L 170 - svar på spm. 4 om, hvordan synsvirksomhederne opfylder kravene, der er beskrevet i bekendtgørelsen og ISO 21069-1
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på TRU L170 spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l170/spm/4/svar/2140601/3023974.pdf
Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 19. maj 2025 2025-1976 Transportudvalget har i brev af 15. maj 2025 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 170 – Forslag til lov om godkendelse og syn af køretøjer, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil- let efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD). Spørgsmål nr. 4: Kan ministeren redegøre for, hvordan synsvirksomhederne opfyl- der kravene, der er beskrevet i bekendtgørelsen og ISO 21069-1? Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser føl- gende, som jeg kan henholde mig til: ”Færdselsstyrelsen kan oplyse, at ved bremseafprøvning af tunge køretøjer følges minimumskravene i periodesynsdirektivets bilag 1, pkt. 1.2.2.1 – bremsevirkning, hvor det er beskrevet, at bremseaf- prøvningen skal foretages i henhold til ISO-standard 21069 eller efter tilsvarende metoder. Kravet er implementeret i bekendtgø- relse nr. 819 af 26. juni 2024 om godkendelse og syn af køretøjer. Den tilsvarende metode, som synsvirksomhederne anvender ved periodisk syn, er beskrevet i Færdselsstyrelsens Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 5.03.001. Metoden beskriver, at der ved brem- seafprøvningen skal foretages fremregning af køretøjets bremse- præstation til tilladt totalvægt eller tilladt akseltryk. Minimums- bremsevirkningen, som køretøjerne skal opnå, følger direktivets bi- lag 1., pkt. 1.2.2. Hvis et køretøj ikke kan opnå, den krævede mini- mumsbremsevirkning, kan køretøjet ikke godkendes ved periodisk syn. Den tilsvarende metode, som synsvirksomhederne anvender ved periodisk syn, samt kravene til de minimumsbremsevirkninger, 1 1EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophæ- velse af direktiv 2009/40/EF Offentligt L 170 - endeligt svar på spørgsmål 4 Transportudvalget 2024-25 Side 2/2 som et tungt køretøj skal opnå, følger derfor de minimumskrav, som periodesynsdirektivet stiller. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med synsvirksomhederne, hvor sty- relsens inspektører udtager køretøjer til kontrol. Ved udtagning af tunge køretøjer kontrollerer styrelsens inspektører blandt andet, om køretøjets bremsepræstation er tilstrækkelig.” Med venlig hilsen Thomas Danielsen