MFU spm. om, hvorvidt det er regeringens ambition, at 84 pct. færre passagerer i fremtiden skal have den kompensation, som de ellers har ret til i dag?
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/kom(2013)0130/spm/7/3021669.pdf
Europaudvalget Til: Transportministeren Dato: 15. maj 2025 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: KOM (2013) 0130 Forslag til forordning om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingaf- visning og forsinkelser (Flypassagerrettighedsforordningen) Spørgsmål 7 EU-Kommissionen arbejder på en revision af forordningen om flypassagerrettigheder, hvor der er lagt op til flere forringelser af forbrugerrettighederne. Ved behandling af forsla- get i Europaudvalget den 21. februar 2025 støttede ministeren en lang række af disse forringelser. Ifølge en rapport af Lennoc Flight Intelligence fra 2024 vil de foreslåede ændringer af tidsgrænser for kompensation betyde, at ca. 84 pct. af passagererne til og fra Danmark vil miste deres nuværende ret til kompensation ved forsinkelser (”Flyrejsen- des rettigheder står til voldsom beskæring: Mange vil ikke kunne få en krone”, Avisen Danmark, den 26. april 2025). Vil ministeren kommentere disse tal? Og vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er regeringens ambition, at 84 pct. færre passagerer i fremtiden skal have den kompensation, som de ellers har ret til i dag? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på nick.zimmermann@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Brigitte Klintskov Jerkel formand Kopi til europaministeren 1/1 Offentligt KOM (2013) 0130 - Spørgsmål 7 Europaudvalget 2013