Statens IT-råds anbefalingsbrev til LFST 2025

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag - Statens It-råds anbefalingsbrev til LFST 2025

https://www.ft.dk/samling/20241/aktstykke/aktstk.232/bilag/1/3025639.pdf

Økonomistyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K · 3392 8000 · www.oes.dk
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Att. Kenneth Vang Joensen
18. februar 2025
J.nr. 2024-10016
Anbefalinger til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens styring af it-sy-
stemporteføljen
Kære Kenneth Vang Joensen
Tak for et godt og konstruktivt dialogmøde den 5. februar 2025 om Landbrugs- og
Fiskeristyrelsens it-systemportefølje og it-handlingsplan. Dialogmødet var et led i
det andet review af styringen af it-systemporteføljen i styrelsen. Det første review
af den daværende Fiskeristyrelse var den 18. november 2021.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kerneopgaver er fiskerikontrol- og tilsynsaktivite-
ter, tilskudsforvaltning, regulering, EU-compliance og rapportering. Styrelsen har
ansvar for drift og udvikling af en række it-systemer, som understøtter fiskerier-
hvervet og styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver. Systemerne understøtter
indsamling af data fra fangstture, afregninger, kvoteafskrivninger, transport mv.
samt udveksling til en række nationale og internationale interessenter. De It-syste-
mer, der overtages fra den tidligere Landbrugsstyrelse i forbindelse med den seneste
ressortomlægning, er ikke medtaget i kortlægningen. It-handlingsplanen indeholder
et initiativ, der sikrer systemunderstøttelse af ressortoverdragede områder.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har 62 it-systemer, som alle er kortlagt. Af disse er
48 forretningskritiske, og 14 er ikke-kritiske. Alle de 62 kortlagte it-systemer er dyb-
dekortlagt på nær sikkerhedsdimensionen, hvilket giver styrelsen et godt overblik
og udgangspunkt for videre arbejde. Ved sidste review kortlagde Fiskeristyrelsen 57
it-systemer. Overordnet vurderes Landbrugs- og Fiskeristyrelsens it-systemporte-
følje at være i en bedre stand end ved sidste review. Dette skyldes primært de gen-
nemførte BAR-projekter. På trods af den umiddelbart forbedrede systemtilstand
oplyser styrelsen, at hovedparten af styrelsens it-løsninger er forældede, og at de
gennem årtier har opnået en kompleksitet, der umuliggør effektiv økonomisk it-
drift og hindrer implementering af EU-lovgivning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
gennemfører derfor et moderniseringsprogram, hvor det første projekt, It-funda-
mentprojektet, har været til risikovurdering hos It-rådet. It-fundamentprojektet le-
verer simplificering og modernisering af fiskerisystemernes back-end (middleware
og databaser). Direktionen i styrelsen udviser et godt og nødvendigt engagement i
Offentligt
Aktstk. 232 - § 24 Bilag 1
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 3
moderniseringsprogrammet og en generel prioritering af it-området, hvilket også
kommer til udtryk gennem et målrettet arbejde med vurdering af risici.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har siden sidste review insourcet størstedelen af it-
systemporteføljen med Statens IT som driftsleverandør og Application Manage-
ment-teams i styrelsen. I forbindelse med insourcingen har styrelsen arbejdet med
rollerne Application Manager og Product Owner, og styrelsen har et initiativ om
Product Ownership, der skal bidrage til at modne denne rolle.
It-rådet har følgende anbefalinger til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i forbindelse
med arbejdet med it-systemporteføljen:
1. It-rådet anbefaler, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen arbejder strategisk
for en omstilling af organisationens kompetencer i løbet af moderniserings-
programmet og definerer, hvilke roller der fremadrettet skal være i styrelsen.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens It-fundamentprojekt og det øvrige moderniserings-
program vil medføre væsentlige ændringer i den måde, styrelsen arbejder og orga-
niserer sig på – i første omgang i IT & Data og på længere sigt i den øvrige organi-
sation. Disse ændringer kræver særskilt forandringsledelse og bevågenhed. It-rådet
anbefaler, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen arbejder bevidst og strategisk for en
omstilling af organisationens kompetencer i løbet af moderniseringsprogrammet.
Dette arbejde kan med fordel indeholde elementer af Strategic Workforce Planning med
eksempelvis et overblik over nuværende kompetencer, det fremtidige kompetence-
behov og en aktiv stillingtagen til differencen. I forlængelse af dette anbefaler It-
rådet, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen definerer, hvilke roller der skal være i orga-
nisationen fremadrettet, og hvad disse roller skal indeholde, så samarbejdet mellem
it og forretningen kan blive styrket.
2. It-rådet anbefaler, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udarbejder en plan
for de opgaver, som ikke hører hjemme i moderniseringsprogrammet.
Moderniseringsprogrammet løber som udgangspunkt til 2029. I løbet af program-
mets levetid vil der opstå andre opgaver og ønsker til it-udvikling, som Landbrugs-
og Fiskeristyrelsen skal kunne prioritere og planlægge, fx opgaver knyttet til sikker-
hedsarbejdet, herunder implementering af NIS2, initiativet vedrørende Product
Owners og nedlukning af systemer. For at skærme programmet og de underliggende
projekter mest muligt anbefaler It-rådet, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udarbej-
der en plan for de opgaver, der ikke hører hjemme i moderniseringsprogrammet,
hvor også planlagt nedlukning af de berørte systemer fremgår.
Senest 20 arbejdsdage fra d.d. ser Statens It-råd frem til at modtage et notat, hvoraf
det fremgår, på hvilken måde It-rådets anbefalinger forventes indarbejdet i Land-
brugs- og Fiskeristyrelsens arbejde med it-systemporteføljen. Notatet sendes til:
thscl@oes.dk og sigeg@oes.dk.
Side 3 af 3
Ved spørgsmål til anbefalingerne kan I kontakte undertegnede eller Thomas Schou
Eistrup thscl@oes.dk eller mobil 41 78 21 14, eller Signe Cohn sigeg@oes.dk eller
mobil 23 29 89 40.
Statens It-råd ser frem til at følge eksekveringen af it-handlingsplanen og planlægger
et opfølgende møde med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om et år.
Dette brev er også sendt til afdelingschef Nis Christensen i Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri.
Med venlig hilsen
Betina Hagerup
Formand for It-rådet


Anbefalingsbrev til it-fundamentprojektet i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

https://www.ft.dk/samling/20241/aktstykke/aktstk.232/bilag/1/3029261.pdf

Økonomistyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K · 3392 8000 · www.oes.dk
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST)
Att.: Vicedirektør Christian Vig Houe 9. december 2024
ITS/JANAND
Statens It-råds anbefalingsbrev til It-fundamentprojektet
Kære Christian Vig Houe
Statens It-råd kvitterer for et godt og konstruktivt dialogmøde afholdt den 29. no-
vember 2024 i forbindelse med risikovurderingen af it-projektet It-fundamentprojektet
i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST).
Projektet vurderes at have høj risiko. Projektet anbefales ikke et eksternt review.
Statens It-råd ønsker at genbesøge og revurdere projektets risiko, når projektet har
gennemført den planlagte ePOC (early proof of concept), foretaget yderligere af-
klaringer vedrørende valg af de tekniske løsninger og igangsat projektets plan for
mobilisering og tilførsel af ressourcer. It-rådet vurderer ud fra projektets fremlagte
tidsplan, at et møde kan afholdes inden udgangen af 2. kvartal 2025 ud fra projektets
tidsplan.
Vurderingen af projektets høje risikoprofil er begrundet i følgende forhold:
• Projektet medfører en omfattende transformation med høj kompleksitet,
som styrelsen ikke har erfaring med at gennemføre. Transformationen in-
debærer en trinvis udfasning af back-end legacysystemer, som understøtter
fiskerikontrollen med korrekt data. Transformationen i forbindelse med
projektet omfatter implementering af en ny integrationsplatform, der skal
etablere en hensigtsmæssig arkitektur ved hjælp af ny integrationsarkitektur,
et data access-lag og etablering af en ny fiskeridatabase. Dertil forudsætter
transformationen en væsentlig forandringsledelsesindsats, idet it-organisati-
onen skal ændre sine processer og kompetencer væsentligt.
• Projektet har en snarlig tidsfrist for at rekruttere, mobilisere og organisere
et stort antal eksterne ressourcer. Ifølge It-rådets oplysninger er mange af
de nødvendige ressourcer vanskelige at tilgå på markedet. De efterspurgte
ressourcer inkluderer blandt andet it-arkitekter, integrationsspecialister, da-
taspecialister, testere og eksperter inden for forskellige specialiserede områ-
der.
Offentligt
(Omtryk - 26-05-2025 - Bilag af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er erstattet af nyt bilag 26/5-25) Aktstk. 232 - § 24 Bilag 1
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 5
• Valg af teknologiske løsninger er endnu ikke endeligt fastlagt, hvilket med-
fører betydelige risici. Disse valg kan efter It-rådets vurdering resultere i, at
projektet ikke kan overholde dets tidsplan eller budget. Derudover har val-
get af de teknologiske løsninger betydning for, hvilke ressourcer der skal
mobiliseres til projektet.
I 2024 gennemførte LFST en systemkortlægning og udarbejdede en tilhørende til-
standsrapport, der afdækkede legacyudfordringer i de af styrelsens back-end it-sy-
stemer, som anvendes til at understøtte fiskerikontrolområdet. Gennemgangen vi-
ste, at it-landskabet er præget af mange års skiftende fokus i it-udviklingen, hvilket
har resulteret i en uensartet tilgang til forretningslogik. Denne fragmenterede tilgang
har gradvist øget systemernes kompleksitet og medført en uhensigtsmæssig it-arki-
tektur.
Den nuværende it-arkitektur medfører flere udfordringer, herunder stigende om-
kostninger til udvikling, drift, support og vedligeholdelse. Samtidig begrænser lega-
cyudfordringerne systemernes evne til at opfylde de nye funktionelle krav i EU’s
Fiskerikontrolforordning fra 2023.
Projektet er ét af tre delprojekter i LFST’s samlede moderniseringsprogram, der skal
transformere styrelsens it-organisation og sikre optimal digital understøttelse af for-
valtningen. De to øvrige er ikke en del af risikovurderingen, men projekterne i pro-
grammet omhandler henholdsvis regelefterlevelse med fokus på eksisterende for-
valtningspraksis, administrationsgrundlag og processer samt udvikling af funktio-
nelle it-løsninger, der bedst muligt understøtter arbejdsgange og regelefterlevelse i
forvaltningen, herunder særligt EU’s Fiskerikontrolordning.
Formålet med It-fundamentprojektet er at nedbringe it-legacy gennem en modernise-
ring af fiskerisystemernes backend-systemer og samtidig etablere en effektiv it-le-
verancemodel, der sikrer en fremtidssikret digital infrastruktur for styrelsen.
Statens It-råd anerkender LFST for at have afgrænset projektet mest muligt (mini-
mal viable product) og reducere kompleksitet mest muligt ved bl.a. opdele projek-
terne i det samlede program. Samtidig anerkender It-rådet, at projektet er afgrænset
på en måde, der sikrer, at det fortsat kan levere værdi til forretningen, selv hvis de
andre projekter i det samlede moderniseringsprogram ikke bliver igangsat eller gen-
nemført. It-rådet bemærker dog, at projektet indebærer en omfattende transforma-
tion for styrelsen. I den forbindelse opfordrer rådet til, at styrelsen udvikler en stærk
kommunikationsstrategi og en tydelig kernefortælling, der kan formidles både in-
ternt og eksternt. Formålet med kernefortællingen er at skabe motivation og opbak-
ning til gennemførslen af den komplekse transformation, og samtidig skal det po-
tentielt understøtte rekruttering af de nødvendige ressourcer til projektet og styrel-
sen.
It-rådet har følgende anbefalinger til LFST i forbindelse med It-fundamentprojektet:
Side 3 af 5
1. It-rådet anbefaler, at projektet på baggrund af et oplyst og analyseret
grundlag, hurtigt træffer beslutninger om de teknologiske løsninger og ret-
tidigt inddrager Statens It eller anden leverandør i processen og beslutnin-
gen af driftsplatform.
It-rådet observerer, at projektet endnu ikke har truffet endelige beslutninger om de
fremtidige teknologiske løsninger, som projektet skal baseres på. Derudover udestår
en afgørelse om, hvorvidt styrelsen fremover skal anvende sin eksisterende cloud-
løsning eller vælge en alternativ løsning. Projektet har desuden ikke etableret en
dialog med Statens It eller anden relevant leverandør i relation til disse beslutninger.
Disse udestående valg er kritiske for projektets fremdrift og for at sikre et styrket
økonomisk og tidsmæssigt styringsgrundlag. Usikkerheden om teknologivalget øger
projektets usikkerhed i forhold til økonomi og tidsplan, særligt set i lyset af projek-
tets kompleksitet. Valgene har også direkte betydning for rekruttering og mobilise-
ring af ressourcer, da disse afhænger af de teknologiske løsninger, der vælges. Em-
ner som sikkerhed og compliance bør inddrages i afklaringerne, inden LFST træffer
de endelige valg af de teknologiske løsninger. Afklaring af de teknologiske løsninger
kan ligeledes styrke projektets risikostyring og risikolog i forhold til konkretisering
af risici og håndteringen af disse.
It-rådet anbefaler derfor, at projektet på baggrund af et oplyst og analyseret grund-
lag, får foretaget valg af teknologier, herunder får inddraget Statens It rettidigt med
henblik på valget og mulighederne i forbindelse med den fremtidige driftsplatform.
2. It-rådet anbefaler, at LFST genbesøger, konkretiserer og operationaliserer
programstyregruppen, programledelsen (PMO) og den udførende projekt-
gruppe i de to spor med henblik på en optimal understøttelse af de udførende
teams og korte beslutningsgange.
Projektet er organiseret i en programstruktur, som blandt andet omfatter LFST’s
direktion, en styregruppe, programledelsen (PMO), referencegrupper, følgegrup-
per, arbejdsgrupper og tre udførende projektspor. Disse elementer skal arbejde på
tværs af de projekter, der løbende iværksættes som led i det samlede modernise-
ringsprogram. It-rådet anerkender betydningen af en styregruppe og en programle-
delse, der kan sikre et overblik over afhængigheder, risici og konsekvenser på tværs
af projekterne. It-rådet bemærker dog, at LFST’s organisering af projektet er kom-
pleks, og at styregruppen ikke har erfaring i forhold til styring af et så omfattende
og komplekst projekt. Denne mangel på erfaring kan hæmme projektets fremdrift,
hvis ikke ansvarsområder, rollefordeling og beslutningsprocesser er afklaret internt,
og mandater uddelegeres til de udførende roller i projektet ved bl.a. programledere,
sporledere mm. It-rådet understreger desuden, at styregruppen skal fungere som en
aktiv støtte for projektet ved at håndtere risici og de afledte konsekvenser heraf, da
projektets scope, økonomi og tidsramme er fastlåst. Ligeledes bør programledelsen
(PMO) fungere som en aktiv understøttende funktion for det udførende projekt og
ikke fungere primært som en støtte og bestillingsfunktion til projektet for styregrup-
pen og direktionen.
Side 4 af 5
På denne baggrund anbefaler It-rådet, at projektets programorganisering og sty-
ringsorganer konkretiseres og operationaliseres med henblik på en optimal under-
støttelse af de udførende teams og korte beslutningsgange.
3. It-rådet anbefaler, at projektet påbegynder arbejdet med en mobiliserings-
strategi og en plan for onboarding af de ressourcer, der skal tilføres projektet
i løbet af dets gennemførsel.
Projektet oplyser, at styrelsen på nuværende tidspunkt ikke råder over de nødven-
dige interne kompetencer, og er derfor afhængig af eksterne ressourcer for at initiere
og gennemføre projektet. Disse eksterne ressourcer skal besidde specialiseret viden,
der matcher projektets kompleksitet og endelige teknologivalg. Flere af disse res-
sourcer skal allerede tilføres projektet i første kvartal af 2025. Projektet har hertil
oplyst, at der endnu ikke er gennemført markedsdialog med leverandører for at af-
dække, om de nødvendige kompetencer er tilgængelige og kan tilføres projektet ret-
tidigt. It-rådet erfarer desuden, at det ofte kræver flere ressourcer end forventet at
udvikle en effektiv mobiliseringsstrategi og sikre rettidig tilførsel af de nødvendige
ressourcer til lignende komplekse projekter som dette. It-rådets anbefaler, at der
bør udarbejdes en plan for, hvordan styrelsen vil sikre, at specialistviden fra de eks-
terne ressourcer integreres i projektets og styrelsens interne ressourcer for at opnå
vidensoverførsel og kompetenceudvikling.
På denne baggrund anbefaler Statens It-råd, at projektet hurtigst muligt påbegynder
arbejdet med en mobiliseringsstrategi samt en plan for onboarding af de kommende
ressourcer for at sikre projektets fremdrift og vidensdeling.
4. It-rådet anbefaler, at projektets arbejde med risikostyring og udarbejdelse
af risikolog modnes og konkretiseres for at sikre en mere effektiv håndtering
af risici for projektet.
It-rådet observerer, at den nuværende risikostyring, som fremgår af styringsgrund-
laget og risikologgen, er overordnet og generelt beskrevet. Samtidig observerer It-
rådet, at projektets tidsplan, scope og økonomi er fastlåst, hvilket stiller høje krav
og fordrer til en aktiv og løbende risikostyring i både projektet og dets styringsor-
ganer ved styregruppen og programledelsen. Det er derfor nødvendigt, at risikolog-
gen anvendes som et centralt værktøj til styring og prioritering af projektets aktivi-
teter og ressourcer. It-rådet anbefaler, at risikologgen udbygges, så den bl.a. også
omfatter risici relateret til tekniske løsninger, sikkerhedsforhold og andre relevante
områder. Derudover bør der udarbejdes mitigerende tiltag for de identificerede ri-
sici, hvor konsekvenserne ved eventuelle hændelser kortlægges og kvantificeres, så
projektet er forberedt på potentielle udfordringer og deres afledte konsekvenser af
risiciene.
På denne baggrund anbefaler Statens It-råd, at projektets arbejde med risikostyring
og risikolog videreudvikles og konkretiseres for at skabe et robust grundlag for pro-
jektets fremdrift og risikohåndtering.
Side 5 af 5
Senest en måned fra dags dato skal Landbrugs- og Fiskeristyrelsen indsende et notat
til Økonomistyrelsens kontor for it-styring om, hvordan projektet vil inddrage It-
rådets anbefalinger i det videre arbejde og oplyse, hvornår projektet forventes at
overgå til gennemførelsesfasen. Efter modtagelse af notatet vil It-rådet tage stilling
til eventuel yderligere opfølgning på projektet. It-rådet kan til enhver tid omgøre
denne beslutning, hvis projektet væsentligt ændrer karakter.
Ved projektets faseskift til gennemførelsesfase skal projektet indsende projektover-
blik og business case-model. Desuden vedlægges et notat fra styregruppeforman-
den, der redegør for eventuelle væsentlige ændringer i projektet siden risikovurde-
ringen. Dette vil danne baseline for It-fundamentprojektet og være udgangspunkt for
projektets statusrapportering til It-rådet.
Projektet sluttes formelt ved statusrapportering til It-trådet og ved fremsendelse af
et afsluttende statusnotat, som indeholder en evaluering af projektet. Efter projekt-
afslutning skal Landbrugs- og Fiskeristyrelsen statusrapportere yderligere én gang i
forhold til fremdrift i realisering af projektets gevinster.
Ved spørgsmål til anbefalingerne kan I kontakte undertegnede eller Jannick Faldt
Andersen, janand@oes.dk eller telefon 20491193. Dette brev er også sendt til sty-
relsesdirektør i LFST, Kenneth Joensen, og afdelingschef i Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, Joakim Thaning.
Med venlig hilsen
Betina Hagerup
Formand for It-rådet


Brev - bilag til aktstykke 232

https://www.ft.dk/samling/20241/aktstykke/aktstk.232/bilag/1/3029260.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Koncernøkonomi
J.nr. 2025-1119
Ref. KPLAR
Den 26. maj 2025
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
Til Finansudvalget
Som nyt bilag til aktstykke nr. 232 er vedlagt Statens It-råds anbefalingsbrev til It-
fundamentprojektet i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Bilaget erstatter det bilag, som tidligere er oversendt med aktstykket (Statens It-
råds anbefalingsbrev til LFST 2025).
Med venlig hilsen
Joakim Thaning
Afdelingschef
Offentligt
(Omtryk - 26-05-2025 - Bilag af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er erstattet af nyt bilag 26/5-25) Aktstk. 232 - § 24 Bilag 1
Finansudvalget 2024-25