L 200 - svar på spm. 3 om kommentar til høringssvarene

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 5. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L
200) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Socialudvalget.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren kommentere socialtilsynenes høringssvar til lovforslaget, jf. L
200 - bilag 1?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Social- og Boligministeriet har noteret sig socialtilsynenes
synspunkter, og at ministeriet har forholdt sig til socialtilsynenes høringssvar i
høringsnotatet, hvortil der generelt henvises.
Der vil i det følgende blive kommenteret på socialtilsynenes bemærkninger til
de centrale dele af lovforslaget.
Socialtilsynene anfører i høringssvarene, at præmissen for lovforslaget,
herunder præmissen om, at 98 pct. af tilsynsbesøgene ikke fører til reaktioner
og præmissen om, at udgifterne til tilsyn har været stigende gennem årene, er
misvisende. Som det fremgår af høringsnotatet, er lovforslagets bemærkninger
præciseret på baggrund af socialtilsynenes høringssvar. Af bemærkningerne
fremgår således, at det er de kommunale udgifter til det specialiserede
socialområde, der generelt har været stigende over en årrække.
Socialtilsynene bemærker i høringssvarene, at når plejeplejefamilier alene
skal have tilsyn hvert andet år, og opholdssteder alene skal have tilsyn hvert
tredje år, bliver det sværere at gennemskue, om der er udfordringer med
kvaliteten. I den forbindelse skal oplyses, at det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, at kravet om, at socialtilsynet ville skulle aflægges tilsynsbesøg
i tilbud hvert tredje år og i plejefamilier hvert andet år, er et minimumskrav.
Socialtilsynet vil derfor skulle tilrettelægge tilsynsbesøg ud fra en risikobaseret
tilgang, hvor vurderingen af behov for tilsynsbesøg i det konkrete tilbud
foretages på baggrund af risikoen for, at der ikke er eller vil være den
nødvendige kvalitet i tilbuddet eller plejefamilien. Socialtilsynets ressourcer skal
derfor centreres der, hvor der kan være eller er risiko for problemer.
Socialtilsynene anfører i høringssvarene, at der med en sænkelse af
tilsynsfrekvensen kommer til at mangle sammenhæng mellem det økonomiske
og faglige tilsyn. Til dette er det vigtigt at bemærke, at den nuværende
lovgivning indebærer, at socialtilsynet årligt fører kontrol med de enkelte
sociale tilbuds økonomiske forhold, herunder om pris og kvalitet hænger
Sagsnr.
2025 - 2673
Doknr.
12041006
Dato
20-05-2025
Offentligt
L 200 - endeligt svar på spørgsmål 3
Socialudvalget 2024-25
2
sammen. Lovforslaget ændrer ikke socialtilsynenes opgaver i forhold til det
økonomiske tilsyn, som ikke er bundet op på aflæggelse af tilsynsbesøg.
Socialtilsynet vil således fortsat skulle godkende tilbuddenes budgetter en gang
om året, og vil fortsat skulle modtage tilbuddenes økonomiske nøgletal via
Tilbudsportalen en gang om året med henblik på at kunne foretage vurderingen
af temaet økonomi. På baggrund af socialtilsynenes bemærkninger er det i
lovforslagets bemærkninger præciseret, at det økonomiske tilsyn med
tilbuddene fortsat skal foretages hvert år.
Socialtilsynene udtrykker i høringssvarene bekymring for, at der med forslaget
om en styrkelse af whistleblowerordningen, lægges for stor et ansvar over på
udsatte borgere, pårørende og medarbejdere i forhold til at gøre opmærksom
på eventuelle udfordringer med kvaliteten af tilbuddet. Hertil kan det oplyses, at
det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det i risikovurderingen for det
enkelte tilbud vil skulle indgå med særlig vægt, om tilbuddets beboere er
særligt sårbare, så det vurderes, at beboernes ikke selv kan henvende sig til
whistleblowerordningen eller på anden vis give udtryk for bekymrende forhold
på tilbuddet. Både i forhold til tilbud og plejefamilier vil et sådant forhold skulle
indgå i den samlede vurdering, som socialtilsynet skal foretage ud fra
risikofaktorerne og den konkrete viden om tilbuddet eller plejefamilien.
Socialtilsynene påpeger i høringssvarene, at hvis socialtilsynet kun skal på
tilsynsbesøg henholdsvis hvert andet og tredje år, vil det have den konsekvens,
at færre personer henvender sig med bekymringer til whistleblowerordningen,
da tilsynsbesøget er en af de mest effektive kilder til at skabe opmærksomhed
omkring whistleblowerordningen. For at whistleblowerordning kan opnå sit
fulde potentiale, kræver det, at alle er bekendte med ordningens eksistens. Det
kan i den sammenhæng oplyses, at Social- og Boligministeriet i september
2024 har udsendt en orienteringsskrivelse om whistleblowerordningen til alle
kommuner, regioner, private organisationer og tilbud. Skrivelsen opfordrer til, at
der bliver gjort opmærksom på muligheden for at underrette om bekymrende
forhold på tilbud via socialtilsynenes whistleblowerordning.
Af socialtilsynenes høringssvar fremgår, at det bør tilføjes, at det er
socialtilsynets vurdering, om socialtilsynet over for tilbuddet og andre må
oplyse om, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse via
whistleblowerordningen, og at socialtilsynets vurdering ikke kan påklages. Det
bemærkes hertil, at det fremgår af høringsnotatet, at det på baggrund af
socialtilsynenes høringssvar er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger,
at det er socialtilsynets vurdering, om tilsynet over for tilbuddet og andre må
oplyse om, at tilsynet har modtaget en henvendelse via
whistleblowerordningen, og at denne vurdering ikke kan påklages.
Socialtilsynene anbefaler i høringssvarene, at der kan udstede påbud og
skærpet tilsyn, når et eller flere kriterier vurderes som værende ”ikke-opfyldt”,
da det kan blive vanskeligt for tilbuddet/plejefamilien at læse sig frem til de
kvalitetsmangler, som begrunder sanktionen. Som det fremgår af
høringsnotatet, er det på baggrund af socialtilsynenes høringssvar blevet
præciseret i lovforslagets bemærkninger, at hvis socialtilsynet vurderer, at
tilbuddet eller plejefamilien inden for en kortere periode, på som udgangspunkt
maksimalt 6 måneder, vil kunne opfylde det eller de ikke-opfyldte
kvalitetskriterier, vil socialtilsynet i forhold til nye tilbud kunne træffe afgørelse
om godkendelse med vilkår. I forhold til allerede godkendte tilsyn vil
socialtilsynet kunne træffe afgørelse om skærpet tilsyn og/eller påbud.
3
Socialtilsynene er i høringssvarene kritiske over for, at man med
kvalitetsmodellen fjerner temaerne ”uddannelse og beskæftigelse” samt
”selvstændighed og relationer” fra kvalitetsmodellen, da disse to temaer udgør
afgørende beskyttelsesfaktorer for borgerne. Der kan i den sammenhæng
henvises til lovforslagets bemærkninger, hvor det fremgår, at det efter Social-
og Boligministeriets opfattelse vil være hensigtsmæssigt at ændre
kvalitetsmodellerne for både tilbud og plejefamilier, så det enkelte tilbud og den
enkelte plejefamilie skal vurderes ud fra færre punkter, og så grundlaget for
vurderingen blive mindre detaljeret. Det vil være med til at lette tilsynstrykket i
tilbud og plejefamilier og til at mindske det administrative arbejde i forbindelse
med tilsynsbesøg.
Jeg skal i øvrigt bemærke, at forslaget om at reducere antallet af temaer i
kvalitetsmodellen hviler på en faglig vurdering fra Social- og Boligstyrelsen.
Med lovforslaget vil kvalitetsmodellen fremover omfatte de temaer, som
vurderes fagligt at være de mest centrale i vurderingen af et tilbuds kvalitet.
Indholdet i de to temaer, der udgår, er desuden delvist overlappende med de
øvrige temaer. Endelig afdækkes dele af temaernes indhold også via det
personrettede tilsyn.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister