L 220 - svar på spm. 9 om, ministeren vil kommentere henvendelsen af 20/5-25 fra Manderådet og Ord mod ord

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 220.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l220/spm/9/svar/2142956/3028428.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing) (L 220), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2025.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 23. maj 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Cathrine Hjortdam
Sagsnr.: 2025-05955
Dok.: 3734180
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 220 - endeligt svar på spørgsmål 9
Retsudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20/5-25 fra
Manderådet og Ord mod ord, jf. L 220 - bilag 4?”
Svar:
1. Manderådet har den 20. maj 2025 fremsendt en henvendelse til
Folketinget Retsudvalg vedrørende lovforslag nr. L 220, hvori Rådet
anmoder om foretræde for Retsudvalget. Rådet anfører i henvendelsen, at
mænds retssikkerhed er stærkt kompromitteret ved den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse, og at bestemmelsen bør evalueres grundigt. Rådet
anfører endvidere for så vidt angår den foreslåede kriminalisering af
stealthing i lovforslag nr. L 220, at bevisbyrden vil være svær at løfte i
sådanne straffesager. Endelig anfører rådet, at hverken Manderådet eller
Foreningen Ord Mod Ord er blevet inviteret til et møde, hvor de kunne
fremsætte deres bemærkninger til lovforslaget.
Ifølge straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., straffes for voldtægt med fængsel
indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 2208 af 29. december 2020 om
ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse). Som det
fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 13. februar 2025 af spørgsmål
nr. 444 (Alm del) fra Folketingets Retsudvalg, vil regeringen som
opfølgning på beslutningsforslag nr. B 160 gennemføre en evaluering af den
samtykkebaserede voldtægtsbestemmelses anvendelse i retspraksis,
herunder med hensyn til samtykkebegrebet. I forbindelse med en sådan
evaluering iværksættes også en undersøgelse af falske anklager og
anmeldelser i voldtægtssager.
2. Med lovforslag nr. L 220 foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse
i straffeloven, hvorefter den, som har samleje med en person uden at
anvende et præventionsmiddel mod seksuelt overførbare infektioner og
uønsket graviditet, når anvendelse af et sådant præventionsmiddel var en
forudsætning for personens deltagelse i samlejet, straffes med fængsel indtil
2 år.
Side 3/3
Efter bestemmelsen vil det således være et krav for at ifalde strafansvar, at
den forurettede – gennem ord eller handling – har etableret en forudsætning
om, at samlejet skulle have været beskyttet. Det kan f.eks. være, hvis
forurettede har rakt et kondom til gerningspersonen, hvorved det blev
tilkendegivet, at samlejet skulle have været beskyttet. Derved adskiller den
foreslåede bestemmelse om stealthing sig fra den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse, hvorefter der gælder et krav om, at man skal sikre,
at den anden part har samtykket i samlejet.
Derudover bemærkes det, at det som på sædvanlig vis vil være
anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden i straffesager om
stealthing, dvs. føre bevis for, at gerningspersonen ikke anvendte et
præventionsmiddel mod seksuelt overførbare infektioner og uønsket
graviditet på trods af, at der var etableret en forudsætning om, at samlejet
skulle være beskyttet.
Regeringen anerkender, at der – som i andre straffesager – kan være
bevismæssige udfordringer i sager om stealthing. I de fleste tilfælde vil der
typisk kun have været to parter til stede. Men det udelukker ikke, at der kan
være andet bevismateriale. Derudover vil en kriminalisering sende et vigtigt
signal – ikke mindst til ofrene.
Det bemærkes herudover, at lovforslaget – i overensstemmelse med
sædvanlig praksis – har været i offentlig høring i fire uger fra den 12. marts
2025 til den 9. april 2025. Derudover bemærkes det, at regeringens forslag
til kriminalisering af stealthing i øvrigt har været genstand for offentlig
debat, herunder i pressen.
Endelig kan der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra
Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslag nr. L 220. Det fremgår af
besvarelsen, at forslaget om at kriminalisere stealthing ikke er en del af
regeringens tryghedspakke, og at jeg på den baggrund er åben over for at
opdele lovforslaget, hvis det kan fremme behandlingen i Folketinget.


Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 220.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l220/spm/9/svar/2142956/3028429.pdf

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing) (L 220), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 23. maj 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Cathrine Hjortdam
Sagsnr.: 2025-05955
Dok.: 3728528
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 220 - endeligt svar på spørgsmål 9
Retsudvalget 2024-25
Side 2/4
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220):
”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde udkast til
ændringsforslag, der udskiller kriminalisering af stealthing i et
særskilt lovforslag, og vil ministeren støtte en sådan deling af
lovforslaget?”
Svar:
1. Lovforslag nr. L 220 har dels til formål at implementere de dele af
regeringens tryghedspakke ”Et trygt Danmark for alle” fra 10. marts 2025,
der kræver lovændring, dels kriminalisere såkaldt stealthing, dvs.
manglende brug af kondom eller femidom under samleje, når anvendelse af
et sådant præventionsmiddel var en forudsætning for den anden parts
deltagelse i samlejet.
Forslaget om at kriminalisere stealthing er således ikke en del af regeringens
tryghedspakke, og jeg er på den baggrund åben over for at opdele
lovforslaget, hvis det kan fremme behandlingen i Folketinget.
2. Et ændringsforslag om opdeling af lovforslaget kan udformes på følgende
måde:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og
forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing) (L 220)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (…) tiltrådt af (…)
a
Side 3/4
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige
andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd)« omfattende §
1, § 2, nr. 1-3 og nr. 5, §§ 3-5 og § 7-8.
B. »Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Kriminalisering af stealthing)« omfattende § 2, nr. 4, og §§ 6-8.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 8
2) Stk. 1 affattes således:
»Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
[Konsekvensændring som følge af opdelingen af lovforslaget]
3) Stk. 2 og 3 udgår.
[Konsekvensændring som følge af opdelingen af lovforslaget]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovforslag, således at der
kan stemmes om delen om initiativerne i tryghedspakken for sig og delen
om kriminalisering af stealthing samt beskikkelse af bistandsadvokat,
vederlagsfri samtale m.v. til ofre for stealthing for sig.
Til nr. 2
Side 4/4
Der er tale om en konsekvensændring af territorialbestemmelsen i
lovforslagets § 8 som følge af, at det i ændringsforslag nr. 1 foreslås at
opdele lovforslaget.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring af territorialbestemmelsen i
lovforslagets § 8 som følge af, at det i ændringsforslag nr. 1 foreslås at
opdele lovforslaget.”


Besvarelse af spørgsmål nr. 444 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l220/spm/9/svar/2142956/3028430.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 444 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 444 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. februar 2025
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mostafa Mohammadi
Sagsnr.: 2025-00742
Dok.: 3586365
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 444
Retsudvalget 2024-25
Offentligt
L 220 - endeligt svar på spørgsmål 9
Retsudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 444 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af d. 15/1-25 fra
Everyday Sexism Project Danmark vedr. falske anklager,
gerningspersoner og samtykke, jf. REU alm. del - bilag 122?”
Svar:
Voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse, som jeg ser på med stor alvor.
Regeringen vil gennemføre en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere
konsekvent ind over for bl.a. personfarlig kriminalitet, herunder voldtægt,
så vi sikrer, at straffen står mål med forbrydelsens grovhed.
Samtidig er det vigtigt, at vi løbende kvalificerer den viden, vi har om
voldtægtsområdet, og at vores myndigheder baserer deres indsatser på en
aktuel og tidssvarende viden. Derfor har Justitsministeriet gennemført en
række undersøgelser på området, herunder en tilbagevendende undersøgelse
af befolkningens udsathed for kriminalitet (offerundersøgelsen), som
indeholder oplysninger om karakteristika ved offeret, gerningspersonen og
gerningssituationen i sager om voldtægt, samt en undersøgelse af
anmeldestilbøjeligheden i sager om vold og seksualforbrydelser. Den
seneste undersøgelse af befolkningens udsathed for kriminalitet er udgivet i
december 2024.
Derudover vil regeringen som opfølgning på beslutningsforslag nr. B 88
iværksætte en undersøgelse af karakteristika ved gerningspersoner i
voldtægtssager. Justitsministeriet oplyste den 2. oktober 2024 Folketingets
Retsudvalg om, at denne undersøgelse først forventes igangsat i 2026 på
grund af det politisk prioriterede opgavebortfald i staten (Retsudvalget
2024-25, Alm. del – bilag 3).
Desuden vil regeringen som opfølgning på beslutningsforslag nr. B 160
gennemføre en evaluering af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelses
anvendelse i retspraksis, herunder med hensyn til samtykkebegrebet. I
forbindelse med en sådan evaluering iværksættes også en undersøgelse af
falske anklager og anmeldelser i voldtægtssager.
Dét er jeg glad for, og jeg ser frem til, at undersøgelserne bliver iværksat.
Jeg vil også gerne anerkende det vigtige arbejde, som
civilsamfundsorganisationerne på området udfører, og jeg ser positivt på
Side 3/3
den interesse, der udvises for de nævnte undersøgelser, og har noteret mig
anbefalingerne fra Everyday Sexism Project Danmark.