Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

Modersmål-Selskabet
Selskabet for bevarelse og udvikling af det danske sprog
Modersmål-Selskabet •℅C.Munk•Portlandsvej , . •DK-KøbenhavnS
modersmaalselskabet.dk • sek@modersmaalselskabet.dk • (+)   
CVR  Reg.nr.  kontonr.  MobilePay 
Vedr. Sproglov mv.
Til Kulturudvalget og fremsætterne af B170 og B174 (forslag om sproglov) samt berørte ministre
I lyset af debatten og beslutningsforslagene om en sproglov behandler vi i juni-udgaven af tidsskrif-
tet Sprog & Samfund vilkårene for to afgørende institutioner for dansk sprog og kultur, nemlig Lek-
toratsordningen (under Uddannelses- og Forskningsministeriet) og Den Danske Ordbog (DDO,
under Det Danske Sprog- og Litteraturselskab), som pga. svigtende bevillinger begge er truede på
deres eksistens. Vi bemærker, at flere af forslagsstillerne finder DDO væsentlig nok til at have en
holdning til dens optagelse af ord, og at uddannelses- og forskningsministeren fremhæver Lekto-
ratsordningens vigtige arbejde for dansk sprog og kultur i hele verden.
Vi opfordrer indtrængende til, at man i arbejdet med en kommende sproglov ser disse institutioner
og deres velfungerende drift som helt nødvendige forudsætninger for at føre sproglovens ånd ud i
livet. En vellykket implementering forudsætter desuden harmonisering med Lov om Dansk Sprog-
nævn, herunder hvilke sprogbeskrivelses- og normeringsopgaver der skal varetages hvordan og af
hvilke institutioner, og at man ikke overser den mundtlige dimension, som hidtil har været forsømt.
Dette uddybes også i omtalte vedhæftede udgave af Sprog & Samfund.
I tidligere udgaver har vi flere gange behandlet domænetab til engelsk. Tidsskrifterne fremsender vi
gerne på opfordring, ligesom vi stiller os til rådighed for spørgsmål og dialog, både via mail og på
stand A30 på Folkemødet i Allinge.
Offentligt
B 174 - Bilag 1
Kulturudvalget 2024-25


Tidsskrift fra Modersmål-Selskabet 2025/2
SPROG & SAMFUND
Det går strålende for dansk økonomi. Gang på
gang finder vores politikere yderligere plads
i det finanspolitiske råderum, og det diskuteres
i hvilket omfang pengene skal bruges til forsvar,
grøn omstilling, skattelettelser, borgernær velfærd
eller sågar til at få store bededag tilbage. Der er tale
om milliard-tovtrækkerier.
Imens tages økonomisk diminutive institutio-
ner som Den Danske Ordbog og Lektoratsordnin-
gen rutinemæssigt med til finanslovsforhandlinger
som gidsler. Begge har brug for i omegnen af 10
mio. kr. om året for at køre godt, men de er i man-
ge år bevilget langt mindre og altid i sidste øjeblik.
Disse institutioner varetager kernefunktioner
for vores sprog og kultur indadtil og udadtil, og de
giver pengene mangefold igen. Alligevel er ikke én
eneste kulturordfører på Christiansborg i stand til
at love at ville arbejde for permanente bevillinger
endsige blot prioritere en kommende enkeltbevil-
ling højt. De fleste svarer slet ikke.
Læs mere på side 4-9. ▶
Åndelig nedrustning – nej tak!
Offentligt
B 174 - Bilag 1
Kulturudvalget 2024-25
SPROG & SAMFUND 2025/2
2
Er der en sendelektor til stede? side 4
Den Danske Ordbog som finanslovsgidsel side 6
Tryk alt+i for at kladde med Copilot side 10
Sabine Kirchmeier skriver om chatrobotter og sprogmodeller.
Deres sprogforståelse er langtfra menneskelig.
Sproget, universitetet og demokratiet side 16
Svenske universiteter risikerer deres folkelige legitimitet
ved at udgrænse svensk fra undervisningen.
Bedre udtaleundervisning i dansk side 18
Mød os på Folkemødet side 20
Hæder og skam – Språkförsvarets priser side 20
Stød som faldende tone side 21
De græder i Jylland side 23
Bagsiden: Folkemødekrydsord side 24
FRA REDAKTIONEN
Indhold
side
4
side
6
side
18
side
16
side
10
Modersmål-Selskabets formål
Modersmål-Selskabet har til formål at virke for bevarelse og
udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsæt-
ning for dansk kultur og folkestyre. Dette tilstræbes ved:
• at vække forståelse for betydningen af en klar, udtryks-
fuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift
– med respekt for dialekterne.
• at formidle kendskab til forskning og uddannelse vedrø-
rende det danske sprog.
Modersmål-Selskabets bestyrelse
Leder: Mikael Fabrin leder@modersmaalselskabet.dk
Viceleder: Christian Munk munk@modersmaalselskabet.dk
Redaktionssekretær: Michael Bach Ipsen red@...
Øvrige: Ingrid Carlsen, Ulla Weinreich, Svend Nielsen, Torben
Arboe, Tijana Vujadinović og Gustav Johannesen.
Suppleanter: Carl Avlund og Christopher Morgenstierne
Modersmål-Selskabet, ℅ Christian Munk, Portlandsvej 40, 1.,
2300 København S • Tlf.: 21 860 864 • cvr-nr.: 76824215
sek@modersmaalselskabet.dk
Sprog & Samfund
Modersmål-Selskabets medlemsblad, SPROG & SAMFUND,
udkommer fire gange årligt. Artiklerne tegner ikke nødvendig-
vis selskabets holdning. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
Ansvarshavende redaktør: Martin Lund
martin@modersmaalselskabet.dk
Øvrige redaktion: Michael Bach Ipsen, Ulla Weinreich,
Mikael Fabrin og Christian Munk
Layout: Maja Krog
issn: 0108-433x (trykt udgave) • issn: 2246-4212 (pdf)
Dette nummer: Juni 2025 (43. årgang, nr. 2)
Forsidefoto: Michael Bach Ipsen
Kontingent & betaling
300 kr. pr. år. Portotillæg udland: 150 kr.
MobilePay (35556), kontooverførsel (reg.nr.: 9570,
konto-nr.: 667 6901) eller med kort på:
modersmaalselskabet.dk/vare-kategori/medlemskab
swift/bic: DABADKKK, iban: dk8030000006676901
3
SPROG & SAMFUND 2025/2
Dette tidsskrift er blot én af de mange fordele
du får som medlem af Modersmål-Selskabet
eller som støtteabonnent.
For 300 kr. om året (+150 kr. i portotillæg ved
udenlandsk adresse) får du fire numre af tidsskrif-
tet Sprog & Samfund med artikler og debatindlæg
om sproglige emner, formidlet til lægfolk uden at
gå på kompromis med fagligheden.
Hvertårudgivervienmedlemsbog,somregelian-
tologiform, med et sprogligt tema. I år handler med-
lemsbogen om den vigtige men lukningstruede Lek-
toratsordning der muliggør undervisning i dansk på
universiteter verden over. Læs mere på side 4.
Sidste års medlemsbog var den nye Dansk Ud-
taleordbog der med international lydskrift gengi-
ver en tidssvarende udtale af rigsdansk. Den får
du med som velkomstgave hvis du melder dig ind
frem til 30. september.
Modersmål-Prisen
Som medlem kan du indstille en kandidat til Mo-
dersmål-Prisen. Den uddeles hvert år som en på-
skønnelse af en over for brede kredse særligt frem-
ragende anvendelse af sproget – efter selskabets
ideal: klart, udtryksfuldt og varieret.
I år afsløres prismodtageren først ved selve pris-
overrækkelsen, en begivenhed
som kun er åben for medlemmer.
Tilmelding er nødvendig senest den
22. juli på sek@modersmaalselskabet.dk eller
telefon 21 860 864. Prisoverrækkelsen finder sted
på Konventum (Erling Jensens Vej 1) i Helsingør
mandag den 4. august, kl. 17:15. Tilmeldte med-
lemmer og ledsagere afhentes i receptionen.
Dræb en anglicisme
Stadig flere engelske ord dukker umoti-
veret op i dansk, uanset om der allerede
findes udmærkede danske ord eller med lidt
fantasi kan skabes helt (mund)rette danske udtryk.
For 25 år siden udgav sprogmagister Kirsten
Rask Sprogrenserordbog – tal dansk! med en lang
række engelske ord og forslag til danske oversættel-
ser. Næste år udgiver Rask og Modersmål-Selska-
bet en ny og revideret udgave.
I den forbindelse søger vi gode læserforslag til
erstatning for engelske ord og udtryk. Indsend
dit forslag på red@modersmaalselskabet.dk inden
udgangen af 2025, og deltag i konkurrencen om et
års gratis medlemskab til dig selv eller til en anden!
Alle medlemmer får den nye Sprogrenserordbog
som årets medlemsbog i 2026. ⬛
Alt dette får du som medlem
FRA BESTYRELSEN
Fredag den 9. maj afholdt Modersmål-Selskabet
ordinær generalforsamling.
Nikolai Sandbeck, der er udtrådt af private
årsager, har overladt sin plads til den nyvalgte
Gustav Styrbjørn Johannesen,
f. 1995, som er cand.mag. i lingvi-
stik fra Aarhus Universitet, 2023,
og specialist i faglig formidling.
Desuden er Alex Speed Kjeldsen
på den ene suppleantpost erstattet af
Carl Avlund Nepper-Christensen,
f. 2001, som er lingvistikstuderende
på Københavns Universitet.
Bestyrelsen har konstitueret sig
med Mikael Fabrin som leder og
Christian Munk som viceleder. ⬛
Nyvalgte
GENERALFORSAMLING
Modersmål-Selskabet støttes af Beckett-Fonden, Lemvigh-
Müller Fonden og Toyota-Fonden. Sprog & Samfund speci-
fikt støttes af Knud Højgaards Fond og Konsul George Jorck
og Hustru Emma Jorck’s Fond.
SPROG & SAMFUND 2025/2
4
ÅND OG PENGE
Allerede i mellemkrigstiden indså vores poli-
tikere værdien i at investere i udbredelsen af
dansk sprog og kultur som et fredens og sameksi-
stensens projekt. I 1937 var Lektoratsordningen en
realitet med 14 offentligt støttede lektorater – de
såkaldte sendelektorer – og der var skabt grobund
for kulturel udveksling og samhandel. I 1994 top-
pede ordningen med 38 lektorater, hvoraf nogle
lykkeligvis er konverteret til faste stillinger, mens
endnu flere er nedlagt pga. nedskæringer. Fra som-
meren 2025 er der 16 sendelektorer tilbage.
Dansk i hele verden
Årets medlemsantologi handler om Lektoratsord-
ningens bidrag til udbredelse af dansk sprog og
kultur. Den består primært af bidrag fra sendelek-
torer udsendt til forskellige universiteter i verden.
De fleste har af naturlige årsager deres virke i Euro-
pa hvor vores nærmeste diplomatiske samarbejds-
partnere og de mangesprogede EU-institutioner
befinder sig. Men vi skal også til både Asien, hvor
Martin Paludan-Müller lærer os At læse luften i
Japan, og til Nordamerika, hvor der nu i hhv. Ca-
nada og USA mere end nogensinde er forskel på
forholdet til universiteterne.
Bo Helldén, der er tilknyttet universitetet i
Gdańsk, fortæller hvordan han samtidig som
en forsøgsordning fjernunderviser studerende i
dansk på Taras Sjevtjenko-universitetet i Kyiv i
Ukraine. I studieretningen for svensk filologi har
man engelsk som andetsprog samt et tredje ger-
mansk sprog. Dette tredje sprog kan i dag være
dansk takket være startkapital fra Lektoratsord-
ningen og ildsjæle som Bo Helldén. For nylig har
Modersmål-Selskabet sammen med forfatterne
desuden doneret en række af vores nyeste udgivel-
ser til universitetet i Kyiv, der ellers har meget få
bøger på dansk.
Veronika Hordiichuk læste svensk filologi og
oversættelse i Kyiv mens dansk stadig ikke var en
mulighed. Hun valgte tysk som det tredje sprog og
fortæller i antologien om hvordan hendes akade-
miske vej har ført hende til Lunds Universitet hvor
hun forsker i hvordan ukrainsk som modersmål
og engelsk som andetsprog påvirker ordvalget hos
talere af svensk som tredjesprog. Hvis der havde
Er der en sendelektor til stede?
Michael Bach Ipsen & Tijana Vujadinović
Sådan lyder titlen på årets medlemsantologi, som vi i skrivende stund indsamler bidrag til
fra den truede art af sendelektorer der underviser i dansk verden over.
Tijana Vujadinović er BA i skandina-
visk sprog og litteratur fra Beograds
Universitet (2015) og cand.mag.
i kultur, kommunikation og glo-
balisering fra Aalborg Universitet
(2020) samt bestyrelsesmedlem i
Modersmål-Selskabet siden 2024.
Veronika Hordiichuk er BA i svensk
filologi og oversættelse og stud.mag.
i lingvistik fra universiteterne i Kyiv
og Lund.
Foto: Michael Bach Ipsen
5
SPROG & SAMFUND 2025/2
været større udbredelse af dansklektorater, var det
måske Danmark der var endt med at få glæde af
hendes kompetencer.
Jeg (Tijana) var i den heldige situation at dansk
blev udbudt under Lektoratsordningen på univer-
sitetet i Beograd da jeg begyndte at studere. I vores
2018-antologi om Ord og naboer i Norden fortalte
jeg om min baggrund og oplevelse med dansk da
jeg netop var flyttet til Vendsyssel for at læse en
overbygning i kultur, kommunikation og globali-
sering ved Aalborg Universitet. I år vender jeg til-
bage med fortællingen om hvad jeg nu i en årrække
har kunnet bidrage med til Danmark takket være
Lektoratsordningen.
Ingen modargumenter
Der er os bekendt ikke én eneste der har argumen-
teret imod Lektoratsordningen. Hvad enten man
ideologisk er protektionistisk, nationalkonser-
vativ, liberal eller socialistisk, har man, omend af
forskellige årsager, kunnet se fordelen i at styrke
danske værdier ved at stille dem til rådighed for
omverdenen og tiltrække økonomiske eller intel-
lektuelle kræfter. Vi ser derfor med stor undren
på at Lektoratsordningen på de seneste mange fi-
nanslove har været truet på sin eksistens. I forslaget
til finansloven for 2025 stod bevillingen til at blive
skåret fra 10 mio. kroner til chokerende 1,7 mio.
kroner og dermed til en reel nedlæggelse. Den blev
kun reddet på målstregen fordi uddannelsesmini-
steren i et forlig fandt yderligere 4 mio. kroner.
Lektoratsordningen nyder bred anerkendelse for
sine betydelige positive effekter, og uddannelses-
og forskningsminister Christina Egelund fremhæ-
ver selv dens evne til at skabe stærke akademiske og
kulturelle bånd samt uddannelsen af specialister
inden for dansk sprog og kultur. Så meget desto
mere er det vanskeligt at gennemskue de præcise
rationaler bag de seneste års udfordringer i finan-
sieringen. Vi kan kun gisne om at en regnedreng
i embedsværket må være kommet til at slette den
kolonne i finanslovsregnearket hvor kvantitativt
undseelige, men kvalitativt vitale, poster figurerer.
Måske er de ganske enkelt blevet afrundet til nær-
meste 100 mio. og dermed til nul?
Vi ser derfor frem til en redegørelse for overvejel-
serne bag nedskæringerne og hvorledes disse har-
monerer med den anerkendte værdi af ordningen.
Og så håber vi at bevillingen fra næste år igen fin-
der tilbage til sit nødvendige leje. ⬛
Tijana (t.v.) og Veronika (t.h.) fra hhv. Serbien og Ukraine mødes på Malmö Stadsbibliotek og udveksler
erfaringer med de skandinaviske lektorater.
SPROG & SAMFUND 2025/2
6
ÅND OG PENGE
DǓǿǿǓƺȖȠǩǷǓǹșǷȖǓΚǴǓǠǟȅȖࣻीǂȖșǩǏǓǿॹȅǠǏǓȠ
ǓȖǾǂșǷǓǏǓȖǟȅȖǏȣșǩǏǏǓȖǾǓǏǓǿǹǩǹǹǓǟȎǹǓǹșǓ
ƺǟ ǏǓǴƺেΚȣঀ ǹǹǓȖ ȖǓȠȠǓȖǓॸ ǓȠ ǓȖ ǩǷǷǓ ȒȖDžljǩș ǏǓǿǿǓ
ƺȖȠǩǷǓǹॹ ȠǦǩ ǏǓǿ ǓȖ ǿΡॹ ǾǓǿ ǩȒȖǩǿljǩȒȒǓȠ ǓȖ ǏǓȠ ǏǓǿ
șƺǾǾǓƺȖȠǩǷǓǹঀǓǿࣻीǂȖǠƺǾǹǓƺȖȠǩǷǓǹǦǓǏDDO
som åndelig infrastruktur ȅǠЙǿǏǓșǩ^ȒȖȅǠ૭^ƺǾ-
ǟȣǿǏࣺࣺࣹࣸইࣼঀEƺǿljǦǓȠȠǓǿǏǓǿǠƺǿǠǹȎǏॸ৖2șǷȖǩΚǓǿ-
ǏǓ șȠȣǿǏ ǓȖ Ǔǿ ƺǿșǷǓ KȖǏLjȅǠ ǩǠǓǿ ǷƺșȠǓȠ ȣǏǩ
ȎǷȅǿȅǾǩșǷȣșǩǷǷǓȖǦǓǏঀFǂȖǏȣǹDžșǓȖǏǓȠȠǓॹΚǓǏΚǩ
ǾǓȖǓঀ EǓǿ Κǩ șǩǏǏǓȖ ǿȅǷ șȠƺǏǩǠ ǾǓǏ șȒȎȖǠșǾǂǹǓȠ
ȅǾǦΚȅȖǟȅȖKǩǠǓǿȅǠǩǠǓǿșǷƺǹȠȖDžǷǷǓșǾǓǏȠǩǹ
ЙǿƺǿșǹȅΚșǟȅȖǦƺǿǏǹǩǿǠǓȖșȅǾǠǩǏșǓǹঀ৕
=ǓǠ ǓȖ ǹǩǏȠ ȠǩǏǹǩǠǓȖǓ ȣǏǓ ǏǓǿǿǓ ǠƺǿǠॹ șǂ Κǩ ΚǓǏ
ǿDžȒȒǓ ǾǓȖǓ ǿǂȖ Ǐȣ ǹDžșǓȖ ǏǓȠȠǓॹ ǾǓǿ ǓǹǹǓȖș ǓȖ ǏǓȠ
șƺǠǓǿ ǩǓǿ ǿȎǏǏǓșǷƺǹॸ Ǔǿ ƺǿșǷǓ KȖǏLjȅǠș ǟȅȖȠ-
șƺȠȠǓ ΚǓǏǹǩǠǓǦȅǹǏǓǹșǓ ǦDžǿǠǓȖ igen ǩ Ǔǿ ȠΡǿǏ ȠȖǂǏঀ
EƺǿǟȖǩșȠǓșǹǩǠǓǟȖǓǾȠǩǹƺȠșǷȖǩΚǓigen igen৅ǓǿǟȖƺ-
șǓ șȅǾ ǓȖ ȅȒȠƺǠǓȠ șȅǾ ǟƺșȠ ȣǏȠȖΡǷ ǩK ȣǿǏǓȖ
opslagsordet igen৅ǟȅȖȒȖȅLjǹǓǾǓȠǦƺȖǹDžǿǠǓΚDžȖǓȠ
Ǔǿ ȠǩǹLjƺǠǓΚǓǿǏǓǿǏǓ șȠȖǓșșǟƺǷȠȅȖঀ KǠ Κǩ șǩǏǏǓȖ șȠƺ-
ǏǩǠ ǾǓǏ șȒȎȖǠșǾǂǹǓȠ ȅǾ ǦΚȅȖǟȅȖ K șǷƺǹ ΚDžȖǓ
ЙǿƺǿșǹȅΚșǠǩǏșǓǹঀ
2ǏǓǿǠƺǾǹǓƺȖȠǩǷǓǹǟȅǷȣșǓȖǓǏǓǴǓǠȒǂǦΚȅȖǾƺǿ-
ǠǓǏǓȖLjȖȣǠȠǓȅȖǏLjȅǠǓǿॹȅǠǓǷșǓǾȒǹǩǟǩljǓȖǓǏǓΚǓǏƺȠ
ǟȅȖȠDžǹǹǓȅǾǦΚȅȖǏƺǿǴǓǠșǓǹΚLjȖȣǠȠǓǏǓǿঀ=ǓǠǓȠƺॺ
LjǹǓȖǓǏǓ ǏǓȠ ǟƺǷȠȣǾॹ ǴDžΚǿǟȎȖ ǏǓǿ ǠƺǾǹǓ ƺȖȠǩǷǓǹș
ȅΚǓȖșǷȖǩǟȠॹ ƺȠ K ǓȖ ǓȠ ΚǩǠȠǩǠȠ ǓǹǓǾǓǿȠ ǩ ΚȅȖǓș
ǂǿǏǓǹǩǠǓǩǿǟȖƺșȠȖȣǷȠȣȖঀ2ǏǓǿǿǓƺȖȠǩǷǓǹΚǩǹǴǓǠǾǓǏ
ȅȒǏƺȠǓȖǓǏǓȠƺǹ৅ȅǠǾǓǏLjƺǠǠȖȣǿǏǩǓǿșƺǾȠƺǹǓǾǓǏ
ȒȖȅǴǓǷȠǹǓǏǓȖ Ȓǂ K @ƺȣȖǩǏș ?ȖǩșȠǩƺǿ 'ƺǦǹ ȅǠ
ǏǩȖǓǷȠȎȖ?ƺȖǓǿ^ǷȅΚǠƺƺȖǏেXǓȠǓȖșǓǿॹLjǓǠǠǓǟȖƺǓȠ
ƺǿșǷǓ ^ȒȖȅǠে ȅǠ @ǩȠȠǓȖƺȠȣȖșǓǹșǷƺLj শ^@ষ ৅ Ǡǂ
ǾǓȖǓȎǷȅǿȅǾǩșǷȅǠȒȅǹǩȠǩșǷȠǩǹΚDžȖǷșঀ
Fedtede halvanden million
EǓǏșǾǂࣼीǾǩȅঀǷȖȅǿǓȖȅǾǂȖǓȠǦƺȖǓǿƺǿșǷǓ
KȖǏLjȅǠǩǓǿǂȖȖDžǷǷǓΚDžȖǓȠȣǿǏǓȖЙǿƺǿșǩǓȖǓȠॹǦΚǩǹ-
ǷǓȠLjǓȠΡǏǓȖƺȠǿȎǏΚǓǿǏǩǠǓȅȒǏƺȠǓȖǩǿǠǓȖƺǟǓȠƺLjǹǓ-
ȖǓǏǓȅȒșǹƺǠǩǷǷǓЙǿǏǓȖșȠǓǏǩǟȅȖǿȎǏǓǿȠȅǾǟƺǿǠॹ
ȅǠƺȠȅȖǏLjȅǠǓǿșƺǿǏǓȖȠǩǹঀhǿǏǓȖȅȒșǹƺǠǓȠfjernsyn
ǷȣǿǿǓǾƺǿșǂǹǓǏǓșǩǿǏȠǩǹǟȅȖȖǓǹƺȠǩΚȠǿΡǹǩǠșǓșǓǹΚǓ
ƺȒȒƺȖƺȠǓȠLjǓșǷȖǓΚǓȠșȅǾǓȠ৖ǷƺșșǓǟȅȖǾǓȠƺȒȒƺȖƺȠ
ǏǓȖ Ƿƺǿ ǾȅǏȠƺǠǓ ȠΚেșǩǠǿƺǹǓȖ ȅǠ ȅǾșDžȠȠǓ ǏǓǾ Ƞǩǹ
LjǓΚDžǠǓǹǩǠǓLjǩǹǹǓǏǓȖȒǂǓǿșǷDžȖǾȅǠȠǩǹǦȎȖǓǿǏǓǹΡǏ
ǩ ƺȒȒƺȖƺȠǓȠș ǦȎǴȠȠƺǹǓȖǓ৕ঀ ǓȠ ǓȖ ǿȣ ǦǓǹǏǩǠΚǩș ȅȒ-
ǏƺȠǓȖǓȠঀEǓǿǹƺǏǾǩǠȒȖȎΚǓƺȠșǹǂȅȖǏǓȠbilȅȒ৅ǩ
șǷȖǩΚǓǿǏǓșȠȣǿǏǏǓЙǿǓȖǓșǓǿLjǩǹșȅǾǓȠ৖ЙȖǓǦǴȣǹǓȠ
ǾȅȠȅȖǷȎȖǓȠȎǴ Ƞǩǹ ȒǓȖșȅǿে ǓǹǹǓȖ ǠȅǏșȠȖƺǿșȒȅȖȠॹ ǟΠ
ȒǓȖșȅǿLjǩǹॹ ǹƺșȠLjǩǹ ȅǠ Ljȣș৕ ƺǹȠ ǩǾǓǿș ǏǓȠ ǓǿǓ ǷȅȖ-
ȒȣșǓǷșǓǾȒǓǹǦƺǿǏǹǓȖȅǾLjǓǿΦǩǿॹǾǓǿșǏǓȠƺǿǏǓȠ
ǦƺǿǏǹǓȖȅǾǟȖǩǠǓƺȖȅǠǷȅLjǹǩǿǠঀEƺǿƺǿǓȖǟƺȖǓǿǟȅȖ
ȠǩǹșƺǿǏǩǿǠॹȅǠȅȒșǹƺǠǓȠbilΚƺȖLjƺȖǓǾǩȠǟȎȖșȠǓȅǠ
ǓǿǓșȠǓșǷȣǏǟȖƺǦȅǟȠǓǿঀ
˜ÄɃÄÞº˜ɃHڔË£ɃÞËÃɃĈāÄÞ½ËõÞ£«”Þ˜½
Martin Lund, redaktør, cand.mag. i dansk og retorik
ɾ6˜£Ƀ¨ÚɃÞüÃׁæ«Ƀ¢ËÚɃށ£˜ÄɌɽɃT˽«æ«º˜ÚĘɃÞ櫺º˜ÚɃ¨Ëõ˜”˜æɃ«ɃêÞº˜ÄɃĉÚɃ”˜æɃ£‹½”˜ÚɃĈāÄÞ«˜-
Ú«Ä£˜ÄɃ¢ɃÄË£˜æɃމɃ«½½«£æɃØÄɃõ«£æ«£æɃÞËÃɃ˜ÄɃÄÞº˜ɃHڔË£Ɍ
▶ Den Danske Ordbog er Danmarks eneste frit tilgængelige, annonce-
og abonnementsfri betydningsordbog, udarbejdet af højt kvalificerede
sprogeksperter.
▶ Ordbogen er ikke fuldt offentligt finansieret, men har hidtil modtaget
støtte fra Carlsbergfondet og Kulturministeriet.
▶ De seneste års bevillinger har dog kun holdt ordbogen nødtørftigt oven
vande. For i takt med at samfundet og sproget udvikler sig i rivende fart,
har manglende ressourcer resulteret i at Den Danske Ordbog – trods sin
store succes – langsomt bliver mere og mere utidssvarende.
▶ Den nuværende bevilling er således utilstrækkelig hvis ordbogen skal
kunne holdes ajour med nye ord og betydninger og der samtidig skal
kunne foretages de nødvendige revisioner af forældede ordbogsopslag.
▶ Dertil kommer at den hidtidige støtte stopper med udgangen af 2025,
idet Carlsbergfondet har meddelt at fondet ikke ser det som sin opgave
at støtte langvarig drift af redaktionelt arbejde og aktiviteter uden tids-
mæssig afgrænsning.
▶ Kulturministeriets delvise finanslovsfinansiering på 1,5 mio. kr. løber til og
med 2026.
▶ For at Den Danske Ordbog fortsat kan beskrive den sproglige udvikling
på et videnskabeligt grundlag og samtidig opretholde sin status som
Danmarks betydningsordbog par excellence, mangler ordbogen 6,4 mio.
kr. i 2026 og 8,2 mio. kr. i 2027 – eller hvad der svarer til under 1,50 kr. pr.
dansker pr. år.
▶ Sikres Den Danske Ordbog ikke varig finansiering fra og med 2026,
kan ordbogen ikke videreføres og holdes ajour.
Nu slog jeg lige ordet skamrose op. Det betyder rose ukritisk og overdrevet,
f.eks. for at latterliggøre eller for at indynde sig, ifølge Den Danske Ordbog.
Derfor må jeg bare gentage mig selv fra før. Jeg har ikke lyst til at gå og
skamrose hverken mig selv eller nogen andre.
Lars Løkke Rasmussen, Folketingets talerstol, tirsdag den 24. maj 2016
Slår man op i ordbogen, defineres magtfuldkommenhed som det at
besidde og egenrådigt udøve absolut magt. Absolut magt – det tætteste,
Socialdemokratiet nogen sinde har været på absolut magt, er mange år
siden. Det var i 1935, da Stauning fik 46,1 pct. af stemmerne.
Mette Frederiksen, Folketingets talerstol, torsdag den 6. oktober 2022
Danskernes foretrukne betydningsordbog er truet
– Den Danske Ordbog kan ikke opdateres med
udgangen af 2026
[;ɼÞɃĈژޫ”˜ÚÞÞºÚ«õ˜½Þ˜Ƀ櫽Ƀ×˽«æ«º˜ÚĘɍɃDansker-
nes foretrukne betydningsordbog er truet, marts
2025.
7
SPROG & SAMFUND 2025/2
Af de små 4½ mio. har politikerne i en lang år-
række leveret fedtede 1½ mio. om året, hvilket sva-
rer til 1½ højtstående spindoktor. Carlsbergfondet
har typisk leveret knap 2½ mio., og så bidrager
DSL selv fra egen beskedne og skrantende kasse
med at dække fællesudgifter som husleje, kontor-
hold, internet, serverplads m.v. Fra og med 2026
er Carlsbergfondets støtte ophørt. Den fedtede
1½ million er først ophørt i 2027, men med kun 1½
mio. i 2026 er der tale om en de facto dvaletilstand
hvis ikke politikerne træder til. Og det lyder måske
fint ikke at opdatere ordbogen i et par år, men dels
skabes der en pukkel, og dels siger man farvel til
dedikerede medarbejdere som man jo ikke bare får
i hus igen i det sekund man fløjter. En specialiseret
arbejdsplads er ikke et apparat man kan skrue op
og ned for.
Karen og Laurids vurderer selv at DDO har
brug for omkring 9 mio. kroner om året for at køre
fornuftigt. Det er ikke et slag på tasken, men et
beløb som er udregnet samvittighedsfuldt og spar-
sommeligt både forlæns og baglæns. Carlsbergfon-
det har trukket sig efter i mange år at have antydet
at det nu var den sidste bevilling; fondet mener
ikke det er dets opgave at støtte langvarig drift af
redaktionelt arbejde. Jeg finder det umådelig svært
at være uenig, det er vel en public service-opgave,
og jeg har fuld forståelse for at en fond ikke vil være
permanent korrektiv til en politisk fejlprioritering.
I Tyskland gives en lignende ordbog cirka det be-
løb som DDO har brug for, og i Norge og Sverige
er man oppe på omkring 11 mio. i offentlig støtte.
Se figur 2 på næste side.
Man mærker meget tydeligt på Laurids Kristian
Fahl og Karen Skovgaard-Petersen at de dirrer af
engagement og fagligt begrundet bekymring for
DDO’s fortsatte vedligeholdelse. Deres anspæn-
delse handler ikke om at de ikke kan finde et andet
arbejde, men om at de sidder inde med en viden om
og engagement i at Den Danske Ordbog er vigtig
for vores alle sammens kultursamfund. Desuden
har de tømmermænd af stress over ikke at kunne
langtidsplanlægge fordi de med få års mellemrum
hænger i en tråd. ▶
Budget 2026-2028 2023 2026 2027 2028
Løbende redaktion -3.836.283 -4.105.000 -4.230.000 -4.355.000
Nødvendige revisioner og
it-udvikling
-3.822.000 -3.937.000 -4.058.000
DSL’s administration -559.772 -1.040.000 -1.075.000 -1.110.000
I alt -4.396.055 -8.967.000 -9.242.000 -9.523.000
Tilskud fra Kulturministeriet 1.500.000 1.500.000 0 0
Fondstilskud til drift 2.336.283 0 0 0
DSL’s egenbetaling 559.772 1.040.000 1.075.000 1.110.000
Manko / støttebehov 0 6.427.000 8.167.000 8.413.000
I alt 4.396.055 8.967.000 9.242.000 9.523.000
Figur 1: Budget taget fra DSL’s firesidersskrivelse til politikerne,
Danskernes foretrukne betydningsordbog er truet, marts 2025.
SPROG & SAMFUND 2025/2
8
Hvad er det vi vil forsvare?
Jeg vil nødig blande økonomiske kasser sammen,
men finder det alligevel betimeligt at trække en
gammel hest af stalden for at lade dens vrinsk høre:
Når vi vil hælde milliarder og atter milliarder i for-
svaret, hvad er det så vi vil forsvare og afskrække for
(og eventuelt kæmpe for)?
Tænk lidt over det.
Er vores sprog mon en del af dine overvejelser?
Hvis ja, så er det jo på moderne udansk en no-
brainer, noget der giver sig selv, især når man tænker
på forholdet mellem udgift og væsentlighed. Dan-
mark er ikke kun defineret af demokrati og frihed;
det er i høj grad også kultur, en kultur som sproget
er vævet fuldstændig ind i. Måske er sproget også
vævet ind i selve vores version af demokratiet, til-
lidssamfundet og så videre.
Desuden er DDO jo effektiv: Jeg slår op, og jeg
kommer videre med min tekst eller med min for-
ståelse. Banalt, javist, men i denne sammenhæng
værd at nævne. For det er ikke kun mig; det er
130.000 daglige brugere. Og den anden side af ef-
fektivitetsmønten: Jeg kvalificerer min tekst ved at
bruge de rigtige ord, og teksten bliver både dybere
og mere forståelig. DDO er i princippet en hjælp
hver gang der skal kommunikeres med andre på
dansk. Hørte jeg nogen sige infrastruktur? Nå ja,
det var mig selv.
Holder vi os inden for kulturbudgettet, kan man
sammenligne med DR’s 3,7 milliarder, som de øn-
skede 0,009 milliarder til DDO er knap 2½ promil-
le af. Det er nok ikke så svært at stryge et unødven-
digt program som det koster 9 mio. at producere.
Jeg skriver sådan for at eksemplificere det åben-
lyse spørgsmål: Hvorfor vil politikerne ikke bare
forhåndsallokere de beskedne midler til DDO så
DSL’s medarbejdere – og ikke mindst vi mange
brugere – kan få ro i maven? Historisk har tak-
tikken tydeligvis været at holde alle på pinebæn-
ken indtil det sidste for at se om Carlsbergfondet,
Augustinusfonden eller andre ville byde ind. Men
fondene synes ikke det er morsomt længere; de vil
naturligvis bevilge til ægte eksternaliteter, ikke til
helt centrale driftsopgaver. Det er på tide at politi-
kerne ser sig selv i spejlet og gør en 9-10 millioners
bevilling til en permanent og indiskutabel del af fi-
nansloven. Beløbet er så undseeligt, men samtidig
så vigtigt.
1,5 mio
6,4 mio
10,7 mio
11,2 mio
8,8 mio
Danmark Holland Norge Sverige Tyskland
Offentlige midler pr. år afsat til betydningsordbøger over moderne modersmål i Danmark, Holland, Norge,
Sverige og Tyskland*
Den Danske Ordbog (DDO)
Algemeen Nederlands Woordenboek
(ANW)
ordbokene.no
Det Norske Akademis Ordbok (NAOB)
Digitales Wörterbuch der deutschen
Sprache (DWDS)
Svensk ordbok (SO)
Svenska Akademiens ordbok (SAOB)
* Tallene er indhentet fra de respektive nationale ordbogsredaktioner, suppleret med offentligt tilgængelige
finanslovstal fra de enkelte lande.
Figur 2: Søjlediagram taget fra tidligere nævnte skrivelse fra DSL.
9
SPROG & SAMFUND 2025/2
Sympati er en gratis omgang
Desværre kigger politikerne ikke sig selv i spejlet
mens de overvejer vores kultursamfund, egenart
og lille men levedygtige sprog. Eller måske gør de,
men i så fald i hemmelighed. Offentligt stikker de
hovedet i busken, hvilket naturligvis medfører at
de står med bagenden i vejret … og dermed også i
klaskehøjde. At lave strudsen er ikke kønt. I skulle
se jer selv.
Klask!
Jeg har – muligvis som diplomatisk døvstum –
skrevet til de 12 partiers kulturordførere, og kun én
har svaret imødekommende. Måske var det tåbeligt
af mig på forhånd at meddele at et ikke-svar ville
blive ekspliciteret, men jeg var jo under indtryk af
hvad der skete for 3½ år siden, hvor der heller ikke
kom meget ud af det, og bitter erfaringsbagage kan
som bekendt godt få én til at over-agere. Alternati-
vets kulturordfører var således hurtig til at svare at
hun fandt min henvendelse revolverjournalistisk;
dét ville hun godt citeres for. Mogens Jensen (S)
svarede dagen efter uden at optræde som mimose,
men dog med et svar lige så uhåndgribeligt som de
svar jeg fik fra DF, V og Enhedslisten for 3½ år si-
den, nemlig at der er sympati for sagen.
Nu kan det godt være at jeg er naiv, idealistisk
forblindet og går med træsko, men selv med det i
baghovedet undrer det mig at ikke én af de 12 kul-
turordførere har gid og/eller mandat til at svare
mig at de sølle 9 mio. kroner naturligvis bør for-al-
lokeres på finansloven før de store tovtrækkerier
kommer på bordet – tovtrækkerier hvor encifrede
millionbeløb er forsvindende små decimaler. Be-
mærk at jeg skrev bør for-allokeres, ikke skal; men
end ikke en tilkendegivelse af høj prioritet hos det
enkelte parti kan jeg få. Jeg synes det er pinligt. Om
det er mig eller kulturordførerne der er pinlig(e),
må du, kære læser, selv vurdere.
Et objektivt redskab
Naturligvis kan man hidse sig op over at inshallah
er optaget i DDO. Det er da en herlig diskussion.
Men husk så også at eksempelvis neger (med en
underskov af sammensætninger), spasser eller grøn-
lænderstiv er at slå op. Pointen er at man kan slå
de ord op som man på godt og på ondt, men med
objektiv sandsynlighed, må forvente at møde i en
dansksproglig sammenhæng såvel i gamle som nye
tekster. Dette er ikke udtryk for en blåstempling af
inshallah i dansk, akkurat ligesom neger ikke nyder
nogen blåstempling blot fordi det kan slås op. Det
er jo netop en selvstændig pointe at det kan være
ord man ikke selv bruger! Man kan slå et ord op,
blive klogere og fortsat lade være at bruge det – må-
ske bevidst fremme et bedre ord. DDO er et objek-
tivt redskab, ikke en kanonisk liste af ord som er
kosher.
Og det er jo heller ikke ethvert omstrejfende ord
der bydes indenfor i klubben. De skal have en vis
brug. Eksempelvis fandt gina aldrig vej til ordbo-
gen selv om det i sommeren 2013 under stor trom-
mebuldren vandt Tidens Kvinders konkurrence
om et mere neutralt ord – hverken klinisk eller
vulgært – for kvindens nedre kønsdele. Et neder-
lag i første runde er ikke ensbetydende med at et
frø ikke vil spire den dag forholdene måtte være de
rette. Så man kan ikke bruge det til at konstatere
at gina er et umuligt ord, men man kan bruge det
til at konstatere at de ord som DDO optager, rent
faktisk er, eller har været, i brug.
Og så er det da i øvrigt bemærkelsesværdigt at
nogle politikere med udgangspunkt i nye optag
giver den hele armslængden i ophidselse, uden
samtidig at finde DDO vigtig nok til en perma-
nent bevilling. Men ophidselse er selvfølgelig også
gratis. ⬛
2010 2012 2014 2016 2018 2020
0
32.500
65.000
97.500
130.000
Figur 3: Graf over daglige brugere taget fra tidlige-
re nævnte skrivelse fra DSL.
Antal daglige brugere siden Den Danske Ordbog kom online i 2009
SPROG & SAMFUND 2025/2
10
KUNSTIG INTELLIGENS
Det var til at begynde med en glædelig overra-
skelse da mit tekstbehandlingsprogram, Mi-
crosoft Word, annoncerede at nu var deres Copilot
tilgængelig. Nu kunne man skrive tekster i Word
ved hjælp af kunstig intelligens. Men glæden vare-
de kun kort, for det første der mødte mig, var den-
ne opfordring: »Vælg ikonet eller tryk alt+i for at
kladde med Copilot.«
At kladde? Ganske vist har vi en del verber der
er afledt af substantiver, fx at svine, at mande sig
op og at google, så rent sprogligt er at kladde næppe
utænkeligt – det findes bare ikke på dansk.
Når jeg nu sad der og undrede mig, kunne jeg jo
lige så godt spørge Copilot om den egentlig vidste
hvad at kladde betød. Den svarede – ligesom de an-
drechatrobotterhøfligtogtjenstvilligt–atudtryk-
ket betyder at lave et udkast til et skriftligt arbejde;
den fortalte endda at ordet stammer fra nedertysk:
SK: Hvad betyder at kladde?
Copilot: At ”kladde” betyder at lave et udkast til
et skriftligt arbejde, som for eksempel en stil eller
en artikel1
. Det er en foreløbig version, som sene-
re kan renskrives og færdiggøres2
. Ordet ”kladde”
stammer fra nedertysk og betyder egentlig ”smuds-
plet”1
.
Hvis du har flere spørgsmål eller brug for yderli-
gere hjælp, er du velkommen til at spørge!
1: Den Danske Ordbog, 2: ODS
Svaret var oven i købet forsynet med henvisninger
til Den Danske Ordbog og Ordbog over det Danske
Sprog. Men henvisningerne var til substantivet en
kladde, for verbet eksisterer altså ikke.
Den regelbaserede maskine
Sprogteknologi og kunstig intelligens har været
kernen i mit forsknings- og arbejdsliv i mere end
40 år. Det begyndte med metoder til at få compu-
tere til at håndtere sprog, fx at analysere sætninger,
at udvikle stavekontroller og at oversætte automa-
tisk fra ét sprog til et andet.
Allerede dengang var målet at kunne simulere
den menneskelige intelligens, og computeren viste
sig at være nyttig i forståelsen af hvordan vi bruger
sprog til at begribe verden og kommunikere vores
tanker til hinanden. Det blev nemlig hurtigt tyde-
ligt at især menneskets evne til at fange nuancer og
håndtere flertydigheder i sproget skabte store pro-
blemer for maskinen.
Til at begynde med gik man frem som hvis man
ville lære et fremmedsprog i skolen – med en ord-
bog og en grammatik, dog omformuleret til et pro-
Tryk alt+i for at kladde med Copilot
Sabine Kirchmeier, formand for EFNIL (European Federation of National Institutions for
Language) og medlem af Digitaliseringsstyrelsens referencegruppe for den europæiske
Alliance for Sprogteknologi
Chatrobotter er blevet dygtige til dansk, men har stadig svært ved nuancer, billedsprog og
flertydighed – og deres sprogforståelse er langtfra menneskelig.
SaROBine – baseret på et enkelt uploadet foto.
Indlagte filtre gør at man ikke bare kan generere
billeder ud fra nogens navn. (red.)
11
SPROG & SAMFUND 2025/2
grammeringssprog. Herefter kunne man direkte
aflæse om de sproglige regler man havde beskrevet,
gav det rigtige resultat. Det krævede en del tålmo-
dighed. I 1980’erne kunne det tage en hel weekend
at få maskinen til at oversætte en enkelt sætning,
og hvis sætningen var tilstrækkelig lang og flerty-
dig, kunne man stå med 120 forskellige oversæt-
telsesforslag. Det lykkedes dog i løbet af 90’erne at
udvikle oversættelsessystemer der kunne oversætte
mellem mange sprog, bl.a. i EU.
Fra statistik til neurale netværk
I slutningen af 80’erne dukkede de første neurale
netværk op. I stedet for at opstille eksplicitte regler
forsøgte man at efterligne hjernens mekanismer.
Man programmerede et system af neuroner som
ud fra en række eksempler selv kunne beregne re-
lationerne mellem ordene og sandsynligheden for
hvilke ord der kunne følge efter hinanden. Men
computerkraften var alt for lille, og resultaterne
var dårlige. Derfor satsede man i de følgende år på
mere simpel statistik.
Omkring årtusindeskiftet begyndte de statisti-
ske systemer, fx Google Translate, at udkonkur-
rere de regelbaserede systemer. De første systemer
kunne typisk kun se to-tre ord frem i en sætning,
og der opstod mange fejl fordi de ikke kunne ind-
drage en bredere kontekst. Som tiden gik, blev de
dog bedre.
Nu, mere end 20 år senere, står vi igen i en ny
situation. Den teknologiske udvikling har medført
mere computerkraft, og samtidig findes der digita-
le og digitaliserede tekster på hundredvis af sprog.
De neurale netværk har fået en renæssance. De er
blevet mere komplekse og indeholder tusindvis af
lag med neuroner og bliver nu trænet på milliarder
af ord. Deraf dannes de såkaldte sprogmodeller
(Large Language Models) som er i stand til at tage
højde for en meget større kontekst end tidligere.
Sprogmodellerne kan bruges til at fortolke og ud-
føre instrukser, fx at skrive eller oversætte en tekst
eller svare på spørgsmål.
Detstoregennembrudkomi2022medChatGPT,
der ligesom Google Translate tidligere blev gratis til-
gængelig for alle. Det sprog som den producerer, ser
langt hen ad vejen fejlfrit ud. Den svarer ofte rigtigt
på de spørgsmål der bliver stillet, og nu begynder
man for alvor at tale om kunstig intelligens med alle
de løfter, problemer og trusler det indebærer.
Efterhånden er der mange sprogmodeller på
markedet. De største er ChatGPT fra OpenAI,
som også ligger bag Microsofts Copilot, Claude
fra Anthropic/Amazon og Google Gemini. ­
Hertil
kommer Llama fra Meta, som i modsætning til
de andre modeller er open source, dvs. gerne må ▶
ML: Hvordan kan kunstig intelligens kon-
kret give mening hvis man fx skriver eller
korrekturlæser på et højt niveau?
SB: Man kan fx få den til at levere en liste
over fejl i teksten samt forslag til rettelser.
Man kan også fx få den til at tjekke om alle
henvisninger optræder i litteraturlisten.
Man kan få lavet et forslag til et resumé
af sin tekst – og ja, man skal altid læse det
igennem.
Den kan korte en tekst ned, den kan
skrive den længere, og den kan kombinere
tekster. Man kan ved længere tekster stille
spørgsmål om hvor dét og dét argument
forekommer. Den kan omformulere en
tekst til en anden genre.
Det er ret vildt hvis man ellers kan stille
spørgsmålene rigtigt.
ML: Aha! Jeg har nuppet det forslag du
kom med fra ChatGPT, til en manchet,
bortset fra en sidste sætning som jeg fandt
for triviel. Og jeg måtte rette langt fra til
langtfra, som jo bryder transitivitetsreglen i
overført betydning. Jeg er dog imponeret af
den yderst velvalgte tankestreg. Men så tror
jeg også at vi bliver ved dét i denne omgang.
SPROG & SAMFUND 2025/2
12
­
bruges af andre til videreudvikling, og det har ført
til at der i dag er tusindvis af mindre, specialiserede
sprogmodeller for en masse sprog. I Danmark har
cand.merc. i datavidenskab Mads Henriksen fx
bygget den første danske chatrobot baseret på Lla-
ma, og også SkoleGPT, som er udviklet af Profes-
sionshøjskolen i København til undervisnings-
brug, bygger på denne model.
Menneskets sanselige erfaringssprog
Men har de nye chatrobotter noget der minder om
menneskelig intelligens, og hvordan er deres sprog-
forståelse, fx når det gælder dansk?
Helt grundlæggende kan den måde sprogmodel-
lerne skabes på i de neurale
netværk, minde om den
måde hvorpå mennesker
tilegner sig sprog. Barnet
lærer at skabe struktur i
sproget ved at identificere
ordene i lydstrømmen, og
langsomt lærer det også
regler for hvordan ordene
sættes sammen. Man kan
sige at barnet, ligesom det
neurale netværk, skaber en
sprogmodel i hjernen.
De fleste kender sikkert
de pudsige fejl fra barnets
første leveår, hvor det siger
købede i stedet for købte el-
ler bytter om på rækkeføl-
gen af ordene. Den slags
kan være tegn på at barnet har en sprogmodel som
det nu er i gang med at justere. Den regelmæssige
endelse -ede er statistisk mere hyppig end endelsen
-te, så derfor prøves den først. Forsøget er samtidig
et tydeligt tegn på at barnet har forstået reglen om
at der skal en endelse på for at sætte verbet i datid.
Men barnet gør jo langt mere end at beregne reg-
lerne for hvordan man danner ord og sætninger.
Det opdager gradvist verden omkring sig og for-
binder ordene til sin krop, til sine sanser og følelser
og til de genstande og begreber det møder på sin
vej. Først i det øjeblik bliver det i stand til at agere
og interagere og til at bruge sproget til at opnå sine
mål.
Vores sprog er fuldt af billeder hvori vores sanser
indgår, og vi bruger disse billeder til at udtrykke
de mere uhåndgribelige ting, fx føle sig frem, føle
nogen på tænderne, have næse for noget, lugten i bage-
riet, se igennem fingre, et øjeblik, lytte på vandrørene,
høre englene synge, være sur, have dårlig smag og så
videre. Derved bliver mange ord og udtryk i vores
sprog flertydige, og det er et problem for sprogmo-
dellerne.
Sprogmodellerne har ingen ide om hvor de er
henne i verden. De
har ingen sanser, fø-
lelser eller ønsker og
ingen krop de kan
forbinde ordene
til. De ved kun det
som kan udledes af
de tekster som de
er trænet på. Når
de møder udtryk i
overført betydning
som ikke forekom-
mer hyppigt i træ-
ningsmaterialet,
tyr de gerne til den
mere bogstavelige,
konkrete fortolk-
ning, som fx at ud-
trykket at høre en
loppe gø skulle handle om at man er opmærksom
på meget små detaljer fordi en loppe er så lille. Det
minder lidt om den måde en uerfaren sprogbruger
tolker et billedligt udtryk bogstaveligt, fx når en
bjørnetjeneste bliver en stor tjeneste fordi bjørnen
er et stort dyr.
Bogstavelig og forudsigelig
I en artikel i Nydanske Studier 65 har Bolette Sand-
ford Pedersen, Nathalie C. Hau Sørensen, Sussi
Hvad betyder at høre en loppe gø?
ChatGPT 4o: Udtrykket "at høre en lop-
pe gø" betyder at være ekstremt opmærk-
som, ofte på en næsten overnaturlig eller
overdrevet måde. Det bruges typisk til at
beskrive en person, der har en meget skarp
sans eller er utrolig opmærksom på små de-
taljer eller signaler, som de fleste andre ville
overse.
Den Danske Ordbog: at høre en loppe gø
bruges hånende i en situation hvor en per-
son der anses for mindreværdig af den ta-
lende, har fremsat en trussel eller på anden
måde blandet sig i samtalen.
13
SPROG & SAMFUND 2025/2
Olsen og Sanni Nimb undersøgt hvordan forskel-
lige versioner af ChatGPT klarer sig med hensyn
til identifikation af synonymer, af følgeslutninger
og af flertydige udtryk, samt vurdering af om ord
og udtryk er positive eller negative, og om ord har
samme begrebsmæssige tilhørsforhold. Det viser
sig at sprogmodellerne fint kan identificere syno-
nymi og i lidt mindre grad følgeslutninger og vur-
dering af positive og negative sætninger. Derimod
volder flertydighed i kontekst og begrebsmæssigt
slægtskab væsentligt større problemer.
Et andet problematisk aspekt er at det statistiske
udgangspunkt ofte kun genererer det mest sand-
synlige svar eller en gennemsnitlig tekst. Det vil
sige at man får det mest
forventelige og ikke no-
get kreativt, sjovt eller
overraskende når man
fx beder ChatGPT om
at generere en godnathi-
storie til sine børn, med-
mindre man selv lægger
noget overraskende ind i
sit oplæg.
Sidstmenikkemindst
opstår der skævheder,
såkaldt bias, i de svar
som chatrobotterne gi-
ver, hvilket kan medføre
at svarene bliver raci-
stiske eller fremstiller
mænd mere fordelagtigt
end kvinder. Sprogmo-
dellerne afspejler ofte
blot de skæve tendenser der findes i de tekster der
ligger til grund. En stor del af tekstmaterialet kom-
mer fra internettet, fra avisernes nyhedsstof og fra
de sociale medier. Den slags tekster skildrer typisk
ikke de helt almindelige dagligdags hændelser, men
fokuserer på det der skiller sig ud og skaber debat.
Derved får afvigelserne fra normalen somme tider
for stor vægt. Endvidere indeholder især de ældre
tekster i træningsmaterialet oftere fordomme og
synspunkter som flertallet i dag er gået bort fra.
Disse skævheder har folkene bag de store chatro-
botter søgt at løse ved at lægge filtre ind som regu-
lerer deres sprogmodel, og filtrene trækker svarene
i en mere neutral, men også mere standardiseret,
retning.
Træning kun på dansk er ikke optimalt
Chatrobotternes evne til at producere fejlfri og
kulturelt tilpassede danske tekster (eller mangel
på samme) har længe været en del af den offentli-
ge debat. Fra politisk og videnskabelig side har det
været fremført at det er vigtigt at udvikle en dansk
sprogmodel, og der er afsat flere millioner kroner
til et projekt der skal
udvikle en sådan, på
samme måde som det
også er sket for eksem-
pelvis svensk.
Det er dog langtfra
sikkert at det er en
god ide at satse på en
model der kun er træ-
net på dansk. For det
første har vi ikke til-
strækkeligt med lovligt
tilgængelige digitale
danske tekster til at
træne en dansk sprog-
model på højt niveau.
En stor del af de tekster
som indgår i trænin-
gen af ChatGPT og
mange andre model-
ler, har ikke været lovligt indsamlet, og for tiden
føres der retssager om ophavsret mod de fleste
af techfirmaerne bag modellerne. For det andet
har det vist sig at sprogmodeller som er trænet
på flere sprog, opnår en væsentligt bedre kvali-
tet end modeller som kun er trænet på et enkelt
sprog. Sprogene kan således understøtte hinan-
den. Der er altså god grund til ikke udelukkende
at satse på dansk materiale. ▶
ChatGPT’s Sora laver egentlig videoer, men kan
også bruges gratis til enkeltstående billeder. Be-
mærk at skærmen ikke står rigtigt i forhold til blik
og tastatur. (red.)
SPROG & SAMFUND 2025/2
14
For det tredje har de fleste virksomheder og of-
fentlige institutioner som vil være potentielle bruge-
re af en dansk sprogmodel, også behov for at skrive,
forstå og oversætte tekster på andre sprog, især en-
gelsk. Så en flersproglig model med en hensigtsmæs-
sig vægtning af dansk vil klart være det bedste.
Et fjerde problem, nemlig manglen på compu-
terkraft til træning af sprogmodeller, ser ud til at
blive løst, bl.a. gennem store, private donationer
til oprettelsen af supercomputeren Gefion. Den
svenske sprogmodel blev i 2023 trænet på super-
computeren Berzelius som er finansieret af Wallen-
berg-stiftelsen. Det tog cirka et halvt år blot at læse
teksterne ind i systemet, og flere måneder efterføl-
gende at generere selve sprogmodellen. Det viser
lidt om hvilken kapacitet der er behov for. Derfor
var der sidste år også forlydender om at Microsoft
overvejer at genaktivere atomkraftværket Three
Mile Island for at kunne producere nok strøm til
at udvikle sine modeller.
Sidst, men ikke mindst, bevæger udviklingen sig
fremad med utrolig hastighed. I løbet af de seneste
to år har vi således set modeller som kan håndtere
ikke blot tekst og billeder, men også det talte sprog
samt videoer og podcasts. Man søger samtidig hele
tiden at begrænse behovet for computerkraft, og
der forskes intensivt i at reducere energiforbruget
i sprogmodellerne. Så måske er det klogt at vente
lidt, selv om man godt kan blive lidt skræmt af at
høre om de store milliardinvesteringer der i øje-
blikket er på tale i USA.
Spørg dig selv hvad AI kan gøre for dig
I mange brancher er kunstig intelligens ved at bli-
ve en del af dagligdagen. Man kan for eksempel
allerede nu på flere digitale medier læse resumeer
skrevet udelukkende af en kunstig intelligens. Den
danske stat forventer ligeledes millionbesparelser i
den offentlige sektor fordi man forventer at kun-
stig intelligens kan gøre sagsbehandlingen mere
effektiv.
Sommedarbejdermedopgaversomkræverskriv-
ning og læsning af meget tekst, må man forvente at
blive konfronteret med at skulle bruge kunstig in-
telligens i nærmeste fremtid, og der vil formentlig
hurtigt opstå en kløft mellem dem der er villige til
at tage teknologien til sig, og dem der tøver. Ofte
vil de som i forvejen er fremme i skoene, have størst
fordel af kunstig intelligens. Man siger at en dygtig
Middelmådighedsmaskinen
ML: Så vidt jeg forstår, er de nuværende
sprogmodeller en slags middelmådigheds-
maskiner idet de blot gætter det næste ord
ud fra statistik. De ved ingenting, men gæt-
ter, ikke ulig T9-ordbogen på de gamle mo-
biltelefoner. Er det ikke rigtigt? Og er dette
gætteri på nogen måde kombineret med no-
get regelbaseret?
SK: En middelmådighedsmaskine, ja, men
en virkelig avanceret en af slagsen som på
ingen måde kan sammenlignes med T9, og
den bliver til stadighed bedre. Det er svært
at kombinere den regelbaserede tilgang
med den statistiske; det er to helt forskelli-
ge tilgange. Når man træner et system med
den statistiske tilgang, danner systemet en
slags regler der afspejler de gensidige af-
hængigheder mellem ordene i de tekster der
bruges til træningen. Men det ligner på in-
gen måde de regler som vi ville skrive fx i en
grammatik.
ML: Når du siger at middelmådighedsma-
skinen bliver bedre og bedre, handler det
så i virkeligheden om hvor stor en kontekst
den inddrager, og dermed bliver mere spe-
cifik?
SK: Ja, det har vist sig at jo mere tekst sy-
stemerne bliver trænet på, jo bedre bliver de
også til at kombinere og etablere sammen-
hænge og til at forholde sig til ny kontekst.
15
SPROG & SAMFUND 2025/2
programmør bliver dygtigere af at bruge kunstig
intelligens, mens en middelmådig programmør
ikke oplever det samme løft. Det samme vil sikkert
også være tilfældet for mennesker der arbejder med
sprog og tekster.
Men hvis vi vil opnå de samme gevinster som
man opnår i store sprogsamfund, fx det engelske,
franske eller tyske, kræver det en stor indsats for at
tilpasse sprogmodellerne dansk og danske forhold.
Det bedste man kan gøre for at sikre at dansk
kan anvendes i interaktion med chatrobotterne,
er at sørge for at der indsamles store mængder af
digitaliseret tekst der er fri af ophavsretslige be-
grænsninger – især på dansk, men også på andre
sprog, og gerne med høj kvalitet og diversitet. Ek-
sempelvis arbejder Alexandra Instituttet for tiden
med CoRal-projektet, som går ud på at indsamle
lydoptagelser på dansk fra mennesker i hele landet,
så systemerne ikke blot kan håndtere rigsdansk,
men også dialekter og fremmede accenter.
En ting er imidlertid sikker. Selv om det skulle
lykkes at udvikle en stor dansk sprogmodel, er vi
stadig langt fra egentlig kunstig intelligens. Hvis
de bliver brugt rigtigt, og man er opmærksom på
de sproglige misforståelser der kan opstå, er chat­
robotterne imponerende redskaber til at resumere,
oversætte og skabe tekster, billeder og talt sprog.
Ganske vist vil der gå lang tid før de kan undvære
os mennesker – men vi kan ikke udelukke at nogle
af deres sære påfund kommer til at påvirke vores
sprog, så vi om nogle år måske vil synes at det er
helt naturligt at kladde. ⬛
Sprog & Samfund benytter sig aldrig af
AI, bortset fra i relevante tilfælde som den-
ne artikel. Og i så fald er det deklareret.
Her er kunstig intelligens brugt til illustra­
tioner, og som nævnt er dele af ChatGPT’s
forslag til en manchet, på opfordring af
skribenten, benyttet i redigeret form.
Om vi har skribenter der i deres proces
frem til en artikel benytter sig af AI, kan vi
ikke vide, og AI kan jo også være et rimeligt
værktøj til visse ting så længe der er et men-
neske inde over til sidst.
Martin Lund, redaktør
Der sker bare så meget
SB: Tak for artiklen. […] I stedet for det
tredje billede kunne du måske referere til
Notebook LM fra Google som jeg først lige
har fået mulighed for at prøve her i denne
uge. Der sker bare så meget på dette område.
Notebook LM er et system der gør det
muligt for studerende, forskere og andre at
få et hurtigt overblik over fx en eller flere
videnskabelige artikler eller rapporter. Den
kan bl.a. generere et resume, et mindmap
eller en podcast der præsenterer de vig-
tigste pointer i materialet. Man uploader
bare et antal filer, og så genererer systemet
en flydende samtale mellem to digitale
podcastværter om indholdet. Man kan
styre samtalen ved at angive de emner eller
vinkler som der skal fokuseres på. Jeg har
ladet Notebook LM generere en podcast på
grundlag af denne artikel. Podcasten er på
formfuldendt mundtligt dansk, og det er
lykkedes mig at narre flere personer i mine
omgivelser til at tro at det var en podcast
med ægte mennesker.
ML: Ja tak, jeg har hørt den. Manglende
større suk eller kunstpauser gør at den i det
mellemlange løb virker en anelse overgea-
ret og hurtig, men det er ikke nødvendig-
vis ulig et P4-program. Den er dog pæn og
planlagt i den forstand at skiftene mellem
de to stemmer er helt uden overlap – for det
er jo et forståelsesværktøj. Men ja, meget
overbevisende!
SPROG & SAMFUND 2025/2
16
DOMÆNETAB
Modersmål-Selskabets svenske venskabsfor-
ening, Språkförsvaret, arrangerede i marts
en paneldebat om det svenske sprogs kår ved de
højere læreanstalter. Her medvirkede jeg sammen
med formanden for Språkförsvaret, formanden
for det svenske fagoversætterforbund, direktøren
for Språkrådet og fire andre professorer.
Debatten understregede hvad jeg allerede i en
årrække har set som en bekym-
rende udvikling i socialt skæv
rekruttering og universiteter-
nes rolle i samfundet. Det siger
sig selv at internationalisering
er det samme som engelsk, selv
om der som bekendt findes an-
dre verdenssprog.
Forskningen i det engelske
sprogs udbredelse på univer-
siteterne viser entydigt: At de
studerende læser mindre og
har dårligere forståelse. At un-
dervisningen bliver mere ord-
fattig, eller at der slet ikke er
undervisere der kan undervise på svensk. At præ-
cisionen bliver mindre, og måske at hele tankegan-
gen udhules. At stadig mindre forskning formidles
på svensk, og dermed at forskningen ikke umiddel-
bart kommer det svenske samfund til gode.
Helt konkret betyder det at forskning om speci-
fikt svenske forhold måske ikke når ud til dem den
berører – eller endnu værre: at der slet ikke bedri-
ves forskning der vedrører Sverige, fordi den ikke
er lige så relevant for et globalt publikum.
Elfenbenstårnet oppe over skyerne
Godt halvdelen af alle fag og linjer på kandidatni-
veau er i dag på engelsk, og hvert fjerde fagelement
på videregående uddannelser har slet intet pensum
på svensk. Det medfører også at der bliver skre-
vet og oversat færre undervisningsmaterialer på
svensk. Läromedelsförfattarnas rapport Den per-
fekta stormen viser at store dele af de videregående
uddannelser risikerer ikke at have noget aktuelt
svensk undervisningsmateriale i løbet af få år.
Det betyder formentlig også at mange potentiel-
le studerende er udelukket fra
universiteterne af rent sproglige
årsager, uden at sproget nødven-
digvis påvirker andre kognitive
forudsætninger, hverken ud fra
socioøkonomiske eller etniske
parametre.
Cirka en tredjedel af alle
grundskoleelever taler i dag
et andet sprog i hjemmet end
svensk, primært arabisk. Men
hvis svensk pludselig bliver et
utidssvarende eller decideret be­
grænsende sprog i iveren efter
global udbredelse, risikerer ve-
jen til højere uddannelse at være brolagt med sær-
deles glatte sten, og ikke kun for dem med uden-
landsk baggrund.
Dette er ikke nødvendigvis et problem hvis man
– som den svenske uddannelsesminister synes at
gøre – ser forskning som noget rent konkurrence-
mæssigt. Så handler forskning udelukkende om at
tiltrække verdens skarpeste hjerner med de mest
storslåede projekter inden for rammerne af den
mest udslagsgivende, konkurrenceprægede finan-
siering. I det perspektiv er det irrelevant om forsk-
ningen bidrager til større forståelse for det svenske
samfund, eller om vi i vores elfenbenstårn taler
vores eget sprog med hinanden.
Sproget, universitetet og demokratiet
Catrin Lundström, professor i etnicitet og migration ved Linköpings Universitet
Svenske universiteter risikerer deres folkelige legitimitet ved i internationaliseringens
­
hellige navn at udgrænse svensk fra undervisningen.
Catrin Lundström
Foto: Levi Batista Gonçalves
17
SPROG & SAMFUND 2025/2
Problemerne opstår når vi står ved at der er en
verden uden for universiteterne, et nabolag fra for-
tiden der taler sit gammeldags sprog i en isoleret,
perifer verden. Desværre er det også dette tilside-
satte folk der stadig finansierer den forskning som
finder sted på et for mange ikke helt tilgængeligt
sprog.
Når mennesker uden for universiteterne ikke
har adgang til de databaser hvori man finder in-
ternationale publikationer, eller til daglig bare
ikke kaster sig over videnskabelige artikler på en-
gelsk, er der stor risiko for at forskningen fremstår
som irrelevant i såvel samfundsdebatten som po-
litikken – og ikke mindst for dem der rent faktisk
betaler gildet.
Et spørgsmål om demokrati
Forskning er ikke blot et spørgsmål om interna-
tionalisering, men også om nationale behov, selv
om universiteternes enkelte opgaver alt for sjæl-
dent inddrages i globaliseringsdiskursen. Ud over
at konkurrere globalt er universiteternes opgave
nemlig at tilgængeliggøre viden som i sidste ende
har til formål at opretholde vores demokrati. Uni-
versiteternes funktion i samfundet beskrives i et
projekt om demokrati af Uppsala Universitet, og
det giver anledning til at dvæle ved hvori vores ker-
neopgave egentlig består:
»Universiteten har som uppdrag att utbilda dem
som arbetar i och ansvarar för samhällets demo-
kratiska institutioner, och genom sin oberoende
[uafhængige] forskning bidra med de faktaunder-
lag på vilka samhället och medborgarna kan fatta
välunderrättade beslut. Universiteten granskar, av
tradition lika oberoende som kritiskt, olika sam-
hälleliga strömningar och idéer som dominerar
samhällsdebatten. Liksom oberoende media ska
universiteten sträva efter att vara en garant för att
det öppna samhället fattar välgrundade beslut i
god demokratisk anda.«
Demokratiet er således ikke kun en forudsæt-
ning for den frie forskning. Universiteterne bi-
drager også til at opretholde det demokratiske
system i kraft af deres relation til det omgivende
samfund. En måde at værne om den frie forskning
på, og indirekte om demokratiet, kunne være i uni-
versitetslektorernes ansættelser at garantere tid til
forskning og dermed vise tillid til at forskerne og
lektorerne selv kan afgøre hvordan og i hvilke em-
ner der bør forskes.
Viden og dannelse er ikke alene et spørgsmål om
prestige og karriere, men har, som idéhistorikeren
Sverker Sörlin formulerer det, en værdi i sig selv for
udformningen af livet »som enskild människa och
medborgare i ett samhälle«.
Derfor er det også sådan at når afstanden mellem
os bliver større, er det sammenhængskraften i vores
samfund som kommer til at lide under det. ⬛
Språkförsvaret udgav i 2020 antolo-
gien Språkbytesexperimentet i svensk
skola – engelska till varje pris? om de
alvorlige konsekvenser ved at bruge
et andet undervisningssprog end
modersmålet. Antologien inde-
holder også bidrag fra danske for-
skere og forhandles i Danmark af
Modersmål-Selskabet.
ISBN: 978-91-519-6917-6, 100 kr.
Språkrådet er den svenske pendant
til Dansk Sprognævns rådgivende
funktioner, mens retskrivningen for-
muleres af både Språkrådet og Svenska
Akademien.
Språkförsvaret arbejder for det
svenske sprogs status og domæne. For-
eningen har stået bag det forudgående
arbejde for den svenske sproglov fra
2009, som sikrer det svenske sprog som
hovedsprog i al offentlig forvaltning.
SPROG & SAMFUND 2025/2
18
DANSK SOM ANDETSPROG
Der findes meget lidt forskning i dansk udtale
såvel som i andetsprogspædagogik i dansk ud-
tale. Det er et stort tilbageslag at man skal forlade
sig på engelsksproget eller meget gammel forsk-
ningslitteratur når man arbejder med et sprog som
dansk, der har et relativt komplekst forhold mellem
skrift og lyd. Dertil kommer at dansk adskiller sig
markant fra engelsk – både fonetisk, grammatisk
og pragmatisk – hvilket gør det utilstrækkeligt blot
at trække på engelsksproget litteratur. Eksempelvis
har dansk et væsentligt større vokalinventar og flere
sjældne konsonantlyde, hvilket stiller særlige krav
til undervisernes indsigt i udtaleundervisning.
Vi efterlyser at udtale tages lige så alvorligt som
skrift. Udtale fortjener også en dedikeret forsk-
ningsinstitution, enten under universiteterne eller
i statsligt regi ligesom Dansk Sprognævn. Foruden
den generelle mangel på forskning og institutionel
opbakning ser vi også store udfordringer i selve un-
dervisningens omfang og kvalitet.
Næsten mindre end ingenting
Vi er langtfra tilfredse med kvaliteten i og priori-
teringen af udtaleundervisningen på DAV-uddan-
nelsen. I dag er introduktionen til dette vigtige
element i andetsprogstilegnelsen begrænset til én
lektion på hele masteruddannelsen, mere speci-
fikt én undervisningsgang i faget Sprogbeskrivelse
og andetsprogstilegnelse, to kurser som nu er slået
sammen.
Dansk udtale – en undervisningsvejledning udgi-
vet af det daværende Ministerium for Flygtninge,
Indvandrere og Integration i 2008 indeholder kun
citater fra to fagfællebedømte artikler om dansk
forskning i udtale. Det er 7 procent af stoffet. Re-
sten er ministeriel vejledning og citater fra fagbøger.
Denmoderneforskningslitteraturiandetsprogs­
pædagogik er mestendels udenlandsk og beskæfti-
ger sig ikke med dansk, herunder hvordan netop
mundtligt dansk bedst formidles. Som eksempel
kan nævnes det engelske fænomen sammenkæd-
ning, som ifølge førnævnte publikation opstår
»når en konsonant fra slutningen af en foregående
stavelse trækkes over i starten af et efterfølgende
ord«. Én ting er at formuleringen på mystisk vis
sammenholder foregående stavelse med efterføl-
gende ord. En anden er at det beskrevne fænomen
uden forskningsmæssig støtte bliver overført di-
rekte på dansk, og det på trods af at det senere ind-
rømmes at fænomenet stort set ikke bliver behand-
let i dansksproget materiale, og at man henvises til
engelsksproget litteratur hvis man vil vide mere.
Dette er et af flere eksempler på at vi som under-
visere mangler solid, opdateret viden om hvordan
vi bedst hjælper lørnerne til at tilegne sig dansk
udtale. Samtidig er dansk et sprog med lav global
eksponering, hvilket betyder at lørnerne sjældent
kan trække på latent viden om sproget. Mange
kommer med et helt anderledes modersmål og skal
navigere i udtaleprincipper der ikke blot adskiller
sig fra deres eget sprog, men også fra det engelsk
som ofte præger det forhåndenværende undervis-
ningsmateriale.
Vi læner os op ad en antikveret udtale
Forskning i dansk udtale har stort set stået stille
siden Brink & Lund med Den Store Danske Udta-
leordbog (DSDU) fra 1990. Og i mangt og meget
bygger udtaleangivelserne i Den Danske Ordbog
(DDO) på DSDU. Lørnere og deres undervisere
har derfor ikke kunnet finde en tidssvarende be-
skrivelse af dansk udtale før Dansk Udtaleordbog
udkom i 2024. Tilmed er fremtiden for opdatering
af DDO noget uvis. Se side 6-9.
Bedre udtaleundervisning i dansk
Mikael Fabrin & Bent Hemmingsen, undervisere i dansk som andetsprog for voksne (DAV)
Bedre Udtaleundervisning i Dansk er navnet på en nystiftet forening, i daglig tale BUD, som
skal gøre op med den mangelfulde behandling af udtale inden for alle grene af danskfaget.
19
SPROG & SAMFUND 2025/2
Lørnere risikerer således at lære et diktions-dansk
som lyder påfaldende hvis man forsøger at føre en
samtale og bare vil lyde dansk. Problemet begrænser
sig dog ikke kun til materialernes alder. En anden
alvorlig udfordring er at der mangler konsensus om
hvilke standarder der skal undervises i, og viljen til
at nå denne konsensus synes ikke stor. Der synes
også at være en kløft mellem den akademiske sfære
og den praktisk orienterede. Forskerne har et godt
greb om hvad der rører sig i sproget, men undervi-
serne sidder ofte tilbage med forældede materialer
og inkonsekvente oplysninger.
Det gælder eksempelvis lydskriften. Undervis-
ningsmaterialet trækker ofte på Dania og trækkes
ofte med transskriberinger der kan være vildle-
dende. For eksempel skrives ordet dreng i under-
visningsmaterialet Danish to Go [drajŋ´]. I Den
Danske Ordbog er det [ˈdʁaŋˀ], og i Dansk Udtale-
ordbog, der følger IPA, foreslås
[ˈtʁaɪŋ]. Endnu oftere anven-
des lydskrift slet ikke, måske
fordi der findes en antagelse
om at de bogstaver vi deler med
andre sprog, har en særlig udta-
le som både vi og lørnerne tager
udgangspunkt i. Intet kunne
være længere fra virkeligheden.
Det står heller ikke meget
bedre til for den danske be-
folkning generelt, som har en
meget ringe forståelse af det
danske sprogs fonologiske
grundtræk. Spørger man til-
fældigt på gaden hvor mange
betydningsadskillende vokal-
og konsonantlyde der findes
i dansk, vil de færreste kunne
komme med et kvalificeret
bud. Her spiller det sandsyn-
ligvis også ind at de lærde stri-
des om visse grundlæggende
præmisser for sproglyde, hvoraf
følger at undervisere vanskeligt
kan formidle entydige fakta.
Det er ikke svært at se hvorfor udlændinge – og
til tider også danskere – oplever dansk som ustruk-
tureret, svært at lære og uudtaleligt. Oveni må un-
derviserne ofte bruge tid på at nedkæmpe myter og
fordomme om dansk udtale som mange kursister
har mødt via nettet, på sociale medier eller i deres
omgivelser. Det bidrager til at sproget fremstår
mindre tillokkende og værdigt, hvilket igen kan
hæmme motivationen.
Man må huske at det ikke blot handler om at få
lørnerne til at tale tidssvarende. Lige så vigtigt er
det at vi arbejder med et sprog og med undervis-
ningsmaterialer der giver dem en reel chance for at
være mere entusiastiske og for at opleve succes. For
store frustrationer i indlæringsprocessen betyder
at mange lørnere tidligt opgiver bestræbelserne på
at opnå flydende danskklingende tale. ⬛
Illustration:
Bjørn
Z.
Simonsen
SPROG & SAMFUND 2025/2
20
HÆDERSPRIS
DEBAT
Lørdag den 10. maj uddelte vores venskabsfor-
ening Svenska Språkförsvaret deres hæders-
pris og deres skampris.
Lövestam og litteraturen
Hædersprisen gik til ling-
visten Sara Lövestam, som
undersøger sprogets hem-
meligheder og labyrinter og
formidler dem både letfor-
ståeligt og interessant. Hun
understregede at børns ord-
forråd vokser fra 5.000-7.000
i syvårsalderen til 15.000-
17.000 ord i syttenårsalderen hvis de ikke læser lit-
teratur, men til 50.000-70.000 hvis de læser.
Derfor er det alarmerende at svenske børn pri-
mært læser engelsk skønlitteratur. Årsagen skal fin-
des i at svenske forlag har været afvisende over for
fantasy-genren, som er de fleste børns foretrukne.
De opsøger derfor engelske værker. Karin Tidbeck,
Sveriges verdensberømte fantasy-forfatter, har så-
ledes udgivet sine bøger på engelsk – og har først
senere oversat sine værker til svensk.
Lövestam gør også op med myten om at svensk
er et fattigere sprog end engelsk; for det første fordi
man tit ikke sammenligner på de samme parame-
tre, for det andet fordi et sprog har de ord sprog-
samfundet har brug for at udtrykke. Svensk (og
dansk) har masser af ord som ikke kan udtrykkes
enkelt på engelsk.
Coop krymper sig
Normalt har skamprisen aldrig kastet noget af sig,
men Coop lagde sig fladt ned da de indså det ab-
surde i at skrive for eksempel cauliflower på deres
frosne blomkål i Danmark, Sverige og Norge når
alle tre sprog lystrer betegnelsen blomkål.
Pernille Skipper, bestyrelsesformand for Coop
Danmark, har straks meldt ud på LinkedIn at det
har taget overhånd med engelsksproget emballage,
og at Coop i alle de nordiske lande igen vil gøre
mærkningen forståelig for de nationale befolknin-
ger. ⬛
Fra torsdag d. 12. juni til lørdag d. 14. juni 2025
finder Folkemødet som sædvanlig sted på
Bornholm, men for Modersmål-Selskabet er det
første gang.
Kom og hør om sprogpolitik, ny retskrivning,
udtaleforandringer og sprogforskning. Diskutér
kommatering med Sprog & Samfunds redaktør.
Diskutér udtale med forfatterne bag Dansk Udta-
leordbog eller med forfatterne til vores børnebøger
på dialekt. Tag en snak med os om hvad som helst.
Lørdag kl. 10.00-10.45 står Modersmål-Selska-
bet for en debat i Røgeriets Debattelt (F12). Her
forsøger vi at få en debat op at stå om det penible
problem med manglende og henholdende lovnin-
ger om bevillinger til bl.a. Den Danske Ordbog og
Lektoratsordningen, som vi også har beskrevet det
her i bladet på siderne 4-9. I den forbindelse kan
man møde sendelektor Johannes Eske Andersen,
dansklektor i Reykjavik Marc Daniel Skibsted
Volhardt, Laurids Kristian Fahl fra DSL, politisk
kommentator Jarl Cordua og, blandt andre politi-
kere, Simon Andersen fra VU.
Vores stadepladsnummer er A30, men hold øje
med Folkemødets officielle opdaterede program.
Vi glæder os til at se dig! ⬛
Hæder og skam
Mød os på Folkemødet
21
SPROG & SAMFUND 2025/2
FONETIK
Stød er et distinktivt træk på dansk. Det vil sige
at stød kan være den eneste forskel i udtalen af
to ord der har forskellig betydning. Eksempelvis er
man uden stød og mand med stød, bønner uden
stød og bønder med stød, og (en) maler er uden
stød, mens (jeg) maler er med stød. Helt konkret er
stød beskrevet som en slags tillukning af stemme-
læberne, hvor man enten lukker delvist til og ender
med at lave en slags knirk eller lukker helt til så der
slet ikke kommer nogen lyd ud. Om det er det ene
eller det andet, kan variere fra person til person og
fra ord til ord.
Jeg samler disse to realiseringer under beteg-
nelsen københavnsk stød, idet langt hovedparten
af den litteratur der beskæftiger sig med den kon-
krete udtale af stød, tager udgangspunkt i køben-
havnsk. Det betyder dog på ingen måde at det ikke
forekommer uden for København; faktisk findes
det i langt hovedparten af landet. Min brug af kø-
benhavnsk stød er altså udelukkende ment som en
modpol til det tonale stød som jeg har undersøgt.
Bemærk at jeg bruger begrebet stød mere overord-
net, så det både omfatter københavnsk stød og to-
nalt stød.
Stødgrænsen
De dialektale beskrivelser af stød har primært
handlet om at der er nogle steder i Danmark hvor
stød slet ikke forekommer. Man taler om en så-
kaldt stødgrænse der i store træk bevæger sig i en lin-
je fra Rømø via Fåborg til Nyborg og videre over
det sydligste Sjælland til Præstø. Områder nord for
stødgrænsen har stød, mens områder syd for ikke
har. Bornholm tæller også som syd for stødgræn-
sen.
Ifølge denne beskrivelse er der så i nogle af om-
råderne syd for stødgrænsen forskellige former for
tonale systemer i stedet for stød, men de regnes
traditionelt ikke for stød. Tonale systemer betyder
at det toneleje man udtaler en stavelse eller et ord
med, kan være betydningsadskillende. Sprog med
toner er mest kendt fra Østasien, f.eks. mandarin
eller vietnamesisk, men både svensk og norsk har
også betydningsadskillende toner, så det er ikke så
eksotisk endda. De svenske og norske tonale syste-
mer er også historisk relateret til det danske stød,
så det giver rigtig god mening at man kan finde
dem i Danmark. Der findes flere forskellige tonale
systemer i de traditionelle danske dialekter syd for
stødgrænsen, og den faldende tonegang relateret til
stød er også en del af dem; men de specifikke ord
der forekommer faldende tone i, er langt hen ad
vejen nogle andre end dem der har det tonale stød
længere oppe i Jylland.
Undersøgelsen
Jeg havde en fornemmelse af at der findes toner
mere generelt i Jylland og ikke kun i nogle mindre
områder. Mistanken var bakket op af at der tidli-
gere er lavet en enkelt undersøgelse af fonetikeren
Bodil Kyst der påviste et tonalt stød i Aarhus som
består af en faldende tonegang. På baggrund af
denne undersøgelse regnede jeg med at det gælder
nogle helt bestemte stavelsesopbygninger, så der i
virkeligheden findes to forskellige slags stød, f.eks.
i aarhusiansk. Det ene er det københavnske, som er
beskrevet meget grundigt, og det andet er det tona-
le i form af en faldende tonegang.
I min undersøgelse deltog 12 personer på mellem
22 og 29 år, repræsenterende alle landsdele i Jylland
undtagen Nordjylland. De 12 testpersoner oplæste
alle en ordliste med enstavelsesord såvel som tosta-
velsesord. Undersøgelsen dokumenterede først og
fremmest at det tonale stød findes, og at det er ▶
Stød som faldende tone
William Alexander Rasmussen, BA og stud.mag. i lingvistik
Fænomenet stød er indtil videre helt generelt beskrevet som en tillukning i halsen. I Jylland
kan en faldende tonegang dog i rigtig mange tilfælde erstatte denne tillukning.
SPROG & SAMFUND 2025/2
22
udbredt i alle de dele af Jylland der var med i un-
dersøgelsen. Det er dog vigtigt at bemærke at der
i stort set alle ordene var eksempler på både tonalt
stød og københavnsk stød afhængig af de forskel-
lige testpersoner.
Stødet afgøres af hvad man tænker på
For enstavelsesordenes vedkommende viste det
sig at to konkrete kriterier skal overholdes før det
tonale stød kan forekomme. Det ene kriterie er be-
stemt af en abstrakt underliggende form der ligger
i underbevidstheden når man taler. Denne form
kan man kalde morfofonologisk. Når man taler, er
der langtfra altid overensstemmelse mellem hvilke
lyde man tænker at man siger, og hvad man rent
faktisk siger. For eksempel kan et |d| både udta-
les hårdt (du) og blødt (mad). De lodrette streger
i notationen betyder morfofonologisk notation.
I almindelig daglig tale forestiller man sig bare et
|d| og tænker ikke videre over om det er hårdt eller
blødt. Den morfofonologiske form ligger altså ofte
tættere op ad hvordan man staver et ord, end hvor-
dan man udtaler det.
Det afgørende for stødet i den morfofonologiske
form er at stavelsen skal være lukket. Hvis stavelsen
slutter på en vokal, er den åben, f.eks. et ord som sø,
og hvis den er lukket, slutter den på en konsonant,
f.eks. sød. Når den så skal være morfofonologisk
lukket, vil det sige at man kun behøver fornemme
at man siger en lukket stavelse; man behøver ikke
rent faktisk at gøre det, og derfor er et ord som søg
en morfofonologisk lukket stavelse, også selv om
det sidste |ɡ| i virkeligheden er stumt i unge men-
neskers udtale. Tilstedeværelsen af det morfofono-
logiske |ɡ| i søg afgør altså at ordet får det tonale
stød, og dét at der ikke er noget efter vokalen i sø,
afgør at ordet får det københavnske stød. Resulta-
tet er altså at mens disse to ord bliver udtalt på sam-
me måde blandt unge mennesker i København, så
bliver de udtalt forskelligt i Jylland på grund af de-
res forskellige morfofonologiske form.
… og af vokallængde
Det andet kriterie for at det tonale stød kan fore-
komme, er at vokalen er lang. På dansk skelner vi
mellem korte og lange vokaler, og det kan være
betydningsadskillende, f.eks. har hvile et langt
i, mens vilde har et kort – og ellers udtales de to
ord på samme måde. Når en stavelse samtidig har
stød, kan det i moderne udtale nogle gange godt
være svært at afgøre om vokalen er kort eller lang,
og derfor kan det være nødvendigt at kigge på tid-
ligere historiske former. Eksempelvis kan det for
mange være svært at vurdere at vokalen er lang i
smag og kort i skov.
Der er nogle få undtagelser fra reglen om vokal-
længde, så i ganske få tilfælde kan der være tonalt
stød hvis vokalen er kort og ordet slutter på |d| eller
|r|, f.eks. sød eller kor. Den generelle regel er dog at
enstavelsesord kun kan have tonalt stød hvis voka-
len er lang – og hvis den lange vokal skal optræde
i en morfofonologisk lukket stavelse, kan den kun
efterfølges af |ɡ|, f.eks. søg, |r|, f.eks. bar, eller |l|,
f.eks. mål.
Figurerne ovenfor er visuelle repræsentationer af tonegang. Figuren til venstre viser tonegangen i sø, og
figuren til højre viser tonegangen i søg hos samme person. Tonegangen i sø skal aflæses med det forbe-
hold at programmet ikke kan måle tonegang ordentligt når der er uregelmæssighed i stemmelæberne,
hvilket netop er kendetegnende for københavnsk stød.
Tonehøjde Tonegang for sø Tonegang for søg
Tonehøjde
Tid Tid
23
SPROG & SAMFUND 2025/2
Tostavelsesord
For tostavelsesordene er resultaterne til gengæld ret
simple, for her kan alle ordene i undersøgelsen have
tonalt stød. Alle ordene har tryk på første stavelse,
og de er inddelt efter graden af stemthed mellem
de to stavelseskerner. Stemte lyde er lyde hvor stem-
melæberne vibrerer mens man udtaler dem, f.eks.
vokaler eller en l-lyd.
Der viste sig at være flest tilfælde af tonalt stød
hvis alle lydene mellem de to stavelseskerner er
stemte, f.eks. i ordet bønder. Der var lidt flere kø-
benhavnske stød hvis der også er ustemte lyde,
f.eks. i bolsje hvor sj-lyden er ustemt. I modsætning
til hvad der gælder for enstavelsesordene, har sta-
velsesstrukturen i hver af stavelserne i tostavelses-
ordene ikke betydning for om der kan forekomme
tonalt stød. Mønstret i tonegangen ligner det i en-
stavelsesordene rigtig meget, men breder sig bare
over begge stavelser i stedet for kun én. Her kom-
mer anden stavelse så til at fungere på samme måde
som f.eks. |ɡ| i søg. Et eksempel er ordet sjofel, som
mange talere har tonalt stød på selv om den første
stavelse er åben og altså ikke ville kunne have tonalt
stød hvis den stod alene. Hos enkelte testpersoner
var der i nogle af tostavelsesordene eksempler på
at der både var den faldende tonegang og uregel-
mæssigheder i stemmelæberne, hvilket er et kende-
tegn for københavnsk stød. Jeg valgte at tolke disse
blandede realiseringer som københavnsk stød, da
det centrale i min undersøgelse var at vise at stød
i Jylland kunne bestå udelukkende af en faldende
tone.
Min undersøgelse viste altså at det tonale stød
findes mere generelt i Jylland end kun i Aarhus. For
enstavelsesordenes vedkommende kan det fore-
komme i ord med lang vokal i en morfofonologisk
lukket stavelse. For tostavelsesordenes vedkom-
mende kan det forekomme i alle ord, men med små
tendenser til flere forekomster når alle lyde mellem
stavelseskernerne er stemte. ⬛
KUNSTNERE DER VOVER PELSEN
Burene er tomme
og kassen smækket i
Den sidste mink er pelset
Der er ikke mer’ at si’
Gælden står for altid
i vores alles navn
Kom, tag et truet dyr i din favn
Der’ intet i verden
så gribende som gråd
De græder i Jylland
De ska’ ikke nyde noget
De kalder det for livsværk
Ku’ ikke lige finde andre ord
Hva’ med dyrplageri – eller
har du en bedre metafor?
Men det er nok for meget
og måske lige lovlig woke
Jeg siger undskyld på forhånd
for en dårlig joke
Der’ intet i verden …
Det ka’ selv kolde
selv kolde hjerner godt forstå
Vi er alle lærkesangen
på et spinkelt strå
De græder i Jylland
Steffen Brandt, TV-2, Som om vi ikke har mere at sige …, 2025
Der’ intet i verden
så gribende som gråd
De græder i Jylland
De har aldrig fået noget
⬛
De græder i Jylland er også
titlen på en artikel i Jyllands-­
Posten fra 15. nov. 2020. Her
lægges det blik på menneskene
– forbi dyrene – som Mathilde
Walter Clark behandler i Det
­blinde øje, 2023.
BAGSIDEN
Folkemødekrydsord
Den løste krydsord skal være os i hænde senest den 10.
august på ic@modersmaalselskabet.dk eller Ingrid Carlsen,
Skovvænget 20, 2. t.h., 6100 Haderslev. Præmien er et års
medlemskab til en værdi af 300 kr.
Vinder af Tip en 13'er, 2025/1: Inge-Lise Bach, Holbæk.
8
3
2
2
3
4
6
5
7
1
5
9
6
7
1
4
SVIND
STEDORD
DE LILLA
SPROG &
SAMFUND
2025/2
GRUND-
LÆGGER
GAL
DKP
RADIKALT
TILTAG
KALD
PRØVEN
FUTTE-
RAL
SOC.
DEM.
TONE
PLADE
... SLÆT
SÅLEDES
FRI-
RUMMET
SPYTTER
ÅRETS PRIS
UDDELES I ...
UBUNDET
BJERG-
RIGE
FØRST
TO PRÆ-
SIDENTER
SP. FLOD
EKS-
KLUSIV
TIL
UDBRUD
NIELS
ANKER
MILLION
BR. KON-
SERVATIV
EJ LIDT
SV. NAVN
BESTØVER
SLANGE
VOKAL
TY. ÆG
UNION
GIGA
PARTI
VENDING
ALLINGE
SKRIVER
V FØR ’71
MØRK
DRIK
DIGTER
BOLVÆRK
LÆ
TON
HANS
NORDIC ...
DYR
ARV
500
LAG
FUGL
NEGATION
PARFUME
ALENE
PRO-
NOMEN
ROMAN
KILO
PARTI
LO
TIL
DESSERT
SUFFIKS
PRÆFIKS
STEDORD
BY
FERSK
DE 4 ÅR
5
1 2 3 4 5 6 7
DET HVIDE GULD
PARTILEDER
STATS-
MINISTER
KAFFE
LÆRE-
ANSTALT
&
KINESISK
INSTR.
GR.STOF
STUDIUM
EFFEKT
FOLKEMØDEFADER (2 ORD)
1 2 3 4 5 6 7 8 9
2
3
4
6
7
1
5
9
4
SVIND
STEDORD
DE LILLA
SPROG &
SAMFUND
2025/2
GRUND-
LÆGGER
GAL
RADIKALT
TILTAG
PRØVEN
FU
R
SOC.
DEM.
TONE
PLADE
...
SÅ
FRI-
RUMMET
SPYTTER
ÅRETS PRIS
UDDELES I ...
UBUNDET
BJERG-
RIGE
FØRST
EKS-
KLUSIV
TIL
UDBRUD
NIELS
ANKER
MILLION
BR. KON-
SERVATIV
EJ LIDT
SV. NAVN
BESTØVER
ALLINGE
SKRIVER
V FØ
M
DRIK
DIGTER
BOLVÆRK
NORDIC ...
DYR
ARV
500
LAG
FUGL
ALENE
PRO-
NOMEN
ROMAN
KILO
TIL
DESSERT
BY
FERSK
DE 4 ÅR
5
1 2 3 4 5 6 7
DET HVIDE GULD
PARTILEDER
STATS-
MINISTER
KAFFE
LÆRE-
ANSTALT
KINESISK
INSTR.
GR.STOF
STUDIUM
EFFEKT
FOLKEMØDEFADER (2 ORD)
1 2 3 4 5 6 7 8 9
12.—14. JUNI 2025
8
3
2
2
3
4
6
5
7
1
5
9
6
7
1
4
SVIND
STEDORD
DE LILLA
SPROG &
SAMFUND
2025/2
GRUND-
LÆGGER
GAL
DKP
RADIKALT
TILTAG
KALD
PRØVEN
FUTTE-
RAL
SOC.
DEM.
TONE
PLADE
... SLÆT
SÅLEDES
FRI-
RUMMET
SPYTTER
ÅRETS PRIS
UDDELES I ...
UBUNDET
BJERG-
RIGE
FØRST
TO PRÆ-
TO PRÆ-
SIDENTER
SP. FLOD
EKS-
KLUSIV
TIL
UDBRUD
NIELS
ANKER
MILLION
BR. KON-
SERVATIV
EJ LIDT
SV. NAVN
BESTØVER
BESTØVER
BESTØVER
SLANGE
VOKAL
TY. ÆG
UNION
GIGA
PARTI
VENDING
ALLINGE
SKRIVER
V FØR ’71
MØRK
DRIK
DIGTER
BOLVÆRK
LÆ
TON
HANS
NORDIC ...
DYR
ARV
500
LAG
FUGL
NEGATION
PARFUME
ALENE
PRO-
NOMEN
ROMAN
KILO
PARTI
LO
TIL
DESSERT
SUFFIKS
PRÆFIKS
STEDORD
BY
FERSK
DE 4 ÅR
5
PARTILEDER
STATS-
MINISTER
KAFFE
LÆRE-
ANSTALT
&
KINESISK
INSTR.
GR.STOF
STUDIUM
EFFEKT