivets mål. Dette mål bliver ikke indfriet, men i stedet har regeringen med
genbesøget af tredje vandområdeplan fremlagt en plan for, hvordan vi skaber forudsætningerne inden
2027 for at kunne nå i mål med alle kendte indsatser.
Med genbesøget iværksættes en række nye indsatser, der skal bidrage til et vandmiljø i god kemisk
tilstand. Der fastsættes flere miljøkvalitetskrav, som er krav til vandmiljøets kvalitet, overvågning af
miljøfarlige stoffer øges og som noget nyt afsættes øremærkede midler til oprensning af
jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevandet.
Udgangspunktet for genbesøget af vandområdeplanerne er så vidt muligt at vise vejen til opfyldelse af
vandrammedirektivet. Ud fra den nuværende kendte viden præsenteres en samlet plan for, hvordan
der på sigt kan opnås god tilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand.
Der henvises iøvrigt til besvarelse af spm. 3 til B 89.
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 9
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 25. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 10
”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for, hvordan en udfasning af blandingszoner i 2033
vil være dårligt for vandmiljøet, og hvordan en udfasning af blandingszoner i 2033 vil forhindre
myndighederne i at komme med nye krav og at komme med mere restriktive krav til virksomhederne.
Der henvises til ministerens svar til spørger ved førstebehandlingen af B89: ”Miljøstyrelsen, nemlig at
det ikke er et fastfrosset trusselsbillede – det er jo godt – at myndighederne strammer grebet i forhold
til EU, og det skal vi også gøre, og det bør vi jo også gøre, og at vi kommer med nye krav og kommer
med mere restriktive krav. Og det vil sige, at hvis man fastfryser det billede, der er i dag, til om 8 år, så
ville vi have en for slap regulering, i forhold til hvad behovet er dér om 8 år. Så derfor ville det også
være dårligt for vandmiljøet at gøre sådan.”
Svar
Hvis vi fortsat skal have et samfund, der fungerer med de samfundsaktiviteter, der fremmer den
grønne omstilling, vores infrastruktur og øvrige samfundsaktiviteter, som vi kender i dag, forudsætter
spørgers forslag om, at give virksomheder og rensningsanlæg 8 år til at investere i den for nuværende
kendte renseteknologi med henblik på at udfase blandingszoner i 2033, at de nuværende
miljøkvalitetskrav fastholdes på aktuelt niveau, og dermed ikke skærpes trods ny viden om stoffers
giftighed, som måtte komme frem mod 2033, idet renseteknologien jo ikke kan tage højde for viden,
der endnu ikke er kendt. Derfor vil en total udfasning af blandingszoner i 2033 være dårligt for vores
vandmiljø.
Den løbende udvikling og fastsættelse af både nye og skærpede miljøkvalitetskrav udgør en væsentlig
skærpelse af reguleringen af udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevandområder.
Udpegning af en blandingszone kan således tjene til, at der - indtil relevant teknologi er udviklet til at
imødekomme nye eller skærpede miljøkvalitetskrav - fortsat kan udledes spildevand fra renseanlæg og
laves klimatilpasningsprojekter, såfremt dette ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand
eller hindrer målopfyldelse. Der tilvejebringes således et rum for udvikling af en virksomhed eller et
anlæg i en periode.
Der henvises til svar på spm. 5, 6 og 7 til beslutningsforslag B 89.
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 10
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024 - 11069
Den 9. februar 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 16 til beslutningsforslag B 89 stillet 21. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 16
”Kan ministeren som resultat af, at der er blevet nedsat en særlig taskforce, garantere, at alle
virksomheder med forældede miljøgodkendelser har fået disse revurderet inden udgangen af 2025?”
Svar
Taskforcen er nedsat med det primære formål at nedbringe sagspukler relateret til BREF
revurderinger, der overskrider EU´s 4 års frist, hvor der sker direkte udledning af spildevand.
Taskforcens opgave er at udarbejde afgørelser for de udestående 33 sager om BREF revurdering af
miljøgodkendelser for virksomheder med direkte udledning af spildevand, samt udarbejde afgørelse
for yderligere én sag om BREF revurdering uden direkte udledning af spildevand inden udgangen af
2025.
Der vil desuden blive gennemført en analyse af Miljøstyrelsens interne sagsgange i relation til
revurderingsarbejdet, således at arbejdet fremover kan optimeres, så opbygning af sagspukler
afhjælpes.
Magnus Heunicke / Mikkel Dam Schwartz
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 16
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 8. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 11
”Er ministeren enig i, at ”Blandingszoner fungerer dermed som en katalysator for en teknologisk
innovation, der driver os mod mere bæredygtige løsninger i hele Danmark”? Der henvises til
miljøordfører fra Socialdemokratiet, Thomas Monbergs, tale ved førstebehandlingen af B89.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Inden miljømyndigheden kan udpege en blandingszone, skal miljømyndigheden stille krav om, at
virksomheden skal anvende den bedste tilgængelige teknik. Hvis den bedste tilgængelige teknik ikke
sikrer, at spildevandet kan overholde miljøkvalitetskravene for de relevante stoffer, skal
miljømyndigheden stille strengere krav til virksomheden. Det kan fx være krav om investeringer i
yderligere renseløsninger.
Når miljømyndigheden udpeger en blandingszone, skal miljømyndigheden samtidig stille vilkår om, at
udstrækningen af blandingszonen mindskes i fremtiden. Det kan fx være ved, at virksomheden eller
renseanlægget implementerer yderligere renseteknologi. På den måde understøtter
miljømyndighederne via krav løbende virksomheder og renseanlæg i at opnå den bedst mulige
rensning. Samtidig kan det give miljømyndighederne indsigt i, hvordan virksomhederne arbejder med
nye renseteknologier.”
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 11
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. marts 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 til beslutningsforslag B89 stillet 23. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 26
”Hvilke lovfæstede kriterier lægges til grund for afgørelsen af, om virksomheden eller renseanlægget
har råd til at rense eller substituere stoffet, så udlægning af blandingszoner er unødvendig? Vil
ministeren herunder oplyse, hvordan vurderingen af, hvornår et krav om rensning er for byrdefuldt
overfor erhvervet, foretages?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”For virksomheder omfattet af godkendelsespligt må der ikke meddeles miljøgodkendelse medmindre
godkendelsesmyndigheden vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at
forebygge eller begrænse forureningen ved anvendelse af BAT og virksomheden i øvrigt kan drives på
stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes
sårbarhed og kvalitet. Dette følger af godkendelsesbekendtgørelsens § 18.
En miljøgodkendelse skal indeholde vilkår for virksomhedens etablering og drift, der skal sikre, at
kravene i godkendelsesbekendtgørelsens § 18 opfyldes. Vilkår fastsættes i relevant omfang og skal være
klare, entydige og specifikke. Vilkår i en miljøgodkendelse skal være nødvendige og tilstrækkelige samt
proportionale, dvs. der skal være balance mellem miljøgevinster og økonomiske omkostninger.
Vurderingen af hvilke vilkår, der skal fastsættes i en miljøgodkendelse, foretages af
godkendelsesmyndigheden.
For hovedparten af bilag 1-virksomheder (dvs. de ca. 450 største og potentielt mest forurenende
virksomheder i Danmark) er BAT fastlagt i EU’s branchespecifikke BAT-konklusioner, der indeholder
bindende emissionsintervaller.
Der kan undtagelsesvist fastsættes lempeligere emissionsgrænseværdier, hvis overholdelse af BAT-
emissionsniveauerne vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med
miljøfordelene, og hvis det kan begrundes ud fra anlæggets geografiske placering, de lokale
miljøforhold eller anlæggets tekniske egenskaber, på baggrund af en teknisk-økonomisk redegørelse.
Samtidig må lempelsen ikke forårsage væsentlig forurening i strid med ovennævnte § 18 og det skal
sikres, at der opnås en høj beskyttelse af miljøet som helhed.
Reglen om undtagelse fra de bindende BAT emissionsintervaller stammer fra IE-Direktivet og er
implementeret i godkendelsesbekendtgørelsens § 27, stk. 1. Undtagelsen anvendes sjældent i
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 26
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
Danmark, og siden implementeringen af IE-Direktivet i 2012, vurderer Miljøstyrelsen, at der samlet er
meddelt et fåtal af undtagelser.”
Det er kommunalbestyrelserne, der er myndighed for renseanlæggene og derfor foretager en konkret
vurdering af de generelle vilkår, der skal fastsættes i udledningstilladelsen. Der er ikke i
spildevandsreglerne specifikke regler, der giver mulighed for at tage hensyn til omkostningerne ved at
overholde gældende grænseværdier.
Magnus Heunicke / Paolo Perotti


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 6. februar 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 20 til beslutningsforslag B 89 stillet 21. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 20
”Ministeren bedes redegøre for, hvornår resultatet foreligger af den uvildige undersøgelse af
Miljøstyrelsens manglende revurdering af FMC-Cheminovas miljøgodkendelser, og hvordan man i
undersøgelsen anvender informationen fra den aktuelle sag? Der henvises til MOF alm. del –
samrådsspørgsmål AI om Cheminovas udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet, som blev
besvaret den 28. maj 2024.”
Svar
I forbindelse med taskforcens arbejde med at nedbringe Miljøstyrelsens sagspukkel for revurdering af
virksomheder med direkte udledning af spildevand igangsættes en analyse af Miljøstyrelsens interne
sagsgange i relation til revurderingsarbejdet, således at opbygning af sagspukler afhjælpes.
Sagsgangsanalysen udarbejdes af et eksternt rådgivningsfirma og forventes afsluttet medio 2025. I
dette arbejde vil indgå en analyse af et antal revurderingssager, der er repræsentative i forhold til
forskellige grader af kompleksitet. Delafgørelser fra Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelsen
til FMC (Cheminova A/S) vil indgå i analysen som et eksempel på en større og meget kompleks
revurdering. Analysen skal føre til en optimeret proces for Miljøstyrelsens fremtidige
revurderingsarbejde.
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 20
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 5. marts 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 27 til beslutningsforslag B89 stillet 23. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 27
”Hvordan begrunder ministeriet, at anvendelse af blandingszoner kan bruges til udvikling og
anvendelse af ny miljø- og renseteknologi og substitution? Der ønskes en begrundet sammenligning
med andre virkemidler, herunder hvilke der er overvejet, men forkastet til fordel for blandingszoner?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Der stilles løbende nye og skærpede miljøkvalitetskrav, altså grænser for hvilke koncentrationer af
miljøfarlige forurenende stoffer, der må være i vores vandmiljø. Reglerne på området indebærer, at
den enkelte miljømyndighed i forbindelse med nye og ændrede udledningstilladelser og
miljøgodkendelser skal stille krav med henblik på at sikre, at udledningen lever op til de nye og
skærpede miljøkvalitetskrav.
Når miljømyndigheden meddeler udledningstilladelse til en virksomhed, skal miljømyndigheden stille
krav om, at virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT). Dette gælder også ved
revurderinger af miljøgodkendelser eller ændrede udledningstilladelser. Hvis krav om BAT ikke er
tilstrækkeligt til at sikre, at udledningen lever op til de nye og skærpede miljøkvalitetskrav, skal
miljømyndigheden stille yderligere – og dermed strengere - krav i udledningstilladelsen. Først herefter
kan miljømyndigheden tillade, at der eventuelt udpeges en blandingszone.
Hvis der er udpeget en blandingszone, skal miljømyndigheden samtidig i udledningstilladelsen stille
krav om foranstaltninger, der kan mindske udstrækningen af blandingszonen i fremtiden, jf. § 8, stk.
3, i bekendtgørelse nr. 1433 af 21/11/2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer.er Det
forudsætter, at virksomheden løbende har fokus på at reducere udledningen af det pågældende stof
sådan, at blandingszonens udstrækning kan mindskes over tid. Det kan bl.a. ske ved at implementere
ny teknologi, substitution af miljøfarlige stoffer eller ved ændringer i produktionsprocesser/indretning
af produktionen.
Når der søges om godkendelse af eller tilladelse til en udledning, skal miljømyndigheden vurdere
udledningens konsekvenser for overfladevandområdet, herunder om udledningen udgør en forringelse
eller hindrer målopfyldelse i det pågældende overfladevandområde. Det indebærer, at der løbende
efterspørges nye og mere effektive renseløsninger. En efterspørgsel, der også er med til at understøtte
og fremme den teknologiske udvikling.”
Der henvises i øvrigt til svar på spm. 5, 6, 7 og 10 til beslutningsforslag B89.
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
./.
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 27
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 32
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25