B 173 - svar på MFU spm. 6 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der udelader artikel 14, punkt 3
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen med Amerikas Forenede Stater. (Spørgsmål 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen med Amerikas Forenede Stater. (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Adressat: udenrigsministeren
- Stiller/MFU: Theresa Scavenius
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Adressat: udenrigsministeren
- Stiller/MFU: Theresa Scavenius
FOU B 173 - svar på spørgsmål 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b173/bilag/0/3027650.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget Dato 22. maj 2025 Bilag Ingen Sag 25/19148 Enhed SIKPOL/INTJUR FOU B 173 – endeligt svar på spørgsmål 6 fra Theresa Scavenius stillet den 29. april 2025 til udenrigsministeren. Spørgsmål Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der udelader artikel 14, punkt 3, således at amerikanske militærpolitienheder ikke har ansvar for ordenshåndhævelse ved tilstødende områder til de amerikanske baser, eller som det står i aftalen: “tillade brugen af militærpolitienheder til at opretholde disciplin og orden blandt de amerikanske styrker i områder tæt ved militæranlæg og områder, hvor der er amerikanske styrker til stede.” Det skal i ændringsforslaget præciseres, at danske myndigheder har jurisdiktion over alle områder, også områder tæt ved amerikanske militæranlæg. Svar Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 14 om disciplin fastsætter bl.a., at de amerikanske militære myndigheder, i overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII, stk. 10, er ansvarlige for at opretholde disciplin og orden blandt de amerikanske styrker og kan oprette militærpolitienheder på de aftalte anlæg og områder, hvor der er amerikanske styrker til stede. Med spørgsmålet ønskes der teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der indskriver i beslutningsforslaget, at Danmark ikke vil tillade brugen af militærpolitienheder til at opretholde disciplin og orden blandt de amerikanske styrker i områder tæt ved militæranlæg og områder, hvor der er amerikanske styrker til stede. Det vil kræve forhandling af en ny forsvarssamarbejdsaftale med USA, at indføre en sådan ændring, ligesom det vil rejse spørgsmål i forhold til Danmarks overholdelse af forpligtelserne i NATO SOFA. Da et ændringsforslag med det ønskede indhold Offentligt B 173 - endeligt svar på spørgsmål 6 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25 2/2 således vil indebære, at forsvarssamarbejdsaftalen ikke vil kunne gennemføres i den foreliggende form, ser regeringen ikke grundlag for at yde teknisk bistand til udarbejdelse heraf. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen