Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31360

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l177/20241_l177_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj 2025
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven
    og forskellige andre love
    (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt
    erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)
    [af skatteministeren (Rasmus Stoklund)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 28 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT)
    indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling rede-
    gøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme
    for de stillede ændringsforslag.
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
    flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
    velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
    til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
    i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 1, nr. 6, 7. pkt.,
    ændres »og hvor mindre end 25 pct. af den seneste ansatte
    ejendomsværdi for udlejningsejendommen efter ejendoms-
    vurderingslovens § 88 er benyttet til andre formål end bolig-
    formål, er fortsat omfattet af denne lov uanset 6. pkt« til:
    »er fortsat omfattet af denne lov uanset 6. pkt., hvis mindre
    end 25 pct. af den senest ansatte ejendomsværdi for udlej-
    ningsejendommen efter ejendomsvurderingslovens § 88 er
    benyttet til andre formål end boligformål«.
    [Sproglig præcisering]
    2) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 4, stk. 4, og
    § 11, stk. 4, ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 f«.
    [Præcisering af henvisning]
    3) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 4, stk. 5, 1.
    pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 i,
    stk. 4«.
    [Præcisering af henvisning]
    4) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 4, stk. 6, 2.
    pkt., og § 11, stk. 6, 2. pkt., ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 i,
    stk. 4«.
    [Præcisering af henvisning]
    5) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 13, stk.
    6, ændres »det kalenderår« til: »indkomståret inden det ind-
    komstår«.
    [Rettelse af skrivefejl]
    6) I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 17, stk. 2,
    ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 g, stk. 1«.
    [Præcisering af henvisning]
    7) I den under nr. 9 foreslåede ændring af § 17, stk. 3,
    ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 g, stk. 1«.
    [Præcisering af henvisning]
    8) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 18, stk. 2,
    1. og 2. pkt., ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 f«.
    [Præcisering af henvisning]
    Til lovforslag nr. L 177 Folketinget 2024-25
    AX031360
    9) I den under nr. 14 foreslåede ændring af § 20, stk. 2,
    ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 g, stk. 2«.
    [Præcisering af henvisning]
    10) I den under nr. 19 foreslåede ændring af § 28, stk. 1,
    1. pkt., ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 g, stk. 1«.
    [Præcisering af henvisning]
    11) I den under nr. 20 foreslåede ændring af § 29, stk. 2,
    1. pkt., og § 45, stk. 2, ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 g, stk.
    2«.
    [Præcisering af henvisning]
    12) I den under nr. 23 foreslåede ændring af § 33, stk. 1,
    1. pkt., ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 h«.
    [Præcisering af henvisning]
    13) I den under nr. 36 foreslåede ændring af § 45 d, stk. 1,
    ændres »kapitel 7 b« til: »§ 45 g, stk. 2«.
    [Præcisering af henvisning]
    14) I det under nr. 37 foreslåede kapitel 7 b ændres i §
    45 e, stk. 2, »anses for at være i naturlig forlængelse af de
    øvrige udstykninger, finder stk. 1 anvendelse uanset disse
    ejendommes kategorisering, jf. ejendomsvurderingslovens §
    3, stk. 1« til: »dog anses for at være i naturlig forlængelse af
    de øvrige udstykninger, finder stk. 1 anvendelse på trods af
    formålet«.
    [Sproglig rettelse]
    15) Efter nr. 38 indsættes:
    »01. Efter § 74 indsættes i kapitel 11:
    »§ 74 a. Ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvær-
    diskat, grundskyld eller dækningsafgift som følge af foreta-
    gelse eller ændring af en ejendomsvurdering, der er foreta-
    get pr. 1. januar 2028 eller tidligere, er fristen i skattefor-
    valtningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., 18 måneder, i det om-
    fang foretagelsen eller ændringen af ejendomsvurderingen
    medfører en nedsat eller uændret ejendomsværdiskat, grund-
    skyld eller dækningsafgift for det pågældende indkomst-
    år. For ejendomsværdiskat og grundskyld, der opkræves af
    told- og skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen,
    jf. ejendomsskattelovens § 31, foretages vurderingen af, om
    disse nedsættes eller er uændrede, samlet.
    Stk. 2. En ansættelse som nævnt i stk. 1, der varsles,
    senere end 6 måneder efter at told- og skatteforvaltningen
    er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fra-
    vigelsen af fristerne i § 26, er frivillig for den skattepligti-
    ge, jf. 2. og 3. pkt. Modtager told- og skatteforvaltningen
    meddelelse fra den skattepligtige om, at ansættelsen ikke
    ønskes, inden ansættelsen er foretaget, foretages ansættelsen
    ikke. Modtager told- og skatteforvaltningen meddelelse fra
    den skattepligtige om, at ansættelsen ikke ønskes, efter at
    ansættelsen er foretaget, genoptages den skattepligtiges an-
    sættelse af ejendomsværdiskat, grundskyld eller dæknings-
    afgift, uanset om betingelserne i skatteforvaltningslovens §
    27 er opfyldt, og forhøjes med et beløb svarende til den
    tidligere gennemførte nedsættelse efter stk. 1.««
    [Indførelse af bestemmelser, som sikrer tilbagebetaling af
    for meget betalt ejendomsværdiskat, grundskyld og dæk-
    ningsafgift ved ekstraordinær genoptagelse]
    16) I den under nr. 43 foreslåede § 84 a udgår i stk. 3
    »med senere ændringer«.
    [Lovteknisk rettelse]
    Til § 4
    17) Nr. 1 affattes således:
    »1. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12 a« til: »§§ 12 a og 12
    c«.«
    [Konsekvens som følge af lov nr. 369 af 9. april 2025]
    18) Nr. 2 affattes således:
    »2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 12 a« til: »§§ 12 a eller
    12 c«.«
    [Konsekvens som følge af lov nr. 369 af 9. april 2025]
    19) Efter nr. 2 indsættes:
    »01. I § 12 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »boet
    vælge, at«.
    [Sproglig præcisering af, at det er boet, som kan vælge an-
    vendelse af reglerne for skematisk værdiansættelse af aktier
    og virksomheder i boafgiftslovens § 12 a]
    20) Nr. 3 affattes således:
    »3. Efter § 12 b indsættes:
    »§ 12 c. Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at fast
    ejendom værdiansættes svarende til ejendomsværdien ansat
    efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.««
    [Samme sproglige præcisering som i ændringsforslag nr. 19
    og konsekvens som følge af lov nr. 369 af 9. april 2025]
    21) Nr. 4 affattes således:
    »4. I § 13 a, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »12 a«: »eller
    værdiansætte fast ejendom i boopgørelsen efter § 12 c«.«
    [Konsekvens som følge af lov nr. 369 af 9. april 2025]
    22) Nr. 5 affattes således:
    »5. I § 27, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
    »Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens
    værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat
    efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.««
    [Sproglig præcisering og konsekvens som følge af lov nr.
    369 af 9. april 2025]
    23) Nr. 6 affattes således:
    »6. I § 27, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »opgjort efter«:
    »stk. 1, 4. pkt., eller«.«
    [Konsekvens som følge af lov nr. 369 af 9. april 2025]
    2
    Til § 7
    24) Nr. 2 affattes således:
    »2. I § 33 D, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »§ 12 a«: »eller §
    27, stk. 1, 4. pkt.««
    [Konsekvens som følge af lov nr. 369 af 9. april 2025]
    Til § 12
    25) Nr. 1 affattes således:
    »1. I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »og 12 a« til: », 12 a og 12
    c«.«
    [Konsekvens som følge af lov nr. 369 af 9. april 2025]
    26) Nr. 2 affattes således:
    »2. I § 5, stk. 1, nr. 12, ændres »og 12 a« til: », 12 a og 12
    c«.«
    [Konsekvens som følge af lov nr. 369 af 9. april 2025]
    Til § 14
    27) Efter nr. 2 indsættes:
    »01. To steder i § 4 b, stk. 3, ændres »2. og 3. pkt.« til:
    »2.-4. og 7. pkt.«
    02. I § 5, stk. 4, ændres »6. pkt.« til: »10. pkt.«, og »5. pkt.«
    ændres til: »9. pkt.««
    [Tilpasning af undtagelse om sikkerhedsstillelse for privat
    gæld og teknisk ændring som konsekvens af lovforslagets §
    14, nr. 1]
    Til § 17
    28) I stk. 6 indsættes efter »§ 4,«: »nr. 1, 2 og 3-6,«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 19, som er en præcise-
    ring, der ikke skal have virkning samtidig med resten af
    lovforslagets § 4, men samtidig med lovens ikrafttræden]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at der i den under nr. 1 foreslåede indsæt-
    telse af § 3, stk. 1, nr. 6, 6.-8. pkt., foretages en sproglig
    præcisering i 7. pkt., som ikke vil have indholdsmæssig
    betydning.
    Til nr. 2
    Den i lovforslagets § 1, nr. 37, foreslåede bestemmelse i
    ejendomsskattelovens § 45 f indebærer, at skattepligten for
    grundskyld af ejendomme, som er omfattet af det i lovfor-
    slagets foreslåede kapitel 7 b, adskiller sig fra den almindeli-
    ge skattepligt i ejendomsskatteloven § 4, stk. 4, og § 11, stk.
    4. Forskellen består i, at ejeren på udstykningstidspunktet vil
    være skattepligtig for grundskylden og dækningsafgiften for
    både udstykningsåret og det efterfølgende kalenderår.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse i det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b der
    udgør undtagelsen til ejendomsskattelovens § 4, stk. 4, og §
    11, stk. 4.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 3
    Den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45
    i, stk. 4, indebærer, at pante- og fortrinsretten for henholds-
    vis grundskyld og dækningsafgift ikke vil finde anvendelse
    for ejendomme, som er omfattet af det foreslåede kapitel 7
    b.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse i det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b der
    udgør undtagelsen til ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, og §
    11, stk. 5.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 4
    Den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45
    i, stk. 4, indebærer, at grundskyld og dækningsafgift ikke
    vil kunne inddrives hos en ny ejer, hvis der indtræder et
    ejerskifte efter forfaldstidspunktet i den foreslåede bestem-
    melse i ejendomsskattelovens § 45 h, stk. 1. Det skyldes,
    at pante- og fortrinsretten ikke finder anvendelse for disse
    ejendomme, hvorfor der ikke er en subsidiær og begrænset
    hæftelse på ejendommen efter et ejerskifte.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse i det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b der
    udgør undtagelsen til ejendomsskattelovens § 4, stk. 6, 2.
    pkt., og § 11, stk. 6, 2. pkt.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 5
    Det foreslås, at i den i lovforslaget under nr. 7 foreslåede
    affattelse af § 13, stk. 6, ændres »det kalenderår« til »ind-
    komståret inden det indkomstår«.
    Den foreslåede ændring retter en fejl i den foreslåede
    affattelse af ejendomskattelovens § 13, stk. 6. Med rettel-
    sen sikres det, at anvendelsen af beskatningsgrundlag for
    ejendomsværdiskat for almindelige indkomstår og forskudte
    indkomstår er ens, hvilket er hensigten bag den foreslåede
    affattelse.
    Såfremt ændringen ikke gennemføres, vil vurderings-
    og indkomstår være sammenfaldende. Det vil f.eks. sige,
    at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ind-
    komståret 2026 udgøres af 2026-vurderingen. Dette er et
    brud med den grundlæggende systematik i både den juridi-
    ske, administrative og systemtekniske opsætning af vurder-
    ings- og ejendomsskattesystemerne.
    Den oprindelige ordlyd af bestemmelsen beror derfor på
    en skrivefejl, som med den foreslåede ændring rettes.
    3
    Til nr. 6
    Den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45
    g, stk. 1, fastsætter særlige regler for beskatningsgrundlaget
    for grundskyld.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse i det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b, der
    udgør undtagelsen til ejendomsskattelovens § 17, stk. 2.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 7
    Den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45
    g, stk. 1, fastsætter særlige regler for beskatningsgrundlaget
    for grundskyld af ejendomme, som er omfattet af det i lov-
    forslaget foreslåede kapitel 7 b.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse i det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b der
    udgør undtagelsen til ejendomsskattelovens § 17, stk. 3.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 8
    Den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45
    f fastsætter særlige regler for skattepligten for grundskyld og
    dækningsafgiften for ejendomme omfattet af det i lovforsla-
    get foreslåede kapitel 7 b.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse i det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b der
    udgør undtagelsen til ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, 1.
    og 2. pkt.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 9
    Den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45
    g, stk. 2, fastsætter særlige regler for beskatningsgrundlaget
    for dækningsafgift af ejendomme, som er omfattet af det i
    lovforslaget foreslåede kapitel 7 b.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b der udgør
    undtagelsen til ejendomsskattelovens § 20, stk. 2.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 10
    Den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45
    g, stk. 1, fastsætter særlige regler for grundskyldspromillen
    for grundskyld af ejendomme, som er omfattet af det i lov-
    forslaget foreslåede kapitel 7 b.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse i det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b der
    udgør undtagelsen til ejendomsskattelovens § 28, stk. 1, 1.
    pkt.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 11
    Den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45
    g, stk. 2, fastsætter særlige regler for beskatningsgrundlaget
    for dækningsafgift af ejendomme, herunder promillen, som
    er omfattet af det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse i det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b der
    udgør undtagelsen til ejendomsskattelovens § 29, stk. 2, 1.
    pkt., og § 45, stk. 2.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 12
    Den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45
    h fastsætter særlige regler for opkrævningen af grundskyld
    og dækningsafgift af ejendomme, som er omfattet af det i
    lovforslaget foreslåede kapitel 7 b.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse i det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b der
    udgør undtagelsen til ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, 1.
    pkt.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 13
    Den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45
    g, stk. 2, fastsætter særlige regler for beskatningsgrundlaget
    for dækningsafgift af ejendomme, som er omfattet af det i
    lovforslaget foreslåede kapitel 7 b.
    Med den foreslåede ændring præciseres det, hvilken be-
    stemmelse i det i lovforslaget foreslåede kapitel 7 b der
    udgør undtagelsen til ejendomsskattelovens § 45 d, stk. 1.
    Ændringen er alene en præcisering af henvisningen,
    hvorfor den ikke vil have indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 14
    Det foreslås, at i den i lovforslaget under nr. 37 foreslåe-
    de affattelse af § 45 e, stk. 2, ændres »anses for at være i
    naturlig forlængelse af de øvrige udstykninger, finder stk.
    1 anvendelse uanset disse ejendommes kategorisering, jf.
    ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1« til »dog anses for at
    være i naturlig forlængelse af de øvrige udstykninger, finder
    stk. 1 anvendelse på trods af formålet«.
    Den foreslåede ændring ensretter bestemmelserne i § 42
    e, stk. 1 og 2, hvorfor alene plangrundlaget, herunder lokal-
    planen, vil have betydning for Skatteforvaltningens vurde-
    ring.
    Ændringen skal ses, i lyset af at de nyudstykkede ejen-
    domme ikke er vurderet på udstykningstidspunktet. Ejen-
    dommene vil derfor ikke have en kategorisering efter ejen-
    domsvurderingslovens § 3, stk. 1, på dette tidspunkt.
    En henvisning til de nyudstykkede ejendommes kategori-
    sering vil derfor være uden betydning for vurderingen af,
    om en anden udstykning end til boligformål vil kunne anses
    for værende i naturlig forlængelse af boligudstykningerne.
    Skatteforvaltningen vil på udstykningstidspunktet alene
    kunne forholde sig til plangrundlaget for den eller de nyud-
    stykkede grunde, hvorfor ordlyden i bestemmelsen foreslås
    ændret.
    Der vil alene være tale om en sproglig ændring, fordi
    hensigten bag bestemmelsen om, at udstykninger til andre
    4
    formål end beboelse kan være i naturlig forlængelse af ud-
    stykninger til beboelse, fortsat vil være indholdet af bestem-
    melsen.
    Til nr. 15
    Når Skatteforvaltningen foretager eller ændrer, herunder
    ophæver, en ejendomsvurdering, f.eks. som følge af en
    klage- eller genoptagelsessag, vil det som udgangspunkt
    medføre et ændret beregningsgrundlag for ejendomsskatter-
    ne. Ændring af ansættelsen af ejendomsværdiskat kan dog
    kun foretages, såfremt betingelserne for genoptagelse af
    skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller
    27 er opfyldt. Det samme gør sig gældende for grundskyld
    og dækningsafgift fra og med kalenderåret 2024.
    Når en ejendomsvurdering foretages eller ændres, er
    betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvalt-
    ningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, opfyldt. Ifølge skatteforvalt-
    ningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse kun
    foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af
    Skatteforvaltningen eller en genoptagelsesanmodning frem-
    sættes af den skattepligtige, senest 6 måneder efter at hen-
    holdsvis Skatteforvaltningen og den skattepligtige er kom-
    met til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen
    af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.
    Reaktionsfristen ved genoptagelse efter skatteforvalt-
    ningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, begynder således at løbe
    fra det tidspunkt, hvor henholdsvis Skatteforvaltningen og
    den skattepligtige får kendskab til afgørelsen om foretagelse
    eller ændring af en ejendomsvurdering.
    Det vil af proces- og ressourcemæssige årsager ikke i
    alle tilfælde være muligt for Skatteforvaltningen at udsende
    varsel om ændring af skatteansættelser inden for 6 måne-
    der. Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1.
    pkt., vil således i nogle tilfælde medføre, at genoptagelse
    af skatteansættelsen som følge af foretagelse eller ændring
    af en ejendomsvurdering ikke kan foretages. Dermed vil en
    ændret ejendomsvurdering ikke i disse tilfælde kunne føre
    til en ændring af ejendomsskatterne.
    Hvis den skattepligtige ikke selv anmoder om genopta-
    gelse som følge af den foretagne eller ændrede ejendoms-
    vurdering, kan fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,
    1. pkt., f.eks. medføre, at en skattepligtig, der har fået nedsat
    sin ejendomsvurdering af en klageinstans, ikke kan få gen-
    optaget og nedsat den relevante skatteansættelse, hvorved
    den for meget betalte ejendomsskat ikke vil blive tilbagebe-
    talt.
    Derfor foreslås det, at der i ejendomsskatteloven indsæt-
    tes som § 74 a, stk. 1, at ved ekstraordinær genoptagelse
    af ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift som
    følge af foretagelse eller ændring af en ejendomsvurdering
    er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.,
    18 måneder, i det omfang foretagelsen eller ændringen af
    ejendomsvurderingen medfører en nedsat eller uændret ejen-
    domsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift. For ejen-
    domsværdiskat og grundskyld, der opkræves af Skattefor-
    valtningen via forskuds- og årsopgørelsen, jf. ejendomsskat-
    telovens § 31, foretages vurderingen af, om disse nedsættes
    eller er uændrede samlet.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fristen i skatte-
    forvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., vil være 18 måneder
    i stedet for 6 måneder ved ekstraordinær genoptagelse af
    ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der sker
    som følge af foretagelse eller ændring af en ejendomsvurde-
    ring, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, i det om-
    fang foretagelsen eller ændringen af ejendomsvurderingen
    medfører en nedsat eller uændret ejendomsværdiskat, grund-
    skyld og dækningsafgift. Fristen på 3 måneder i skattefor-
    valtningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., hvorefter en ansættelse,
    der er varslet af Skatteforvaltningen, skal foretages senest
    3 måneder efter den dag, hvor varslet er afsendt, vil fortsat
    finde anvendelse.
    Den foreslåede bestemmelse vil omfatte foretagelse og
    ændring af ejendomsvurderinger, uanset om disse er fore-
    taget efter ejendomsvurderingsloven eller den tidligere gæl-
    dende lov om vurdering af landets faste ejendomme.
    Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk.
    2, 1. pkt., er den samme for Skatteforvaltningen og den skat-
    tepligtige, idet den skattepligtige skal fremsætte en anmod-
    ning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27,
    stk. 1, inden for 6 måneder fra kundskabstidspunktet. Det
    foreslås, at den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltnings-
    lovens § 74 a, stk. 1, skal gælde for genoptagelse på både
    Skatteforvaltningens og den skattepligtiges initiativ. Hermed
    sikres parallelitet i bestemmelsens anvendelsesområde.
    Foruden nedsatte skatteansættelser foreslås bestemmel-
    sen også at omfatte tilfælde, hvor en foretaget eller ænd-
    ret ejendomsvurdering ikke fører til en ændret skatteansæt-
    telse. Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor skat-
    testop-/skatteloftværdierne bliver anvendt som beskatnings-
    grundlag. Den foreslåede bestemmelse vil dermed sikre, at
    Skatteforvaltningen også i disse tilfælde vil kunne afslutte
    efterreguleringen.
    Vurderingen af, om foretagelsen eller ændringen af ejen-
    domsvurderingen medfører en uændret eller nedsat skattean-
    sættelse, vil skulle foretages pr. indkomstår og særskilt for
    henholdsvis ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsaf-
    gift. I de tilfælde, hvor ejendomsværdiskat og grundskyld
    opkræves af Skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgø-
    relsen, jf. ejendomsskattelovens § 31, vil vurderingen af,
    om disse nedsættes eller er uændrede, dog skulle foreta-
    ges samlet. Det skal ses, i sammenhæng med at ejendoms-
    værdiskat og grundskyld i disse tilfælde udgør én samlet
    fordringstype (forskudsskat), hvorfor den afledte ændring
    i skatteansættelsen enten medfører en overskydende skat
    eller en restskat. I tilfælde, hvor ejendomsværdiskatten op-
    kræves via forskudsopgørelsen og grundskylden opkræves
    via skattekontoen, udgør ejendomsværdiskatten og grund-
    skylden derimod to forskellige fordringstyper, hvorfor de vil
    skulle behandles særskilt. Tilsvarende vil tilfælde, hvor der
    sker ændringer af grundskyld og dækningsafgift, som begge
    opkræves via skattekontoen, jf. ejendomsskattelovens § 33,
    skulle behandles særskilt.
    Herudover vil vurderingen af, om foretagelsen eller æn-
    dringen af ejendomsvurderingen medfører en uændret eller
    nedsat skatteansættelse, skulle foretages særskilt for den
    enkelte skattepligtige. Det betyder f.eks. for bygninger på
    5
    fremmed grund, altså hvor bygningen er ejet af en anden
    end den, der ejer grunden, hvorpå bygningen er opført, at
    hvis ejendomsværdiskatten forhøjes og grundskylden ned-
    sættes, vil ansættelsen af ejendomsværdiskatten ikke være
    omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvorimod grund-
    skylden vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
    Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle ejendoms-
    skatter, dvs. ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsaf-
    gift. Til og med indkomståret 2023 vil alene ejendomsvær-
    diskat være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det
    skal ses, i sammenhæng med at det til og med indkomståret
    2023 kun var ejendomsværdiskat – dvs. ikke grundskyld og
    dækningsafgift – der var omfattet af skatteforvaltningsloven,
    herunder fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1.
    pkt. Det betyder, at fra og med kalender- og indkomståret
    2024 vil grundskyld og dækningsafgift også være omfattet
    af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
    Den foreslåede bestemmelse vil være begrænset til at
    finde anvendelse ved skatteansættelser på baggrund af fore-
    tagelse eller ændring af en ejendomsvurdering, der er foreta-
    get pr. 1. januar 2028 eller tidligere. Det skal ses, i sammen-
    hæng med at det herefter vil være muligt for Skatteforvalt-
    ningen at udsende varsel om ændring af skatteansættelser
    inden for 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,
    1. pkt.
    Herudover foreslås det i § 74 a, stk. 2, at ansættelse som
    nævnt i stk. 1, der varsles, senere end 6 måneder efter at
    Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold,
    der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, er frivillig for
    den skattepligtige, jf. 2. og 3. pkt. Modtager Skatteforvalt-
    ningen meddelelse fra den skattepligtige om, at ansættelsen
    ikke ønskes, inden ansættelsen er foretaget, foretages ansæt-
    telsen ikke. Modtager Skatteforvaltningen meddelelse fra
    den skattepligtige om, at ansættelsen ikke ønskes, efter at
    ansættelsen er foretaget, genoptages den skattepligtiges an-
    sættelse af ejendomsværdiskat, grundskyld eller dæknings-
    afgift, uanset om betingelserne i skatteforvaltningslovens §
    27 er opfyldt, og forhøjes med et beløb svarende til den
    tidligere gennemførte nedsættelse efter stk. 1.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en nedsættelse
    af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift efter
    den foreslåede bestemmelse i stk. 1 som udgangspunkt gen-
    nemføres, da denne må formodes at være til gunst for den
    skattepligtige. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være
    tilfælde, hvor den skattepligtige ikke ønsker nedsættelsen
    på grund af eventuelle konsekvenser heraf. Derfor vil den
    skattepligtige med forslaget til enhver tid kunne fravælge
    ansættelsen ved at give meddelelse til Skatteforvaltningen
    herom. Er ansættelsen endnu ikke foretaget af Skatteforvalt-
    ningen, vil virkningen heraf være, at ansættelsen ikke gen-
    nemføres. Er ansættelsen derimod foretaget, vil virkningen
    af den skattepligtiges fravalg af ansættelsen – i det omfang
    dette er muligt inden for rammerne af skatteforvaltningslo-
    vens § 34 a, stk. 4, om forældelsesfristen på 10 år for krav
    afledt af en ekstraordinær ansættelse – være, at der sker
    genoptagelse af det eller de pågældende indkomstår med
    henblik på at tilbagerulle ansættelsen af ejendomsværdiskat,
    grundskyld og dækningsafgift, uanset om betingelserne i
    skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
    Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 omfatter alene tilfæl-
    de, hvor der kan ske genoptagelse efter stk. 1, altså hvor
    6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1.
    pkt., er udløbet, men hvor ansættelsen varsles af Skattefor-
    valtningen, senest 18 måneder efter at Skatteforvaltningen
    er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fra-
    vigelsen af fristerne i § 26. Tilfælde, hvor ansættelsen vars-
    les inden udløbet af 6-månedersfristen i skatteforvaltnings-
    lovens § 27, stk. 2, 1. pkt., vil derimod ikke være omfattet af
    den foreslåede bestemmelse.
    Til nr. 16
    Med ændringsforslaget foreslås det af tekniske årsager,
    at »med senere ændringer« udgår af henvisningen i den
    foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 84 a, stk.
    3, til § 29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal
    ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober
    2020.
    Ændringen skyldes, at der ikke har været ændringer til
    § 29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal
    ejendomsskat siden udsendelsen af lovbekendtgørelse nr.
    1463 af 6. oktober 2020. Endvidere blev lov om kommunal
    ejendomsskat ophævet fra og med den 1. januar 2024, jf.
    ejendomsskattelovens § 83, stk. 5, hvorfor en henvisning til
    »med senere ændringer« er overflødig.
    Ændringsforslaget vil ikke have en indholdsmæssig be-
    tydning.
    Til nr. 17
    Med ændringsforslaget foreslås det at tilpasse henvisnin-
    gen til undtagelserne til, at aktiver og passiver i dødsboer
    ansættes til deres handelsværdi i boopgørelsen, idet der
    siden fremsættelsen af L 177 ved lov nr. 369 af 9. april
    2025 er indsat en undtagelse til værdiansættelse svarende til
    handelsværdien i boafgiftslovens § 12 a.
    Ændringen er en konsekvensændring, som følger af, at
    den foreslåede § 12 b i boafgiftsloven med ændringsforslag
    nr. 20 foreslås ændret til § 12 c.
    Det vil herefter fremgå af boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1.
    pkt., at der findes undtagelser til reglen i §§ 12 a og 12 c.
    Ændringsforslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
    ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 18
    Med ændringsforslaget foreslås det at tilpasse henvisnin-
    gerne til de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen kan ændre
    værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde
    en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter §
    93 i lov om skifte af dødsboer.
    Ændringen er en konsekvensændring, som følger af, at
    den foreslåede § 12 b i boafgiftsloven med ændringsforslag
    nr. 20 foreslås ændret til § 12 c.
    Det vil herefter fremgå, at når boet har valgt at anven-
    de den skematiske værdiansættelsesmetode efter boafgiftslo-
    vens § 12 a eller værdiansættelse af fast ejendom efter den
    foreslåede § 12 b, der med ændringsforslag nr. 20 foreslås
    6
    ændret til § 12 c, vil Skatteforvaltningen have mulighed for
    at foretage ændringer i opgørelsen af den skematiske værdi,
    såfremt den skematiske værdiansættelse er valgt, men ikke
    er foretaget korrekt efter boafgiftslovens § 12 a, eller så-
    fremt værdiansættelse af fast ejendom efter boafgiftslovens
    § 12 c er valgt, men betingelserne for at anvende den ansatte
    ejendomsværdi efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §
    11 til brug for værdiansættelse ikke længere er til stede.
    Ændringsforslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
    ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 19
    Med ændringsforslaget foreslås en sproglig præcisering
    af, at det er boet, der kan vælge, at værdiansættelsen af
    aktier og virksomheder foretages efter de skematiske regler i
    boafgiftslovens § 12 a, forudsat betingelserne herfor i øvrigt
    er opfyldt.
    Ændringsforslaget vil ikke have indholdsmæssig betyd-
    ning.
    Til nr. 20
    Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et retskrav
    på anvendelse af ejendomsværdien ansat efter reglerne i
    ejendomsvurderingslovens § 11 som boafgiftslovens § 12 c i
    stedet for som § 12 b.
    Ændringen er nødvendig, idet der siden fremsættelsen af
    L 177 ved lov nr. 369 af 9. april 2025 er indsat en § 12 b i
    boafgiftsloven. Det foreslåede retskrav rykkes derfor til § 12
    c.
    Endvidere foreslås en sproglig præcisering for at præci-
    sere, at valget om at anvende retskravet på anvendelse af
    ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderings-
    lovens § 11 træffes af boet.
    Ændringsforslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
    ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 21
    Med ændringsforslaget foreslås det at tilpasse henvisnin-
    gerne til de tilfælde, hvor den valgte værdiansættelse efter
    den foreslåede § 12 b i boafgiftsloven, der med ændringsfor-
    slag nr. 20 foreslås ændret til § 12 c, tilsvarende skal anven-
    des ved beregning af passivposter efter boafgiftslovens 13 a,
    stk. 3, 1. og 2. pkt. Ændringen er således en konsekvensæn-
    dring som følge af ændringsforslag nr. 20.
    Ændringen er nødvendig, idet der siden fremsættelsen
    af L 177 ved lov nr. 369 af 9. april 2025 er indsat en
    tilsvarende regel om obligatorisk anvendelse af den valgte
    værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a, når passivpo-
    ster beregnes efter boafgiftslovens § 13 a, stk. 3, 1. og 2.
    pkt. Det vil herefter fremgå af bestemmelsen, at den obli-
    gatoriske anvendelse gælder for valgt værdiansættelse efter
    boafgiftslovens §§ 12 a og 12 c.
    Ændringsforslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
    ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 22
    Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et retskrav
    på anvendelse af ejendomsværdien ansat efter reglerne i
    ejendomsvurderingslovens § 11 som boafgiftslovens § 27,
    stk. 1, 4. pkt., i stedet for som 3. pkt.
    Ændringen er nødvendig, idet der siden fremsættelsen af
    L 177 ved lov nr. 369 af 9. april 2025 er indsat et 3. pkt. i
    boafgiftslovens § 27, stk. 1. Det foreslåede retskrav rykkes
    derfor til 4. pkt.
    Endvidere foreslås en sproglig præcisering for at præci-
    sere, at valget om at anvende retskravet på anvendelse af
    ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderings-
    lovens § 11 træffes af parterne.
    Ændringsforslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
    ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 23
    Med ændringsforslaget foreslås det at tilpasse henvisnin-
    gerne til de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen kan ændre
    værdiansættelsen. Ændringen er nødvendig, idet der siden
    fremsættelsen af L 177 ved lov nr. 369 af 9. april 2025 er
    indført regler om retskrav på skematisk værdiansættelse i
    boafgiftslovens § 12 a.
    Ændringen er en konsekvensændring, som følger af, at
    det foreslåede § 27, stk. 1, 3. pkt., i boafgiftsloven med
    ændringsforslag nr. 22 foreslås ændret til 4. pkt.
    Det vil herefter fremgå, at når parterne har valgt at
    anvende den skematiske værdiansættelsesmetode efter boaf-
    giftsloven § 12 a eller værdiansættelse af fast ejendom efter
    det foreslåede § 27, stk. 1, 3. pkt., der med ændringsforslag
    nr. 22 foreslås ændret til 4. pkt., vil Skatteforvaltningen
    have mulighed for at foretage ændringer i opgørelsen af den
    skematiske værdi, såfremt den skematiske værdiansættelse
    er valgt, men ikke er foretaget korrekt efter boafgiftslovens
    § 12 a, eller foretage ændringer af værdiansættelsen af fast
    ejendom, såfremt værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27,
    stk. 1, 4. pkt., er valgt, men betingelserne for at anvende den
    ansatte ejendomsværdi efter reglerne i ejendomsvurderings-
    lovens § 11 til brug for værdiansættelse ikke længere er til
    stede.
    Ændringsforslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
    ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 24
    Med ændringsforslaget foreslås det at tilpasse henvisnin-
    gerne til de tilfælde, hvor den valgte værdiansættelse efter
    det foreslåede 3. pkt. i boafgiftslovens § 27, stk. 1, der med
    ændringsforslag nr. 22 foreslås ændret til 4. pkt., tilsvarende
    skal anvendes ved beregning af passivposter efter kildeskat-
    telovens § 33 D, stk. 3, 1. og 2. pkt.
    Ændringen er en konsekvensændring, som følger af, at
    det foreslåede § 27, stk. 1, 3. pkt., i boafgiftsloven med
    ændringsforslag nr. 22 foreslås ændret til 4. pkt.
    Ændringen er nødvendig, idet der siden fremsættelsen
    af L 177 ved lov nr. 369 af 9. april 2025 er indsat en
    tilsvarende regel om obligatorisk anvendelse af den valgte
    værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a, når passivpo-
    ster beregnes efter boafgiftslovens § 13 a, stk. 3, 1. og 2.
    pkt. Det vil herefter fremgå af bestemmelsen, at den obli-
    gatoriske anvendelse gælder for valgt værdiansættelse efter
    boafgiftslovens § 12 a og § 27, stk. 1, 4. pkt.
    7
    Ændringsforslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
    ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Det bemærkes i øvrigt, at det i bemærkningerne til
    lovforslagets § 7, nr. 2, såvel som i bemærkningerne til
    seneste ændring af kildeskattelovens § 33 D, stk. 3, jf.
    Folketingstidende 2024-25, Tillæg A, L 123 som fremsat,
    s. 55, omtales, at såfremt den skematiske værdiansættelses-
    metode er anvendt ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for
    arven, vil den samme værdiansættelse skulle anvendes ved
    opgørelse af den avance på aktiverne, der danner grundlag
    for fastsættelsen af de lovbestemte passivposter. Den rele-
    vante værdi er – som det følger af lovteksten – den værdi,
    der er valgt anvendt ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for
    gaven.
    Til nr. 25
    Med ændringsforslaget foreslås at tilpasse henvisninger-
    ne i bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1,
    nr. 6, der regulerer kompetencefordelingen mellem skifteret-
    terne og Skatteforvaltningen vedrørende værdiansættelses-
    spørgsmål.
    Ændringen er en konsekvensændring, som følger af, at
    den foreslåede § 12 b i boafgiftsloven med ændringsforslag
    nr. 20 foreslås ændret til § 12 c.
    Ændringen er nødvendig, idet der siden fremsættelsen af
    L 177 ved lov nr. 369 af 9. april 2025 er indsat en afgræns-
    ning af kompetencefordelingen som følge af indførelsen af
    et retskrav på skematisk værdiansættelse i boafgiftslovens
    § 12 a. Lovforslagets § 12, nr. 1, indeholder en tilsvarende
    kompetenceafgrænsning, for så vidt angår den foreslåede
    § 12 b i boafgiftsloven, der med ændringsforslag nr. 20 æn-
    dres til § 12 c. Kompetencefordelingen vil herefter fremgå
    med de korrekte henvisninger i skatteforvaltningslovens § 5,
    stk. 1, nr. 6.
    Ændringsforslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
    ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 26
    Med ændringsforslaget foreslås at tilpasse henvisninger-
    ne i bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr.
    12, der regulerer kompetencefordelingen mellem skifteret-
    terne og Skatteforvaltningen vedrørende værdiansættelses-
    spørgsmål.
    Ændringen er en konsekvensændring, som følger af, at
    den foreslåede § 12 b i boafgiftsloven med ændringsforslag
    nr. 20 foreslås ændret til § 12 c.
    Ændringen er nødvendig, idet der siden fremsættelsen
    af L 177 ved lov nr. 369 af 9. april 2025 er indsat et rets-
    krav på skematisk værdiansættelse i boafgiftslovens § 12
    a, samtidig med at den tidligere § 12 a er flyttet til § 12
    b. Lovforslagets § 12, nr. 2, indeholder en tilsvarende kom-
    petenceafgrænsning, for så vidt angår den foreslåede § 12 b
    i boafgiftsloven, der med ændringsforslag nr. 20 ændres til
    § 12 c. Kompetencefordelingen vil herefter fremgå med de
    korrekte henvisninger i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1,
    nr. 12.
    Ændringsforslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
    ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 27
    Virksomhedsskattelovens § 4 b indeholder regler om til-
    fælde, hvor den skattepligtige stiller aktiver, der indgår i
    virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke ind-
    går i virksomhedsordningen. I sådanne tilfælde følger det af
    virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 1, at den skattepligtige
    har gjort brug af værdier i virksomhedsordningen, hvilket
    indebærer en hævning i virksomhedsordningen.
    Der følger en undtagelse hertil af virksomhedsskattelo-
    vens § 4 b, stk. 3, om, at den skattepligtige ikke anses for at
    have gjort brug af værdier i virksomhedsordningen, hvis der
    stilles sikkerhed for gæld med pant i fast ejendom omfattet
    af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det
    omfang gældens kursværdi ikke overstiger ejendomsværdi-
    en med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget
    efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante
    anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til
    bolig for den skattepligtige. På tilsvarende vis anses den
    skattepligtige ikke for at have gjort brug af værdier i virk-
    somhedsordningen, hvis der stilles sikkerhed for gæld med
    pant i fast ejendom omfattet af virksomhedsskattelovens § 1,
    stk. 3, 2. og 3. pkt., hvis gælden kan henføres til omlægning
    af gæld, der er undtaget efter virksomhedsskattelovens § 4
    b, stk. 3, og kursværdien af gælden ikke overstiger kursvær-
    dien af den gæld, der er omlagt.
    Denne undtagelse omfatter sikkerhedsstillelse i ejendom-
    me, der både tjener til bolig for den skattepligtige og an-
    vendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, og visse udlej-
    ningsejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens §
    4, nr. 6-8, som anført i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,
    2. og 3. pkt.
    Som følge af de foreslåede ændringer til virksomheds-
    skattelovens § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 14, nr. 1, foreslås
    det, at henvisningerne i virksomhedsskattelovens § 4 b, stk.
    3, til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
    ændres, således at der henvises til virksomhedsskattelovens
    § 1, stk. 3, 2.-4. og 7. pkt., i stedet for.
    Med den foreslåede ændring af § 4 b, stk. 3, sikres det,
    at undtagelsen for sikkerhedsstillelse efter virksomhedsskat-
    telovens § 4 b, stk. 3, fortsat er gældende for blandet benyt-
    tede ejendomme, der anvendes af ejeren til boligformål og
    erhvervsmæssige formål, og hvor den erhvervsmæssige del
    af ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, uanset
    hvilken bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,
    vurderingen er foretaget efter.
    Den foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 5,
    stk. 4, er en teknisk ændring som konsekvens af lovforsla-
    gets § 14, nr. 1. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig
    betydning.
    Til nr. 28
    Ændringen er konsekvens af ændringsforslag nr. 19, som
    er en sproglig præcisering af, at det er boet, der kan vælge,
    at værdiansættelsen af aktier og virksomheder foretages ef-
    ter de skematiske regler i boafgiftslovens § 12 a, forudsat
    betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Ændringsforslag nr.
    19 indebærer ingen indholdsmæssige ændringer, og det fore-
    slås derfor omfattet af lovforslagets § 17, stk. 1, således at
    8
    ændringen vil få virkning samtidig med lovens ikrafttræden
    den 1. juli 2025. Ændringsforslag nr. 19 skal således ikke
    omfattes af lovforslagets § 17, stk. 6.
    Ændringsforslaget indebærer ikke ændringer i forhold
    den foreslåede virkning for lovforslagets § 4, jf. lovforsla-
    gets § 17, stk. 6.
    Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven­
    ser for det offentlige
    Ændringsforslagene skønnes ikke at have nævneværdige
    økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige, fordi de primært har karakter af tekni-
    ske ændringer og rettelser.
    Ændringsforslag nr. 15 indeholder en indholdsmæssig
    ændring, der dog ligeledes vurderes ikke at indebære næv-
    neværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det
    skyldes, at overskridelsen af 6-månedersfristen i skattefor-
    valtningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke forventes at ske i et
    nævneværdigt omfang.
    Ændringsforslaget vurderes ligeledes ikke at indebære
    implementeringskonsekvenser for det offentlige.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2025 og var til
    1. behandling den 9. april 2025. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 20. december
    2024 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag
    104. Den 26. marts 2025 sendte skatteministeren hørings-
    svarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til
    skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) Per Husted (S) fmd.
    Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Louise Elholm (V)
    Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Ammar Ali (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD)
    Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF)
    Mike Villa Fonseca (UFG) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Carl Valentin (SF) Karsten Filsø (SF)
    Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 6
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Naleraq (N) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    9