L 182 - svar på spm. 33 om, hvorfor Danmarks Statistik ikke kan varetage de opgaver, som med lovforslaget er tiltænkt Et kontaktpunkt?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Louise Brown
Svar på L 182 SUU spm. 33.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l182/spm/33/svar/2140710/3024215.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 33 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. maj. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA). Spørgsmål nr. 33: ”Vil ministeren i fortsættelse af svar på spørgsmål 13 uddybe og præcisere, hvorfor Danmarks Statistik ikke kan varetage de opgaver, som med lovforslaget er tiltænkt Et kontaktpunkt?” Svar: Danmarks Statistik oplyser følgende: ”Danmarks Statistik har til opgave at stille data til rådighed for statistisk analyse og videnskabelige formål, jf. lov om Danmarks Statistik §1 stk. 3, nr. 4. I det kommende samarbejde mellem Danmarks Statistik og EKP er det fortsat hensigten, at forskere på sundhedsområdet, der har behov for at justere for socioøkonomiske faktorer eller behov for at koble deres data med andre data fra Danmarks Statistik, sømløst videreføres fra EKP til Danmarks Datavindue (DDV) i Danmarks Statistik. Efter godkendelse af projektet vil forskere få adgang til data gennem DDV’s analysemiljø og de analysemiljøer, som DDV har en aftale med. Oplysninger indsamlet til statistiske formål må ikke anvendes eller videregives til andre formål og må i henhold til national og europæisk lovgivning ikke anvendes til at identificere individer. Data hos Danmarks Statistik kan derfor ikke anvendes til formål, der ikke er forenelige med Danmarks Statistiks regler. Det kan være udvikling af algoritmer til beslutningsstøtte i konkret patientbehandling, styring i sundhedsvæsenet, hvor der udveksles individoplysninger til administrativt brug eller opfølgning på konkrete behandlingsindsatser, hvor der er behov for at kunne identificere individer. Danmarks Statistik bemærker, at EHDS-forordningen tilsvarende stiller krav om, at personoplysninger, som anvendes til statistik, forskning eller andre sekundære formål, enten anonymiseres eller pseudonymiseres for at beskytte borgernes privatliv.” Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 19-05-2025 Enhed: Innovation, Life Science og Digitalisering Sagsbeh: dek Sagsnr.:2024 - 8757 Dok. nr.: 339567 Offentligt L 182 - endeligt svar på spørgsmål 33 Sundhedsudvalget 2024-25