L 208 - svar på spm. 27 om individuelle juridiske vurderinger af og begrundelse for, om det vil udgøre forskelsbehandling eller ej at undtage forskellige grupper fra beskæftigelseskravet i lov om aktiv socialpolitik
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Samira Nawa
- Stiller: Victoria Velasquez
Svar på BEU spm. 27 til L 208.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l208/spm/27/svar/2141944/3026314.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Samira Nawa (RV) og Victoria Velasquez (EL) Samira.Nawa@ft.dk, Victoria.Velasquez@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2025 - 2069 22. maj 2025 Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 14. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 27 (L 208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV) og Victoria Velasquez (EL). Spørgsmål nr. 27: ”Vil ministeren oversende individuelle juridiske vurderinger af og begrundelse for, om det vil udgøre forskelsbehandling eller ej at undtage hver af følgende grupper fra beskæftigelseskravet i lov om aktiv socialpolitik: 1. Børn født af danske forældre under ferieophold i udlandet 2. Medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig 3. Afghanske tolke på særloven 4. Surrogatbørn 5. Børn under 18 år af diplomater udsendt til udlandet 6. Medfølgende danske partner til danske diplomater 7. Danskere som arbejder i udlandet for danske NGO’er som f.eks. den Danske sø- mandskirke, Røde Kors mfl. 8. Børn under 18 år som er rejst med deres danske forældres til udlandet, som følge af arbejde, i bl.a. NGO’er som f.eks. den Danske sømandskirke, Røde Kors m.fl. 9. Danskere som arbejder i udlandet som del af deres ansættelse for private danske virksomheder 10. Børn under 18 år af danskere som arbejder i udlandet som del af deres ansæt- telse for private danske virksomheder 11. Medarbejdere og studerende ansat/indskrevet ved institutioner inden for den statslige forvaltning som fx universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakade- mier, og som del af deres ansættelse arbejder eller studerer en periode i udlandet 12. Børn under 18 år af medarbejdere og studerende ansat/indskrevet inden for den statslige forvaltning som fx universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakade- mier, og som del af deres ansættelse arbejder eller studerer en periode i udlandet 13. Medarbejdere ansat ved offentlige myndigheder eller institutioner som fx kom- muner, regioner og hospitaler, der som del af deres ansættelse er bosat en periode i udlandet 14. Børn under 18 år af medarbejdere ansat ved offentlige myndigheder eller insti- tutioner som fx kommuner, regioner og hospitaler, der som del af deres ansættelse er bosat en periode i udlandet 15. Børn af danskere i udlandet, hvor børnene indrejser til Danmark, inden de fyl- der 18 år 16. Syge og sårbare med lav eller ingen arbejdsevne Offentligt L 208 - endeligt svar på spørgsmål 27 Beskæftigelsesudvalget 2024-25 2 17. Personer med et invaliderende handicap, væsentlige funktionsnedsættelse eller særlige behov, som umuliggør arbejde?” Svar: Aftalepartierne bag den nye arbejdspligt og skærpede optjeningsregler for kontant- hjælp er enige om at undtage: • Børn født i udlandet på baggrund af en surrogataftale, når mindst en forælder ved fødslen var bopælsregistreret i Danmark, og hvor barnet registreres indrejst inden for 6 måneder efter fødselstidspunktet • Personer, der er født i udlandet (f.eks. under en ferie) og har mindst en forælder, der har været bopælsregistreret i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, og personen er selv indrejst inden 6 måneder efter fødslen • Personer, der har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindeligt planlagt på grund af udefrakommende, uforudsete eller helbredsmæssige hæn- delser, som har karakter af force majeure-lignende hændelser • Statsudsendte, deres børn og evt. medrejsende ægtefæller eller samlevere. Stats- udsendte er forstået som personer der er udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne (riget), sekunderet til EU og internationale organisationer eller ansat i internationale organisationer, hvor det forudsættes, at Danmark eller ri- get bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere. Det er vurderingen, at de foreslåede ændringer kan gennemføres indenfor ram- merne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), herunder arti- kel 14 (forbuddet mod diskrimination). Det er i lyset af indrejsekravet i § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik som udgangspunkt centralt for vurderingen, om man kan sidestille de grupper, der er undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene, med personer, der ikke er ”indrejst” i riget. Det er vurderingen, at internationalt adopterede, børn født af surrogatmødre i ud- landet og visse børn født i udlandet (f.eks. under en ferie), kan sidestilles med per- soner, der ikke er indrejst, det vil sige personer, som i hele deres liv har haft bopæl i riget. Det er endvidere vurderingen for så vidt angår statsudsendte, deres ægte- fælle/samlever og børn, at de i denne henseende kan sidestilles med personer, som er beordret til tjeneste uden for riget, og som efter de gældende regler i lov om Det Centrale Personregister § 24, stk. 5 og 6, ikke registreres som udrejst. Der ses på ovenstående baggrund ikke umiddelbart for de resterende grupper at være anført sådanne saglige hensyn, der kan begrunde en forskelsbehandling inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det bemærkes, at regeringen – i lighed med tidligere regeringer – af principielle grunde som udgangspunkt ikke redegør for regeringsinterne overvejelser over for Folketinget. 3 Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister