Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2025

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2025
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om
arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-
listens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1-3 og 6-11. Beskæftigelsesministeren har stillet ændrings-
forslag nr. 4 og 5.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, LA, KF, M og RV) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede æn-
dringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de af Enhedslisten under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag
og de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de af Enhedslisten under nr.
1 og 6-11 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL og DF) indstiller lov-
forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for de af Enhedslisten stillede ændringsforslag og imod
de af ministeren stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,
at pensionsalderen ikke kan blive ved med at stige i al
uendelighed. Der er forskel på job, og nogle slider mere
end andre. Derfor opfordrer Danmarksdemokraterne til, at
regeringen i forlængelse af afstemningen om reguleringen
af folkepensionsalderen indkalder til forhandlinger om et
nyt retfærdigt og økonomisk ansvarligt pensionssystem, der
tager hensyn til et langt og hårdt arbejdsliv.
Danmarksdemokraterne noterer sig, at statsminister Met-
te Frederiksen og Socialdemokratiet allerede i sensommeren
2024 meldte ud, at de ønsker at ændre danskernes pensions-
alder, og at nærværende lovforslag ville blive det sidste
forslag af sin slags, som Socialdemokratiet vil støtte. Her
næsten et år senere er der stadig ingen svar. Socialdemokra-
tiet kan ikke forklare, hvad deres nye pensionskurs konkret
indebærer. Det eneste, som danskerne har fået oplyst, er, at
danskerne senest i 2030 vil få besked om, hvad der skal gæl-
de efter 2045 – altså for personer født efter 1975. Samtidig
har hverken Venstre eller Moderaterne sat handling bag or-
dene og krævet en afklaring af pensionsspørgsmålet.
Det er ikke godt nok. Danmarksdemokraterne mener, at
danskerne har krav på klar besked. Når et regeringsparti
åbner en debat om fremtidens pensionsalder, må det også
være tydeligt, hvad partiet vil. Ellers skaber det usikkerhed
og utryghed hos helt almindelige danskere, der gerne vil
kunne planlægge deres liv og pension. Danskerne fortjener
klare svar.
Danmarksdemokraterne stemmer for lovforslaget, da der
på nuværende tidspunkt ikke ligger en gennemarbejdet plan
for, hvor man ellers skal finde pengene til velfærd, oprust-
Til lovforslag nr. L 149 Folketinget 2024-25
AX031374
ning og andre nødvendige prioriteringer. Danmarksdemo-
kraterne er et økonomisk ansvarligt parti, der ikke lover væl-
gerne mere, end vi kan holde. Derfor kan vi ikke i god tro
stemme imod en stigning i pensionsalderen, før der ligger en
konkret finansieringsplan på bordet.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget er modstandere
af at forhøje folkepensionsalderen fra 69 år til 70 år i
2040. Der er brug for en bedre folkepension, ikke en ringe-
re. I forvejen er 69 år en meget høj pensionsalder. Hundred-
tusindvis af lønarbejdere er nedslidte, inden de når 69 år,
og har derfor ringe muligheder for at arbejde videre. Lønar-
bejdere med mindre belastende arbejdsfunktioner har bedre
forudsætninger for at forlænge arbejdslivet og gør det allere-
de i stor stil. De sidste 15 år er antallet af personer i arbejde
over folkepensionsalderen steget markant. Forringelsen af
folkepensionen er selvfølgelig heller ikke noget problem
for direktøren, virksomhedsejeren eller andre, som har en
tilstrækkelig stor formue eller pension til at kunne trække
sig tilbage, når det passer dem. Den lovbestemte forhøjelse
af pensionsalderen er med andre ord socialt skæv.
Samtidig er den forhøjede pensionsalder blevet et fata-
morgana i den økonomiske politik. Siden 2006 har parti-
erne bag »Aftale om fremtidens velstand og velfærd og
investeringer i fremtiden« bildt befolkningen ind, at forhø-
jelser af pensionsalderen skulle indbringe penge til bedre
velfærd. Ud over det faktum, at partierne de facto har brugt
råderummet på at give skattelettelser, hviler idéen om, at
der er stor finanspolitisk effekt af højere pensionsalder, også
på et tyndt grundlag. Regeringens økonomiske skøn over
lovforslagets finanspolitiske effekt hviler på en række stærkt
usikre forudsætninger. Regeringen regner ikke bare med, at
flere vil blive på arbejdsmarkedet, men også med, at de
vil arbejde gennemsnitligt mere end dem, der fortsætter på
arbejdsmarkedet i dag. Dette er som sagt blot et skøn. Særlig
stor usikkerhed knytter sig til den skønnede afgang fra ar-
bejdsmarkedet og fordelingen på sociale ydelser og selvpen-
sionering. Betydningen for de offentlige finanser må antages
at være vidtrækkende, og selv om det er en anerkendelse
af, at mange tusinde lønarbejdere ikke vil kunne holde til at
arbejde mere, afspejler det også en finanspolitisk optimisme.
Derudover er det en alvorlig forringelse af seniorpensio-
nen og tidlig pension, hvis lovforslaget vedtages. Et helt
år vil lønarbejderne miste, da retten til seniorpension og til
tidlig pension er koblet op til folkepensionsalderen og derfor
ligeledes stiger 1 år. Det er ikke værdigt. Tværtimod er det
uretfærdigt.
Derfor har Enhedslisten stillet ændringsforslag, der skal
sikre, at retten til henholdsvis seniorpension og tidlig pen-
sion ikke skæres med 1 år. Derudover har Enhedslisten
stillet ændringsforslag, der skal sikre, at pensionsalderen
for folketingsmedlemmer og ministre følger den selvsamme
lovgivning som for befolkningen.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og DF):
Til titlen
1) I titlen ændres »og lov om afgift af bidraget til Arbejds-
markedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger
m.v.« til: », lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., lov
om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om valg til
Folketinget«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 7]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, ALT og
DF):
Til § 1
2) Efter nr. 1 indsættes:
»01. I § 26 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For personer født den 1. januar 1971 eller senere kan
seniorpension tilkendes fra det fyldte 63. år.«
02. I § 26 b ændres i 2. pkt. »om højst 6 år til folkepensions-
alderen« til: »i § 26 a, stk. 1,«.
03. I § 62, stk. 3, ændres »om højst at have 6 år til folkepen-
sionsalderen« til: »i § 26 a, stk. 1«.«
[Ændring af alderskrav for seniorpension]
3) Efter nr. 1 indsættes:
»04. I § 26 g, stk. 1, indsættes efter »§ 26 s«: », jf. dog stk.
2«.
05. I § 26 g indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Personer, der er født den 1. januar 1971 eller
senere, har ret til tidlig pension fra det fyldte 66. år, jf. stk.
1.«
06. § 26 h, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. En person, der er født den 1. januar 1971 eller
senere, kan modtage tidlig pension i
1) 1 år ved 44 års anciennitet,
2) 2 år ved 45 års anciennitet og
3) 3 år eller mere ved 46 års anciennitet.«
07. I § 26 i, stk. 11, § 26 j, stk. 10, og § 26 l, stk. 7, indsættes
efter »stk. 1 og 2,«: »eller til en person omfattet af § 26 h,
stk. 6, fylder 69 år,«.
08. I § 26 r, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »folkepensions-
alderen«: »eller 6 år eller mindre fra 69 år for en person
omfattet af § 26 h, stk. 6«.
2
09. I § 32 i, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 3. pkt., indsættes
efter »folkepensionsalderen«: », jf. dog stk. 5«.
010. I § 32 i indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. For personer omfattet af § 26 h, stk. 6, sker
indberetningen kort før det tidspunkt, hvor der er 3 år, til
personen fylder 69 år.«
011. I § 32 j, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Pensionsopgørelsen for personer omfattet af § 26 h, stk.
6, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med
den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt
efter personens 60. år, men inden 3 år før personen fylder 69
år.««
[Teknisk ændring om anciennitet til tidlig pension]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af ALT):
Til § 2
4) I den under nr. 1 foreslåede § 84 b ændres i stk. 1
»(afløsningsbeløb),« til: »(afløsningsbeløb)«, og i stk. 2, 2.
pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »nr. 1,«.
[Lovteknisk rettelse]
5) I den under nr. 1 foreslåede § 84 c ændres i stk. 1
»(afløsningsbeløb),« til: »(afløsningsbeløb)«, og fire steder
ændres »den efterladte« til: »efterladte«, og i stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »stk. 1,«: »nr. 1,«.
[Lovteknisk rettelse]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og DF):
Ny paragraf
6) Efter § 3 indsættes:
Ȥ 01
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som ændret
ved lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af
21. december 2020, lov nr. 2609 af 28. december 2021
og lov nr. 1775 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
2. I § 4, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3, nr. 3« til:
»stk. 2, nr. 3«.«
[Mulighed for valg af tidligere udbetaling af pension til
ministre ophæves]
Ny paragraf
7) Efter § 3 indsættes:
Ȥ 02
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.
1380 af 5. december 2024, som ændret ved § 18 i lov nr.
1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. § 110, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.«
[Mulighed for valg af tidligere udbetaling af pension til
folketingsmedlemmer ophæves]
Til § 4
8) Efter stk. 1 indsættes:
»Stk. 01. Ophævelsen af § 4, stk. 2, i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre, jf. denne lovs § 01, nr. 1, har ikke
virkning for ministre, hvis udbetaling af pension efter disse
bestemmelser er igangsat før den 31. december 2025.«
[Virkningsregel for den foreslåede ændring, jf. ændringsfor-
slag nr. 6]
9) Efter stk. 1 indsættes:
»Stk. 02. Bestemmelsen i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre finder tillige anvendelse
for funktionstid som minister før den 1. juni 2017, medmin-
dre udbetaling af ministerpension er igangsat før den 31.
december 2025.«
[Afskaffelse af tidlig pensionsudbetaling også for pension
optjent på baggrund af ministerperioder før den 1. juni
2017]
10) Efter stk. 1 indsættes:
»Stk. 03. Ophævelsen af § 110, stk. 3 og 4, i lov om valg
til Folketinget, jf. denne lovs § 02, nr. 1, har ikke virkning
for folketingsmedlemmer, hvis udbetaling af egenpension
efter disse bestemmelser er igangsat før den 31. december
2025.«
[Virkningsregel for den foreslåede ændring, jf. ændringsfor-
slag nr. 7]
11) Efter stk. 1 indsættes:
»Stk. 04. Bestemmelsen i § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om
valg til Folketinget finder tillige anvendelse for medlemspe-
rioder før den 1. juni 2017, medmindre udbetaling af pen-
sion er igangsat før den 31. december 2025.«
[Afskaffelse af tidlig pensionsudbetaling også for pension
optjent på baggrund af medlemsperioder før den 1. juni
2017]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at ændre lovforslagets titel som en konse-
kvens af ændringsforslag nr. 6 og 7, hvor der foreslås æn-
dringer i lov om vederlag og pension m.v. for ministre og
lov om valg til Folketinget.
3
Til nr. 2
Formålet med ændringsforslaget er at sikre bedre ram-
mer for personer, der har haft et langt og ofte fysisk og
psykisk belastende arbejdsliv. Personer, der har haft et hårdt
arbejdsliv, er i større risiko for at blive syge, før de når pen-
sionsalderen. Seniorpensionsordningen er ikke tilstrækkeligt
dækkende, men den griber mange, som er for syge til at
arbejde, da den forudsætter en vis grad af nedslidning og
funktionsnedsættelse. Stemmer man for lovforslaget uden
ændringer, accepterer man også en højere folkepensionsal-
der uden at sikre en reel forbedring for dem, der ikke kan
holde til arbejdslivet så længe. Derfor foreslås det at afkoble
seniorpensionsordningens alderskrav fra folkepensionsalde-
ren, så syge og nedslidte kan få adgang til en værdig tilbage-
trækning tidligere.
Det foreslås, at seniorpensionsordningen for personer, der
er født den 1. januar 1971 eller senere, ikke skal være koblet
til folkepensionsalderen, som jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås ændret til 70 år.
For seniorpensionsordningen vil det betyde, at personer,
der er født den 1. januar 1971 eller senere, tidligst vil kunne
tilkendes seniorpension fra det fyldte 63. år og dermed vil
kunne modtage seniorpension i mere end 6 år, hvis betingel-
serne for seniorpension i øvrigt er opfyldt.
Når det tidligste tidspunkt for modtagelse af seniorpen-
sion dermed fastlåses, vil det have den virkning, at den
maksimale periode med seniorpension med den foreslåede
forhøjelse af folkepensionsalderen vil stige til 7 år og vil
fremover stige i takt med en eventuel fremtidig yderligere
forhøjelse af folkepensionsalderen.
Det vurderes, at ændringen vil forværre den strukturelle
saldo og reducere arbejdsudbuddet.
Til nr. 3
For forslagsstillerne er det afgørende at beskytte dem,
der har haft de længste arbejdsliv, og som har tjent samfun-
det gennem mange år. Med nærværende lovforslag risikerer
disse borgere at få forringet deres ret til tidlig pension. Lov-
forslaget betyder nemlig ikke kun, at folkepensionsalderen
hæves – det medfører også, at alderskravet for tildeling af
tidlig pension hæves. Det er urimeligt og uretfærdigt over
for de mennesker, der har slidt et langt liv på arbejdsmarke-
det, og som har brug for en værdig tilbagetrækning. Derfor
foreslås det med ændringsforslaget at afkoble retten til tidlig
pension fra stigningen i folkepensionsalderen, så de mest
nedslidte stadig kan gå tidligere på pension.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at § 1 a, stk.
1, nr. 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»7) 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1.
januar 1967 til den 31. december 1970.
8) 70 år for personer, der er født efter den 31. december
1970.«
Det foreslås, at ordningen om ret til tidlig pension for
personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere, ikke
skal være koblet til folkepensionsalderen, som i lovforsla-
gets § 1, nr. 1, foreslås ændret til 70 år.
For så vidt angår retten til tidlig pension, vil det betyde,
at personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere, har
ret til tidlig pension fra det fyldte 66. år, hvis betingelserne
for tidlig pension i øvrigt er opfyldt.
Når det tidligste tidspunkt for ret til tidlig pension der-
med fastlåses, vil det have den virkning, at den maksimale
periode med tidlig pension med den foreslåede forhøjelse
af folkepensionsalderen vil stige til op til 4 år, og fremover
vil den stige i takt med en eventuel fremtidig yderligere
forhøjelse af folkepensionsalderen.
Det foreslås, at ancienniteten for en person, der er født
den 1. januar 1971 eller senere, vil følge den gældende
bestemmelse for personer, der er født i perioden fra den
1. januar 1969 til og med den 31. december 1970, således
at 1 års tidlig pension opnås ved 44 års anciennitet, 2 års
tidlig pension opnås ved 45 års anciennitet, og 3 års tidlig
pension opnås ved 46 års anciennitet. For personer, der, som
følge af at alderen for tidlig pension fastlåses, samtidig med
at folkepensionsalderen forhøjes, og som dermed vil kunne
opnå yderligere ret til tidlig pension, vil anciennitetskravet
være fastlåst til 46 år, uanset om personen opnår ret til mere
end 3 års tidlig pension.
Som konsekvens af den foreslåede udvidelse af ret til
tidlig pension vil det tidspunkt skulle flyttes, hvor pengein-
stitutter, livsforsikringsselskaber, pensionskasser m.v. og of-
fentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, ind-
beretter værdien af pensionsrettigheder. Efter gældende reg-
ler indberetter de nævnte institutioner værdien af pensions-
rettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år
til folkepensionsalderen. Det foreslås ændret for personer,
der er født den 1. januar 1971 eller senere, til kort før det
tidspunkt, hvor der er 3 år, til personen fylder 69 år.
Endelig foreslås det som konsekvens af den foreslåede
ændring af retten til tidlig pension, at pensionsopgørelsen
for personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere,
tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den
pågældende pensionsordnings aldersvilkår, er udbetalt efter
personens 60. år, men inden 3 år før personen fylder 69 år.
Det vurderes, at ændringen vil forværre den strukturelle
saldo og reducere arbejdsudbuddet.
Til nr. 4 og 5
Der er tale om lovtekniske rettelser og sproglige præcise-
ringer i de foreslåede §§ 84 b og 84 c, jf. lovforslagets § 2,
nr. 1.
Det foreslås i § 84 b, stk. 1, og § 84 c, stk. 1, at fjerne
kommaet efter »(afløsningsbeløb)«, da det med kommaet
vil fremstå som en indskudt sætning. Dette kan give det
indtryk, at retten til at få forlænget erstatningen for tab
af erhvervsevne og erstatningen for tab af forsørger gæl-
der indtil den måned, hvor tilskadekomne og efterladte når
folkepensionsalderen. Den korrekte forståelse af sætningen
er, at tilskadekomne og efterladte samlet kompenseres med
henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb)
indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne og efter-
ladte når folkepensionsalderen, som følge af retten til at få
forlænget erstatningen. Ved at fjerne kommaet bliver dette
tydeligt.
4
Derudover foreslås det at præcisere henvisningen til stk.
1 i § 84 b, stk. 2, 2. pkt., og i § 84 c, stk. 2, 2. pkt., så der
henvises til stk. 1, nr. 1.
Endelig foreslås en korrekturrettelse i § 84 c, stk. 1, hvor
»den efterladte« fire steder ændres til »efterladte«. Ændrin-
gen foreslås af hensyn til en ensartet sprogbrug.
Til nr. 6 og 8
Forslagsstillerne finder det dybt urimeligt, at ministre kan
gå tidligere på pension end almindelige borgere – særlig i
en tid, hvor det politiske flertal vil tvinge folk med lange og
ofte fysisk og psykisk nedslidende arbejdsliv til at blive læn-
gere på arbejdsmarkedet. Det er et demokratisk og socialt
paradoks, at de samme politikere, som vedtager at hæve
pensionsalderen for almindelige lønmodtagere, selv nyder
godt af mere lempelige pensionsvilkår. Det underminerer
tilliden til systemet. Hvis man vil kræve mere af dem, der
har knoklet hele livet, skal man også være villig til at stille
samme krav til sig selv.
Det fremgår af § 4, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 939 af
16. juni 2017 om vederlag og pension m.v. til ministre, at en
forhenværende minister, der ikke er omfattet af overgangs-
ordninger om pensionsudbetalingstidspunkter, kan vælge at
få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst
fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfra-
drag efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.
Det fremgår endvidere, at hvis en forhenværende minis-
ter, der er omfattet af overgangsordninger med hensyn til
pensionsudbetalingstidspunkt og tillige har optjent minister-
pension, der skal udbetales fra folkepensionsalderen, væl-
ger førtidsalderspensionering, beregnes det førtidspensions-
fradrag, der er nævnt i § 4, stk. 2, 1. pkt., af den samlede
pension fra det første pensionsudbetalingstidspunkt.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov nr. 1095 af 29. december
1999 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for
ministre (Ændring vedrørende vederlag, eftervederlag og
egenpension m.v.), at ministerpension, der er optjent ved
funktionstid før den 1. januar 2000, kan udbetales, fra den
1. i måneden efter den pågældende forhenværende minister
ikke længere er berettiget til ministereftervederlag.
Det fremgår desuden af § 19, stk. 7, i lov nr. 1587 af 20.
december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension og forskellige andre love (Ændringer som
følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsal-
deren m.v.), at ministerpension, der er optjent ved funktions-
tid i perioden den 1. januar 2000 til den 31. december 2006,
kan udbetales, fra den 1. i måneden efter at vedkommende
er fyldt 60 år.
Det fremgår endvidere af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lovbe-
kendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, at ministerpension, der
er optjent ved funktionstid fra den 1. januar 2007 til den
31. maj 2017, udbetales, efter at den pågældende har nået
efterlønsalderen. Efterlønsalderen følger af § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og varierer afhængigt af den
pågældendes fødselsår.
Det fremgår desuden af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lovbekendtgø-
relse nr. 939 af 16. juni 2017 om vederlag og pension m.v.
til ministre, at ministerpension, der er optjent ved funktions-
tid fra den 1. juni 2017, kan udbetales, efter at den pågæl-
dende har nået folkepensionsalderen. Folkepensionsalderen
følger af § 1 a i lov om social pension og varierer afhængigt
af den pågældendes fødselsår.
Det foreslås, at en forhenværende minister fremadrettet
ikke kan vælge at få ministerpensionen udbetalt før fol-
kepensionsalderen mod et førtidspensionsfradrag efter de
regler, der gælder for tjenestemænd i staten, uanset at
vedkommende har funktionstid som minister før den 1. juni
2017.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministerpensi-
on udbetales, fra den 1. i måneden efter at vedkommende
har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov, medmindre
udbetaling af ministerpension er igangsat før lovens ikraft-
trædelse.
Til nr. 7 og 10
Forslagsstillerne finder det dybt urimeligt, at folketings-
medlemmer kan gå tidligere på pension end almindelige
borgere i en tid, hvor det politiske flertal lægger op til at vil-
le tvinge folk med ofte lange fysisk og psykisk nedslidende
arbejdsliv til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er et
demokratisk problem, at de samme politikere, som vedtager
at hæve pensionsalderen for almindelige lønmodtagere, selv
nyder godt af mere lempelige pensionsvilkår. Det undermi-
nerer tilliden til systemet. Hvis man vil kræve mere af dem,
der har knoklet hele livet, skal man også være villig til at
stille samme krav til sig selv.
Ifølge § 110, stk. 1, i lov om valg til Folketinget er et
folketingsmedlem berettiget til egenpension, når medlemmet
i én eller flere perioder har været medlem af Folketinget
i mindst 1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum,
for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt den på-
gældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, hvor
medlemmet opnår denne alder. Medlemmer af Folketinget
er således som udgangspunkt omfattet af de stigninger i
pensionsalderen, som følger af lovforslagets § 1.
Ifølge § 110, stk. 3, i lov om valg til Folketinget kan
et tidligere folketingsmedlem imidlertid vælge at få egen-
pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst
fra vedkommendes pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbe-
skatningslovens § 1 a. Pensionsudbetalingsalderen er 3 år
før folkepensionsalderen. Vælger et medlem at få fremryk-
ket pensionsudbetalingen, medfører det dog et fradrag i pen-
sionen, jf. § 110, stk. 4, i lov om valg til Folketinget. Æn-
dringsforslaget indebærer, at folketingsmedlemmers mulig-
hed for at vælge en fremrykket udbetaling af egenpension
mod et fradrag ophæves. Ophævelsen af § 110, stk. 3 og 4,
træder i kraft sammen med de øvrige ændringer den 31. de-
cember 2025. Det foreslås, at ophævelsen ikke får virkning
for folketingsmedlemmer, hvis udbetaling af egenpension
efter disse bestemmelser er igangsat før den 31. december
2025.
5
Til nr. 9
Det foreslås, at ministeregenpension tillige udbetales, fra
den 1. i måneden efter at vedkommende har nået folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, for funktionstid
som minister før den 1. juni 2017, medmindre udbetaling af
ministerpension er igangsat før den 31. december 2025.
Til nr. 11
Ifølge § 110, stk. 1, i lov om valg til Folketinget er et
folketingsmedlem berettiget til egenpension, når medlemmet
i én eller flere perioder har været medlem af Folketinget
i mindst 1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum,
for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt den på-
gældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, hvor
medlemmet opnår denne alder.
De gældende regler om udbetalingstidspunktet for egen-
pension til folketingsmedlemmer trådte i kraft den 23. maj
2017 og fik virkning for udbetaling af egenpension optjent
på grundlag af medlemsperioder fra den 1. juni 2017. For
udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlems-
perioder til og med den 31. maj 2017 finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse. Egenpension optjent i perioden den
1. januar 2007 til den 31. marts 2017 vil blive udbetalt,
når det tidligere medlem når efterlønsalderen. Egenpension
optjent før den 1. januar 2007 vil blive udbetalt, når det
pågældende medlem fylder 60 år.
Ændringsforslaget indebærer, at forhøjelsen af alderen,
hvorfra egenpension kan udbetales, også kommer til at gæl-
de for egenpension optjent ved medlemsperioder før den
1. juni 2017. Dog foreslås det, at denne ændring ikke skal
have virkning, hvis udbetalingen af egenpension er begyndt
før lovens ikrafttræden den 31. december 2025. Den foreslå-
ede bestemmelse medfører, at tidligere overgangsregler fra
de nævnte ændringer i 2007 og 2017 ikke længere finder
anvendelse.
Den foreslåede udskydelse af udbetalingstidspunktet for
optjent egenpension vil efter omstændighederne kunne ud-
gøre et ganske intensivt indgreb i rettigheder, der nyder
beskyttelse af grundlovens § 73. Ændringsforslaget vil såle-
des kunne indebære et ekspropriativt indgreb (»afståelse«)
omfattet af grundlovens § 73, hvilket vil udløse fuldstændig
erstatning. Det vil afhænge af en konkret vurdering, som
henhører under domstolene.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2025 og var til
1. behandling den 22. april 2025. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 6.
december 2024 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del
– bilag 68. Den 26. februar 2025 sendte beskæftigelsesmini-
steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Den
3. marts 2025 sendte beskæftigelsesministeren supplerende
høringssvar og høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 deputa-
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til mundtlig besvarelse, som beskæftigelsesministeren
har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 7. maj. Mi-
nisteren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der
dannede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 32 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret.
Bjarne Laustsen (S) Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Thorkild Holmboe-Hay (S)
Frederik Vad (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) fmd. Christoffer Aagaard Melson (V) Louise Elholm (V)
Hans Andersen (V) Kim Valentin (V) nfmd. Karin Liltorp (ALT) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD)
Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Dina Raabjerg (KF) Frederik Bloch Münster (KF)
Dennis Flydtkjær (DD) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Sigurd Agersnap (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Victoria Velasquez (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT)
6
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Liberal Alliance (LA) 15
Moderaterne (M) 12
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Dansk Folkeparti (DF) 7
Radikale Venstre (RV) 6
Alternativet (ALT) 6
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
Naleraq (N) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
7