Henvendelse af 15/5-25 fra F&P

15.05.2025
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@fogp.dk
www.fogp.dk
CVR 11 62 81 84
Andreas Munk Hansen
Chefkonsulent
amh@fogp.dk
Sagsnr. GES-2025-00014
DokID 513005
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
L 204 - Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og for-
skellige andre love
F&P har overfor Justitsministeriet kommenteret det forudgående udkast til
lovforslag i høring den 20. december 2024. På baggrund af Justitsministeri-
ets høringsnotat (L 204, bilag 1) samt 1. behandlingen i Folketinget den 14.
maj 2025 finder vi, det er nødvendigt at rette henvendelse til Folketingets
Retsudvalg.
F&P bakker op om Folketingets beslutning fra 2022 og Justitsministeriets
lovgivningsarbejde med at sikre, at der kan ske kreditorforfølgning i pensi-
onsopsparinger, når en domfældt har gæld som følge af begået kriminalitet.
Når det er sagt, har vi en række bekymringer for så vidt angår forbrugernes
retsstilling og de administrative byrder for pensionsbranchen, som lovforsla-
get kan give anledning til.
Generelt finder vi, at det er problematisk, at Justitsministeriet, hverken i det
fremsatte lovforslag eller i høringsnotatet, har valgt at gøre lovbemærknin-
gerne operative for pensionsbranchen, som berøres. Det skyldes, at forarbej-
derne for nuværende kun i begrænset omfang kan anvendes som fortolk-
ningsbidrag i og med, at Justitsministeriet i vidt omfang henviser til gæl-
dende retsgrundsætninger og almindelige regler for inddrivelse af fordringer
i midler, der ikke er indbetalt til pension. Justitsministeriet burde udfolde,
hvordan de ændrede regler påvirker administrationen af pensionsordninger
i konkrete relevante situationer.
Vi savner fra pensionsbranchen især - men ikke kun - at Justitsministeriet
skaber klarhed over, om og hvordan de foreslåede regler har betydning ved
skyldners død, skilsmisse og for dennes råderet over sin (og indirekte kredi-
tors) pensionsordning. Vi kan generelt henvise til vores mange spørgsmål i
det forudgående høringssvar dateret 20. december 2024.
Offentligt
L 204 - Bilag 5
Retsudvalget 2024-25
F&P
Sagsnr. GES-2025-00014
DokID 513005
Side 2
Risikodækninger
Ved død
I høringsfasen efterspurgte F&P, at Justitsministeriet tog konkret stilling til
situationen, hvor en forsikringstager, der har fået foretaget udlæg i sin pen-
sionsordning efter reglerne om kreditorforfølgning, dør.
Dette emne finder Justitsministeriet ikke anledning til at gå dybere ind i,
men henviser i høringsnotatet til almindelige regler i dansk ret og de indivi-
duelle forsikringsvilkår. Samtidig fremgår det gentagne gange, at en kredi-
tor ikke har rettigheder til udbetaling fra en pensionsordning, som den for-
sikrede (skyldneren) ikke selv har ret til. Vi antager derfor, at kreditor ikke
har nogen ret til udbetaling efter forsikredes død – når forsikrede (skyld-
ner) ikke selv længere har ret til udbetaling, således at de efterladte stadig
får pengene.
Generelt er vi dog fortsat usikre på, hvordan lovforslaget skal fortolkes/for-
stås i forbindelse med den forsikredes død – herunder i forhold til den fort-
sat gældende kreditorbeskyttelse i RPL § 513, når en udbetaling skal ske til
en begunstiget eller medforsikret barn/ægtefælle eller samlever. I den for-
bindelse vil det være afgørende at få bekræftet, at der med lovforslagets fo-
reslåede lovændringer fortsat ikke kan ske kreditorforfølgning i forsikrin-
ger, der kommer til udbetaling ved skyldners død – herunder depotsikring.
Ligeledes savner vi klart svar på, hvordan opsparet værdi til begunstigede
håndteres? Og gør det her forskel, om begunstigelsen er genkaldelig eller
uigenkaldelig? Jf. FAL § 102, stk. 1, skal der umiddelbart udbetales direkte
til den begunstigede, men hvordan hænger det sammen med ny § 116, stk.
3?
Ved invaliditet/tab af erhvervsevne/kritisk sygdom
Udbetaling af invalidepension til forsikrede (skyldner) selv synes fortsat be-
skyttet, jf. RPL § 513, stk. 1. Men omfatter en kreditors udlæg en potentiel
senere udbetaling af invalidepension og kritisk sygdom til forsikrede (skyld-
ner) selv? Det vil vi gerne bede om afklaring af.
I den forbindelse er det afgørende at få bekræftet, om det er korrekt forstået,
at lovforslaget alene muliggør kreditorforfølgning i opsparingsprodukter
(livrenter, rapenstioner, aldersopsparinger og kapitalpensioner), men ikke i
risikodækninger.
Ved skilsmisse
Finans Danmark fremhævede i sit høringssvar, at lovforslaget ikke tager stil-
ling til konsekvenser for deling af pensioner ved skilsmisse, og at der ikke er
taget stilling til, hvilke rettigheder der går forud, eller hvordan det skal hånd-
teres.
F&P
Sagsnr. GES-2025-00014
DokID 513005
Side 3
Hertil henviste Justitsministeriet i høringsnotatet til de almindelige regler
om formuedelingen mellem ægtefæller ved skilsmisse uden at udfolde yder-
ligere. Her er det dog vores opfattelse, at det ikke kun er efter almindelige
regler for deling ved separation/skilsmisse, at dette skal anskues i og med, at
den forsikrede (skyldner) ikke længere selv har ret til udbetaling fra den del
af pensionsordningen, der er gjort udlæg i. Derfor er det afgørende, at der
skabes klarhed over, hvorvidt den del af en pensionsordning, der er gjort ud-
læg i, overhovedet kan/må indgå i deling ved separation/skilsmisse.
Skyldners råderet over pension, som er genstand for kreditorfor-
følgning
I høringsfasen efterspurgte F&P, at Justitsministeriet specifikt tog stilling til,
hvordan forskellige situationer anses i henhold til netop reglerne om rådig-
hedsbegrænsning, herunder når der sker ændring af investeringsvalg eller
skift af pensionsleverandør. Ligeledes anmodede vi Justitsministeriet om, at
det tog stilling til, hvorvidt forsikringstager må ændre på sine ordningers ka-
rakter og fx fravælge en ydelsesgaranti m.v.
Hertil svarede Justitsministeriet i høringsnotatet, ”at den almindelige regel
om rådighedsindskrænkning i udlagte genstande, jf. retsplejelovens § 519,
stk. 1, også vil gælde for udlagte pensionsordninger, jf. pkt. 2.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger. Efter denne bestemmelse er skyldneren
(pensionstageren) uberettiget til at råde over det udlagte på en måde, som
kan være til skade for udlægshaveren. Det må vurderes konkret i forhold til
den enkelte pensionsordning og dens vilkår, i hvilket omfang dette vil være
tilfældet, herunder i hvilket omfang investeringsmæssige beslutninger kan
foretages efter udlægstidspunktet, og i hvilket omfang de vil være til skade
for udlægshaveren. Det er efter Justitsministeriets opfattelse ikke muligt –
og næppe heller hensigtsmæssigt – at forsøge en udtømmende og helt enty-
dig regulering af disse forhold i lovforslaget for alle de pensionsprodukter,
der måtte findes på markedet.”
Vi har fra F&P’s side selvfølgelig forståelse for, at Justitsministeriet ikke på
udtømmende vis kan skitsere alle dispositioner, som skyldner kunne foretage
sig. Det gør det til gengæld svært for selskaberne at administrere de nye reg-
ler i lovforslaget, når der i forarbejderne ikke tilkendegives nogen retnings-
linjer overhovedet for, af hvem og hvordan det skal sikres, at RPL § 519, stk.
1, overholdes. Eller modsætningsvist – hvad kan/må forsikrede (skyldner)
foretage sig – med/uden kreditors accept?
Vi efterspørger i den forbindelse en beskrivelse heraf med inddragelse af en
række konkrete eksempler på, hvordan skyldner kan og ikke kan disponere
over en pensionsordning, hvori kreditor har gjort udlæg. Vi kan som inspira-
tion fx nævne følgende situationer:
• Må forsikrede (skyldner) ændre investeringsmiljø? Et ændret investe-
ringsmiljø påvirker både risiko for afkast såvel som størrelse af afkast.
F&P
Sagsnr. GES-2025-00014
DokID 513005
Side 4
• Må forsikrede (skyldner) fravælge ydelsesgaranti på sin ordning til fordel
for mulighed for højere afkast?
• Må forsikrede (skyldner) flytte sin pensionsordning til en anden pensions-
leverandør? Det er depotet (opsparingen), der flyttes uændret (evt. mod
et mindre ekspeditionsgebyr), men da beregningsgrundlaget hos den
modtagende leverandør kan være et andet, end hos den afgivende leve-
randør, kan selve pensionsydelsen blive ændret som følge af overførsel.
Hertil kan sammensætningen mellem forsikringsdækning og alderspen-
sion være anderledes hos den nye leverandør.
• Må forsikrede (skyldner) inden for samme pensionsordning ændre på
sammensætningen af dækningerne, fx vælge at forhøje eller tilkøbe ny ri-
sikodækning (invalidepension og/eller ægtefællepension) på bekostning
af lavere egen alderspension? Ændringen kan skyldes et objektivt behov
for højere forsikringsdækning.
• Må forsikrede (skyldner) nedsætte sit fremtidige pensionsbidrag? Hvis
det er en privat ordning, kan forsikrede som udgangspunkt altid vælge at
nedsætte eller stoppe fremtidig indbetaling. På en obligatorisk arbejds-
markedspensionsordning kan forsikrede som udgangspunkt ikke vælge at
stoppe indbetalingen – medmindre forsikrede helt stopper i ansættelsen,
men forsikrede kan være omfattet af en overenskomst, der giver mulighed
for at fastsætte sit pensionsbidrag inden for et interval. Her kan forsikrede
iht. pensionsaftalen bestemme, at bidraget skal nedsættes til mindstesat-
sen iht. overenskomsten.
Vi står selvfølgelig til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Venlig hilsen
Jan V. Hansen
Direktør for Pension, F&P