L 208 - svar på spm. 25 om den fulde ordlyd af de svar, som ministeriet eller ministeren har givet i artiklen ”Omstridt arbejdspligt målrettet udlændinge vil også ramme adopterede”, Information.dk, den 12. februar 2025

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Samira Nawa (RV)
Samira.Nawa@ft.dk
Dina Raabjerg (KF)
Dina.raabjerg@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2069
22. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 25
(L 208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira Nawa
(RV) og Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål nr. 25:
”Vil ministeren oversende den fulde ordlyd af de svar, som ministeriet eller mini-
steren har givet i artiklen ”Omstridt arbejdspligt målrettet udlændinge vil også
ramme adopterede”, Information.dk, den 12. februar 2025, hvoraf det fremgår, at
”reglerne om arbejdspligt er skruet sammen på en måde, så der ikke sker forskels-
behandling. Det ville være ulovligt. Det er objektive kriterier, der afgør, om man er
omfattet eller ej”? Ministeren bedes endvidere oversende senere svar om det juridi-
ske grundlag, som ministeriet eller ministeren har givet til medier m.v. vedrørende
muligheden for forskelsbehandling og undtagelsen af adopterede og andre grupper
m.v., og samtidig redegøre for det juridiske grundlag for svarerne?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har sendt følgende citater til Information den 12. februar
2025, som blev anvendt i artiklen af samme dato:
”Reglerne om arbejdspligt er skruet sammen på en måde, så der ikke sker forskels-
behandling. Det ville være ulovligt. Det er objektive kriterier, der afgør, om man er
omfattet eller ej.
Det er altså de samme regler, der gælder for alle. Også for borgere, der er internati-
onalt adopterede. Sådan er det både i dag og i det nye kontanthjælpssystem.
Det betyder, at alle borgere, som er indrejst i riget, herunder personer, som er adop-
teret fra udlandet, skal opfylde opholds- og beskæftigelseskravet for at få adgang til
de højere ydelser i kontanthjælpssystemet. Det samme gælder for øvrige danske
statsborgere, som fx er født i udlandet og efterfølgende er førstegangsindrejst til ri-
get, eller har været udrejst af riget i mere end 12 sammenhængende måneder.”
Alle senere citater til offentliggørelse, herunder til besvarelse af pressehenvendel-
ser, følger samme svarlinje, hvor der lægges vægt på, at det har været afgørende for
den juridiske vurdering af opholds- og beskæftigelseskravene, at der var tale om
objektive kriterier for at sikre, at der ikke blev foretaget ulovlig forskelsbehandling.
Offentligt
L 208 - endeligt svar på spørgsmål 25
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan lave en undtagelse af en helt
særlig gruppe, som fx internationalt adopterede. Men dette skal ske på et sagligt
grundlag.
Der henvises til svarene på BEU spørgsmål 24, 26 og 27 til L 208 (samling 2024-
25) for en uddybning af det juridiske grundlag.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Samira Nawa (RV) og Dina Raabjerg (KF)
Samira.Nawa@ft.dk, Dina.Raabjerg@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2069
22. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 14. maj 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 24 (L 208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira
Nawa (RV) og Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål nr. 24:
”Vil ministeren fremlægge de fulde juridiske vurderinger af risikoen for forskelsbe-
handling ved afgrænsningen af opholds- og beskæftigelseskrav i forbindelse med
forberedelsen af lovforslag nr. L 152 (skærpede betingelser for at opnå ret til kon-
tanthjælp, folketingsåret 2023-24) og ved forberedelsen af lovforslag nr. L 12 (ar-
bejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i
kontanthjælpssystemet, folketingsåret 2024-25) og alle efterfølgende eventuelle
ændringer af disse vurderinger? Ministeren bedes endvidere oversende alle regerin-
gens vurderinger af, hvorvidt det er juridisk muligt at undtage specifikke grupper
fra opholds- og beskæftigelseskravet.”
Svar:
Det fremgår af vejledning nr. 9964 af 23. november 2023 om lovkvalitet, pkt. 4.2.6.2,
at lovforslag undertiden giver anledning til mere omfattende overvejelser om forhol-
det til grundloven, Danmarks internationale forpligtelser eller databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven, og at der i sådanne tilfælde i hovedtræk bør
redegøres for disse overvejelser i lovforslaget. Det er ikke Beskæftigelsesministeri-
ets vurdering, at de nævnte forslag medfører sådanne overvejelser.
Det kan i den forbindelse oplyses, at det følger af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions (EMRK) artikel 14, at nydelsen af de i konventionen anerkendte
rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af bl.a. national oprindelse. Ad-
gangen til at modtage sociale ydelser ligger inden for anvendelsesområdet af artikel
1 i første tillægsprotokol til EMRK, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstols afgørelse af 12. april 2006 i sagen Stec m.fl. mod Storbritannien, hvorfor
EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i første tillægsprotokol til konventio-
nen finder anvendelse på forskelsbehandling med hensyn til sociale ydelser.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at en forskelsbehandling af
personer i sammenlignelige situationer er diskriminatorisk – og dermed i strid med
artikel 14 – hvis den ikke er objektivt og sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at
forskelsbehandling er lovlig, hvis den varetager et anerkendelsesværdigt formål, og
Offentligt
L 208 - endeligt svar på spørgsmål 25
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
der er proportionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der søges realise-
ret.
Ved vurderingen af, at ordningen med arbejdspligten ikke rejser spørgsmål i forhold
til EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i første tillægsprotokol til konven-
tionen kan der navnlig lægges vægt på, at målgruppen er afgrænset ud fra objektive
kriterier for så vidt angår såvel opholdskravet som beskæftigelseskravet.
Denne vurdering ændres ikke som følge af de undtagelser til ordningen, som er fo-
reslået ved lovforslaget og det kommende ændringsforslag.
Det bemærkes, at regeringen – i lighed med tidligere regeringer– af principielle
grunde som udgangspunkt ikke redegør for regeringsinterne overvejelser over for
Folketinget.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 27 til lovforslaget nr. L 208
(samling 2024-25).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Samira Nawa (RV)
Samira.Nawa@ft.dk
Dina Raabjerg (KF)
Dina.raabjerg@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2069
22. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 26
(L 208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira Nawa
(RV) og Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål nr. 26:
”Vil ministeren oversende den fulde ordlyd og uddybe svaret, der indgår i artiklen
”Ministerium justerer forklaring: Ikke ulovligt at undtage adopterede”, berling-
ske.dk, den 13. marts 2025, og vil ministeren samtidig redegøre for, hvad der for-
stås med ”sagligt grundlag” for undtagelse af særlige grupper, og hvori det saglige
grundlag for at undtage adopterede ligger?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har oversendt følgende citater til Ritzau den 11. marts
2025:
”Beskæftigelsesministeriet har tidligere oplyst bl.a. til Information, at reglerne om
arbejdspligt er baseret på objektive kriterier, så der ikke sker ulovlig forskelsbe-
handling. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan lave en undtagelse af
en helt særlig gruppe, som fx internationalt adopterede. Men det skal ske på et sag-
ligt grundlag.
Der arbejdes nu på at udforme en undtagelse af internationalt adopterede, så de –
ligesom personer født i Danmark – ikke kommer til at modtage mindstesats, eller
bliver omfattet af arbejdspligten, alene fordi de tidligere er blevet adopteret. ”
Hvorvidt en undtagelse er baseret på et sagligt grundlag, skal vurderes i forhold til
den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14. Når det skal vurderes,
om en person har været udsat for forskelsbehandling, er det nødvendigt at vurdere,
om andre personer, der befinder sig i en lignende eller sammenlignelig situation,
nyder en mere fordelagtig behandling, og hvis det er tilfældet, om der er en objek-
tiv og rimelig begrundelse for forskelsbehandlingen. Det forhold, at der er visse
forskelle mellem personer eller grupper af personer, udelukker ikke, at der kan
være tale om sammenlignelige situationer.
Som der også redegøres for i svaret på BEU-spørgsmål 25 til L 208 (samling 2024-
25), er det blevet vurderet, at internationalt adopterede kan undtages fra opholds-
og beskæftigelseskravet på det saglige grundlag, at internationalt adopterede er
Offentligt
L 208 - endeligt svar på spørgsmål 25
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
sammenlignelige med personer, som ikke er indrejst i riget, idet internationalt
adopterede også i anden lovgivning sidestilles med børn født her i riget. Dette afle-
des af, at hensigten med international adoption netop er, at de pågældende børn
skal indgå i og fuldt ud være en del af en familie bosiddende her i riget.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Samira Nawa (RV) og Victoria Velasquez (EL)
Samira.Nawa@ft.dk, Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2069
22. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 14. maj 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 27 (L 208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira
Nawa (RV) og Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 27:
”Vil ministeren oversende individuelle juridiske vurderinger af og begrundelse for,
om det vil udgøre forskelsbehandling eller ej at undtage hver af følgende grupper
fra beskæftigelseskravet i lov om aktiv socialpolitik:
1. Børn født af danske forældre under ferieophold i udlandet
2. Medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig
3. Afghanske tolke på særloven
4. Surrogatbørn
5. Børn under 18 år af diplomater udsendt til udlandet
6. Medfølgende danske partner til danske diplomater
7. Danskere som arbejder i udlandet for danske NGO’er som f.eks. den Danske sø-
mandskirke, Røde Kors mfl.
8. Børn under 18 år som er rejst med deres danske forældres til udlandet, som følge
af arbejde, i bl.a. NGO’er som f.eks. den Danske sømandskirke, Røde Kors m.fl.
9. Danskere som arbejder i udlandet som del af deres ansættelse for private danske
virksomheder
10. Børn under 18 år af danskere som arbejder i udlandet som del af deres ansæt-
telse for private danske virksomheder
11. Medarbejdere og studerende ansat/indskrevet ved institutioner inden for den
statslige forvaltning som fx universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakade-
mier, og som del af deres ansættelse arbejder eller studerer en periode i udlandet
12. Børn under 18 år af medarbejdere og studerende ansat/indskrevet inden for den
statslige forvaltning som fx universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakade-
mier, og som del af deres ansættelse arbejder eller studerer en periode i udlandet
13. Medarbejdere ansat ved offentlige myndigheder eller institutioner som fx kom-
muner, regioner og hospitaler, der som del af deres ansættelse er bosat en periode i
udlandet
14. Børn under 18 år af medarbejdere ansat ved offentlige myndigheder eller insti-
tutioner som fx kommuner, regioner og hospitaler, der som del af deres ansættelse
er bosat en periode i udlandet
15. Børn af danskere i udlandet, hvor børnene indrejser til Danmark, inden de fyl-
der 18 år
16. Syge og sårbare med lav eller ingen arbejdsevne
Offentligt
L 208 - endeligt svar på spørgsmål 25
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
17. Personer med et invaliderende handicap, væsentlige funktionsnedsættelse eller
særlige behov, som umuliggør arbejde?”
Svar:
Aftalepartierne bag den nye arbejdspligt og skærpede optjeningsregler for kontant-
hjælp er enige om at undtage:
• Børn født i udlandet på baggrund af en surrogataftale, når mindst en forælder
ved fødslen var bopælsregistreret i Danmark, og hvor barnet registreres indrejst
inden for 6 måneder efter fødselstidspunktet
• Personer, der er født i udlandet (f.eks. under en ferie) og har mindst en forælder,
der har været bopælsregistreret i riget i mindst 12 sammenhængende måneder
på fødselstidspunktet, og personen er selv indrejst inden 6 måneder efter fødslen
• Personer, der har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindeligt
planlagt på grund af udefrakommende, uforudsete eller helbredsmæssige hæn-
delser, som har karakter af force majeure-lignende hændelser
• Statsudsendte, deres børn og evt. medrejsende ægtefæller eller samlevere. Stats-
udsendte er forstået som personer der er udsendt af den danske stat, Grønland
eller Færøerne (riget), sekunderet til EU og internationale organisationer eller
ansat i internationale organisationer, hvor det forudsættes, at Danmark eller ri-
get bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.
Det er vurderingen, at de foreslåede ændringer kan gennemføres indenfor ram-
merne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), herunder arti-
kel 14 (forbuddet mod diskrimination). Det er i lyset af indrejsekravet i § 11, stk. 8,
i lov om aktiv socialpolitik som udgangspunkt centralt for vurderingen, om man
kan sidestille de grupper, der er undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene,
med personer, der ikke er ”indrejst” i riget.
Det er vurderingen, at internationalt adopterede, børn født af surrogatmødre i ud-
landet og visse børn født i udlandet (f.eks. under en ferie), kan sidestilles med per-
soner, der ikke er indrejst, det vil sige personer, som i hele deres liv har haft bopæl
i riget. Det er endvidere vurderingen for så vidt angår statsudsendte, deres ægte-
fælle/samlever og børn, at de i denne henseende kan sidestilles med personer, som
er beordret til tjeneste uden for riget, og som efter de gældende regler i lov om Det
Centrale Personregister § 24, stk. 5 og 6, ikke registreres som udrejst.
Der ses på ovenstående baggrund ikke umiddelbart for de resterende grupper at
være anført sådanne saglige hensyn, der kan begrunde en forskelsbehandling inden
for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Det bemærkes, at regeringen – i lighed med tidligere regeringer – af principielle
grunde som udgangspunkt ikke redegør for regeringsinterne overvejelser over for
Folketinget.
3
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister