ÆLU alm. del - svar på MFU spm. 56 om at sikre, at plejecentret Fortegården lever op til de regler og krav, der gælder på plejeområdet, så borgernes patientsikkerhed ikke kompromitteres
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ÆLU alm. del (Spørgsmål 56)
Aktører:
ÆLU alm. del - svar på spm. 56.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ælu/spm/56/svar/2140266/3023286.pdf
1 Holbergsgade 6 1057 København K Telefon 33 92 93 00 post@aeldremin.dk www.aeldremin.dk Folketingets Ældreudvalg Folketingets Ældreudvalg har d. 24. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 56 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF). Spørgsmål nr.56: ”Hvordan vil ministeren sikre, at plejecentret Fortegården lever op til de regler og krav, der gælder på plejeområdet, så borgernes patientsikkerhed ikke kompromitteres? Spørgsmålet er stillet med henvisning til artiklen ”Styrelse slår ned på plejecenter: Det udgør en alvorlig risiko for fejlmedicinering”, TV2ostjylland.dk, 21. marts 2025.” Svar: Spørgsmålet er stillet på baggrund af et sundhedsfagligt tilsynsbesøg, som Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget på Den Selvejende Institution Fortegården. Da det sundhedsfaglige tilsyn hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort har Ældreministeriet anmodet om et bidrag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende: ”Styrelsen for Patientsikkerhed fører efter sundhedslovens § 213 det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Tilsynet omfatter alle offentlige og private behandlingssteder, hvor autoriserede sundhedspersoner eller personer, der handler på deres ansvar, udfører sundhedsfaglig behandling. Styrelsens tilsyn er risikobaseret, hvilket betyder, at styrelsen udvælger temaet og målepunkter ud fra vurdering af, hvor der kan være risiko for patientsikkerheden, ligesom styrelsen tager hensyn til behandling af særligt svage og sårbare grupper. På plejeområdet er der følgende målepunkter: behandlingsstedets organisering, journalføring, medicinhåndtering, overgange i patientforløb samt øvrige fund. Formålet med styrelsens tilsyn er at vurdere patientsikkerheden på behandlingsstedet og sikre læring hos sundhedspersonalet. Sagsnr. 2025 - 682 Doknr. 956201 Dato 19-05-2025 Offentligt ÆLU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 56 Ældreudvalget 2024-25 2 Efter tilsynet foretager styrelsen en samlet vurdering af patientsikkerheden på det pågældende behandlingssteder. Styrelsens tilsyn munder ud i en rapport, hvor behandlingsstedet placeres i én af fire kategorier, der vurderes ud fra, om der er ingen, mindre, større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden. I de tilfælde, hvor tilsynet afslører større problemer, fortsætter processen, hvilket kan medføre genbesøg eller sanktioner. Styrelsen pålægger behandlingsstedet et påbud at opfylde visse patientsikkerhedsmæssige krav eller at indstille virksomheden helt eller delvist. Det er en juridisk sanktion, som først ophæves, når styrelsen konstaterer, at påbuddet er efterlevet. I det konkrete tilfælde har styrelsen vurderet, at der på Fortegården er større problemer af betydning for patientsikkerheden. Denne vurdering er baseret på observationer, interview, journal- og medicingennemgang ved det aktuelle tilsyn. Styrelsen har ved vurderingen lagt vægt på omfanget af uopfyldte målepunkter, herunder at disse fordelte sig inden for flere områder. Manglerne vurderes at have et større omfang, både inden for udførelse af systematisk sygeplejefaglige vurderinger, journalføring og medicinhåndtering og kræver målrettet arbejde inden målepunkterne kan opfyldes. Styrelsen har på baggrund af fundene givet behandlingsstedet et påbud om at bringe de konstaterede målepunkter i orden.” Jeg kan henholde mig til det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste. Jeg vil også gerne tilkendegive, at jeg har en klar forventning om, at plejehjem lever op til de krav, der følger af lovgivningen, og at de retter op på og efterlever eventuelle påbud fra tilsyn. Med venlig hilsen Mette Kierkgaard Ældreminister