L 171 - svar på spm. 17 om kommentar til materiale fra Dansk Biotek vedrørende foretræde den 14/5-25

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 171 - svar på spm. 17.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l171/spm/17/svar/2140491/3023720.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, op-
krævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og
ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 15. maj 2025.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
19. maj 2025
J.nr. 2024 - 8802
Offentligt
L 171 - endeligt svar på spørgsmål 17
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere Dansk Bioteks plancher anvendt under foretræde den 14.
maj 2025 og herunder kommentere den foreslåede løsning og de estimerede omkostnin-
ger, jf. L 171 - bilag 12.
Svar
Dansk Biotek anfører i plancherne, at medarbejdere, der har udnyttet tegningsret på ak-
tier (warrants) ikke er inkluderet lovforslagets henstandsordning. Dansk Biotek estimerer,
at det vil koste 5 mio. kr. årligt at inkludere disse i lovforslaget.
Kommentar
Aftale om Iværksætterpakken indeholder en udvidelse af medarbejderaktieordningen i lig-
ningslovens § 7 P, som netop har til formål at gøre vilkårene for aflønning med medarbej-
deraktier og warrants mere attraktive. Det er min opfattelse, at de beskrevne situationer i
høj grad kan undgås ved at tildele aktieløn efter reglerne i ligningslovens § 7 P, hvor be-
skatningen først sker på salgstidspunktet.
Jeg henviser desuden til svarene på spørgsmål 10-12 til L 171.


SAU L 171 - svar på spm. 10.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l171/spm/17/svar/2140491/3023721.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, op-
krævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og
ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 6. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
14. maj 2025
J.nr. 2024 - 8802
Offentligt
L 171 - endeligt svar på spørgsmål 10
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 171 - endeligt svar på spørgsmål 17
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at almindeligt ansatte laboranter, der modtager warrants, ikke
bliver reddet med lovændringen, og at de stadigvæk kan risikere et stort skattesmæk?
Svar
Aftale om Iværksætterpakken indeholder en række elementer, der bl.a. styrker adgangen til
kapital, lemper beskatningen og bidrager til at styrke rammerne for iværksættermiljøet.
Lovændringerne, der foreslås med L 171, implementerer bl.a. den del af aftalen, der skal
give mulighed for at udskyde skattebetalingen, hvor salgssummen betales som en løbende
ydelse, fx i form af milepælsbetalinger. Dette omfatter afståelse af aktier mv., uanset hvor-
dan de er erhvervet. Det kan således også omfatte medarbejdere, der sælger deres aktier
fx i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Jeg forudsætter, at den problemstilling, som spørgsmålet henviser til, er reglerne om af-
lønning med købe- og tegningsretter til aktier (warrants og optioner) i ligningslovens § 28.
Aktieoptioner og warrants beskattes almindeligvis efter ligningslovens § 28, som afviger
fra almindelig indkomstbeskatning ved tildelingen (retserhvervelse), idet beskatningen
først sker, når optionen udnyttes til at erhverve aktien. Her lønbeskattes aktiens værdi på
udnyttelsestidspunktet, selvom aktien ikke sælges.
Hvis medarbejderen vælger at beholde aktien – uden at frasælge en del til at dække løn-
skatten – påtager medarbejderen sig også en risiko for, at efterfølgende aktiekursfald
medfører, at salg ikke dækker den skyldige skat. Når aktien sælges, beskattes gevinsten –
set i forhold til værdien på anskaffelsestidspunktet – som aktieindkomst. Sælges aktien
med tab, kan tabet fradrages.
Det falder uden for Aftale om Iværksætterpakken at inddrage eventuel lønskat af warrants i
henstandsordningen, der foreslås med L 171. Aftale om Iværksætterpakken indeholder til
gengæld en række forbedringer af medarbejderaktieordningen i ligningslovens § 7 P, hvor
virksomheder kan tildele aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der først beskattes på
salgstidspunktet.
Udvidelsen har netop til formål at gøre vilkårene for aflønning med medarbejderaktier og
warrants mere attraktivt, idet aflønning efter dette regelsæt vil kunne ske uden skattepligt,
før aktierne eller optionerne sælges. Det er min opfattelse, at de ovenfor beskrevne situa-
tioner i høj grad kan undgås ved at tildele aktieløn efter reglerne i medarbejderaktieord-
ningen.


SAU L 171 - svar på spm. 11.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l171/spm/17/svar/2140491/3023722.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, op-
krævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og
ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 6. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
14. maj 2025
J.nr. 2024 - 8802
Offentligt
L 171 - endeligt svar på spørgsmål 11
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 171 - endeligt svar på spørgsmål 17
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren sikre – evt. ifm. de nye regler om medarbejderaktier til efteråret – at også
almindelige medarbejdere, der får warrants, vil få en undtagelse a la den, der er for ejerne i
L 171?
Svar
Det følger af Aftale om Iværksætterpakken, at der indføres mulighed for at udskyde skattebe-
talingen, hvor salgssummen betales som en løbende ydelse, fx i form af milepælsbetalin-
ger. Dette omfatter afståelse af aktier mv., uanset hvordan de er erhvervet. Det kan såle-
des også omfatte medarbejdere, der sælger deres aktier fx i forbindelse med en virksom-
hedsoverdragelse.
Derudover følger det af Aftalen om Iværksætterpakken, at der skal ske en række forbedringer
af medarbejderaktieordningen i ligningslovens § 7 P, hvor virksomheder kan tildele aktier
og købe- og tegningsretter til aktier (warrants mv.), der først beskattes på salgstidspunk-
tet. Udvidelsen har netop til formål at gøre vilkårene for aflønning med medarbejderaktier
og warrants mere attraktive, idet aflønning efter dette regelsæt vil kunne ske uden skatte-
pligt, før aktierne eller optionerne sælges.
Det er min opfattelse, at disse forbedringer af vilkårene for aflønning med warrants – på
en mere hensigtsmæssig måde end ved indførelse af en henstandsordning for skat af akti-
eløn – giver mulighed for at håndtere den likviditetsudfordring, der kan opstå, hvis skat-
ten skal betales, før aktiegevinsten er realiseret.
Forbedringerne af vilkårene for aflønning med warrants for almindelige medarbejdere
skal i henhold til Aftale om Iværksætterpakken have virkning fra 1. januar 2026, idet det dog
bemærkes, at ændringerne først kan træde i kraft, når EU-Kommissionen har godkendt
disse, da der er tale om ændringer af en statsstøtteordning.
Jeg henviser desuden til mit svar på spørgsmål nr. 10 til L 171.


SAU L 171 - svar på spm. 12.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l171/spm/17/svar/2140491/3023723.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 171 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, op-
krævningsloven og skatteindberetningsloven. (Lempelse af beskatningen af aktionærlån
og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 8. maj 2025.
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
19. maj 2025
J.nr. 2024 - 8802
Offentligt
L 171 - endeligt svar på spørgsmål 12
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 171 - endeligt svar på spørgsmål 17
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. maj 2025 fra Dansk Biotek vedrørende
foretræde, jf. L 171 - bilag 11.
Svar
Dansk Biotek anfører i henvendelsen, at det er positivt, at L171 sørger for, at beskatning
af milepælsbetalinger fremover først sker, når de indfries. Dansk Biotek anfører dog, at
det er stærkt beklageligt, at medarbejdere med ejerandele i form af aktieoptioner (war-
rants) ikke omfattes af lovforslaget, idet mange medarbejdere i danske biotekselskaber
fravælger warrants på grund af den forventede skat ved et eventuelt salg. Dansk Biotek
estimerer, at det vil koste i omegnen af 5 mio. kr. årligt at inkludere disse i lovforslaget.
Hertil bemærkes:
Med lovforslag L 171 udmøntes den del af Aftale om Iværksætterpakken, der skal give mulig-
hed for at udskyde skattebetalingen i de tilfælde, hvor aktier mv. sælges mod fx milepæls-
betalinger. Det omfatter aktionærer, heriblandt medarbejdere, uanset hvordan aktierne er
erhvervet. Det kan således også omfatte medarbejdere, der har udnyttet aktieoptioner
(warrants) og siden sælger deres aktier, fx i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Som nævnt i svaret på spørgsmål 10 til L 171 indeholder Aftale om Iværksætterpakken en
række forskellige elementer, der skal styrke iværksættermiljøet. Det indgår ikke i aftalen at
indføre en henstandsordning for skatten af aktieoptioner. Til gengæld indeholder aftalen
et andet element, der endnu ikke er omsat til lovgivning, men som netop har til formål at
gøre vilkårene for aflønning med medarbejderaktier og aktieoptioner mere attraktive. Det
er min opfattelse, at disse forbedringer af vilkårene for aflønning med warrants vil bidrage
til at håndtere de udfordringer, som Dansk Biotek skitserer, idet jeg desuden henviser til
svarene på spørgsmål 10 og 11 til L 171.
Skatteministeriet har ikke grundlag for at skønne over de økonomiske konsekvenser af
Dansk Bioteks forslag, men bemærker, at der i Aftale om Iværksætterpakken samlet set er af-
sat 50 mio. kr. årligt til forbedre vilkårene for aktieaflønning.