L 208 - svar på spm. 21 om ministeren vil vurdere om lov om en aktivbeskæftigelsesindsats bestemmelser om arbejdspligt udgør en risiko for direkte og indirekte diskrimination, og om risikoen er blevet større ved at undtage internationale adopterede
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Victoria Velasquez
- Stiller: Karsten Hønge
- Stiller: Samira Nawa
Svar på spm. 21.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l208/spm/21/svar/2141885/3026215.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Victoria Velásquez (EL), Karsten Hønge (SF) og Samira Nawa (RV) Victoria.velasquez@ft.dk, Karsten.honge@ft.dk, Samira.nawa@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2025 - 2069 22. maj 2025 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 21 (L 208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velásquez (EL), Karsten Hønge (SF) og Samira Nawa (RV) Spørgsmål nr. 21: ”Vil ministeren vurdere om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bestemmelser om arbejdspligt udgør en risiko for direkte og indirekte diskrimination, og om risi- koen er blevet større ved at undtage internationale adopterede? ” Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 24 til lovforslaget. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister Offentligt L 208 - endeligt svar på spørgsmål 21 Beskæftigelsesudvalget 2024-25
Bilag. Svar på BEU spm. 24 til L 208.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l208/spm/21/svar/2141885/3026216.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Samira Nawa (RV) og Dina Raabjerg (KF) Samira.Nawa@ft.dk, Dina.Raabjerg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2025 - 2069 [indsæt dato] Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 14. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 24 (L 208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV) og Dina Raabjerg (KF). Spørgsmål nr. 24: ”Vil ministeren fremlægge de fulde juridiske vurderinger af risikoen for forskelsbe- handling ved afgrænsningen af opholds- og beskæftigelseskrav i forbindelse med forberedelsen af lovforslag nr. L 152 (skærpede betingelser for at opnå ret til kon- tanthjælp, folketingsåret 2023-24) og ved forberedelsen af lovforslag nr. L 12 (ar- bejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet, folketingsåret 2024-25) og alle efterfølgende eventuelle ændringer af disse vurderinger? Ministeren bedes endvidere oversende alle regerin- gens vurderinger af, hvorvidt det er juridisk muligt at undtage specifikke grupper fra opholds- og beskæftigelseskravet.” Svar: Det fremgår af vejledning nr. 9964 af 23. november 2023 om lovkvalitet, pkt. 4.2.6.2, at lovforslag undertiden giver anledning til mere omfattende overvejelser om forhol- det til grundloven, Danmarks internationale forpligtelser eller databeskyttelsesfor- ordningen og databeskyttelsesloven, og at der i sådanne tilfælde i hovedtræk bør redegøres for disse overvejelser i lovforslaget. Det er ikke Beskæftigelsesministeri- ets vurdering, at de nævnte forslag medfører sådanne overvejelser. Det kan i den forbindelse oplyses, at det følger af Den Europæiske Menneskerettig- hedskonventions (EMRK) artikel 14, at nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af bl.a. national oprindelse. Ad- gangen til at modtage sociale ydelser ligger inden for anvendelsesområdet af artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettigheds- domstols afgørelse af 12. april 2006 i sagen Stec m.fl. mod Storbritannien, hvorfor EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i første tillægsprotokol til konventio- nen finder anvendelse på forskelsbehandling med hensyn til sociale ydelser. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at en forskelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer er diskriminatorisk – og dermed i strid med artikel 14 – hvis den ikke er objektivt og sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling er lovlig, hvis den varetager et anerkendelsesværdigt formål, og Offentligt L 208 - endeligt svar på spørgsmål 21 Beskæftigelsesudvalget 2024-25 2 der er proportionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der søges realise- ret. Ved vurderingen af, at ordningen med arbejdspligten ikke rejser spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i første tillægsprotokol til konven- tionen kan der navnlig lægges vægt på, at målgruppen er afgrænset ud fra objektive kriterier for så vidt angår såvel opholdskravet som beskæftigelseskravet. Denne vurdering ændres ikke som følge af de undtagelser til ordningen, som er fo- reslået ved lovforslaget og det kommende ændringsforslag. Det bemærkes, at regeringen – i lighed med tidligere regeringer– af principielle grunde som udgangspunkt ikke redegør for regeringsinterne overvejelser over for Folketinget. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 27 til lovforslaget nr. L 208 (samling 2024-25). Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister