Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 27 medlemsforeninger, der repræsenterer 108
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden,
Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, SIND, Sjældne
Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af regionsloven
og forskellige andre love (Ny regional forvaltningsmodel med
sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger,
sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende
form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet
og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som
følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region
Sjælland m.v.)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det
fremsendte udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel
m.v.
Lovforslaget er en del af den første lovpakke til udmøntning af
sundhedsreformsaftalen fra november 2024, og forslaget fastsætter de
permanente styrelsesretlige regler for den nye forvaltningsmodel med fire
regioner, sundhedsråd m.v.
Danske Patienter har kommentarer til de dele af lovforslaget, der vedrører
sundhedsrådene og inddragelse af patienter og pårørende i den ny
forvaltningsmodel.
Sundhedsråd
Med forslaget etableres 17 sundhedsråd, bestående af regionale og
kommunale folkevalgte repræsentanter, som får til ansvar at varetage den
umiddelbare forvaltning af regionens opgaver på sundheds- og
socialområdet inden for et geografisk afgrænset område.
Danske Patienter mener, at sundhedsrådene sammen med den vedtagne
flytning af en række kommunale opgaver til regionalt regi har potentiale til
at skabe bedre kvalitet og mere sammenhæng i patienternes forløb i
sundhedsvæsenet. I denne sammenhæng er det afgørende, at der –
foruden et tæt samarbejde og god dialog mellem kommuner, regioner og
andre involverede parter – er et klart myndighedsansvar for opgaverne på
sundhedsområdet. Det står klart, at de kompenserende tiltag, som gennem
årene er indført for at sikre et tværsektorielt samarbejde, ikke har været
tilstrækkelige. Det fremgår også af lovforslaget om ordninger som bl.a.
kommunal medfinansiering og nærhedsfinansiering.
Sammensætningen af sundhedsrådene
Derfor bakker Danske Patienter op om, at der med lovforslaget fastsættes
en række initiativer, som sikrer et entydigt regionalt ansvar i
sundhedsrådenes opgavevaretagelse. For det første etableres
sundhedsrådene som et stående udvalg under regionsrådene. For det
Dato:
7. marts 2025
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
jk@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/6
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: sum@sum.dk, cc: komret@im.dk
Offentligt
L 214 - Bilag 5
Indenrigsudvalget 2024-25
Side 2/6
andet forudsættes det, at antallet af regionale repræsentanter i et
sundhedsråd fastsættes på baggrund af antallet af kommunale
repræsentanter i sundhedsrådet, således at de regionale medlemmer altid
vil have flertal. For det tredje fastsættes det, at selvom de kommunale
medlemmer har stemmeret, taleret og initiativret i sundhedsrådene, har de
ikke standsningsret i forhold til sundhedsrådets beslutninger. Det er alene
sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af sundhedsrådets
regionale medlemmer, der kan anvende standsningsretten i forhold til
sager i sundhedsrådet. Dette er i øvrigt en fravigelse fra den normale
praksis i regionale udvalg, hvor det enkelte udvalgsmedlem har ret til at
standse udvalgets beslutning og indbringe sagen til afgørelse for
regionsrådet. Danske Patienter finder, at der med denne særregel for
sundhedsrådene er fundet en balance, hvor man på samme tid anerkender
regionernes myndighedsansvar og kommunernes ligeværdige deltagelse i
sundhedsrådene.
Vi er desuden positive over, at der med lovforslaget tages højde for
potentielle dobbeltmandater i sundhedsrådene. Det foreslås således, at en
borgmester, et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune,
som samtidig er regionsrådsmedlem, ikke kan være formand for et
sundhedsråd. På samme måde kan et kommunalt medlem af et
sundhedsråd, som også er medlem af regionsrådet, ikke samtidig vælges
som regionalt medlem af samme sundhedsråd. Det understøtter førnævnte
entydige myndighedsansvar, at der ikke kan drages tvivl om
sundhedsrådsmedlemmernes tilhørsforhold.
Sundhedsrådenes ansvar
Sundhedsrådene etableres som stående udvalg med det
forvaltningsmæssige ansvar af de af regionens opgaver på sundheds- og
socialområdet, som hører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede
område.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (pkt. 3.1.9.3.1
Myndighedsområde), at sundhedsrådene i enhver henseende vil være
undergivet regionsrådets beslutninger, og at sundhedsrådene ikke vil være
tillagt selvstændig beslutningskompetence. Det er derimod regionsrådet,
der har det endelige ansvar for beslutninger, der træffes i sundhedsrådene.
Det fremgår endvidere, at regionsrådet ikke vil kunne reducere
sundhedsrådenes kompetence i en sådan grad, at det vil udvande
sundhedsrådenes umiddelbare forvaltningsansvar.
Det fremstår på denne baggrund uklart, hvad sundhedsrådenes mandat til
at iværksætte lokale initiativer er, og sundhedsrådenes rolle kan læses som
indskrænket, sammenlignet med intentionerne i den politiske aftale. Der
bør således være en mere fyldestgørende og eksemplificerende forklaring
af ansvarsdeling mellem hhv. sundhedsråd, forretningsudvalg og
regionsråd, så der er en entydig forståelse af arbejdet, når det sættes i
gang.
Kommunale medlemmers rolle i sundhedsrådene
Det er uklart hvilken rolle, kommunale medlemmer af sundhedsråd har. På
den ene side beskrives, at de kommunale medlemmer repræsenterer
kommunalbestyrelsen i de kommuner, der henhører under sundhedsrådet.
På den anden side står der fx også, at: ”Et kommunalt medlem ikke [er]
Side 3/6
undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af sit hverv i
sundhedsrådet”.
Eftersom sundhedsrådene (i modsætning til sundhedssamarbejdsudvalg
og sundhedskoordinationsudvalg) får et reelt driftsansvar og
implementeringsansvar, er det demokratisk problematisk, hvis ikke de
kommunale medlemmer af sundhedsrådene skal repræsentere den enkelte
kommune i sin helhed og være loyal over for beslutninger truffet af et flertal
af de folkevalgte i den pågældende kommune.
Inddragelse af patienter og pårørende i den ny forvaltningsmodel
Med lovforslaget nedsættes et patient- og pårørendeudvalg i hver region,
som regionsrådet ”systematisk inddrager i deres drøftelser i forbindelse
med større, planlægningsmæssige beslutninger. Patient- og
pårørendeudvalgene skal også inddrages i forbindelse med
sundhedsrådenes drøftelser af nærsundhedsplaner” (s. 314).
Når Sundhedsloven kræver, at brugerne er inddraget i beslutninger i
sundhedsvæsenet, sender det et klart og kraftigt signal:
Sundhedsvæsenets udvikling skal ikke kun tage hensyn til
sundhedsprofessionelle, økonomi og ressourcer, men også de mennesker,
der har brug for sundhedsydelser. Det er en anerkendelse af, at brugerne
besidder værdifuld viden – en viden, der adskiller sig fra den, som
politikere, hospitalsledere og sundhedspersonale har.
Derfor ser Danske Patienter positivt på, at der med det fremlagte forslag er
lagt op til at videreføre et lovforankret forum for inddragelse af patienter og
pårørende. Vi undrer os dog over det lave ambitionsniveau, der er lagt for
dagen – særligt når man læser den anerkendelse af brugerperspektivets
betydning for udvikling af sundhedsvæsenet, som fremgår af lovforslagets
side 314.
Vi frygter, at der med de mange kan-bestemmelser bliver skabt rum for
etablering af forskellig inddragelsespraksis lokalt, hvilket vil give meget
forskellige forudsætninger for, at brugernes viden og erfaringer kan få reel
betydning for udvikling af sundhedsvæsenet.
Derudover mener vi, at sprogbrugen omkring samarbejdet med
repræsentanter for brugere af sundhedsvæsenet er utidssvarende og
utilstrækkeligt i forhold til at opnå de ambitioner, der fremgår af
lovforslagets bemærkninger.
Endelig har vi en række kommentarer, som kan indgå i ministeriets
forberedende arbejde med den bekendtgørelse om de nærmere regler for
patient- og pårørendeudvalgene, som skal udstedes på et senere
tidspunkt.
Klare rammer for inddragelse i relation til sundhedsrådene
Danske Patienter har tidligere – sammen med Ældre Sagen, Danske
Handicaporganisationer og Danske Ældreråd – opfordret til, at der til hvert
sundhedsråd udpeges et brugerråd, som kan sikre, at sundhedsrådenes
arbejde med at udvikle et nært, sammenhængende og tilstedeværende
sundhedsvæsen tager afsæt i patienter og pårørendes viden og erfaringer.
Sundhedsrådene bliver sundhedsvæsenets motor, og hvis
Side 4/6
brugerperspektivet skal indgå i udviklingen af sundhedsvæsenet, skal
patienter og pårørende være repræsenteret hér.
Det fremgår af lovforslaget, at sundhedsrådene lokalt og efter behov kan
inddrage patient- og pårørendeudvalgene i drøftelser af yderligere planer
og indsatser, og sundhedsrådene kan lokalt nedsætte et patient- og
pårørendeudvalg og/eller arbejdsgrupper. Det er således ikke udelukket, at
der lokalt nedsættes brugerråd, som kan støtte sundhedsrådet i at udvikle
et nært sundhedsvæsen, der opfylder brugernes behov. Men det er langt
fra givet, at det vil blive tilfældet i alle 17 sundhedsråd. Under alle
omstændigheder lægger kan-formuleringen op til, at der i praksis vil blive
administreret meget forskelligt på tværs af regioner og sundhedsråd. Det vil
erfaringsmæssigt give brugerne meget forskellige forudsætninger for at
komme til orde, og det vil betyde, at de forskellige geografiske dele af
landet får forskellig forudsætning for at udvikle sig i trit med brugernes
behov og ønsker.
Derudover er der med det nuværende lovforslag lagt op til, at patient- og
pårørendeudvalgene primært skal aktiveres i forbindelse med de større
beslutninger, herunder bl.a. nærsundhedsplanen. Her skal patient- og
pårørendeperspektivet selvfølgelig også gøre sig gældende, men planerne
vil formentlig være på et så overordnet niveau, at det vil være svært for
brugerrepræsentanterne at gøre deres viden og erfaringer gældende.
Deres viden vil i langt højere grad være relevant at få ind løbende som et
spejl på de konkrete initiativer, man står over for at skulle rulle ud lokalt.
Derfor vil vi endnu engang opfordre til, at der i lovteksten etableres en mere
klar forpligtelse til inddragelse af patient- og pårørendeperspektivet i
relation til de 17 sundhedsråd. Det kan være i form af et mindre,
fasttilknyttet brugerråd, som består af repræsentanter fra det regionale
patient- og pårørendeudvalg.
Vi ved af erfaring, bl.a. fra patientinddragelsesudvalgene og inddragelse i
sundhedsklyngerne, at det er nødvendigt at etablere en struktur, der
fremmer en tidlig, vedvarende og ligeværdig dialog mellem sundhedsrådets
medlemmer og brugerne, hvis der skal træffes beslutninger, som reelt
afspejler brugerperspektivet. Vi foreslår derfor bl.a. mulighed for foretræde,
løbende dialog mellem sundhedsrådets formand og brugerrådet og årlige
dialogmøder mellem sundhedsrådet og brugerrådet. Danske Patienter har
imidlertid forståelse for, at det ikke er hensigtsmæssigt at formulere en
lovtekst, som ikke giver rum for lokal tilpasning og en vis grad af
metodefrihed. Den konkrete tilrettelæggelse af inddragelsesstrukturen kan
derfor med fordel aftales mellem brugerorganisationerne og Danske
Regioner på vegne af regionerne.
Høring, inddragelse eller dialog
Teksten vedrørende brugerperspektivet har rykket sig: Hvor det i den
politiske aftale om sundhedsreformen fremgår, at patient- og
pårørendeudvalgene skal høres, lægges der med nuværende lovforslag op
til, at patient- og pårørendeudvalgene skal inddrages i drøftelser. Det er et
skridt i den rigtige retning, men der er stadig udfordringer.
Ordet inddragelse kan have mange forskellige konnotationer. Betyder det
høring af et næsten færdigt dokument? Betyder det afholdelse af møder,
hvor man kan sige sin mening, men hvor ingen tager referat? Eller betyder
det en velovervejet og faciliteret proces, hvor man fra start gør sig
Side 5/6
overvejelser om, hvordan og hvornår i forløbet det giver mening at få input
fra patienter og pårørende? Fra brugerorganisationernes side er der ingen
tvivl om, at en god, inddragende proces ligner det sidste eksempel.
Erfaringerne viser dog, at det sjældent er det, der er tilfældet, når brugere
af sundhedsvæsenet inviteres til inddragelse. Det skyldes sjældent dårlige
intentioner, men i langt højere grad manglende viden om, hvordan
potentialet i samarbejdet med brugerrepræsentanterne forløses bedst
muligt.
Som lovteksten er formuleret nu, ser vi en overvejende sandsynlighed for,
at patient- og pårørendeudvalgene inddrages på årlig basis i form af en
høring af en overordnet plan. Det er hverken gavnligt for brugerne, for
politikerne eller for sundhedsvæsenets udvikling.
Derfor vil vi opfordre til, at lovgrundlaget i langt højere grad afspejler en
tæt, ligeværdig og løbende dialog mellem repræsentanter for
brugerperspektivet, regionsråd og i særdeleshed sundhedsråd. Det vil
afspejle en mere tidssvarende tilgang til samarbejdet med repræsentanter
for brugerperspektivet og kan evt. fastsættes i den kommende
bekendtgørelse, som fastsætter de nærmere regler om patient- og
pårørendeudvalgene.
Vi gør opmærksom på, at der i de almindelige bemærkninger (s. 170) står,
at sundhedsrådet skal høre det regionale patient- og pårørendeudvalg eller
lokale patient- og pårørendeorganisationer i forbindelse med bl.a.
nærsundhedsplanen. Dette er i uoverensstemmelse med formuleringerne
på s. 314. Det kan være nyttigt at inddrage lokale patient- og
pårørendeforeninger i udviklingsarbejdet, for eksempel hvis der skal
udarbejdes planer med et mere konkret eller diagnosespecifikt sigte, men
det bør ikke ske på bekostning af det repræsentativt sammensatte patient-
og pårørendeudvalg eller brugerråd. I øvrigt fremgår her den meget
passive formulering høring. Danske Patienter anbefaler, at sætningen på s.
170 ændres, så det i stedet fremgår, at patient- og pårørendeudvalget og
evt. lokale patient- og pårørendeorganisationer skal inddrages i
drøftelserne om bl.a. nærsundhedsplanen.
Sammensætningen af patient- og pårørendeudvalgene
Det fremgår af lovforslaget, at patient- og pårørendeudvalget skal bestå af
repræsentanter fra patient- og pårørendeorganisationer. Det forudsættes,
at patient- og pårørendeudvalget kommer til at bestå af personer, der
repræsenterer patienter med både somatiske og psykiske lidelser.
Danske Patienter bakker op om, at udvalgene nedsættes på den
foreslåede måde. Det bør også fremgå, at både patienter og pårørende
skal være repræsenteret, ligesom det også bør fremgå, at
ældreperspektivet skal være repræsenteret.
Størrelsen på udvalgene fremgår ikke i lovforslaget, men vil blive fastsat
ved bekendtgørelse på et senere tidspunkt. Danske Patienter anbefaler, at
patient- og pårørendeudvalgene får en størrelse som tillader, at
sundhedsrådene kan trække på deres kompetence. Hvis det skal være
muligt for patient- og pårørendeudvalgene at forholde sig til
nærsundhedsplaner for regionens sundhedsråd, at stille sig til rådighed for
drøftelser lokalt og evt. indgå i et lokalt brugerråd koblet op på et
sundhedsråd, så kræver det, at der er flere medlemmer i udvalget, end vi
kender det fra patientinddragelsesudvalgene i dag.
Side 6/6
Vi anbefaler endvidere, at patient- og pårørendeudvalgenes størrelse
varieres forholdsmæssigt til regionens størrelse og antallet af sundhedsråd
i den pågældende region.
Diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse
Det fremgår af lovforslaget, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter,
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til
medlemmerne af patient- og pårørendeudvalgene. Dette er også en
mulighed i dag, og så vidt vi ved, er der ingen regioner, der har truffet
beslutning herom.
Posten som brugerrepræsentant er meningsfuld, men den er også
udfordrende, tidskrævende og til tider svær at få til at hænge sammen med
et hverdagsliv, hvor både familie, arbejde og eventuel sygdom skal passes.
Derfor skal det vigtigt at overveje, hvordan rammerne om det at være
brugerrepræsentant bedst kan understøtte rekruttering fra en bredere
målgruppe, end vi ser i dag.
Sammensætningen af patient- og pårørendeudvalgene bør afspejle
diversiteten af de mennesker, der er i kontakt med sundhedsvæsenet. Det
indebærer også mennesker i den erhvervsaktive alder. Hvis det skal lykkes
at rekruttere fra denne gruppe, er det en forudsætning, at møder lægges
uden for normal arbejdstid, eller at regionsrådet er forpligtet til at give
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Vi anbefaler derfor, at dette gøres til
en skal-bestemmelse.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør


Supplerende høringsnotat til lovforslag nr. L 214: Forslag til lov om ændring
af regionsloven og forskellige andre love (ny regional forvaltningsmodel med
sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssam-
arbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner,
kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærfinansiering samt
konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region
Hovedstaden og Region Sjælland m.v.)
1. Problemstilling
Danske Patienter fremsendte den 16. maj 2025 et høringssvar dateret den 7. marts 2025 til L 214 – For-
slag til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v. Danske Patienters høringssvar er beklageligvis ikke
oversendt til Folketinget i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets oversendelse af hørings-
svarene til L 214 (L 214 – bilag 1). Danske Patienters høringssvar er heller ikke gengivet i det høringsnotat,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oversendt (L 214 –bilag 1).
I dette supplerende høringsnotat redegøres i kort form for det væsentlige indhold af Danske Patienters
høringssvar og ministeriets bemærkninger hertil.
2. Høringssvar fra Danske Patienter
2.1. Sundhedsrådene
Danske Patienter mener, at sundhedsrådene sammen med den vedtagne flytning af en række kommunale
opgaver til regionalt regi har potentiale til at skabe bedre kvalitet og mere sammenhæng i patienternes
forløb i sundhedsvæsenet.
Danske Patienter bakker op om, at der med lovforslaget fastsættes en række initiativer, som sikrer et en-
tydigt regionalt ansvar i sundhedsrådenes opgavevaretagelse. For det første etableres
sundhedsrådene som et stående udvalg under regionsrådene. For det andet forudsættes det, at antallet
af regionale repræsentanter i et sundhedsråd fastsættes på baggrund af antallet af kommunale
repræsentanter i sundhedsrådet, således at de regionale medlemmer altid vil have flertal. For det tredje
fastsættes det, at selvom de kommunale medlemmer har stemmeret, taleret og initiativret i sundhedsrå-
dene, har de ikke standsningsret i forhold til sundhedsrådets beslutninger. Det er alene sundhedsrådets
formand eller mindst en tredjedel af sundhedsrådets regionale medlemmer, der kan anvende stands-
ningsretten i forhold til sager i sundhedsrådet. Danske Patienter finder, at der med denne særregel for
Enhed: POL
Sagsbeh.: Hans B. Thomsen
Sagsnr.: 2024 - 15159
Dok. nr.: 306272
Dato: 22-05-2025
Offentligt
L 214 - Bilag 5
Indenrigsudvalget 2024-25
Side 2
sundhedsrådene er fundet en balance, hvor man på samme tid anerkender regionernes myndighedsan-
svar og kommunernes ligeværdige deltagelse i sundhedsrådene. Danske Patienter er positive over for, at
der med lovforslaget tages højde for potentielle dobbeltmandater i sundhedsrådene.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan tilslutte sig Danske Patienters synspunkter.
Danske Patienter noterer sig, at regionsrådet har det endelige ansvar, at sundhedsrådene i enhver hen-
seende er undergivet regionsrådets beslutninger, og at regionsrådet ikke vil kunne reducere sundhedsrå-
denes kompetence i en sådan grad, at det vil udvande sundhedsrådenes umiddelbare forvaltningsansvar.
Danske Patienter finder det uklart, hvad sundhedsrådenes mandat til at iværksætte lokale initiativer er,
og efterlyser en mere fyldestgørende og eksemplificerende forklaring af ansvarsdeling mellem sundheds-
råd, forretningsudvalg og regionsråd.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at sundhedsrådene som anført i aftalen som sund-
hedsreform 2024 og i KL´s høringssvar skal være drivende i omstillingen af sundhedsvæsenet, og at sund-
hedsrådene i kraft af deres umiddelbare forvaltningsansvar vil have kompetence til inden for regionsrådets
rammer at træffe de beslutninger, der er et nødvendigt eller naturligt led i forvaltningen af sundhedsråde-
nes sagsområder, at sundhedsrådene i kraft af deres umiddelbare forvaltningsansvar vil have ansvaret for
forberedelsen af de sager, der vil skulle forelægges regionsrådet, og at regionsrådet i kraft af almindelige
kommunalretlige grundsætninger vil være begrænset i træffe generelle beslutninger, der vil indebære en
omfattende indskrænkning af sundhedsrådenes umiddelbare forvaltningsansvar. Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet har indsat nogle flere eksempler i lovforslagets bemærkninger på beslutninger, der vil henhøre
under sundhedsrådenes sagsområder, jf. den foreslåede bestemmelse i regionslovens § 14 c, stk. 1.
Forslaget giver ikke anledning til at fremsætte ændringsforslag.
Der henvises til det allerede oversendte høringsnotat (L 214 – bilag 1), pkt. 4.2.3.1., side 8-9.
Danske Patienter finder det demokratisk problematisk, hvis ikke de kommunale medlemmer af sundheds-
rådene skal repræsentere den enkelte kommune og være loyal over for beslutninger truffet af et flertal af
de folkevalgte i den pågældende kommune.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at ministeriet af principielle grunde finder det vigtigt,
at det enkelte medlem af sundhedsrådet alene er bundet af sin overbevisning i sin vurdering af, hvorledes
regionens sundhedsopgaver m.v. bedst kan varetages. Hertil kommer hensynet til en smidig afholdelse af
sundhedsrådets møder, uden at enkelte medlemmer vil skulle se sig nødsaget til at begære behandlingen
af et dagsordenspunkt udsat med henblik på at indhente mandat i den kommune, medlemmet er udpeget
af. Forslaget giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Det fremgår derfor af den foreslåede be-
stemmelse i regionslovens § 14 l, stk. 1, at et medlem af sundhedsrådet ikke er undergivet kommunalbe-
styrelsens beslutninger ved udøvelsen af sit hverv i sundhedsrådet. Som anført i bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i regionslovens § 14 l, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen dog kunne vedtage gene-
relle og vejledende rammer for medlemmets virke i sundhedsrådet. Såfremt det kommunale medlem i hen-
hold til kommunens styrelsesvedtægt er formanden for et stående udvalg, vil det pågældende udvalg end-
videre kunne vedtage generelle og vejledende rammer for dets formands virke i sundhedsrådet. Medlem-
met af sundhedsrådet vil dog ikke være bundet heraf.
Forslaget giver ikke anledning til at fremsætte ændringsforslag.
Der henvises til det allerede oversendte høringsnotat (L 214 – bilag 1), pkt. 4.2.3.12., side 17.
2.2. Patient- og pårørendeudvalgene
Danske Patienter ser positivt på, at der med det fremlagte forslag er lagt op til at videreføre et lovforan-
kret forum for inddragelse af patienter og pårørende, men er bekymret for, at de mange ”kan”-bestem-
melser skaber rum for etablering af forskellig inddragelsespraksis lokalt.
Side 3
Danske Patienter opfordrer til, at der i lovteksten etableres en mere klar forpligtelse til inddragelse af pa-
tient- og pårørendeperspektivet i relation til de 17 sundhedsråd. Det kan være i form af et mindre fasttil-
knyttet brugerråd, som består af repræsentanter fra det regionale patient- og pårørendeudvalg.
Danske Patienter ønsker, at patient- og pårørendeudvalget inddrages i drøftelserne og ikke blot høres
over beslutninger af relevans for patient- og pårørendeudvalget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal hertil bemærke, at sundhedsrådene fremadrettet skal drive udvik-
lingen af sundhedsvæsenet, og at patienter og pårørendes perspektiver er afgørende for denne udvikling.
Patient- og pårørendeudvalgene foreslås derfor forankret under de 17 sundhedsråd i stedet for under de 4
regioner. Denne ændring i forhold til høringsudgaven af lovforslaget, har været foranlediget af høringssvar
fra organisationer, som har fremhævet perspektiver svarende til Danske Patienters. Forankringen af pati-
ent- og pårørendeudvalgene understøtter en mere lokal inddragelse af patienter og pårørende. Det fore-
slås derfor i lovforslaget, at regionsrådet i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætter et patient- og pårø-
rendeudvalg, at sundhedsrådet systematisk inddrager patient- og pårørendeudvalget i deres drøftelser i
forbindelse med større planlægningsmæssige beslutninger i regionen, og at regionsrådet skal høre pati-
ent- og pårørendeudvalgene i regionen i forbindelse med større planlægningsmæssige beslutninger i regi-
onen, jf. de foreslåede bestemmelser i sundhedslovens § 204, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som affattet ved lov-
forslagets § 4, nr. 8. Det fremsatte lovforslag (L 214) er således ændret på baggrund af høringen. Det fore-
slås endvidere i lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om patient- og pårørendeudvalg, herunder deres sammensætning og inddragelse i sundhedsrå-
dene, jf. den foreslåede bemyndigelse hertil i sundhedslovens § 204, stk. 4, som affattet ved lovforslagets §
4, nr. 8. Bekendtgørelsen sendes i offentlig høring.
Forslaget giver ikke anledning til at fremsætte ændringsforslag.
Der henvises til det allerede oversendte høringsnotat (L 214 – bilag 1), pkt. 4.3.3., side 20 f.
Danske Patienter bakker op om, at patient- og pårørendeudvalget som foreslået skal bestå af repræsen-
tanter for patient- og pårørendeorganisationer, og at patient- og pårørendeudvalget som forudsat kom-
mer til at bestå af personer, der repræsenterer patienter med både somatiske og psykiske lidelser.
Danske Patienter noterer sig, at størrelsen på udvalgene ikke fremgår i lovforslaget, men vil blive fastsat
ved bekendtgørelse på et senere tidspunkt. Danske Patienter anbefaler, at patient- og pårørendeudval-
gene får en størrelse som tillader, at sundhedsrådene kan trække på deres kompetence. Danske Patienter
anbefaler endvidere, at patient- og pårørendeudvalgenes størrelse varieres forholdsmæssigt til regionens
størrelse og antallet af sundhedsråd i den pågældende region.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal hertil bemærke, at det foreslås i lovforslaget, at patient- og pårø-
rendeudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer, jf. den fore-
slåede bestemmelse i sundhedslovens § 204, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 8. Som
anført i bemærkningerne til bestemmelsen forudsættes det, at patient- og pårørendeudvalget vil komme
til at bestå af personer, der repræsenterer patienter med såvel legemlige (somatiske) lidelser som psykiske
lidelser. Det foreslås endvidere i lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om patient- og pårørendeudvalg, herunder bl.a. deres sammensætning, jf. den fore-
slåede bemyndigelse hertil i sundhedslovens § 204, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 8. Be-
kendtgørelsen sendes i offentlig høring.
Forslaget giver ikke anledning til at fremsætte ændringsforslag.
Der henvises til det allerede oversendte høringsnotat (L 214 – bilag 1), pkt. 4.3.3., side 20 f.
Danske Patienter noterer sig, at det fremgår af lovforslaget, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter,
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af patient-
og pårørendeudvalgene. Så vidt Danske Patienter ved, har ingen regioner truffet beslutning herom i dag.
Danske Patienter anbefaler, at vederlæggelsen af medlemmerne af patient- og pårørendeudvalgene gø-
Side 4
res obligatorisk for regionsrådene. Danske Patienter fremhæver, at hvis det skal lykkes at rekruttere men-
nesker i den erhvervsaktive alder til udvalgene kræver det, at møder lægges uden for normal arbejdstid,
eller at regionsrådet er forpligtet til at give erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal hertil bemærke, at det foreslås i lovforslaget, at regionsrådet kan
beslutte at yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til med-
lemmerne af patient- og pårørendeudvalgene efter regionslovens § 11, jf. § 16 a, stk. 1-4, 7-10, i lov om
kommunernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf. Medlemmerne af patient- og pårørendeudvalgene
er ikke forpligtet til at modtage diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse, der
tilkommer den pågældende efter 1. pkt. Se den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 204, stk. 3,
som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 8.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Danske Patienters bemærkninger og finder det ligesom
Danske Patienter hensigtsmæssigt, at regionerne søger at tilrettelægge udvalgsmøder i patient- og pårø-
rendeudvalg med hensyntagen til, at mennesker i den erhvervsaktive alder kan deltage. Ministeriet vil
drøfte dette med regionerne i forbindelse med det videre implementeringsarbejde om reformen. Der er
ikke med Aftale om en sundhedsreform 2024 lagt op til ændringer i de gældende regler for vederlæggelse.
Forslaget giver ikke anledning til at fremsætte ændringsforslag.


Høringssvar fra Danske Patienter vedr. Lovforslag om ny
regional forvaltningsmodel m.v. til Folketinget
Danske Patienter fremsendte den 16. maj 2025 vedhæftede høringssvar dateret den
7. marts 2025 til L 214 – Forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v.
Danske Patienters høringssvar er beklageligvis ikke sendt til Folketinget i forbindelse
med Indenrigs- og Sundhedsministeriets oversendelse af høringssvarene til L 214 og
er heller ikke gengivet i det høringsnotat, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
sendt til Folketinget (L 214 – bilag 1).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedhæfter et supplerende høringsnotat.
Med venlig hilsen
Hans B. Thomsen
Folketingets Indenrigsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W ism.dk
Dato: 22-05-2025
Enhed: Kommunalret
Sagsbeh.: Hans B Thomsen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 15159
Dok. nr.: 342386
. / .
. / .
Offentligt
L 214 - Bilag 5
Indenrigsudvalget 2024-25