Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. maj 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31382

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l144/20241_l144_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. maj 2025
    Forslag
    til
    Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
    § 1. Loven gælder for ansatte ved alle dele af den offentli-
    ge forvaltning.
    Stk. 2. Loven gælder desuden for ansatte ved al virksom-
    hed, der udøves af
    1) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er
    oprettet ved lov eller i henhold til lov, og
    2) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er
    oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver of-
    fentlig virksomhed af mere omfattende karakter og
    er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt of-
    fentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.
    Stk. 3. Ved offentligt ansatte forstås i denne lov personer,
    der er ansat ved de myndigheder og institutioner m.v., der er
    nævnt i stk. 1 og 2.
    § 2. Offentligt ansatte må ikke mødes med negative an-
    sættelsesretlige reaktioner på grund af ytringer, som frem-
    sættes på egne vegne. Offentligt ansatte må endvidere ikke
    hindres eller forsøges hindret i at fremsætte sådanne ytrin-
    ger.
    Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis
    1) ytringen indeholder fortrolige oplysninger, som det er
    strafbart at videregive eller udnytte efter straffelovens
    bestemmelser om tavshedspligt for den, som virker el-
    ler har virket i offentlig tjeneste eller hverv, eller det i
    øvrigt følger af anden lovgivning, at en oplysning ikke
    kan videregives,
    2) ytringen er freds- eller ærekrænkende,
    3) ytringen er fremsat i urimelig grov form eller der er
    tale om åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige
    forhold inden for den offentligt ansattes eget arbejds-
    område eller
    4) hensynet til myndighedens eller institutionen m.v.s. in-
    terne beslutningsproces og funktionsevne i særlige til-
    fælde tilsiger det.
    § 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
    § 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Folketinget, den 20. maj 2025
    Karsten Hønge
    / Birgitte Vind
    Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2024-25
    Justitsmin., j.nr. 2024-16418
    AX031382