Betænkning afgivet af Retsudvalget den 15. maj 2025
Tilhører sager:
Aktører:
AX31471
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b141/20241_b141_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 15. maj 2025 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tildækningsforbud på uddannelsesinstitutioner. [af Susie Jessen (DD) m.fl.] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, LA, M, EL, ALT, IA og SP) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling. Et mindretal i udvalget (SF, DD, KF og DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behand- ling. Et tredje mindretal i udvalget (N) vil ved 2. (sidste) be- handling redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget. Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved betænk- ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik- ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne Socialdemokratiets, Venstres og Moderaternes medlem- mer af udvalget bemærker, at det ikke er foreneligt med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund og respekten for vores fællesskab at holde ansigtet skjult, når vi møder hinanden. S, V og M støtter derfor fuldt og helt op om det gældende tildækningsforbud, der var et klart signal om, hvad vi vil acceptere og ikke acceptere i Danmark. S, V og M er derfor også åbne over for at se på, om forbud- det skal udvides til uddannelsesinstitutioner som foreslået af Kommissionen for den glemte kvindekamp. Forslaget er imidlertid blot et blandt flere forslag fra kommissionen, og S, V og M er ikke færdige med kigge på forslagene. Danmarksdemokraterne Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener, at det er afgørende, at vi i kølvandet på Kommissionen for den glemte kvindekamps anbefalinger hurtigst muligt får implementeret et forbud mod heldækkende beklædning på landets uddannelsesinstitutioner. Danmarksdemokraterne noterer sig, at Socialdemokrati- et og Venstre under førstebehandlingen af beslutningsforsla- get udtrykte opbakning til Danmarksdemokraternes forslag, men ville lande en beretningstekst frem for at stemme for forslaget. Danmarksdemokraterne noterer sig imidlertid, at det tred- je regeringsparti, Moderaterne, under førstebehandlingen af beslutningsforslaget ikke vidste, hvad de mente om forsla- get. I det lys kan det blive besværligt at lave en beretning, hvor hurtig implementering af beslutningsforslaget vægtes højt. Danmarksdemokraterne mener, at regeringen må blive enige med sig selv om, hvorvidt regeringen er parat til at gennemføre det forbud, som dette beslutningsforslag lægger op til. Danmarksdemokraterne frygter, at de positive tilken- degivelser fra Venstre og Socialdemokratiet alene vil ende i ren snak. Derfor ønsker Danmarksdemokraterne at få beslut- ningsforslaget sendt til afstemning. 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. februar 2024 og var til 1. behandling den 29. april 2025. Beslutningsfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Rets- udvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Til beslutningsforslag nr. B 141 Folketinget 2024-25 AX031471 Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut- ningsforslaget. Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Morten Klessen (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (N) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Pernille Vermund (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT) Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 50 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23 Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Liberal Alliance (LA) 15 Moderaterne (M) 12 Det Konservative Folkeparti (KF) 10 Enhedslisten (EL) 9 Dansk Folkeparti (DF) 7 Radikale Venstre (RV) 6 Alternativet (ALT) 6 Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1 Naleraq (N) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5 2