L 221 - svar på spm. 3 om, hvordan Forsvaret skal komme i mål med alle initiativerne, der skal til i forbindelse med ligestilling mellem kvinder og mænd i værnepligten, når ligestillingen af værnepligten fremrykkes med dette lovforslag
Tilhører sager:
Aktører:
FOU L 221 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l221/spm/3/svar/2142644/3027929.pdf
Side 1 af 2 Dato: 23. maj 2025 Enhed: Forsvar og Hjemmeværn Sagsnr.: 2025/005481 Dok.nr.: 1065084 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg Christiansborg Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har den 15. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 221), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT). Spørgsmål nr. 3 (L 221): Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af FOU alm. del – spm. 224 redegøre for, hvordan Forsvaret skal komme i mål med alle initiativerne, der skal til i forbindelse med ligestilling mellem kvinder og mænd i vær- nepligten, når ligestillingen af værnepligten fremrykkes med dette lov- forslag? Vil ministeren herunder redegøre for de konkrete planer m.h.t.: beklædning, lægehjælp, sikkerhedsudstyr, kampmateriel og kulturen i Forsvaret? Svar: I dag udgør kvinder knap en fjerdedel af de unge mennesker, der gen- nemfører værnepligtstjeneste i bl.a. Forsvaret, og 88,6 pct. af de ad- spurgte kvindelige værnepligtige vil anbefale andre kvinder at gøre vær- nepligtstjeneste. Forsvaret arbejder med en række initiativer, som un- derstøtter ligestillingen i værnepligten. Med fremrykning af ligestillingen bliver initiativerne ikke mindre vigtige. Det gælder bl.a. i forhold til kulturen i Forsvaret. Forsvaret skal være en arbejdsplads, hvor det er trygt for alle at gå på arbejde. Det gælder også for de værnepligtige. Forsvaret ser med stor alvor på ethvert tilfælde af krænkende adfærd, der er indført nultolerance over for kønskrænkende adfærd på hele Forsvarsministeriets område, og der arbejdes aktivt med at skabe en mere inkluderende og ligeværdig kultur. Det ændrer frem- rykning af ligestilling ikke på, da dette arbejde fortsætter. Det er samtidig vigtigt, at Forsvaret er en moderne arbejdsplads, hvor der er plads til alle, og Forsvaret har derfor bl.a. et generelt stort fokus på at anskaffe mundering og enkeltmandsudrustning, der tilgodeser For- svarets uniformerede medarbejdere. Det gælder også i forhold til mun- dering og enkeltmandsudrustning tilpasset den enkeltes anatomi. Endelig har Forsvarets Sanitetskommando igangsat en række initiativer Offentligt L 221 - endeligt svar på spørgsmål 3 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25 Sagsnr.: 2025/005481 Dok.nr.: 1065084 Side 2 af 2 for at imødekomme fremrykningen af ligestillingen, som skal understøtte ligestillingen inden for det sundhedsfaglige område. Der iværksættes bl.a. efteruddannelse af Forsvarets Sanitetskommandos sundhedsfaglige personel på infirmerierne, så de har en opdateret viden inden for bl.a. kvindesygdomme. Forsvarets Sanitetskommando ser samtidig på at an- skaffe sundhedsfagligt materiel til infirmerierne, herunder bl.a. materiel til gennemførelse af undersøgelser relateret til kvindesygdomme Begge initiativer planlægges klar til fremrykningen af ny værnepligt i februar 2026. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen