L 201 - svar på MFU spm. 4 om, hvordan sagsbehandlerne kan leve op til vejledningsforpligtelsen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov. (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne). (Spørgsmål 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov. (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne). (Spørgsmål 4)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller/MFU: Rosa Lund
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller/MFU: Rosa Lund
SOU L 201 – svar på spm 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l201/spm/4/svar/2139357/3021667.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 12. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 201) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL). Spørgsmål nr. 4: ”Hvordan kan sagsbehandlerne leve op til vejledningsforpligtigelsen, hvis det er borgeren selv, der vælger om denne vil ansøge efter gruppe I eller gruppe II?” Svar: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen i overensstemmelse med den generelt gældende vejledningsforpligtelse efter forvaltningsloven og den skærpede vejledningsforpligtelse på det sociale område, jf. retssikkerhedslovens § 5, vil skulle vejlede borgeren i forhold til borgerens ansøgning om hjælp efter gruppe I eller gruppe II. Vejledningen og dens omfang vil skulle baseres på omstændighederne i den konkrete sag, herunder borgerens egen vurdering uden nogen form for sagsbehandling i øvrigt af størrelsen på borgerens kompensationsberettigende udgifter. Vejledningen vil desuden skulle indeholde oplysninger om, at hvis borgeren vil ansøge om hjælp efter gruppe I, vil borgeren skulle sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter, som overstiger minimumsbeløbet på 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned, og at hvis borgeren vil ansøge om hjælp efter gruppe II, vil borgeren skulle dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. pr. år svarende til 2.000 kr. pr. måned. Kommunen skal således for at leve op til den generelle vejledningsforpligtelse og den skærpede vejledningsforpligtelse på det sociale område yde vejledning til borgeren som ovenfor beskrevet om, hvilken af de to bestemmelser borgeren skal ansøge om at få truffet afgørelse efter. I forlængelse heraf kan det oplyses, at kommunen endvidere ad egen drift uden fornyet ansøgning fra borgerens side vil skulle træffe afgørelse om hjælp i gruppe I, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, selv om borgeren har søgt efter gruppe II og har fået afslag. Dette vurderes at være i overensstemmelse med såvel indholdet i den generelle vejledningspligt som retssikkerhedslovens § 5. Sagsnr. 2024 - 4693 Doknr. 13151581 Dato 15-05-2025 Offentligt L 201 - endeligt svar på spørgsmål 4 Socialudvalget 2024-25 2 Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister