Betænkning afgivet d. 20/5-25

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet L 162.AX31410

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l162/bilag/10/3025177.pdf

    Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 20. maj 2025
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og
    lov om mediestøtte
    (Etablering af tilsyn og supplerende bestemmelser med henblik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og
    målretning i forbindelse med politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed)
    [af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 1 ændrings-
    forslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, KF, LA og Jeppe Søe
    (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertal-
    let vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (DD og ALT) indstiller lovforsla-
    get til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin
    stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
    stemme for det stillede ændringsforslag.
    Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    det stillede ændringsforslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin
    stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
    ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
    det stillede ændringsforslag.
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
    flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
    velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
    til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
    i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at EU-
    forordningens intention om at synliggøre, hvad der er poli-
    tisk reklame, er velmenende, men udførelsen er administra-
    tivt tung, bøvlet og potentielt hæmmende for den levende
    demokratiske samtale, som vi bryster os af i Danmark. Kon-
    sekvenserne af lovens vedtagelse er uigennemskuelige, men
    sikkert er det, at det bliver sværere for især små partier –
    for ikke at tale om lokallister – at stille op til valg. Dette
    skyldes, at der nu stilles store krav til betalte reklamers
    grafiske udtryk og henvisninger med information om rekla-
    mens geografiske udbredelse, tidsperiode, målgruppe og det
    ansvarlige parti og den ansvarlige person for reklamen m.m.
    Oplysninger skal gemmes i hele 7 år. DF bemærker, at den
    gennemsnitlige anciennitet for folketingsmedlemmer er da-
    lende og ved valget i f.eks. 2015 kun var på ca. 8 år. De
    fleste politikere, eller deres partier, skal altså gemme oplys-
    ninger om hver eneste (betalte) reklame i, hvad der stort set
    svarer til en politikers hele aktive periode. Det mener vi ikke
    er hensigtsmæssigt.
    Loven ærgrer Dansk Folkeparti, for vi er tilhængere af
    et frit, levende og direkte demokrati. DF mener ikke, at
    der er behov for at trække en stor administrativ byrde ned
    over mennesker, som er så modige, at de vil lade sig væl-
    ge. Tværtimod mener vi, at det er uklædeligt at højne krave-
    ne for danskernes adgang til at blive hørt. Vi mener ikke, at
    lovens indhold og konsekvenserne af at bryde den står mål
    med den risiko, der rent faktisk er i Danmark. Dansk Folke-
    parti kan ikke genkende de problematikker med finansiering
    af politisk reklame fra fordækte og gedulgte pengemænd,
    som nogle EU-medlemslande muligvis har.
    Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2024-25
    AX031410
    Offentligt
    L 162 - Bilag 10
    Kulturudvalget 2024-25
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DD, DF og
    ALT):
    Til § 3
    1) Datoen »1. juli 2025« ændres til: »1. januar 2026«.
    [Ændring af ikrafttrædelsesdato]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet fra den
    1. juli 2025 til den 1. januar 2026 for at give berørte parter
    tilstrækkelig tid til at forberede sig på de nye krav, sikre
    en korrekt implementering og kunne levere de nødvendige
    oplysninger og etablere de samarbejder, der kræves for at
    overholde de nye regler – ikke mindst i lyset af at Danmark
    står over for afholdelse af et kommunalvalg i efteråret 2025,
    hvor de praktiske og juridiske rammer for lovforslaget end-
    nu ikke vil være fuldt ud klarlagt.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2025 og var til
    1. behandling den 20. marts 2025. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og kulturministeren sendte den 3. december
    2024 dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del – bilag
    57. Den 27. februar 2025 sendte ministeren høringssvarene
    og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
    get.
    Ekspertmøde
    Udvalget har den 23. april 2025 afholdt møde om lov-
    forslaget med kulturministeren og interessenter angående
    bredden og implementeringen af forordning om gennemsig-
    tighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
    kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Anders Kronborg (S) Astrid Krag (S) Bjarne Laustsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jesper Petersen (S)
    Henrik Møller (S) Matilde Powers (S) Mogens Jensen (S) Thomas Monberg (S) Jan E. Jørgensen (V)
    Hans Christian Schmidt (V) fmd. Anni Matthiesen (V) Kim Valentin (V) Rosa Eriksen (M) Henrik Rejnholt Andersen (M)
    Søren Espersen (DD) Kristian Bøgsted (DD) Katrine Daugaard (LA) Helle Bonnesen (KF) Mai Mercado (KF)
    Pia Kjærsgaard (DF) Morten Messerschmidt (DF) Jeppe Søe (UFG) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Claus Jørgensen (SF)
    Søren Søndergaard (EL) Mai Villadsen (EL) Zenia Stampe (RV) Sascha Faxe (ALT)
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 6
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Naleraq (N) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2