Tilkendegivelse, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 182 - Udkast til betænkningsbidrag
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l182/bilag/8/3024453.pdf
Hermed sendes Indenrigs- og Sundhedsministerens betænkningsbidrag jf. svar på L 182 SUU spm 26. Ministerens tilkendegivelse vedr. afgrænsning af bemyndigelser i § 48 a, stk. 2, og § 48 b, stk. 3 Ministeren har i forlængelse af henvendelser fra bl.a. Lægeforeningen og Folketingets behandling af lovforslaget tilkendegivet, at ministeriet vil udarbejde præciserende bekendtgørelser og vejledninger, som tydeligt angiver formålet og rækkevidden af de bemyndigelsesbestemmelser, der er fastsat i lovforslagets § 48 a, stk. 2, og § 48 b, stk. 3. Ministeren har i den forbindelse præciseret, at: • Bemyndigelserne, der er fastsat i lovforslagets § 48 a, stk. 2, og § 48 b, stk. 3, alene vedrører administrative og tekniske forhold, herunder fastsættelse af procedurer, sikkerhedskrav og adgangsforhold for behandling og videregivelse af sundhedsdata til de lovbestemte formål. • Lovforslaget indebærer ikke, at nye aktører får adgang til sundhedsdata, ud over hvad der allerede følger af gældende lovgivning. • Lovforslaget giver mere klar hjemmel til bestemte former for sekundær anvendelse, herunder brug af data til beslutningsstøtte i patientbehandlingen og varetagelse af patienters vitale interesser ved sekundærfund, inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, GDPR, sundhedsloven og det etiske komitésystem. • Politisk neutralitet og uvildighed i den statistiske behandling og formidling fastholdes uændret, i overensstemmelse med EU’s statistiske principper og databeskyttelsesforordningen. • Indenrigs- og sundhedsministeriet vil sikre, at de nærmere vilkår for anvendelse og adgang fremgår tydeligt af bekendtgørelserne, og at der i udarbejdelsen vil ske inddragelse af relevante interessenter, herunder repræsentanter for sundhedsfaglige miljøer, forskere og Datatilsynet. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 19-05-2025 Enhed: Innovation, Life Science og Digitalisering Sagsbeh: dek Sagsnr.:2024 - 8757 Dok. nr.: 339567 Offentligt L 182 - Bilag 8 Sundhedsudvalget 2024-25