Betænkning afgivet af Transportudvalget den 13. maj 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31369

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l176/20241_l176_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Transportudvalget den 13. maj 2025
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om udbygning af rute 9 ved Nørreballe og etablering af tunnel
    under Marselis Boulevard i Aarhus
    [af transportministeren (Thomas Danielsen)]
    1. Ændringsforslag
    Transportministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov-
    forslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
    ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
    forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
    get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me imod det stillede ændringsforslag nr. 1. Mindretallet vil
    stemme for det stillede ændringsforslag nr. 2.
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
    flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
    velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
    til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
    i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 6
    Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
    undtagelse af ALT):
    1) I stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 20 og § 65, stk. 1 og 2, i
    lov om naturbeskyttelse« til: »§ 65, stk. 1 og 2, i lov om
    naturbeskyttelse og regler fastsat i medfør af § 20, stk. 2, i
    lov om naturbeskyttelse«.
    [Tydeliggørelse af regler fastsat efter § 20, stk. 2, i lov om
    naturbeskyttelse]
    Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
    2) I stk. 2 ændres »bygningsfredningslovens kapitel 5«
    til: »kapitel 5 i lov om bygningsfredning og bevaring af
    bygninger og bymiljøer«.
    [Korrekt lovtitel]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås i § 6, stk. 1, 1. pkt., at anlægsprojekterne
    nævnt i §§ 1 og 2 ikke kræver tilladelse eller dispensation
    efter § 3, stk. 1, i lov om planlægning, § 8 i lov om forurenet
    jord og § 20 og § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
    § 20 i lov om naturbeskyttelse indeholder ikke et krav om
    en tilladelse eller dispensation, men der er i stk. 2 hjemmel
    til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at placering
    og udformning af nærmere angivne kategorier af offentlige
    anlæg skal godkendes af miljøministeren eller kommunalbe-
    styrelsen.
    Derfor foreslås det, at det tydeliggøres, at projekterne
    ikke kræver tilladelse eller dispensation efter regler fastsat i
    medfør af § 20, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse.
    Dette har hele tiden været intentionen med lovforslaget,
    og ændringen skal tydeliggøre dette.
    Til nr. 2
    Ændringsforslaget skal være med til at sikre, at lovforsla-
    get indeholder den korrekte lovtitel, men ændrer ikke det
    materielle indhold.
    Til lovforslag nr. L 176 Folketinget 2024-25
    AX031369
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2025 og var til
    1. behandling den 9. april 2025. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Transportudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transportministeren sendte den 12. decem-
    ber 2024 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag
    84. Den 26. marts 2025 sendte transportministeren hørings-
    svarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
    transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Jens Joel (S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Maria Durhuus (S) Mette Reissmann (S) Morten Klessen (S)
    Thomas Jensen (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Peter Juel-Jensen (V)
    Louise Elholm (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Christian Schmidt (V) Henrik Rejnholt Andersen (M)
    Peter Have (M) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Charlotte Munch (DD) Jens Meilvang (LA) nfmd.
    Lars-Christian Brask (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mai Mercado (KF) Betina Kastbjerg (DD) Nick Zimmermann (DF)
    Mads Olsen (SF) Karsten Filsø (SF) Claus Jørgensen (SF) Leila Stockmarr (EL) Stinus Lindgreen (RV)
    Christina Olumeko (ALT)
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 6
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Naleraq (N) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2