L 204 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 15. maj 2025 fra F&P

Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og
erstatningskrav m.v. i anledning af visse strafbare handlinger, der har
medført et udbytte) (L 204)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Kreditorforfølgning i
pensionsordninger for konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. i
anledning af visse strafbare handlinger, der har medført et udbytte) (L 204),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj
2025.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 22. maj 2025
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsnr.: 2025-06266
Dok.: 3730741
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 204 - endeligt svar på spørgsmål 1
Retsudvalget 2024-25
Side 2/6
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og
erstatningskrav m.v. i anledning af visse strafbare handlinger, der har
medført et udbytte) (L 204):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/5-25 fra F&P,
jf. L 204 - bilag 5?”
Svar:
1. F&P anmoder i sin henvendelse af 15. maj 2025 om en nærmere
redegørelse for en række forhold vedrørende kreditorforfølgning i pensioner
som følge af lovforslaget.
Justitsministeriet finder anledning til at bemærke, at kreditorforfølgning i
krav på pension sker efter de almindelige regler om kreditorforfølgning i
fordringer, jf. pkt. 2.3 (s. 14) i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De almindelige regler om kreditorforfølgning ændres ikke med lovforslaget.
En række af de forhold, som F&P fremhæver i sin henvendelse, vil således
skulle håndteres ved, at almindelige og kendte regler om kreditorforfølgning
i fordringer anvendes på en række specifikke produkter, der tilbydes af
pensionsbranchen.
Justitsministeriet finder i øvrigt anledning til at bemærke, at
kreditorforfølgning i pensioner allerede kan forekomme i dag for de
livsforsikringer, der er overdraget, jf. forsikringsaftalelovens § 116, stk. 2.
Endvidere vil kreditorforfølgning kunne forekomme for krav på pension,
der har været forfaldne i mere end 3 måneder, jf. retsplejelovens § 512, stk.
3.
En del af de problemstillinger, som F&P peger på, vil derfor også allerede i
dag skulle håndteres i større eller mindre omfang.
Som fremhævet i pkt. 2.4.3 (s. 22) i høringsnotatet (L 204 – bilag 1) er det
efter Justitsministeriets opfattelse hverken muligt eller hensigtsmæssigt
generelt at give svar, der er dækkende for alle de pensionsprodukter, der
måtte findes på markedet. Nedenstående generelle svar skal således forstås
med forbehold for de retsregler og vilkår, der finder anvendelse på den
enkelte pensionsordning.
Side 3/6
2. F&P anfører i sin henvendelse, at organisationen antager, ”at kreditor ikke
har nogen ret til udbetaling efter forsikredes død – når forsikrede (skyldner)
ikke selv længere har ret til udbetaling, således at de efterladte stadig får
pengene”.
Som nævnt ovenfor må problemstillingen efter Justitsministeriets opfattelse
løses efter de almindelige regler om kreditorforfølgning i fordringer.
Justitsministeriet kan henvise til pkt. 2.4.3 (s. 21) i høringsnotatet angående
indsættelse af begunstigelser og betydningen af, om de er gjort
uigenkaldelige eller ej.
Hvis eksempelvis en person inden kreditorforfølgningen er indsat som
uigenkaldeligt begunstiget i tilfælde af dødsfald, vil kreditor skulle
respektere denne ret. Skyldneren har ved indsættelse af en uigenkaldeligt
begunstiget ikke længere råderet over, hvad der sker med kravet ved sin død,
hvorfor skyldnerens kreditorer heller ikke kan have krav på pensionen.
Hvis den person, der skal have ret til pengene ved skyldnerens død, omvendt
eksempelvis ikke er indsat som uigenkaldeligt begunstiget, vil skyldneren
frit kunne tilbagekalde begunstigelsen og indsætte en anden begunstiget.
Kreditorerne vil derfor ikke skulle respektere begunstigelsen.
F&P spørger endvidere i sit svar til, hvordan den forslåede ordning forholder
sig til retsplejelovens § 513, herunder i forbindelse med den forsikredes død.
Bestemmelsen undtager erstatning for invaliditet eller tab af forsøger eller
godtgørelse i forbindelse hermed fra kreditorforfølgning, hvis beløbet
tilkommer skadelidte eller den, som har mistet en forsørger.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke ændrer på
retsplejelovens § 513. Hvis en person, der er omfattet af den foreslåede
ordning, eksempelvis har tegnet en forsikring, der dækker vedkommendes
invaliditet, vil der som i dag ikke senere kunne foretages udlæg i
udbetalingerne fra denne.
Med hensyn til afgrænsningen mellem retsplejelovens § 512, stk. 3, der bl.a.
vedrører ”krav på pension”, og § 513, stk. 1, skal Justitsministeriet
bemærke, at sidstnævnte bestemmelse vedrører ”erstatning for invaliditet
eller tab af forsøger” og ”godtgørelse i forbindelse hermed”.
Side 4/6
Det må afgøres ved en konkret vurdering af den enkelte ordning, om den
vedrører et erstatningskrav som de omhandlede, eller der er tale om et krav
på pension.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt den foreslåede ordning omfatter
”opsparingsprodukter” i modsætning til produkter med ”risikodækning”,
finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at forholde sig til
indholdet af konkrete pensions- og forsikringsprodukter.
Justitsministeriet kan dog generelt oplyse, at den foreslåede ordning ikke
kun omfatter pensionsordninger med et opsparingsmoment. Dette vil
eksempelvis ikke være tilfældet for tjenestemandspensioner og
firmapensionsordninger. Der kan henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2,
i lovforslaget (s. 24).
Det kan endvidere oplyses, at Højesteret ved kendelse af 27. august 2001 i
sag 300/2001, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, s. 2372 ff.,
fortolkede retsplejelovens § 513, stk. 1, således, at den ikke kunne anvendes
på livsforsikringssummer modtaget ved en ægtefælles død. Højesteret
henviste til landsrettens flertal, der begrundede afgørelsen med, at erstatning
for invaliditet og tab af forsørger, jf. § 513, stk. 1, ”har til formål at
kompensere for det tab, der måtte være lidt ved en skadegørende handling,
og erstatningen udmåles efter de regler, der er fastsat herom i
erstatningsansvarsloven”. Med henvisning til landsrettens flertal lagde
Højesteret endvidere til grund, at det ikke havde været tanken, at § 513, stk.
1, kunne udstrækkes til generelt at omfatte forsikringssummer, der er
udbetalt i anledning af en ægtefælles død.
3. F&P ønsker i sin henvendelse, at der skabes klarhed over, hvorvidt den
del af en pensionsordning, der er gjort udlæg i, overhovedet kan/må indgå i
deling ved separation og skilsmisse.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at dette spørgsmål ikke
grundlæggende adskiller sig fra spørgsmålet om, hvordan lovgivningen om
ægtefællers økonomiske forhold regulerer spørgsmål om behæftede aktiver
i almindelighed. Disse regler berøres ikke af lovforslaget.
Det afgørende vil i første omgang være, om en pensionsrettighed
overhovedet indgår i delingsformuen ved separation og skilsmisse, jf. pkt.
2.4.3 (s. 21) i høringsnotatet.
Side 5/6
Der henvises her til, at efter § 34 i lov om ægtefællers økonomiske forhold
er det udgangspunktet, at en ægtefælles rimelige pensionsrettigheder ikke
indgår i formuedelingen ved separation og skilsmisse. I det omfang en
pensionsrettighed overstiger det rimelige, indgår rettigheden i
formuedelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets
afslutning, jf. lovens § 28. Ved opgørelsen af værdien af
pensionsrettigheden følger det af lovens § 29, at gæld, der har sikkerhed i
rettigheden, herunder ved udlæg, fradrages.
4. I sin henvendelse efterspørger F&P en beskrivelse af, hvordan skyldner
kan og ikke kan disponere over en pensionsordning, hvori der er gjort udlæg,
og nævner til inspiration en række eksempler.
Justitsministeriet kan henvise til afsnittet om retsplejelovens § 519 i pkt.
2.4.3 (s. 21 f.) i høringsnotatet, der også citeres af F&P i henvendelsen.
Det afgørende for, hvilke dispositioner skyldner kan foretage over en udlagt
pensionsordning, vil være den risiko, dispositionen medfører for kreditor.
Af bemærkningerne til retsplejelovens § 519 i betænkning nr. 634/1971 om
udlæg og udpantning, der dannede grundlag for bestemmelsen, fremgår
følgende (s. 92):
”Stk. 1 fastslår, at skyldneren ved udlægget bliver uberettiget til
at råde over de udlagte aktiver på en måde, der kan være til
skade for fordringshaveren. Der sker ikke herved nogen ændring
i den bestående retstilstand. Af formuleringen »kan være til
skade« følger, at også dispositioner, der udsætter udlægshaveren
for en betydelig risiko for tab af dækningsadgangen, er forbudt.
Ikke enhver råden i videre forstand er udelukket. Udlæg i
indbo eller maskiner hindrer ikke, at skyldneren vedblivende
benytter det udlagte som hidtil, men han må ikke ødelægge det,
behandle det uforsvarligt eller sælge det. Pantsætning kan kun
ske, hvis panthaveren skal respektere udlægget og
pantsætningen ikke medfører en ændring i
opbevaringsforholdene. Forbrug af det udlagte er heller ikke
tilladt med den undtagelse, som følger af § 520, stk. 1.”
Som det fremgår, hindrer udlæg ikke, at skyldneren kan benytte det udlagte
som hidtil. Efter Justitsministeriets opfattelse vil dette også gælde for
benyttelsen af en pensionsordning på de sædvanlige vilkår, der er knyttet til
ordningen, og som kreditor har mulighed for at blive bekendt med ved
foretagelsen af udlægget.
Side 6/6
Det må vurderes på baggrund af den konkrete disposition og det konkrete
pensionsprodukt, om dette er tilfældet, herunder ved ændring af
investeringsmiljø og fravalg af ydelsesgaranti. Det er ikke muligt for
Justitsministeriet at besvare dette spørgsmål generelt for alle aktivtyper og
pensionsprodukter, der måtte eksistere på markedet.
Vedrørende flytning af pensionsordninger kan Justitsministeriet henvise til
pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (s. 14).
Efter Justitsministeriets opfattelse kan kreditor ikke have nogen berettiget
forventning om, at skyldner fortsætter med at indbetale et bestemt beløb på
en pensionsordning, hvori der er foretaget udlæg. Nedsættelse eller helt
ophør med at indbetale på en pensionsordning vil efter Justitsministeriets
opfattelse ikke indebære en disposition i strid med retsplejelovens § 519,
stk. 1.