L 216 - svar på spm. 5 om støtte til ændringsforslag om undtagelse fra donationsforbuddet for skattepligtige
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven. (Forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater). (Spørgsmål 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven. (Forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater). (Spørgsmål 5)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Carl Andersen
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Carl Andersen
INU L 216 - svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l216/bilag/0/3027735.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (L 216), som Folketingets Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA). Spørgsmål nr. 5: ”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der undtager personer, der er helt eller delvist skattepligtige i Danmark, fra donationsforbuddet, og vil ministeren kunne støtte et sådant ændringsforslag?” Svar: ./. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som svar på spørgsmålet udarbejdet vedlagte ændringsforslag til lovforslag nr. L 216. Af tidsmæssige grunde har det ikke været muligt for Indenrigs- og Sundhedsministeriet at afklare, om ændringsforslaget, der skal tilgodese personer, der er skattepligtige til Danmark, kan gennemføres inden for rammerne af EU-retten, herunder reglerne om kapitalens fri bevægelighed, forbud mod nationalitetsdiskrimination m.v. Opmærksomheden henledes på, at forslaget ligger uden for den politiske forligsaftale, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, om at indføre et forbud mod udenlandske donationer til politiske partier, kandidatlister og kandidater, som lovforslaget gennemfører. Det bemærkes, at regeringen støtter lovforslaget i dets nuværende form, da det udmønter den politiske forligsaftale, hvorfor regeringen således ikke støtter et eventuelt ændringsforslag med det foreslåede indhold. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Indenrigsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 22-05-2025 Enhed: Valgenheden Sagsbeh: cjb Sagsnr.:2025 - 498 Dok. nr.: 343580 Offentligt L 216 - endeligt svar på spørgsmål 5 Indenrigsudvalget 2024-25
Bilag til INU L 216 - svar på spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l216/bilag/0/3027736.pdf
Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven (Forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater) (L 216) Ændringsforslag Af (…): Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede § 2 a, stk. 2, i partiregnskabsloven indsættes som nyt nummer: »4) Personer, der er helt eller delvist skattepligtige til Danmark.« [Undtagelse af personer, der er helt eller delvist skattepligtige til Danmark, fra forbuddet mod udenlandske donationer] Bemærkninger Til nr. 1 Lovforslagets § 1, nr. 2, indeholder et foreslået forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater. I bestemmelsens nr. 1-3 er opregnet en række undtagelser til forbuddet. Det foreslås med ændringsforslaget, at tilskud (donationer) fra personer, der er helt eller delvist skattepligtige til Danmark, undtages fra forbuddet. Den foreslåede ændring vil medføre, at personer, der er helt eller delvist skattepligtige til Danmark, lovligt vil kunne give tilskud til politiske partier, kandidatlister og kandidater. Den undtagne persongruppe vil både omfatte danske og udenlandske statsborgere med bopæl i udlandet. Persongruppen omfatter ikke juridiske personer med hjemsted i udlandet. Det forudsættes, at de personer, der er helt eller delvist skattepligtige til Danmark, og som med ændringsforslaget undtages fra forbuddet mod udenlandske tilskud, i forbindelse med ydelse af tilskud dokumenter deres skattepligt til Danmark. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 22-05-2025 Enhed: Valgenheden Sagsbeh: cjb Sagsnr.:2025 - 498 Dok. nr.: 340066 Offentligt L 216 - endeligt svar på spørgsmål 5 Indenrigsudvalget 2024-25