B 133 - svar på spm. 2 om hævelse af strafgebyret i huslejenævnet for at sikre provenuneutralitet, hvis udlejer ikke skal betale strafgebyr til huslejenævnet
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe strafgebyr for udlejere ved underkendelse af huslejenævnenes afgørelser i boligretten. (Spørgsmål 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe strafgebyr for udlejere ved underkendelse af huslejenævnenes afgørelser i boligretten. (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Carl Andersen
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Carl Andersen
B 133 - svar på spm. 2.docm
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b133/bilag/0/3023293.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Boligudvalg Folketingets Boligudvalg har d. 5. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til B 133 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA). Spørgsmål nr. 2: ”Vil ministeren estimere, hvad a) strafgebyret i huslejenævnet eller b) strafgebyret og øvrige gebyrer i huslejenævnet skulle hæves til for at sikre provenuneutralitet, såfremt udlejer ikke skal betale strafgebyr til huslejenævnet, hvis udlejer ender med at få helt eller delvist medhold i boligretten? Ministeren bedes i besvarelsen angive den forventede stigning pr. gebyr.” Svar: Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen og kan i den forbindelse oplyse følgende: ”Som oplyst i svar på spørgsmål B 133 nr. 1 anslås det – med betydelig usikkerhed – at medføre et provenutab på højst 1 mio. kr. årligt, såfremt strafgebyret tilbagebetales i de 10 pct. af sagerne, hvor lejeren har fået fuldt medhold i huslejenævnet, og hvor udlejeren efterfølgende har fået helt eller delvis medhold i boligretten. Såfremt provenutabet finansieres med en generel forhøjelse af strafgebyret anslås det, at strafgebyret skal hæves med et beløb i størrelsesordenen 900 kr. (svarende til et samlet gebyr på ca. 7.800 kr. (6.896 kr. + 900 kr.) (2025)). I 2023 og 2024 blev der afgjort ca. 5.500 sager årligt i landets huslejenævn. Der er tre forskellige niveauer for gebyrer i huslejenævnet. Såfremt provenutabet fra tilbagebetaling af strafgebyret skal finansieres med en generel forhøjelse af gebyrerne for 5.500 sager, skønnes at gebyrerne vil skulle hæves med godt 200 kr. pr. sag.” Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Bilag: Bilag 1. B 133 – svar på spm. 1 Sagsnr. 2025 - 1377 Doknr. 12991599 Dato 16-05-2025 Offentligt B 133 - endeligt svar på spørgsmål 2 Boligudvalget 2024-25
Bilag 1. B 133 - svar på spm. 1.docm
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b133/bilag/0/3023294.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Boligudvalg Folketingets Boligudvalg har d. 5. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til B 133 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA). Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren oplyse, hvor mange indtægter huslejenævnet samlet modtager i strafgebyrer, som følge af at udlejere kendes skyldige i huslejenævnet, samt hvor stor en andel af dette indtægtsgrundlag, der vil bortfalde, hvis strafgebyret ikke skal betales, hvis udlejer ender med at få helt eller delvist medhold i boligretten?” Svar: Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen der oplyser følgende: ”Baseret på huslejenævnenes indberetninger af afgørelser på huslejenævn.dk i 2023 og 2024 anslås, at huslejenævnene i gennemsnit modtager 10,8 mio. kr. om året i indtægter fra strafgebyrer ved fuldt medhold til lejere. Beløbet er behæftet med en vis usikkerhed, idet indberetningen fra flere kommuner til huslejenævnsdatabasen har været mangelfuld. Tabel 1 Antal sager med fuldt medhold til lejerne og skønnet provenu fra gebyrer pålagt udlejere Årstal Antal sager Gebyrprovenu 2023 1.690 11,7 mio. kr. 2024 1.454 10,0 mio. kr. Gennemsnit 1.572 10,8 mio. kr. Kilde: Social- og Boligstyrelsen på baggrund af udtræk fra huslejenaevn.dk, dateret 23. april 2025. Anm.: En sag er defineret som afgjort, hvis der er registreret en afgørelsesdato i databasen. Hvor stor en andel af sagerne der ankes, har Social- og boligstyrelsen ikke viden om. Styrelsen er heller ikke vidende om, i hvor stor en andel af de ankede sager, der sker en underkendelse af huslejenævnets afgørelserne, da boligretten ikke har pligt til at give tilbagemelding om ændrede afgørelser til huslejenævnene. Det vurderes at være højt sat, at 10 procent af de omfattede huslejenævnsafgørelser underkendes i boligretten. Hvilket vil sige, at der årligt højst skal tilbagebetales 1 mio. kr. i strafgebyr. ” Sagsnr. 2025 - 1377 Doknr. 12991599 Dato 16-05-2025 Offentligt B 133 - endeligt svar på spørgsmål 2 Boligudvalget 2024-25 2 Som følge af tidsfristen har det ikke været muligt for Social- og Boligstyrelsen at vurderer de administrative meromkostninger, en tilbagebetalingsordning vil medføre. Men det vil medføre omkostninger, herunder til at fremfinde sagen, udføre den manuelle refusion samt tilretning af eventuel allerede aflagte regnskaber. Det er meromkostninger for kommunerne, der skal finansieres, hvis en sådan ordning indføres. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister