ÆLU alm. del - svar på spm. 72 om en samlet kommunikationsplatform – som f.eks. Aula på folkeskoleområdet – på ældreområdet
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ÆLU alm. del (Spørgsmål 72)
Aktører:
Svar på ÆLU alm. del spm. 72.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ælu/spm/72/svar/2140915/3024548.pdf
1 Holbergsgade 6 1057 København K Telefon 33 92 93 00 post@aeldremin.dk www.aeldremin.dk Folketingets Ældreudvalg Folketingets Ældreudvalg har d. 24. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 72 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD). Spørgsmål nr. 72: ”Hvad er ministerens holdning til forslaget om at anvende en samlet kommunikationsplatform – som f.eks. Aula på folkeskoleområdet – på ældreområdet, som bl.a. kan understøtte en bedre dialog og et styrket samarbejde mellem pårørende og personale?” Spørgsmålet henviser til deputationen i Ældreudvalget den 23. april 2025, jf. ÆLU alm. del – bilag 35. Svar: Dialog og godt samarbejde mellem pårørende og plejepersonale i ældreplejen er helt centralt og kan foregå på forskellige måder. Nogle kommuner benytter sig allerede i dag af kommunikationsplatforme i hjemmeplejen, ligesom der kan være plejehjem, der vurderer, at en kommunikationsplatform er en god løsning. Det vigtigste for mig er ikke, på hvilken måde kommunikationen sker, men at den sker, og at den understøtter et godt, trygt og værdigt samspil mellem pårørende og personale. Det er bl.a. derfor, at samspil med pårørende er en bærende værdi i ældreloven. Med ældrereformens fokus på helhedspleje får den ældre med støtte fra de pårørende blandt andet mere indflydelse på tilrettelæggelsen af plejen i tæt dialog med plejepersonalet. På den måde understøttes samarbejdet mellem borgere, pårørende og plejepersonale. Det konkrete valg af it-understøttelse er dog op til den enkelte leverandør og kommune, og sådan mener jeg også, at det bør være. Med ældrereformen sker der en frisættelse af hele ældreplejen, hvor kommunerne inden for lovens rammer får frihed til at tilrettelægge ældreplejen efter lokale behov samtidig med, at borgernes grundlæggende ret til personlig hjælp, pleje og nødvendige praktiske opgaver bevares. Det gælder også, når det handler om it- understøttelse. Sagsnr. 2025 - 905 Doknr. 954304 Dato 20-05-2025 Offentligt ÆLU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 72 Ældreudvalget 2024-25 2 Der er samtidig en klar forventning til kommunerne om at inddrage og samarbejde med pårørende, så der sikres et godt samarbejde med de pårørende, men det skal ske i det omfang, den enkelte ældre, såvel som den pårørende selv, ønsker det, samt i den form som den enkelte kommune finder mest hensigtsmæssig. Med venlig hilsen Mette Kierkgaard Ældreminister