Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 341 om kommentar til henvendelsen af 30/4-25 fra FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder vedrørende foretræde om uheldige skattekonsekvenser for medarbejderaktionærer

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 341 af 30. april 2025 (alm. del).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
19. maj 2025
J.nr. 2025 - 3469
Offentligt
L 171 - Bilag 14
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. april 2025 fra FBV - Foreningen af
Børsnoterede Virksomheder vedrørende foretræde om uheldige skattekonsekvenser for
medarbejderaktionærer, jf. SAU alm. del - bilag 207.
Svar
FBV – Foreningen af Børsnoterede Virksomheder anfører, at ansatte, der gøres til med-
ejere af en virksomhed, risikerer en stor skattegæld og skat på langt over 100 pct., fordi de
sagde ja til at modtage medarbejderaktier. FBV anfører desuden, at medarbejdere med
medarbejderaktier pålægges risici, og uden at have tjent en krone kan havne med skatte-
gæld. FBV anfører, at det særligt er et problem ved børsnoterede virksomheder, da tab
ikke kan trækkes fra i skat. FBV konkluderer endelig, at Aftale om Iværksætterpakken ikke
løser problemstillingen.
Hertil bemærkes:
Jeg mener ikke, at det er korrekt, når FBV anfører, at der er tale om en beskatning på
”langt over 100 pct.” Aktieløn er et personalegode, der som udgangspunkt beskattes som
personlig indkomst – ligesom anden løn og andre personalegoder. Løn og personalegoder
beskattes som hovedregel på tidspunktet, hvor man erhverver ret til lønnen eller godet.
For aktieoptioner er dette udgangspunkt fraveget ved, at beskatningstidspunket kan ud-
skydes, indtil optionen udnyttes til at købe aktier. Når aktierne senere sælges, vil gevinsten
eller tabet set i forhold til aktiernes værdi på købstidspunktet blive beskattet som aktieind-
komst. Hvis medarbejderen efter udnyttelsen af optionen beholder aktierne – uden at fra-
sælge en del til at dække lønskatten – påtages en risiko for, at efterfølgende aktiekursfald
medfører, at den betalte skat overstiger potentiel salgssum. Det er i øvrigt ikke anderle-
des, end at der generelt ved køb af aktier er en risiko for, at man kan have betalt mere i
skat af den løn, der bruges til at købe aktierne, end den pris, som aktierne efterfølgende
kan sælges for.
Aftale om Iværksætterpakken indeholder en række forbedringer af mulighederne for aktieaf-
lønning i medarbejderaktieordningen i ligningslovens § 7 P, hvor virksomheder kan tildele
aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der først beskattes på salgstidspunktet. Udvi-
delsen har netop til formål at gøre vilkårene for aktieaflønning mere attraktive, idet afløn-
ning efter dette regelsæt vil kunne ske uden beskatning, før aktierne eller optionerne sæl-
ges. Det er min opfattelse, at de beskrevne situationer i høj grad kan undgås ved at tildele
aktieløn efter reglerne i medarbejderaktieordningen. Jeg henviser desuden til svaret på
SAU L 171 – spørgsmål 10.
FBV anfører endelig, at tab på aktier ikke kan trækkes fra i skat. Jeg mener, at denne be-
tragtning er en smule unuanceret. Tab på henholdsvis børsnoterede og unoterede aktier
kan modregnes i fremtidig skat i forskelligt omfang. Tab på børsnoterede aktier kan –
som FBV bemærker – kun modregnes i fremtidig aktieskat fra andre børsnoterede aktier
(kildeartsbegrænsning). Tab på unoterede aktier kan modregnes i fremtidig aktieskat og
lønskat. De foreslåede ændringer af muligheden for at modregne tab på aktier er – som
FBV anfører – ikke en del af Aftale om Iværksætterpakken. Der er ikke afsat finansiering til
Side 3 af 3
at ændre disse regler, som i øvrigt ikke er særlige for medarbejderes salg af aktier, men
gælder generelt for salg af aktier med tab. En udvidelse af reglerne for modregning af tab
på børsnoterede aktier vil indebære et mindreprovenu som følge af fremrykket udnyttelse
af tabsfradrag. Jeg henviser desuden til svar på SAU alm. del – spørgsmål 482 (2023-24).


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 482 af 18. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
16. maj 2024
J.nr. 2024 - 3442
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 482
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
L 171 - Bilag 14
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 5
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 480 og 481 op-
lyse:
1) Hvordan beregningerne vil ændre sig, hvis konsolideringen også omfatter noteret aktie-
indkomst over progressionsgrænsen (så den separate beskatning med 42 pct. alene omfat-
ter unoteret aktieindkomst over progressionsgrænsen)?
2) Hvordan det vil påvirke beregningerne, hvis kildeartsbegrænsningen på tab på noterede
aktier samtidig ophæves?
3) Hvordan det vil påvirke beregningerne, hvis noteret aktieindkomst samtidig overgår til
lagerbeskatning?
4) Hvordan det vil påvirke beregningerne, hvis 1-3 gennemføres samtidig?
Svar
For gældende regler for beskatningen af aktie- og kapitalindkomst henvises til SAU alm.
del – svar på spørgsmål 480.
Ad 1 - al noteret aktieindkomst beskattes som kapitalindkomst
Al noteret aktieindkomst, samt unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen på
61.000 kr., skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 32,7 mia. kr. Hvis de 32,7 mia.
kr. – i stedet for at blive beskattet som aktieindkomst med hhv. 27 pct. (for aktieindkomst
under progressionsgrænsen) og 42 pct. (for noteret aktieindkomst over progressionsgræn-
sen) – indgår i kapitalindkomsten, vil det reducere negativ kapitalindkomst samt forøge
den positive nettokapitalindkomst.
I beregningerne er der forudsat en beregningsrækkefølge, hvor al noteret aktieindkomst
indgår som kapitalindkomst. Herefter deles den resterende aktieindkomst, der alene stam-
mer fra unoterede aktier, op i om det er hhv. over eller under progressionsgrænsen. Den
del af aktieindkomsten, som stammer fra unoterede aktier, der nu er under progressions-
grænsen, indgår herefter også som kapitalindkomst.
Konsekvensen af denne beregningsrækkefølge er bl.a., at en del af den unoterede aktie-
indkomst, som før omlægningen lå over progressionsgrænsen, men som efter omlægnin-
gen ligger under progressionsgrænsen, i nogle tilfælde beskattes lempeligere, når den over-
går til beskatning som kapitalindkomst. Denne mekanisme reducerer merprovenuet ved
omlægningen.
Det skønnes samlet set, at en sådan omlægning vil medføre et umiddelbart merprovenu
på ca. 1,3 mia. kr. og et merprovenu efter tilbageløb på ca. 1,0 mia. kr., hvilket kan finan-
siere en nedsættelse af den højeste beskatning af kapitalindkomst med 4,4 pct.-point, fra
42 pct. til 37,6 pct. Der er ikke indregnet adfærdsvirkninger i skønnet. En sådan omlæg-
ning skønnes at forøge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,03 pct.-
point.
Af de 32,7 mia. kr., der flyttes fra aktieindkomstbeskatningen, vil langt størstedelen, ca.
27,7 mia. kr., indgå som positiv nettokapitalindkomst, jf. tabel 1.
Side 3 af 5
Tabel 1. Fordeling af noteret aktieindkomst samt unoteret aktieindkomst under progressionsgræn-
sen på marginalskatteprocent, hvis beskatning som kapitalindkomst, 2024-niveau
Reducerer negativ
nettokapitalindkomst
(>50.000 kr.)
Reducerer negativ
nettokapitalindkomst
(<50.000 kr.)
Øger positiv
nettokapitalindkomst
Marginal-
procent 25,1 pct. 33,1 pct. 37,6 pct. I alt
Mia. kr. 3,5 1,5 27,7 32,7
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve med 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2020 fremskrevet til 2024-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2023, samt den mellemfristede fremskrivning fra august 2023.
En yderligere nedsættelse af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst fra 37,6 pct. til
fx 25,1 pct. skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 7,4 mia. kr. i umiddelbar virk-
ning, og et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 5,7 mia. kr. jf. tabel 2.1 Ved en nedsæt-
telse af beskatningen til 25,1 pct., indgår kapitalindkomst ikke længere i grundlaget for
bundskatten, men alene i grundlaget for kommuneskatten (samt kirkeskatten). Der er ikke
indregnet adfærdsvirkninger i skønnet. Det vurderes dog, at adfærdsvirkningerne vil
trække i retning af at reducere mindreprovenuet.
Tabel 2. Provenuvirkning ved yderligere nedsættelse af ’skatteloft’ for kapitalindkomst, 2024-niveau
Mia. kr. 37,6 36,1 35,1 34,1 33,1 32,1 31,1 30,1 29,1 28,1 27,1 26,1 25,1
Umiddelbar
virkning 0,0 -0,9 -1,5 -2,1 -2,7 -3,3 -3,8 -4,4 -5,0 -5,6 -6,2 -6,8 -7,4
Virkning efter
tilbageløb 0,0 -0,7 -1,2 -1,6 -2,1 -2,5 -3,0 -3,4 -3,9 -4,3 -4,8 -5,3 -5,7
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve med 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2020 fremskrevet til 2024-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2023, samt den mellemfristede fremskrivning fra august 2023.
En afskaffelse af kompensationstillægget på 8 pct.-point til fradraget for negativ nettoka-
pitalindkomst under 50.000 kr., således at rentefradraget reduceres fra 33,1 pct. til 25,1
pct., skønnes at medføre et merprovenu på ca. 5,2 mia. kr. i umiddelbar virkning og et
merprovenu på ca. 4,0 mia. kr. efter tilbageløb, forudsat den beskrevne omlægning af no-
teret aktieindkomst og unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen til kapitalind-
komst, jf. tabel 3. Beregningerne er ekskl. den yderligere nedsættelse af beskatning af net-
tokapitalindkomst fra 37,6 pct. i tabel 2 og viser virkningen af en isoleret nedsættelse af
kompensationstillægget.
1 Med gældende regler virker skatteloftet for kapitalindkomst alene i topskatten. En afskaffelse af skatteloftet i topskatten
reducerer den højeste marginale beskatning fra 42 pct. til 37,1 pct., svarende til beskatningen af kapitalindkomst i bund-
skat (12,01 pct.) samt kommuneskat (25,1 pct. i gennemsnit). Det er i beregningerne forudsat, at reduktion af kapitalind-
komstbeskatningen i bundskatten sker ved at indregne nettokapitalindkomsten med en faktor svarende til den ønskede
beskatningsprocent. Hvis fx beskatningen af positiv nettokapitalindkomst skal nedsættes med 5 pct.-point i bundskatten,
indgår kapitalindkomsten med en faktor (12,01-5)/12,01 i grundlaget for bundskatten. Det vil betyde, at der er kommunal
variation i den højeste beskatning af kapitalindkomst i modsætning til skatteloftet, der er ens for alle.
Side 4 af 5
Tabel 3. Provenuvirkning ved nedsættelse af kompensationsprocenten, 2023-niveau
Mia. kr. 32,1 31,1 30,1 29,1 28,1 27,1 26,1 25,1
Umiddelbar virkning 0,7 1,3 2,0 2,6 3,3 3,9 4,6 5,2
Virkning efter tilbageløb 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve med 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2020 fremskrevet til 2024-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2023, samt den mellemfristede fremskrivning fra august 2023.
Ad 2 – ophævelse af kildeartsbegrænsningen for noterede aktier
Kildeartsbegrænsningen for tab på noterede aktier medvirker til, at investorer med diver-
sificerede porteføljer af noterede aktier ikke kan vælge at realisere tab for efter et kort
tidsforløb at genkøbe aktierne og derved opnå en umiddelbar besparelse i skatten af an-
den indkomst, samtidig med at noterede aktier med fortjeneste beholdes, indtil det af an-
dre grunde vælges at afstå dem. Herved sikrer kildeartsbegrænsningen, at den effektive
beskatning af aktieindkomst i højere grad kommer til at svare til det tilsigtede.
For unoterede aktier gør disse hensyn sig ikke gældende i samme grad, da unoterede ak-
tier er langt mindre likvide. Endvidere kan selvstændige, der må lukke deres personligt
drevne virksomhed med et skattemæssigt tab, fradrage tabet i deres øvrige indkomst. Der
er herved parallelitet mellem organisationsformerne af den skattemæssige behandling af
tab i forbindelse med virksomhedsophør.
Ikke-udnyttede tab fremføres til modregning i efterfølgende års aktieindkomst. Det skøn-
nes med stor usikkerhed, at det strukturelle niveau for beholdningen af ikke-udnyttede
tab er i størrelsesordenen 11 mia. kr. (2024-niveau). Fjernes kildeartsbegrænsningen for
noterede aktier, vil provenuvirkningen hovedsageligt bestå af rentevirkningen af den likvi-
ditetsforskydning, som fremrykningen af tabsudnyttelsen medfører. Denne skønnes med
stor usikkerhed i størrelsesordenen 30-40 mio. kr. i umiddelbar årlig virkning.
Der kan derudover være skatteydere, der fremfører ikke udnyttede tab, men som aldrig
når at udnytte disse tab. Hvad angår disse, vurderes den umiddelbare provenuvirkning at
være begrænset.
En afskaffelse af kildeartsbegrænsningen vurderes hovedsageligt at påvirke indkomstbe-
skatningen det første år og i begrænset omfang de efterfølgende år. På den baggrund vil
den kun påvirke beregningerne i pkt. 1 marginalt.
Ad 3 – lagerbeskatning af noterede aktier
Aktieindkomstbeskatning sker som hovedregel med udgangspunkt i de realiserede afkast i
form af udbytte og/eller kursgevinster og tab i forbindelse med afståelse af aktier eller ak-
tiebaserede investeringsbeviser. Det bemærkes dog, at afkastet på aktiebaserede investe-
ringsbeviser i nogle tilfælde beskattes på baggrund af udviklingen i værdien af investe-
ringsbeviset over året (”lagerprincippet"). Der foreligger ikke umiddelbart data i lovmo-
delsystemet, der muliggør beregninger af at ændre opgørelsesprincippet fra realisation til
lager.
Side 5 af 5
Ad 4 – kombination af 1-3
Da der ikke er grundlag for at indregne virkningerne af en ophævelse af kildeartsbegræns-
ningen for noterede aktier, jf. pkt. 2, eller at overgå til lagerbeskatning, jf. pkt. 3, henvises
til pkt. 1 ovenfor.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, op-
krævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og
ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 6. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
14. maj 2025
J.nr. 2024 - 8802
Offentligt
L 171 - endeligt svar på spørgsmål 10
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 171 - Bilag 14
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at almindeligt ansatte laboranter, der modtager warrants, ikke
bliver reddet med lovændringen, og at de stadigvæk kan risikere et stort skattesmæk?
Svar
Aftale om Iværksætterpakken indeholder en række elementer, der bl.a. styrker adgangen til
kapital, lemper beskatningen og bidrager til at styrke rammerne for iværksættermiljøet.
Lovændringerne, der foreslås med L 171, implementerer bl.a. den del af aftalen, der skal
give mulighed for at udskyde skattebetalingen, hvor salgssummen betales som en løbende
ydelse, fx i form af milepælsbetalinger. Dette omfatter afståelse af aktier mv., uanset hvor-
dan de er erhvervet. Det kan således også omfatte medarbejdere, der sælger deres aktier
fx i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Jeg forudsætter, at den problemstilling, som spørgsmålet henviser til, er reglerne om af-
lønning med købe- og tegningsretter til aktier (warrants og optioner) i ligningslovens § 28.
Aktieoptioner og warrants beskattes almindeligvis efter ligningslovens § 28, som afviger
fra almindelig indkomstbeskatning ved tildelingen (retserhvervelse), idet beskatningen
først sker, når optionen udnyttes til at erhverve aktien. Her lønbeskattes aktiens værdi på
udnyttelsestidspunktet, selvom aktien ikke sælges.
Hvis medarbejderen vælger at beholde aktien – uden at frasælge en del til at dække løn-
skatten – påtager medarbejderen sig også en risiko for, at efterfølgende aktiekursfald
medfører, at salg ikke dækker den skyldige skat. Når aktien sælges, beskattes gevinsten –
set i forhold til værdien på anskaffelsestidspunktet – som aktieindkomst. Sælges aktien
med tab, kan tabet fradrages.
Det falder uden for Aftale om Iværksætterpakken at inddrage eventuel lønskat af warrants i
henstandsordningen, der foreslås med L 171. Aftale om Iværksætterpakken indeholder til
gengæld en række forbedringer af medarbejderaktieordningen i ligningslovens § 7 P, hvor
virksomheder kan tildele aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der først beskattes på
salgstidspunktet.
Udvidelsen har netop til formål at gøre vilkårene for aflønning med medarbejderaktier og
warrants mere attraktivt, idet aflønning efter dette regelsæt vil kunne ske uden skattepligt,
før aktierne eller optionerne sælges. Det er min opfattelse, at de ovenfor beskrevne situa-
tioner i høj grad kan undgås ved at tildele aktieløn efter reglerne i medarbejderaktieord-
ningen.