L 220 - svar på spm. 8 om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde et ændringsforslag, der medfører, at bestemmelsen om at hærværk begået mod offentlige transportmidler som udgangspunkt straffes med fængsel, udgår, og at der i stedet indføres straksreaktioner for den pågældende adfærd? Og vil ministeren støtte et sådant ændringsforslag?

Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing) (L 220), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 26. maj 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Cathrine Hjortdam
Sagsnr.: 2025-05955
Dok.: 3734180
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 220 - endeligt svar på spørgsmål 8
Retsudvalget 2024-25
Side 2/6
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220):
”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et
ændringsforslag, der medfører, at bestemmelsen om at hærværk
begået mod offentlige transportmidler som udgangspunkt
straffes med fængsel, udgår, og at der i stedet indføres
straksreaktioner for den pågældende adfærd? Og vil ministeren
støtte et sådant ændringsforslag?”
Svar:
1. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det angår
straksreaktioner, som Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge et barn
eller en ung i medfør af lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet (herefter »ungdomskriminalitetsloven«) med senere
ændringer, idet det bemærkes, at straksreaktioner i dag alene bruges i regi
af Ungdomskriminalitetsnævnet.
Ungdomskriminalitetsloven finder anvendelse for unge i alderen 15 til 17
år, som er idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet eller anden
alvorlig kriminalitet ved bl.a. overtrædelse af straffeloven, og som samtidig
vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, jf.
ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1.
Loven finder endvidere anvendelse for børn og unge i alderen 10 til 14 år,
som er mistænkt for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig
kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, og som samtidig vurderes at
være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, jf. § 2, stk. 2. Ved
anden alvorlig kriminalitet forstås kriminalitet, der, hvis sagen blev
behandlet i det strafferetlige system, ville kunne udløse en fængselsstraf
(betinget eller ubetinget).
Et barn eller en ung i alderen 10-17 år, der er mistænkt for eller dømt for
hærværk, herunder graffiti, på offentlige transportmidler, vil efter
omstændighederne kunne blive henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet.
Det vil kunne være tilfældet, hvis barnet eller den unge vurderes at være i
Side 3/6
særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, og den pågældende bliver
idømt eller ville kunne blive idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen,
afsnittet om formueforbrydelser – de almindelige berigelsesforbrydelser,
pkt. 5.7 om strafpåstande ved hærværk (§ 291), at der som udgangspunkt
skal nedlægges påstand om bøde i sager om hærværk ved skadestørrelser
indtil 15.000 kr. I grove hærværkssager og i gentagelsestilfælde er straffen
efter retspraksis som udgangspunkt fængsel.
Med forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (L
220) lægges der op til, at hærværk, herunder graffiti, på offentlige
transportmidler, fremover vil være karakteriseret som groft hærværk, der
som udgangspunkt i førstegangstilfælde skal medføre en fængselsstraf,
uagtet at skadestørrelsen er 15.000 kr. eller derunder.
Det indebærer, at betingelsen i ungdomskriminalitetsloven om, at der skal
være tale om kriminalitet, der giver eller kan give ubetinget eller betinget
fængselsstraf, vil være opfyldt i flere sager end i dag, hvis strafskærpelsen
for hærværk, herunder graffiti, på offentlige transportmidler bliver vedtaget.
2. Efter ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 1, kan
Ungdomskriminalitetsnævnet pålægge barnet eller den unge en
straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade
eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre
samfundsnyttigt arbejde.
Formålet med nævnsprocessen ved Ungdomskriminalitetsnævnet er at
forebygge ungdomskriminalitet. Det fremgår under pkt. 2.1.2.7 i de
almindelige bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven, at
Ungdomskriminalitetsnævnet i alle sager vil skulle foretage en konkret,
individuel vurdering med inddragelse af alle sagens oplysninger med
henblik på at fastsætte den reaktion, som vurderes bedst egnet til at få barnet
eller den unge ud af en kriminel løbebane og tilbage i trivsel, jf.
Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 84 som fremsat, side 35.
Det er min opfattelse, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe sine
afgørelser ud fra en vurdering af, hvad der i den konkrete situation vil gavne
barnet eller den unge bedst, og at det derfor vil udgøre uhensigtsmæssig
Side 4/6
begrænsning af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence, hvis der fra
lovgivers side stilles krav om, at nævnet bruger bestemte foranstaltninger i
visse sager – uden at skulle foretage en konkret vurdering.
Herudover ønsker regeringen med lovforslag nr. L 220 at sende et klart
signal om, at regeringen ikke accepterer utryghedsskabende graffitihærværk
på tog, busser mv. Jeg kan i den forbindelse henvise til min samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
lovforslag nr. L 220.
Jeg kan på denne baggrund ikke støtte en ændring af lovforslaget som anført.
4. Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog udformes på
følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og
forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (…) tiltrådt af (…)
Til § 2
1) Nr. 5 udgår.
[Den foreslåede ændring i straffelovens § 291, stk. 2, om skærpet straf for
hærværk begået mod offentlige transportmidler udgår]
Til § 3
2) Efter indledningen indsættes som nye numre:
01. I § 2, stk. 1, nr. 2, og i § 2, stk. 2, nr. 2, ændres »yderligere kriminalitet.«
til: »yderligere kriminalitet eller«.
[Konsekvensændring]
Side 5/6
02. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) idømt bødestraf for overtrædelse af straffelovens § 291 ved hærværk
mod offentlige transportmidler.«
[Udvidelse af ungdomskriminalitetslovens anvendelsesområde til at omfatte
hærværk mod offentlige transportmidler]
03. I § 2, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 291 ved hærværk mod
offentlige transportmidler.«
[Udvidelse af ungdomskriminalitetslovens anvendelsesområde til at omfatte
hærværk mod offentlige transportmidler]
04. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ungdomskriminalitetsnævnet skal i sager om hærværk efter
straffelovens § 291 mod offentlige transportmidler pålægge barnet eller den
unge en straksreaktion efter stk. 1.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«
[Indførelse af krav om straksreaktion ved hærværk mod offentlige
transportmidler]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 2, nr. 5 udgår.
Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede ændring af straffeloven §
291, stk. 2, hvorefter hærværk, herunder graffiti, på offentlige
transportmidler, fremover vil være karakteriseret som groft hærværk, der
som udgangspunkt i førstegangstilfælde skal medføre en kort betinget
fængselsstraf uagtet, at skadestørrelsen er 15.000 kr. eller derunder, udgår.
Med ændringsforslaget opretholdes den gældende retstilstand uden
ændringer.
Side 6/6
Til nr. 2
Det foreslås at ændre »kriminalitet.« til: »kriminalitet eller« i
ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, nr. 2, og i § 2, stk. 2, nr. 2. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslagets pkt. 02.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 3 i ungdomskriminalitetslovens
§ 2, stk. 1 og 2. De foreslåede ændringer indebærer, at
ungdomskriminalitetslovens anvendelsesområde udvides til at omfatte al
hærværk mod offentlige transportmidler.
Det foreslås endelig at indsætte et nyt stk. 2 i ungdomskriminalitetsloven §
12. Ændringsforslaget indebærer, at Ungdomskriminalitetsnævnet i sager
om hærværk efter straffelovens § 291 mod offentlige transportmidler skal
pålægge barnet eller den unge en straksreaktion efter stk. 1. Stk. 2 vil som
følge af ændringsforslaget blive til stk. 3.”


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing) (L 220), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 26. maj 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Cathrine Hjortdam
Sagsnr.: 2025-05373
Dok.: 3718100
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 220 - endeligt svar på spørgsmål 8
Retsudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220):
”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et
ændringsforslag, der medfører, at bestemmelsen om at hærværk
begået mod offentlige transportmidler som udgangspunkt
straffes med fængsel, udgår, og kan ministeren støtte et sådant
ændringsforslag?”
Svar:
1. Det er afgørende for regeringen at værne om danskernes tryghed. Derfor
fremlagde regeringen i marts 2025 tryghedspakken ”Et trygt Danmark for
alle”, som indeholder 15 initiativer, der skal sætte ind over for
utryghedsskabende adfærd.
Der lægges med lovforslag nr. L 220 op til, at graffitihærværk begået mod
togsæt, busser m.v. som udgangspunkt fremover skal medføre fængselsstraf.
Baggrunden herfor er, at graffiti kan være en utryghedsskabende faktor, der
gør det mindre attraktivt at bruge kollektiv transport. Herudover oplever
flere trafikselskaber stigende udgifter til afrensning af graffiti på deres
ejendom. Bl.a. var DSB’s direkte udgifter til afrensning af ind- og udvendig
graffiti på DSB’s tog i 2024 ca. 24 mio. kr. DSB har desuden oplyst, at DSB
ser eksempler på ”graffititurisme” i Danmark, hvor graffitimalere rejser til
Danmark for at male graffiti, fordi der angiveligt er et lavere strafniveau for
graffitihærværk i Danmark sammenlignet udlandet, jf. pkt. 2.5.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Af disse grunde kan jeg ikke støtte en ændring af lovforslaget som anført.
2. Et ændringsforslag, som indebærer, at den del af lovforslaget, der handler
om at skærpe straffen for hærværk begået mod offentlige transportmidler,
udgår af lovforslaget, kan udformes på følgende måde:
Side 3/3
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og
forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (…) tiltrådt af (…)
Til § 2
1) Nr. 5 udgår.
[Den foreslåede ændring i straffelovens § 291, stk. 2, om skærpet straf for
hærværk begået mod offentlige transportmidler udgår]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 2, nr. 5, udgår.
Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede ændring af straffelovens §
291, stk. 2, hvorefter hærværk, herunder graffiti, på offentlige
transportmidler fremover vil være karakteriseret som groft hærværk, der
som udgangspunkt i førstegangstilfælde skal medføre en kort betinget
fængselsstraf uagtet, at skadestørrelsen er 15.000 kr. eller derunder, udgår.
Med ændringsforslaget opretholdes den gældende retstilstand uden
ændringer.”