Henvendelse af 24/5-25 fra KPMG Acor tax
Tilhører sager:
Aktører:
Hv L 171 af 24. maj 2025
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l171/bilag/19/3028644.pdf
Fra: "Rose Bjare, Peter" <peter.bjare@kpmg.com> Dato: 24. maj 2025 kl. 08.57.55 CEST Til: Jette Marlene Hansen <Jette.Marlene.Hansen@ft.dk> Emne: SAU L171 - Vedrørende ministerens svar på spørgsmål nr. 19 af 20. maj 2025. Det er fortsat uklart, om der skal ske kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der for yderen er tale om erhvervelse af egne aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 10, dvs. i en situation, hvor der er tale om overdragelse af aktier, der er skattefrie for overdrageren efter aktieavancebeskatningslovens § 8, men hvor der for erhververen er tale om erhvervelse af egne aktier, der er skattefrie efter aktieavancebeskatningslovens § 10. Dvs. en situation, hvor der ikke overdrages aktier, der for både modtageren og yderen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8. Ministeren anmodes derfor om at oplyse, om der skal ske kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der for yderen er tale om erhvervelse af egne aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 10? I bekræftende fald vil vi foreslå følgende tilføjelse til ændringsforslaget markeret med firkantet parentes: 02. I § 12 B, stk. 2, indsættes som 6. pkt.: ”Der skal ikke foretages en kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der alene overdrages aktier, der for både modtageren og yderen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8 eller [§ 10]” Med venlig hilsen / Kind regards Peter Rose Bjare Partner Mob: +45 5374 7025 CVR no. 34082200 www.kpmgacor.dk Offentligt L 171 - Bilag 19 Skatteudvalget 2024-25
SAU L 171 - svar på spm. 19
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l171/bilag/19/3028645.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, op- krævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 20. maj 2025. Rasmus Stoklund / Søren Schou 23. maj 2025 J.nr. 2024 - 8802 Offentligt L 171 - Bilag 19 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. maj 2025 fra KPMG Acor Tax, jf. L 171 - bilag 16. Svar I henvendelsen fra KPMG Acor Tax spørges til det ændringsforslag, som indebærer, at der i visse tilfælde ikke skal foretages en kapitalisering af den løbende ydelse. Der anmodes om en redegørelse for, i hvilket omfang reglerne i ligningslovens § 12 B og de foreslåede ændringer gælder for løbende ydelser, der udgør betaling for erhvervelse af egne aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 10 eller betaling for udstedelse af nye aktier i det ydende selskab. Der spørges samtidig, om ministeren er enig i, at det stillede ændringsforslag som mini- mum også bør udvides til at gælde, hvor der for yderen er tale om erhvervelse af skattefrie aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 10 (egne aktier). Der spørges endvidere, om der er noget krav om, at der skal være tale om aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8, såfremt et udenlandsk selskab, der ikke er skatteplig- tigt i Danmark, havde været et dansk selskab, og om det i så fald ikke bør fremgå af lov- teksten. Kommentar: Ligningslovens § 12 B omfatter gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver – og således også egne aktier – såfremt vederlaget helt eller delvist udgøres af en løbende ydelse. Med ændringsforslaget (L 171 – bilag 13) foreslås det, at der ikke stilles krav om at fore- tage kapitalisering af den løbende ydelse og føre saldo ved overdragelse af aktier, der for både modtageren og yderen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8. Det er vur- deringen, at der med ændringsforslaget ikke vil skulle foretages kapitalisering ved langt de fleste overdragelser af aktier, der for hverken køber eller sælger er skatterelevante. Ændringsforslaget har til formål at undgå en unødvendig administrativ byrde hos virk- somheder, som har foretaget de omfattede overdragelser. Der foreslås ikke ændringer i forhold til den skattemæssige behandling af de løbende ydelser. Som anført i ændringsforslaget omfatter den foreslåede undtagelse fra kapitaliseringen også tilfælde, hvor det er et udenlandsk selskab mv., der modtager eller yder den løbende ydelse, og det udenlandske selskab ikke er skattepligtigt i Danmark. Det er korrekt, at der skal være tale om aktier, som for det udenlandske selskab ville være omfattet af aktieavan- cebeskatningslovens § 8, hvis det havde været skattepligtigt i Danmark. Det indebærer, at den ønskede administrative lempelse ikke afskæres i tilfælde, hvor den ene part er et udenlandsk selskab.