L 201 - svar på spm. 8, om kommunens forpligtelse tilsidesættes efter retssikkerhedslovens § 5, hvis en borger tilkendegiver, at denne søger efter reglerne for gruppe 1
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov. (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne). (Spørgsmål 8)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov. (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne). (Spørgsmål 8)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Charlotte Broman Mølbæk
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Charlotte Broman Mølbæk
SOU L 201 – svar på spm 8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l201/bilag/0/3021942.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 12. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (L 201) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF). Spørgsmål nr. 8: ”Efter § 5 i retssikkerhedsloven skal kommunen behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Tilsidesættes kommunens forpligtigelse efter retssikkerhedslovens § 5, hvis en borger tilkendegiver, at denne søger efter reglerne for gruppe 1, eller er kommunen som nu forpligtet til at undersøge om personen kunne høre til personkredsen for gruppe 2?” Svar: Det vil med lovforslaget være borgeren, der ansøger om, at kommunen træffer afgørelse efter gruppe I eller gruppe II. I forlængelse heraf fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen i overensstemmelse med den generelt gældende vejledningsforpligtelse efter forvaltningsloven og den skærpede vejledningsforpligtelse på det sociale område, jf. retssikkerhedslovens § 5, vil skulle vejlede borgeren i forhold til borgerens ansøgning om hjælp efter gruppe I eller gruppe II. Vejledningen og dens omfang vil skulle baseres på omstændighederne i den konkrete sag, herunder borgerens egen vurdering uden nogen form for sagsbehandling i øvrigt af størrelsen på borgerens kompensationsberettigende udgifter. Vejledningen vil desuden skulle indeholde oplysninger om, at hvis borgeren vil ansøge om hjælp efter gruppe I, vil borgeren skulle sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter, som overstiger minimumsbeløbet på 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned, og at hvis borgeren vil ansøge om hjælp efter gruppe II, vil borgeren skulle dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. pr. år svarende til 2.000 kr. pr. måned. Det vil således på baggrund af vejledning fra kommunen baseret på omstændighederne i den konkrete sag være borgeren, der ansøger om, at kommunen træffer afgørelse efter gruppe I eller gruppe II. Dette vurderes at være i overensstemmelse med såvel indholdet i den generelle vejledningspligt som retssikkerhedslovens § 5. Sagsnr. 2024 - 4693 Doknr. 13324634 Dato 15-05-2025 Offentligt L 201 - endeligt svar på spørgsmål 8 Socialudvalget 2024-25 2 Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister