L 200 - svar på MFU spm. 4 om, hvorfor det er en god idé at tage temaer som ’uddannelse og beskæftigelse’, ’selvstændighed og relationer’ ud af kvalitetsmodellen
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 200 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l200/bilag/0/3024393.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 9. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 200) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL). Spørgsmål nr. 4 ”Vil ministeren redegøre for, hvorfor det er en god idé at tage temaer som ’uddannelse og beskæftigelse’, ’selvstændighed og relationer’ ud af kvalitetsmodellen?” Svar: Jeg kan som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, oplyse, at det efter Social– og Boligministeriets opfattelse vil være hensigtsmæssigt at ændre kvalitetsmodellerne for både tilbud og plejefamilier, så det enkelte tilbud og den enkelte plejefamilie skal vurderes ud fra færre punkter, og så grundlaget for vurderingen blive mindre detaljeret. Dette vil være med til at lette tilsynstrykket i tilbud og plejefamilier og til at mindske det administrative arbejde i forbindelse med tilsynsbesøg. Det er desuden ministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre den måde tilbud og plejefamilier vurderes på i forhold til de enkelte kvalitetsparametre. Med en vurdering efter den gældende 5-trins skala er det ikke tydeligt, hvornår et tilbud har den nødvendige kvalitet. Der er derfor efter ministeriets opfattelse behov for, at der med en ny kvalitetsmodel bliver fokus på, om et tilbud eller en plejefamilie opfylder kvalitetskravene eller ikke. Med lovforslaget vil kvalitetsmodellen fremover omfatte følgende temaer: - Målgruppe - Metode og resultater - Sundhed og Trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer Disse temaer vurderes fagligt at være de mest centrale i vurderingen af et tilbuds kvalitet, og det er oftest på baggrund af ovenstående temaer, at der udstedes sanktioner som følge af manglende kvalitet. Sagsnr. 2025 - 2673 Doknr. 12610657 Dato 20-05-2025 Offentligt L 200 - endeligt svar på spørgsmål 4 Socialudvalget 2024-25 2 Indholdet i de to temaer ”uddannelse og beskæftigelse” og ”selvstændighed og relationer” der udgår, er desuden delvist overlappende med de øvrige temaer. Endelig afdækkes dele af temaernes indhold også via det personrettede tilsyn. Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at forslaget om at reducere antallet af temaer i kvalitetsmodellen hviler på en faglig vurdering fra Social- og Boligstyrelsen. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister