Svar på spm. nr. S 1118

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20 spm. S 1118.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1118/svar/2142043/3026527.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
22. maj 2025
Sagsnr.: 25/15133
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Sigurd Agersnap (SF) har den 14. maj 2025 stillet
spørgsmål nr. S 1118, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1118:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at elever, der fik udleveret det for-
kerte opgavesæt til 10. klassernes skriftlige engelskprøve den 8. maj 2025
først tilbydes en omprøve ved næste prøvetermin i december-januar med
den usikkerhed, det indebærer for deres videre uddannelse, eller mener
ministeren, at eleverne bør tilbydes at afslutte 10. klasse med deres
standpunktskarakterer, hvis de ønsker det?”
Svar:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beklager fejl i opsætning af prøven
i skriftlig engelsk, der medførte, at elever i 10. klasse fik en dårlig prøve-
oplevelse torsdag den 8. maj 2025. Det skal vi gøre alt for at lære af, og
det har givet anledning til opstramning i styrelsens procedurer for at
undgå sådanne fejl fremadrettet.
Styrelsen har sendt information ud til alle skoler, der aflagde prøven, lige-
som styrelsen har vejledt de skoler, der har henvendt sig angående deres
prøveforløb, herunder ved at dispensere for, at prøven er aflagt med det
forkerte opgavesæt efter de gældende regler. Det betyder også, at det
ikke vil være nødvendigt for alle de berørte elever at skulle til en om-
prøve. Eleverne kan dog fortsat blive tilbudt en omprøve som følge af fejl
og mangler under prøven. Det er elevens valg, om eleven ønsker at tage
imod tilbuddet om en omprøve. Eleven kan vente med at beslutte, om
eleven ønsker at tage imod tilbuddet om omprøve, til efter at eleven har
modtaget sin karakter for prøven.
Omprøver kan ifølge prøvebekendtgørelsen foretages i prøveterminerne
maj-juni eller december-januar. Den førstkommende skriftlige prøveter-
min efter de netop afsluttede skriftlige prøver afvikles i december 2025.
Børne- og Undervisningsministeriet kan dog i særlige tilfælde iværksætte
en ekstraordinær omprøve uden for disse tidspunkter. Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet vil derfor ekstraordinært tilbyde omprøve enten i
juni eller august i år for elever, der skal til omprøve på baggrund af prø-
ven den 8. maj 2025.
Offentligt
S 1118 endeligt svar
2024-25
Side 2/2
Det er ikke efter de gældende regler muligt at ophøje elevernes stand-
punktskarakter til prøvekarakter, og det vil derfor ikke være muligt at til-
byde eleverne at vælge mellem deres prøvekarakter og deres stand-
punktskarakter ved prøven i skriftlig engelsk i 10. klasse. Jeg har dog bedt
ministeriet overveje fordele og ulemper ved en eventuel ændring af reg-
lerne, så det fremadrettet i særlige tilfælde vil kunne blive muligt at op-
høje standpunktskarakterer til prøvekarakterer.
Det betyder imidlertid ikke, at de elever, der har oplevet problemer ved
prøven den 8. maj 2025, efterlades i usikkerhed om deres videre uddan-
nelsesmuligheder.
I de tilfælde, hvor eleverne allerede har opnået retskrav til ungdomsud-
dannelserne i forbindelse med deres afgangseksamen fra 9. klasse, har
10.-klasseprøven ikke betydning.
Hvis eleven ikke opfylder optagelseskravene til den pågældende ung-
domsuddannelse på baggrund af sin afgangseksamen fra 9. klasse og sø-
ger ind på baggrund af sin 10. klasse, kan det have betydning, om prøven
i skriftlig engelsk er aflagt.
Det bemærkes hertil, at karakteren for prøven i skriftlig engelsk i 10.
klasse ikke er et adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Det betyder
også, at hvis eleverne som følge af fejlen får en lavere karakter ved prø-
ven i engelsk i 10. klasse, end de ellers ville have fået, vil det ikke have be-
tydning for deres mulighed for optagelse på ungdomsuddannelserne.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye