Svar på spm. nr. S 1139: Hvorfor mener ministeren, at det er rimeligt, at 84 pct. af de danske flypassagerer, der i dag er berettiget til kompensation, fremadrettet skal miste deres kompensation?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20 spm. S 1139.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1139/svar/2143091/3028735.pdf

Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
26. maj 2025
2025-2496
Folketingsmedlem Claus Jørgensen (SF) har den 20. maj 2025 stil-
let mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1139:
Hvorfor mener ministeren, at det er rimeligt, at 84 pct. af de dan-
ske flypassagerer, der i dag er berettiget til kompensation, fremad-
rettet skal miste deres kompensation?
Svar:
Kommissionens forslag til ændring af forordningen om flypassage-
rers rettigheder lægger op til at hæve tidstærsklen for, hvornår der
indtræder ret til kompensation, fra 3 til henholdsvis 5, 9 og 12 ti-
mer. Kommissionens forslag indeholder altså ikke, at passagerer-
nes ret til kompensation bortfalder helt, men at der vil gå længere
tid, før retten til kompensation indtræder.
Revisionen af forordningen om flypassagerers rettigheder har væ-
ret længe ventet og er meget nødvendig. Den gældende forordning
er præget af uklarheder, og mange af de gældende rettigheder
fremgår ikke af forordningens ordlyd. For eksempel kan man ikke
læse i forordningen, at man som passager i dag har ret til kompen-
sation efter tre timers forsinkelse. Dette er nemlig blevet fastslået
af EU-domstolen. Derfor er jeg også glad for, at forhandlingerne er
blevet genoptaget, så vi forhåbentlig kan få klarere og enklere reg-
ler.
Ved at hæve tidstærsklen fra tre til fem timer vil det forventeligt
betyde, at vi kommer til at se færre flyvninger blive aflyst. Dette
skal ses i sammenhæng med, at luftfartsselskaber får længere tid til
at udbedre eventuelle tekniske fejl eller håndtere logistiske udfor-
dringer forbundet med at skaffe fly eller flypersonale, som skal
gennemføre den konkrete flyvning. Luftfartsselskaberne vil derved
få en højere grad af fleksibilitet til at sikre, at flyvningen gennemfø-
res. Dette gør sig særligt gældende, når rejseforstyrrelsen opstår
væk fra luftfartsselskabets base.
Offentligt
S 1139 endeligt svar
2024-25
Side 2/2
Den gældende tærskel på tre timer kan resultere i, at luftfartssel-
skaber vælger at aflyse flyvninger for i højere grad at kunne isolere
rejseforstyrrelsen til den berørte flyvning og derved sikre, at forsin-
kelsen ikke spreder sig til senere flyvninger i rotationen.
Det er samtidig væsentligt at have for øje, at forordningen om fly-
passagerers rettigheder er mere end et spørgsmål om retten til
kompensation. Forordningen indeholder blandt andet også retten
til forplejning, indkvartering, assistance samt omlægning.
Jeg kan endvidere henvise til min samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. S 1140 fra samme spørger.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen


Kopi af svar på § 20 spm. S 1140.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1139/svar/2143091/3028736.pdf

Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
26. maj 2025
2025-2496
Folketingsmedlem Claus Jørgensen (SF) har den 20. maj 2025 stil-
let mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1140:
Hvordan mener ministeren, at der er tale om en balance, når 84
pct. af de danske flypassagerer, der i dag er berettiget til kompen-
sation, skal miste deres kompensation?
Svar:
Indledningsvist henviser jeg til min samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. S 1139 fra samme spørger om Kommissionens forslag ved-
rørende passagerers ret til kompensation ved forsinkelser.
Jeg kan derudover oplyse, at Kommissionen også har foreslået at
indføre en række nye rettigheder og at forbedre visse eksisterende
rettigheder for passageren.
Forslaget introducerer blandt andet et delvist forbud i "no show ”-
politikken, hvorved en passager, der er ikke møder op ("no show")
på udrejsen, ikke kan nægtes boarding på hjemrejsen. Hvis en pas-
sager i denne situation bliver boarding-afvist, vil passageren frem-
over – hvis forslaget vedtages – være berettiget til bistand (omlæg-
ning af rejsen eller refusion), forplejning og kompensation.
Kommissionens forslag indebærer også, at retten til forplejning
(måltider og forfriskninger), når passageren er ude for en rejsefor-
styrrelse, forbedres. I dag afhænger retten til forplejning af rejsens
længde, og den udløses efter to, tre eller fire timer. Med forslaget
lægges der op til, at luftfartsselskabets omsorgsforpligtelse skal
indtræde allerede efter to timer uanset rejsens længde. Forslaget
forenkler og forbedrer således omsorgsforpligtelsen for passageren
ved at indføre et enkelt loft på to timer uanset flydistancen.
Herudover foreslår Kommissionen at præcisere passagerens ret til
omlægning. Hvis luftfartsselskabet ikke kan omlægge rejsen for en
passager ved et af sine egne fly inden for 12 timer efter det
Offentligt
S 1139 endeligt svar
2024-25
Side 2/2
planlagte ankomsttidspunkt, skal passageren efter forslaget tilby-
des en rejseomlægning med andre luftfartsselskaber eller med an-
dre transportformer, hvis der er ledige pladser.
Medlemslandene drøfter herudover en række andre tiltag, der er til
fordel for passagererne.
Samlet set er det min vurdering, at forslaget – som det ser ud på
dette tidspunkt i forhandlingerne – afspejler en fornuftig balance
mellem passagerers rettigheder og luftfartsselskabers forpligtelser.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen