L 185 - svar på spm. 2 om, om sektorspecifikke EU-retsakter ifølge betragtning 16 i ændringsdirektivet har forrang, og om dette er kompatibelt med at mindske dobbeltregulering af hensyn til retssikkerheden, m.v.

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om
forsikringsaftaler (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser) (L 185)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler (Øget
forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser) (L 185),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. maj
2025.
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 16. maj 2025
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Jonas Karlsen
Sagsnr.: 2025-06061
Dok.: 3724826
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 185 - endeligt svar på spørgsmål 2
Retsudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler
(Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser)
(L 185):
”Er ministeren enig i, at det fremgår af betragtning 16 i
ændringsdirektivet, som lovforslaget gennemfører, at
sektorspecifikke EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om
f.eks. oplysninger forud for aftaleindgåelsen og om
fyldestgørende redegørelser, har forrang, og at
ændringsdirektivets bestemmelser på disse områder dermed
ikke finder anvendelse? Og er ministeren enig i, at dette er
kompatibelt med, at betragtning 16 ønsker at mindske
dobbeltregulering ”Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre,
at der ikke sker dobbeltarbejde eller overlap …”? Der henvises
til artiklen ”F&P-direktør savner politisk handling bag løfter om
opgør med byrdebøvl”, Finanswatch. Der henvises endvidere til
justitsministerens svar på et spørgsmål om lovforslagets forhold
til sektorspecifik regulering (lex specialis-princippet) nederst på
side 23 i den kommenteret oversigt over høringssvar.”
Svar:
1. Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af
direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser
indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF (herefter
”ændringsdirektivet”) i dansk ret.
Lovforslaget, hvormed der lægges op til ændringer i forbrugeraftaleloven
og forsikringsaftaleloven, indeholder bl.a. nye bestemmelser om udøvelse
af fortrydelsesretten for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en
onlinegrænseflade (”fortrydelsesfunktion”). Endvidere indeholder
lovforslaget reviderede bestemmelser om oplysningskrav i forbindelse med
aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne samt nye
bestemmelser om fyldestgørende redegørelser vedrørende aftaler om
finansielle tjenesteydelser. Herudover indføres en ny bestemmelse om
yderligere beskyttelse af forbrugere på onlinegrænseflader.
2. Det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
ændringsdirektivet ikke ændrer eksisterende sektorspecifikke EU-retsakter.
Det fremgår således heraf, at det følger af direktivets præambelbetragtning
nr. 16, at det skal præciseres, at når andre EU-retsakter, der regulerer
Side 3/3
specifikke finansielle tjenesteydelser, indeholder bestemmelser om f.eks.
oplysninger forud for aftaleindgåelsen eller om fyldestgørende redegørelser,
og uanset hvor detaljerede disse bestemmelser er, bør kun de respektive
bestemmelser i disse andre EU-retsakter finde anvendelse på de pågældende
specifikke finansielle tjenesteydelser til forbrugere, medmindre andet er
fastsat i nævnte retsakter.
Der henvises herudover til pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger (om forudgående oplysningspligter) og pkt. 2.5.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger (om fyldestgørende redegørelser).
De relevante foreslåede bestemmelser i forsikringsaftaleloven – f.eks.
reglerne om fyldestgørende redegørelser – vil som følge heraf ikke finde
anvendelse, når forholdet er omfattet af anden EU-lovgivning såsom
forsikringsdistributionsdirektivet. Der vil således ikke være tale om, at
virksomhederne skal efterleve forskellige regelsæt om de samme forhold i
relation til finansielle tjenesteydelser.
3. Som fremhævet i den kommenterede høringsoversigt af 28. marts 2025,
side 23, jf. bilag 1 – L 185, har Justitsministeriet fundet det nødvendigt og
hensigtsmæssigt at implementere de nævnte bestemmelser i
forsikringsaftaleloven ud fra bl.a. et hensyn til, at relevante sektorspecifikke
EU-retsakter senere vil kunne blive ophævet eller ændret. Desuden følger
det af forbrugeraftalelovens § 1, stk. 4, nr. 1, at loven som udgangspunkt
ikke gælder for forsikringsaftaler omfattet af forsikringsaftaleloven og
henvendelser med henblik på indgåelse af aftale herom. Det er derfor ikke
tilstrækkeligt at implementere direktivet i forbrugeraftaleloven.
Der kan endvidere henvises til, at forsikringsaftalelovens kapitel I A allerede
i dag indeholder regler om bl.a. oplysningspligt og fortrydelsesret for
forbrugerforsikringer ved bl.a. fjernsalg. Justitsministeriet finder det således
også på den baggrund hensigtsmæssigt, at ændringsdirektivet også
gennemføres i forsikringsaftaleloven.