L 185 - svar på spm. 5, om det er i overensstemmelse med regeringens fokus på byrdereduktion og simplificering af reguleringen at indføre lovgivning, der fører til dobbeltregulering
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler. (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser). (Spørgsmål 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler. (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser). (Spørgsmål 5)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Betina Kastbjerg
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Betina Kastbjerg
- Relevant for: Europaudvalget
Besvarelse af spm. 5 til L 185.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l185/spm/5/svar/2140211/3023112.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser) (L 185) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser) (L 185), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. maj 2025. Peter Hummelgaard / Morten Schaumburg-Müller Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 16. maj 2025 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Jonas Karlsen Sagsnr.: 2025-06061 Dok.: 3724885 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 185 - endeligt svar på spørgsmål 5 Retsudvalget 2024-25 Side 2/3 Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser) (L 185): ”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med regeringens fokus på byrdereduktion og simplificering af reguleringen at indføre lovgivning, der fører til dobbeltregulering, såsom dette lovforslag, der på visse punkter medfører regulering i forsikringsaftaleloven, hvor regler fra EU allerede gælder? Der henvises til artiklen ”F&P-direktør savner politisk handling bag løfter om opgør med byrdebøvl”, Finanswatch. Der henvises endvidere til justitsministerens svar på et spørgsmål om lovforslagets forhold til sektorspecifik regulering (lex specialisprincippet) nederst på side 23 i den kommenteret oversigt over høringssvar.” Svar: Det ændringsdirektiv, som lovforslaget har til formål at gennemføre i dansk ret, er som udgangspunkt et totalharmoniseringsdirektiv. Dette betyder konkret, at medlemsstaterne kun på visse områder har valgfrihed i forhold til implementeringen. Regeringen ønsker at sikre en rimelig balance mellem øget forbrugerbeskyttelse og gode vilkår for dansk erhvervsliv. Lovforslaget er derfor udtryk for en direktivnær implementering, og de fleste af ændringsdirektivets valgmuligheder – det vil sige muligheder for at vedtage strengere bestemmelser end dem, der er omhandlet i direktivet – udnyttes således ikke. Der er med andre ord ikke lagt op til, at der indføres strengere regler end påkrævet med enkelte undtagelser, hvor Justitsministeriet har vurderet, at det har en særlig værdi. Det er min opfattelse, at lovforslaget i høj grad afspejler regeringens fokus på ikke at pålægge erhvervslivet unødige byrder. Jeg har i den forbindelse da også noteret mig, at F&P i deres høringssvar til lovforslaget bl.a. har kvitteret for, at lovforslaget som udgangspunkt er udtryk for direktivnær implementering og peget på, at dette falder fint i tråd med F&P’s og regeringens fokus på at reducere de administrative byrder. Side 3/3 Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til lovforslaget.